Digital Content Creation Perspektiver fra Buckingham &Erstad.

Præsentationer af emnet: "Digital Content Creation Perspektiver fra Buckingham &Erstad."— Præsentationens transcript:

1 Digital Content Creation Perspektiver fra Buckingham &Erstad

2 THRU YOU

3 Nyt paradigme? • Buckingham: Fokus på medieundervisning (mediepædagogik)  produktion og analyse! • Media literacy som kerneelemenet i uv • Er der behov for at gentænke fundamentale mål og metoder i mediepædagogik og – didaktik i relation til indhold og iscenesættelse? • Does the age of ”Media 2.0” require ”Media Education 2.0?

4 ”Altings genopfindelse” • Det vi gør i skolen, skal have relevans for elevernes hverdagsliv • Hverdagsliv = web 2.0, netværk, foto- og videodeling, blogging, podcasting, machinima, mash up, brugergenereret indhold, online spil og SNSmachinima • De ser også stadig tv og læser bøger! lærerne har mistet evnen og legitimiteten til at undervise • En ”new media”- påstand at lærerne har mistet evnen og legitimiteten til at undervise, med mindre vi: downloader, deler, ripper, brænder, sms’er, netværker, finder på og producerer indhold.

5 Kritiske pointer og spørgsmål • Har der nogensinde været en fælles (medie-)kultur? • Er den opvoksende genration allerede i stand til at skabe mening i, deltage og producere indhold til nettet med kvalitet og kritisk sans? • I givet fald, - hvad skal eleverne lære og hvad skal vi undervise dem i?

6 Media studies 2.0 • Teknologisk determinisme – At ny teknologi automatisk skaber sociale forandringer – At unge med teknologiens udvikling automatisk bliver ”medie-literate”, altså kyndige og erfarne brugere – Essentialisme, eksotisk opfattelse af unge – Overser diversitet og uligheder

7 ”Creating content” • 0,16% UPLOADER MATERIALE til YouTube – Og det består ikke udelukkende af selvproduceret indhold – Langt de fleste er (stadig) konsumenter – Stadig lang vej til den radikale demokratisering af medieret kommunikation

8 Deltagelse • Sociale forskelle – Unge kvinder dominerer indenfor blogging-genren – Unge mænd dominerer videodelings-tjenester – Hvis du producerer eller deler indhold, er du højst sandsynlig forstadsteenager med rige forældre – Socialt udsatte grupper har pc’ere, men ikke kompetencer til at skabe indhold – Mulighederne for online deltagelse ser ud til at skabe større social ulighed

9 • Loser-generated content • Web 2.0 som en del af en større bevægelse mod mere individualisering, selvovervågning og selvfremstilling i identitetsdannelsen i et neo-liberalt forbrugersamfund

10 Realisering af potentialer udligne uligheder i mulighederne for deltagelse • Skolen bør spille en ledende rolle i bestræbelserne på at udligne uligheder i mulighederne for deltagelse i et fremtidigt demokratisk samfund • Kulturelle kompetencer, sociale færdigheder og viden – Networking, samarbejde, at kunne lokalisere information, interaktion med andre, dømmekraft, argumentationsevner og kritisk tænkning

11 Skitser til praksis • Et stort vidensfelt omkring medier, -funktion, -industri, - historie, -brug og effekt i samfundet • Fokus på økonomiske, sociale og kulturelle dimensioner i relation til medier (medialisering) to reflect and analyze • ”learners do not develop critical literacy just through the experience of reading and writing: they have to step back from immediate experience in order to reflect and analyze” (299) • Teori-praksis-problemet! (fra kritisk analyse til kreativ produktion) • Produktion, erfaring, kommunikation, forståelse, refleksion

12 Konkrete forslag • Skab en ny trailer til en gammel film der matcher en aktuel (defineret)målgruppe • Cut-and-paste-literacy (Crotner og Erstad) • Læringsmål og teoretisk konceptualisering • Forløb med Missionmaker – 3-dimensionelle spil – Selv om man er en god spiller, er man ikke nødvendigvis en god spil-udvikler! en kompleks analytisk distinktion – At kunne forestille sig en spiller der interagerer med spillet er en sund udfording og en kompleks analytisk distinktion

13 Refleksion • Diskuter hvilke mediepædagogiske strategier der bør iværksættes omkring fortællinger i en web 2.0-tid • Hvordan sikrer man at eleverne præsenteres for både faglige og mediefaglige udfordringer? • Hvordan arbejde med lærernes legitimitet som undervisere?

14

15 PRODUKTION SOM KULTUREL PROCES Fortællinger og genrer

16 • Arven fra Dadaismen • Sampling-teknikkens forenkling med internettet • Bruger-genereret indhold – stor ståhej! • ”The first generation of digital natives” …. 

17

18 At ”læse” og ”skrive” med tilgængelige kulturelle artefakter • Literacy: socialt organiserede praktikker som bruger symbolsystemer og teknologi til fremstilling og udbredelse (formidling) – Literacy er et dynamisk begreb: – En kompetence der udøves i særlige kontekster med særlige formål • Multimodalitet har fokus på udtryk i forskellige modaliteter

19 At lege med identitet og handlemuligheder • Remix – en nøglefunktionalitet i web 2.0 – Selecting, cutting, pasting and combining semiotic resources into new digital and multimodal texts (bricolage ) – Amateur Amateur – Parkour – Parkour PC ParkourParkour PC • Fra forfatter til ”remix in the wild”

20 Pædagogik og didaktik irt ”Content Creation” • Digital story telling – Fordomme om de andres liv – Webavis, multimodale kilder og læringsressourcer • Læringsrum med ”Content Creation” naturfagligt • Naturfagligt fokus • iMovie, kreative, eksperimenterende, kollaborative og vidensudviklende processer

21 Perspektiver • Web 2.0 og digitale værktøjer giver nye muligheder og ændrer vores måde at definere vidensudvikling og – produktion på • Indhold er dynamisk, stammer fra forskellige kilder, remixes til nye kreationer under lærernes vejledning og facilitering, deles med andre (venner og fremmede) og ændrer sig over tid • Læring udvikles mens man skaber indholdet… digitale medier understøtter denne proces • CC giver motivation til læring og brug af kulturelle kompetencer i nye kontekster

22 Diskussion • Diskutér Erstads perspektiver i relation til udvikling af konkrete forløb med fortællinger og genrer. • Hvordan harmonerer disse perspektiver med den teori I allerede kender?