Fundraising - fonde og puljer

Præsentationer af emnet: "Fundraising - fonde og puljer"— Præsentationens transcript:

1 Fundraising - fonde og puljer
Torsdag den 1. november 2012

2 Program Fundraising Puljer og Fonde
Fundraising processen - forberedelse og ansøgning Gode råd “Forandringsteori”

3 “Pengeskaffer” - Fund = penge, raising = skaffe
Fundraising Fundraising er alle de tiltag og aktiviteter, som man sætter i værk for at skaffe midler og ressourcer fra en bevillingsgiver. “Pengeskaffer” - Fund = penge, raising = skaffe Opgaven er at skabe et match eller samarbejde mellem ansøger og bevillingsgiver…

4 Bevillingsgivere Private fonde Offentlige puljer Virksomheder - donationer, naturalier og know how Private - medlemsskab, støttemedlemmer, indsamlinger, arv m.m. “Indtægtsgivende virksomhed”

5 Ressourcer kan være Likvide midler - penge Ressourcer Materialer Know how Reklame – Branding

6 Puljer og fonde Der findes omkring private fonde og legater, offentlige puljer og støtteordninger i Danmark Der gives midler til helt specifikke formål og fra alment velgørende fonde Der gives midler lokalt og nationalt Der er internationale private og offentlige muligheder – specielt inden for EU

7 Hvad er formålet med puljer eller fonde Velgørenhed Manglende arvinger
Profilering af virksomhed Støtte til løsning af konkrete udfordringer, problemer eller formål Politisk bestemt

8 Private midler / selvejende Formål / politik
Pulje Fonde Offentlige midler Private midler / selvejende Formål / politik Fundats - formål/værdier - adskilt fra stifter Finanslov / kommunalt budget Aktuel situation / økonomi - marked Sekretariat Bestyrelse / administrator Faste ansøgningsfrister Løbende og faste ansøgningsfrister Faste og store krav til ansøgning, afrapportering & dokumentation Mere lemplige vilkår

9 Tendenser Øget fokus på Fundraising og på fonde og puljer - fra foreninger og det offentlige Større konkurrence Større krav til dokumentation Fokus på forandringsteori og effekt - fokus på det, der virker Det styrende element er formål fremfor aktiviteter Giver primært til projekter og aktiviteter – helst ikke til drift Det kræver efterhånden en del “professionelt” arbejde at ansøge om midler

10 Hvor finder man fonde og puljer? Fondsdatabaser:
Billesø og Jyllings Vejviser til legater og fonde 2010 PuljeGuiden Up Front Net Tilskudsbasen Fundraising Update Gamle eksemplarer af fx Kraks Fonde & Legater - biblioteket Indenrigs- og Socialministeriets fondsdatabase -

11 Ministeriernes hjemmeside – fx: Indenrigs- og Socialministeriet
Offentlige: Ministeriernes hjemmeside – fx: Indenrigs- og Socialministeriet Integrationsministeriet Ministeriet for sundhed og forebyggelse Tipsmidler Uddannelsespuljen - Center for Frivilligt socialt arbejde Kommunens hjemmeside - ex. paragraf 18

12 Andre måder: Andre foreningers medlemsblade, årsberetninger, hjemmesider – hvordan gør andre Nyhedsmedier Aviser – såvel landsdækkende som lokalaviser Brug google og søg på nettet Netværk!

13 Eksempler på fonde Veluxfonden Bikubenfonden Den Obelske familiefond
A.P. Møller og Hustru fonden Carlsbergfonden Ole Kirks Fond Trygfonden Nordea-fonden Realdania Egmont fonden Tuborg fonden

14 Hvem kan søge fonde? Meget forskelligt, oftest er det angivet i fondens formål eller fundats eller direkte på fonden hjemmeside eller i ansøgningsskemaet Det kan være: Enkeltpersoner / privatpersoner Foreninger Offentlige parter og institutioner Kommercielle parter Et samarbejde af forskellige parter Oftest er det til parter med et ikke-kommercielt og et alment orienteret formål

15 Hvordan søger man en fond?
Mange fonde har en hjemmeside med ansøgningskravene beskrevet Der skal en skriftlig ansøgning til eller via web-ansøgningsskema med en dækkende beskrivelse af projektet. I stigende grad bruger fonde et standardiseret ansøgningsskema som skal benyttes Ansøgningsfrister: hvert kvartal, hvert halve år, en gang om året eller løbende En bestyrelsen træffer afgørelsen efter evt. administrativ indstilling fra sagsbehandler Typisk behandlingstid 3-6 måneder - planlæg i god tid...

16 Hvad kan man søge til Projektledelse og projektadministration
Ekstern konsulentbistand og assistance (udviklingsomkostninger) Rejseudgifter og forsikringer Forberedelse og gennemførelse af aktiviteter Materialer og udstyr Kost og logi + lokaleleje/husleje Kurser og efteruddannelse (kompetenceudvikling) Formidling og markedsføring Evaluering Revision

17

18 PAUSE

19 Fundraising processen
Kom godt fra start Find ud af hvilke ressourcer I søger Fonde og puljer til større ansøgninger Ansøgningen

20 Kom godt fra start Fundraising gruppe:
Find personer, som synes fundraising er sjovt og spændende, eller personer som har kreative forslag til, hvordan I kan skaffe midler. Dan eventuelt en fundraising–gruppe - gerne med én fundraisingansvarlig: Gruppens opgave er at skaffe midler til dækning af foreningens fundamentale økonomiske behov, og til de aktiviteter foreningen vil sætte i gang/allerede har i gang.

21 Kom godt fra start Fundraising kalender
Lav en kalender over jeres fundraising-aktiviteter: Udarbejd den så den gælder for fx 1 år. I kalenderen skriver I fx frister på relevante fonde, og deadlines for, hvornår I skal have ansøgninger færdige. Planlægger I at bruge andre indtægtskilder, fx aktiviteter der er målrettet privatpersoner – og som både rejser midler og folkelig forankring – så skriv også dem ind. Noter hvornår I skal afrapportere / aflægge regnskab til en giver.

22 Kom godt fra start Lav en erfaringsmappe:
Lav et arkiv over de givere, I søger midler hos: Gem alle ansøgninger/approaches i en mappe. Brug den til at notere responsen. Lær både af succeserne og fiaskoerne og brug jeres erfaringer i fremtiden.

23 Find ud af hvilke ressourcer I søger
Generelt kan ma sige, at jo større og mere nyt et projekt eller aktivitet er, jo større er sandsynligheden for at I skal søge en fond. Hvis det derimod er forholdsvis billig, og måske en gentagelse af noget I har lavet tidligere, så er det nok lokale puljer eller sponsorer/virksomheder, I skal have fat i. Lav eventuelt et skema med alle foreningens/gruppens aktiviteter – og hvilken økonomi, der skal til for, at aktiviteterne kan gennemføres.

24 Fonde og puljer til større ansøgninger?
Det kan være omfattende at skrive en ansøgning til puljer eller fonde. Start med at læse vejledning og hjemmesider grundigt og kig efter nøgleord og brug dem senere i ansøgningen. Vær opmærksom på Hvad er puljen/fondens overordnede formål? Hvem kan ansøge? Er der et ansøgningsskema og andre formalia (ansøgningstidspunkt, antal kopier, underskrift m.m.)? Er der særlige krav - fx. til revision, medfinansiering, udregning af timeløn, budget m.m. Hvem og hvilke projekter har tidligere fået penge: Brug det som inspiration 25-33 % af alle ansøgninger overholder ikke formalia!

25 Ansøgningen Det er vigtigt, at man skriver ansøgningen, så ”udenforstående” bliver overbevist om projektets formål, indhold og udførelse. Det er samtidig vigtigt, at det er kort og præcist og overskueligt uden at miste for mange detaljer (lidt af en balancegang…). Prøv at tænke ansøgningen som en Jobansøgning:

26 En stillingsannonce, som beskriver, hvad stillingen indeholder og hvilke kompetencer og erfaringer, stillingen kræver. Ansøger skal overbevise et “anonymt” ansættelsesudvalg som heller ikke kender en, om at man er egnet til stillingen - skal vise interesse og engagement, vise at man har de rette kompetencer og erfaringer og at man kan udføre jobbet. Det handler om, at man så kort og præcist som muligt kan

27 Overbevise bevillingsgiver om, at I har en super god sag eller projekt, som er relevant i forhold til puljen eller fondens formål. Og at I har de rette erfaringer og kompetencer til at føre det ud i livet. Sympati & tillid

28 Mål og midler: Hvad er målet og hvad er midlerne?
Hovedspørgsmål Hvad er det, I vil forandre eller lave om på og for hvem? Hvordan I gør det – aktivitet, metode, ressourcer? Hvorfor netop de aktiviteter eller de metoder? Hvordan fører de til de ønskede resultater og formål? Hvordan er sammenhængen mellem jeres ressourcer og aktiviteter? Mål og midler: Hvad er målet og hvad er midlerne?

29 Sammenhæng og antagelser
Klarlagt sammenhængen mellem aktiviteter, resultater og virkninger. Hvordan fører aktiviteterne til de ønskede resultater? Hvad er antagelserne for, at bestemte resultater fører til de virkninger, I ønsker? Hvilke antagelser har i om målgruppen og er aktiviteterne tilstrækkelige til at muliggøre de ønskede virkninger? Forhindringer?

30 Vejledning til ansøgningen
Detaljegrad afhænger af projektets størrelse og det ansøgte beløb Rækkefølgen og selve udformningen kan ændres Vær realistisk!

31 Projektbeskrivelse Projektets baggrund:
Beskriv kort den overordnede sammenhæng og de konkrete problemer/behov Hvilket problem eller behov har dannet baggrund for projektet og hvem har problemet? OG hvorfor er det nødvendigt at forholde sig til det? Projektets målgruppe: Hvem er målgruppen, eventuelt på kort og på længere sigt? (alder, køn, begrænsninger, relevante undergrupper osv.)

32 Projetbeskrivelse Projektets formål:
Hvilket personligt eller samfundsmæssigt behov/problem skal løses eller hvilken forandring skal projektet medføre for målgruppen? Hvad er det for nogle forbedringer, man brænder for at arbejde for? Projektindhold: Hvilken idé/aktivitet vil man udføre for at opfylde projektets formål? Er der planer om at anvende særlige metoder, eksempelvis inddragelse af målgruppen eller særlige projektarbejdsformer.

33 Projektbeskrivelse Specifikke mål eller resultater:
Hvad er succeskriterierne – eventuelt de kvalitative og kvantitative mål? Mål skal give et billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet, eksempelvis hvor mange borgere projektet regner med at kunne hjælpe til hvilken forbedring og hvornår. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses.

34 Projektbeskrivelse Kan eventuelt beskrive målene ud fra SMART modellen: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret) Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået) Accepterede (målene er accepterede og attraktive at opnå) Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og ressourcerne) Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået) De forventede resultater skal være realistiske og stå i forhold til de ressourcer, der sættes ind – lad være med at overdrive.

35 Projektbeskrivelse Hvordan nås resultaterne:
Hvordan forventes de konkrete aktiviteter at føre til resultaterne eller målene? Begrund valget af aktiviteter. Er der på forhånd dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. Ressourcer, der skal til for at gennemføre projektet: Hvor mange frivillige og ansatte forventes at være tilknyttet projektet? Hvilke faciliteter er der brug for (lokaler, telefon, computer, printer osv.).

36 Projektbeskrivelse Tidsplan for projektet:
Hvad er tidsrammen for projektet, og kan det deles op i dele eller blokke (eks. opstartsfase, rekruttering, udførsel af aktiviteterne og afslutning). Projektets organisation og ledelse: Hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige rammer indgår projektet i? Hvem har det økonomiske ansvar, er der en styregruppe, involveres målgruppen i aktiviteterne, tilknyttes der ressourcepersoner osv.? Samarbejdspartnere: Hvem er projektets samarbejdspartnere og hvad bidrager de med?

37 Projektbeskrivelse Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering:
Hvordan vil I dokumentere, at målsætninger er opfyldt? Vil der løbende blive indsamlet data og opstillet erfaringer? Tænkes en evaluering med fra projektets start? Vil der blive udarbejdet en status ved vejs ende, som præsentere de opnåede resultater?

38 Projektbeskrivelse Hvordan skal projektet afsluttes?
Rapport, konference eller lignende? Er der planer om at udbrede viden og erfaringer fra projektet til andre interessenter og hvordan? Det er i det hele taget en god ide at indsamle og systematisere erfaringer til fremtidig brug eller til andre aktører. Forankring: Giver projektet anledning til et nyt projekt, skal aktiviteterne fortsætte i en mere permanent form eller skal projektet afvikles? Beskriv projektets planer for forankring efter bevillingsperiodes udløb – organisatorisk og økonomisk.

39 Projektbeskrivelse Budget
Udtryk for de ressourcer, som er nødvendige for at gennemføre planen og opnå de fastsatte mål. Skal afspejle projektets indhold og aktiviteter og de enkelte poster skal så vidt muligt være underbygget i projektbeskrivelse. Hvis man eksempelvis søger løn til en projektmedarbejder, til honorar eller til kurser, så skal årsagen og formålet fremgå af projektbeskrivelse, således at støtten virker rimelig eller velbegrundet i forhold til at nå formålet.

40 Projektbeskrivelse Budget fortsat:
Forskelligt hvor deltaljeret budgettet skal være, men ofte blot tale et simpelt husholdningsregnskab med indtægter og udgifter. Det er vigtigt, at budgetterne er realistiske, således at priser og satser afspejler de virkelige udgifter i forhold til det specifikke projekt – find ud af, hvad tingene koster og hvor meget, der skal bruges osv.

41 Gode råd Sørg for at projektet er meningsfyldt og at bidragsyderen let kan forstå formålet og metoderne i projektet Udvælg de fonde og puljer, der passer bedst Læs vejledningerne grundigt og overhold formalia Tænk langsigtet og vær tålmodig Find nogen, der interesser sig for det og Lær af andre

42 Sympati og troværdighed
Gode råd fortsat Sammenhæng mellem mål, aktiviteter og midler - og begrund Nyhedsværdi – originalitet - unikt Lav en rigtig god grundskitse til projektbeskrivelsen Få andre udenforstående til at læse Sympati og troværdighed

43