Made By RoboGenius Velkommen til vores præsentation.

Præsentationer af emnet: "Made By RoboGenius Velkommen til vores præsentation."— Præsentationens transcript:

1 Made By RoboGenius Velkommen til vores præsentation.

2 Bag. Søren, Morten, Jesper, Claus. For
Bag. Søren, Morten, Jesper, Claus. For. Nana, Mette Mie, Susanne, og Robin. Vi hedder RoboGenius, og er med til FLL for 4 år. Vi er både nye og gamle ansigter på holdet. RoboGenius.dk Als Made by RoboGenius

3 Emnevalg: Golfstrømmen Koraller Bølgekraft Dykkervilkår
Efter vi havde læst opgaven i gennem, lagde vi vores hoveder i blød. Vi havde en masse forskellige emner oppe at vende. Nogle var mere spændende en andre. Efter en lang snak, blev vi enige om at koraller skulle være vores hovedemne, da det fangede vores interesse. Bølgekraft Dykkervilkår Made by RoboGenius

4 Hvad vil vi vide om koraller?
Hoved-emne: Koraller Levevis? Fødekæde? Hvad vil vi vide om koraller? Mennesket betydning for koraller? Derefter fandt vi ud af hvad vi Egentlig ville vide om koraller, Deres betydning og den slags. Vi fortalte også hinanden om Hvad vi kendte til dem i forvejen. Trusler mod koraller? Hvad kan vi gøre for at beholde koraller? Formering? Made by RoboGenius

5 Hvad er en koral: Corals are polyp-animals. It is an animal which is closely related to the sea anemones. Corals is to be found both as soft horn-corals and hard stone-corals, they both also has a skelet of chalk. All over there is more than 6000 different sorts of corals. The most beautiful sorts of corals is the stone corals, it is also the hard stone corals that is able to make the beautiful and big colorful and coral reefs. The corals it self is very small it is only about 1-3 millimeters in diameters. since corals is so small there are many millions of corals in just 1 colony of corals, and there are thousands of colonies in a single reef. but the corals isn’t alone about building a reef, there are many other factors in the process. The hard stone corals has the ability to enroll calcium, from the seawater and together with CO kuldioxid udfælde dette som kalk. Hver koral laver på denne måde en lille kop, hvor de sidder godt beskyttet mod rovdyr. I en koloni med tusindvis - måske endda millionvis af koraller - bliver de mange små kopper til et kæmpestort skelet af kalk, dækket af koraller. Grundlaget for koralrevet er skabt. Koraller er ikke særlig bevægelige. Det er kun som larver, at de er i stand til at svømme. Som voksne sidder de fast i deres kalkskelet og er ikke i stand til bevæge sig. De kan sprede sig ved at dele sig, men det går langsomt. Hvis de vil vidt omkring må det derfor være som larver. Det forklarer, hvorfor et koralrev - som består af mange forskellige slags koraller - er mange tusinde år gammelt. Og det giver en idé om, hvor sårbart et koralrev egentlig er. Hvis koralrevet ødelægges, kommer det altså ikke igen lige med det samme. Mange tror nok at en koral er en sten. Men det er faktisk et dyr. Der findes 2 hoved-arter: de bløde hornkoraller og de hårde sten koraller, men alt i alt findes der mere end 6000arter. De flotteste stenkoraller findes i troperne. Det er sten korallerne der er i stand til at lave de utroligt flotte, farverige, og gigantiske rev. Selve korallen er meget lille, men deres kalkskelet for dem til at virke store. De er så små, at der skal millioner, af koraller til for at lave bare et lille rev. De lever i kolonier, der deler de sig, og kolonierne, bliver større og større til sidst bliver det til et koral rev. Koraller lever i deres kalk-kopper, der lever de så hele deres liv. Kalk-kopperne dannes ved at korallerne optager calcium og kuldioxid fra vandet, det bliver så til kalk. Kun som larver er de i stand til at bevæge sig over større afstande. Det tager flere tusinde år at genopbygge det igen, det giver en ide om hvor sårbart et økosystem et koralrev egentligt er. Det tropiske koralrev. Made by RoboGenius

6 Hvor findes koraller henne:
Alger og koraller: Hvor findes koraller henne: En koral lever i et meget tæt samarbejde med de tropiske mikroskopiske alger. Algerne lever i et stort antal, inde i korallernes bløddele, som er med til at give korallernes farve, og deres liv. Algerne lever, som alle de andre grønne planter, ved hjælp af sollyset, som de bruger til sin formering, ved at omdanne kuldioxid til levende væv. Algerne dækker langt den største del af korallernes energibehov, og er med til at giver korallerne fred og husly til algerne. Algerne er egentlig forpligtet, fordi hvis korallen dør, så dør algen også, og hvis algen dør, så mister vi korallerne før eller senere. På grund af algernes lys krav, kan korallerne kun vokse nær havoverfladen. Da der er mest lys. De fleste koraller rev ligger i ret lavt vand, og størstedelen findes fra 20-30meters dybde, men de kan også godt findes, helt ned til 70 meters dybde. Det er forskelligt fra levested til levested. Korallerne findes stort set over alt, men mest i de tropiske have fordi, at der er hav temperaturen høj. Vi har også koraller i Danmark bare ikke stenkoraller. Koralrev dækket af farvestrålende søanemoner, sønelliker og dødningehånd midt i Kattegat – det må man dog længere ud på vandet med. Men faktisk findes denne unikke naturtype, der først blev opdaget for en snes år siden, i et ca. 40 kilometer bredt bælte i farvandet mellem Anholt og Læsø og op mod Skagen. Vi ved med sikkerhed, at der findes bobel koraller seks steder I Danmark. Ved Hirsholmene stikker de op over havets overflade, men ellers står de på havbunden meter nede som 4-5 meter høje søjler med meget uregelmæssige strukturer og en omkreds på omkring en meter. Alger og koraller lever i et tæt samarbejde. Denne proces kaldes ”symbiose”. Det betyder kort sagt: Afhængige parter. Altså hvis algerne dør, dør korallen, og hvis korallen dør ja så dør algerne også. Algerne lever i korallernes bløddele. Algerne lever af sollyset, hvilket betyder at koraller findes hovedsagligt 20-30meters dybde men de findes også helt ned til 70meters dybde. Det varierer fra sted til sted. Der findes stort set koraller over alt i havene, men hovedsageligt i de varmere vande, da de helst vil have en hav-temperatur på over 18 grader, men helst mellem 23 og 30grader. Vi har også koraller i Danmark, de hedder bobbel-koraller, men det er ikke stenkoraller. Der skal være meget calcium i vandet, så korallerne kan lave deres kalkskelet. Made by RoboGenius

7 Formering Når en koralpolyp får en bestemt størrelse, begynder den at skyde knopper. Små polypper dannes ud fra den gamle polyp, som deler sig i flere polypper. Knopskydningen foregår gennem hele polyppens liv. Det er knopskydningen, som gør, at kolonien bliver større og større. Da knopskydningen eller delingen egentlig er en kloning af den gamle polyp, involverer den hverken æg eller sæd. Den er altså uafhængig af kønsprodukter. Denne form for formering kaldes for ukønnet formering. Men stenkoraller kan også formere sig kønnet. Omkring to tredjedele af alle stenkoraller er hermafroditter - de er altså både han og hun og producerer både æg og sæd i samme polyp. Resten af stenkorallerne har både han-polypper og hun-polypper. Uanset om de er hermafroditter eller ej, så er de i stand til at formere sig kønnet. Det betyder, at æg og sæd skal i kontakt med hinanden, og det er ikke så lige til, når polypperne ikke kan flytte sig. Nogle få koraller er i stand til at befrugte sig selv og udruge æggene inden i kroppen, men de fleste koraller er nødt til at gyde æg og sæd ud i vandet. Og hvis der skal være en rimelig chance for befrugtning, må korallerne koordinere deres gydning. Det betyder, at de gyder på samme tid - også selv om korallerne er meget langt fra hinanden. Man ved ikke helt præcis, hvad der sætter gydningen i gang, men det har sandsynligvis noget at gøre med vandtemperaturen, dagslængden og månens bevægelser. Normalt gyder korallerne lige efter solnedgang. Når æg og sæd gydes ud i vandet, befrugter sædcellerne de ægceller, som de kommer i kontakt med. De befrugtede æg udvikler sig derefter til en såkaldt planula-larve. Og den kan svømme. Ja, det er faktisk det eneste tidspunkt i korallens liv, hvor den er i stand til at bevæge sig over større afstande. Det er altså korallens eneste mulighed for at sprede sig mere end nogle få meter. Larverne svømmer op til vandoverfladen og lader sig føre med havstrømmene. Planula-larverne svømmer med havstrømmene i op til to måneder. Nogle bliver dog kun i det frie vand i et par dage. Så søger de ned til bunden og sætter sig fast. Når de har sat sig fast på bunden, begynder de at forvandle sig til polypper. Fra nu af er korallen ikke i stand til at flytte sig fra det sted, hvor den har sat sig fast. Hvis forholdene ikke er gode, risikerer polyppen at dø. Er de derimod gode, vil polyppen vokse, dele sig og over en årrække skabe en koloni af polypper og dermed grundlaget for et nyt koralrev. Når en koralpolyp får en bestemt størrelse begynder den at skyde knopper. Små polypper dannes ud fra den gamle polyp som der deler sig til flere polypper. Det er knopskydningen som gør at korallerne kan formere sig. Kun få koraller er i stand ti at befrugte sig selv og urude æggene. Men de fleste koraller er nødt til at gyde æg og sæd ud i vandet og sæden befrugter så æggene og udvider sig til de såkaldte panula-larver. Panula-larverne svømmer med havstrømmen i op til 2 måneder og derefter søger de sig ned til bunden og sætter sig fast, hvor de forvandler sig til polypper som så senere bliver til koaller. Made by RoboGenius

8 Trusler mod koraller Koralrevene er truede - især af forurening. Skidt i vandet kvæler korallerne eller skygger for solen, så korallerne ikke kan lave fotosyntese. Og så dør de. Til sidst står kun de blege kalkskeletter tilbage. Både kan også ødelægge koralrevene ved, at sejle ind i dem og slå dem i stykker. - Nogle fiskere er også med til at ødelægge koralrevenes økologiske balance. For nogle af de hårde fiskemetoder som dynamit- og giftfiskeri (cyanid) er udbredt, og er med til at ødelægge balancen. - De voldsomme fiskerimetoder nedbryder korallerne som levende økosystem og efterlader en ufrugtbar undervandsørken, som gør at de har svært ved at formerer sig. Eller når fx mennesker bygger noget ude ved kysten, og smider alt jord og ler ud i kystvandene, kvæler de korallerne. - De mange hensynsløse turister er også med til at ødelægge koralrevene, når de f.eks. træder på korallerne under snorkning eller tager dem med hjem som souvenirs. Korallerne er til at beskytte, og ikke til at pynte i hjemmet. - Ja, i hele verden er koralrevene stærkt truede. Også de koraller i Norden. Udviklingen af verdens koralrev har taget mange millioner af år, at opbygge. Men det har dog kun taget få årtier, at ødelægge mere end 25% af verdens koralrev. - En af de værste trusler mod tropiske koralrev kommer fra det store antal mennesker, som flytter ud til de tropiske kyster, hvor de udgør en alvorlig trussel for korallerne, da forurening fra husholdnings- og industrispildevand samt minedrift og landbrugsproduktion truer den økologiske balance på koralrevene. - Det høje CO2-indhold i atmosfæren udsætter faktisk korallerne for højere temperaturer og mere ultraviolet lys. Det betyder, at korallerne afbleges og i værste fald helt dør. I år 1998 førte det til, at 16 pct. af verdens koralrev gik til. Koralrevene er truede især af forurening. Skidt i vandet kvæler korallerne eller skygger for solen, så korallerne ikke kan lave fotosyntese, De voldsomme fiskerimetoder som nogle fiskere bruger, nedbryder korallerne som levende økosystem. Ja i hele verden er koralrevene meget truede. Udviklingen af koralrevene har taget mange millioner af år, at opbygge men det har dog kun taget få årtier at ødelægge mere end 25% af verdens koralrev. Made by RoboGenius

9 Artikel fra Jyllands-Posten.
Offentliggjort 2. november 2005 Her er igen et godt eksempel om hvorfor vi skal beskytte de koraller vi har. Greenpeace-skibet Rainbow Warrior II, var ved at undersøge konsekvenserene af den globale opvarmning da skibets køl ramte nemlig det sårbare koralrev. De ødelagde omkring 96 kvadratmeter af de det store koral rev, få minutter senere efter det var sket ringede Red constantino fra Greenpeaces afdeling i Sydøstasien og informerede om ulykken. ifølge organisationen skyldtes ulykken at de havde fået udleveret et gammelt kort af regeringen på filippinerne så kaptajnen troede at de var over halvanden kilometer fra revet. uheldet kommer til at koste organisationen en bøde på cirka kr. vi mener at det er meget billigt sluppet når man tænker på hvor lang tid det tager, at for naturen at genopbygge det. Foto: AP/Jose Enrique Soriano Det 55 meter lange Rainbow Warrior II ramte sårbart koralrev ud for Filippinerne. Greenpeace ødelægger koralrev Af NIELS CHR. BASTHOLM Greenpeace-skibet Rainbow Warrior II har ødelagt koralrev ud for Filippinerne. Greenpeace-skibet Rainbow Warrior II var i vandet ud for naturparken Tubbataha Reef Marine Park for at undersøge konsekvenserne af den globale opvarmning, da skibets køl ramte det sårbare koralrev. Ifølge de første oplysninger er omkring 96 kvadratmeter koralrev blevet beskadiget af det 55 meter lange skib. "Uheldet er meget beklageligt. Få minutter efter ringede vi til marineparken og informerede dem om hændelsen," siger Red Constantino fra Greenpeaces afdeling i Sydøstasien. Miljøorganisationen angiver et forældet kort udleveret af regeringen på Filippinerne som årsag til episoden, men påtager sig alligevel det fulde ansvar. Ifølge Greenpeace troede kaptajnen, at han var halvanden kilometer fra revet. Uheldet kommer til at koste organisationen en bøde på dollars - cirka kroner. Her er en artikel fra Jyllandsposten om at Greenpeace skibet Rainbow Warrier 2 som ødelagde omkring 96 kvadratmeter af et koral rev ud for naturparken Tubbataha Reef marine park men de ringede dog selv og informerede om ulykken. De fik en bøde på kroner vi mener dog at det er alt for lille bøde hvis man tænker på hvor lang tid naturen er om at genopbygge et koralrev. Made by RoboGenius

10 Nordens koraller I Danmark, findes der kun bobbel-koralller. Det skyldes at vi jo ligger i den nordlige del af Europa , hvor der jo er koldere end ved de tropiske kyster. Og stenkoraller kan jo som sagt, kun leve ved mindst 18°. Hele året rundt. Det gør at stenkoraller får mere varme, og energi. Så bliver de store og flotte. Bobbel-korallerne kan især findes ude ved den danske vestkyst. Men man skal have set denne slags koral, før man egentlig ved at man har fundet en bobbelkoral. Som regel finder man kun en indtørret bobbelkoral, på strandkanten. Og den kan ikke sammenlignes med den bobbelkoral på billedet nedenunder. Man skal ikke længere væk end til Faxe for at finde et af verdens ældste koralrev, som blev dannet for ca. 65 mio. år siden. Og man har for nylig fundet koralrev på flere hundrede meters dybde i havet ud for Norges og Sveriges vestkyster. På dybder mellem 50 og 400 meter ligger et større antal små og store koralrev langs den svenske og norske skærgårdskyst. Nogle er på størrelse med en fodbold-bane, nogle er flere kilometer lange og op til 30 meter høje. Og alle bygget op som høje luftige konstruktioner. Der er ikke nær det samme antal arter som på de tropiske rev. Og korallerne er heller ikke så farvestrålende som deres tropiske slægtninge, fordi der ikke er alger associeret til dem. Men de er enestående, fordi de forekommer så spredt og på så små arealer. Man skal ikke længere end til Faxe for at finde et af verdens ældste koralrev, som blev dannet for over 65 mio. år siden. I Danmark findes der kun bobbel-koraller, det skyldes at vi ligger i den nordlige del af Europa hvor der jo er koldere end ved de tropiske kyster. Stenkoraller kan jo som sagt, kun leve ved mindst 18 grader hele året rundt. Det gør at stenkorallerne får mere varme og energi. En dansk bobbelkoral Made by RoboGenius

11 Hvad kan vi gøre for at beholde koraller i Norden, (DK).
Koraller og deres nytte Koralrevene er vigtige. Ikke bare fordi er smukke, men koralrevene er nemlig hjemsted for en lang række andre dyrearter – søstjerner, søpindsvin, krebsdyr, orme, fisk og mange flere. Hvis koralrevene forsvinder, så forsvinder disse dyr også. Man kan sige, at koralrevene er havenes regnskove. At ødelægge et koralrev, svarer til at fælde en regnskov. Antallet af dyrearter, som forsvinder, vil være det samme. Korallerne er med til at rense havet på sin egen måde, og det gør så at alle dyrene, og alt det liv der findes i havet vil kunne holde længere. Vi mennesker får bedre føde fra havet at spise, vi kan bade i noget mere rent vand. Koralrev beskytter kysterne, da revene udgør en naturlig fysisk barriere. Den muliggør udviklingen af en speciel skovtype, der kaldes mangrove, som giver både brændsel og fødegrundlag for kystbefolkningen. Befolkningerne langs de tropiske kyster er stærkt afhængige af de turismeindtægter, som sunde koralrev kan frembringe. For mange turister komme faktisk kun ned til de tropiske kyster fordi der er så smukt, de kan dykke i lavt vand og se de smukke koraller. Organismer i koralrev rummer et stort potentiale for udvikling af medicinalprodukter da nogle forskere allerede har fundet bestanddele, som indgår i HIV- og cancerbehandling. I Danmark har vi også koraller, men vi bliver ikke ved med at have koraller, hvis udviklingen fortsætter som den gør, vi kunne bl.a. gøre ligesom de gør i Norge, at frede de områder hvor vi har koraller, forbyde skibe at sejle i nærheden af dem. For hvis de bliver ved med, at sejle hen over dem hele tiden, for så forsvinder algerne og korallerne kan ikke leve uden alger og omvendt, men lidt strøm skal algerne dog bruge, vi skulle også forbyde bundtrawling, da det også er en stor fare for både korallerne og de forskellige dyr og planter, der bor i og ved korallerne, de tager nemlig et net helt ned på bunden af havet og skraber henad havbunden og tager alt fra sten, planter og dyr med. Her i Norge er der også fundet levende koralrev på østsiden af Oslofjorden, videre fra Rogaland og nordpå til Troms. Der findes også koralrev langs den svenske vestkyst. Normal dybde-udbredelse er fra m. De mest kendte koraller i Trondheimsfjorden ligger fra 39 meters dybde. Koraller er vigtige fordi de Bl.a. er hjemsted for en lang Række dyrearter, som Søstjerner, krebsdyr, fisk og mange andre. Koralrev beskytter kysterne da revene udgør en naturlig fysisk barriere. Organismer i koralrevene rummer et stort potentiale for udviklingen af medicinale produkter, da forskere har fundet dele som indgår i HIV- og cancer behandlinger. I Danmark har vi jo også de Såkaldte bobbelkoraller, men De vil uddø hvis udviklingen Fortsætter som nu. Vi kan bl.a. Gøre som i Norge, hvor de har Fredet nogle områder med Koraller. Vi kan evt. lave Bestemte ruter for fragtskibe, Hvor de ikke har mulighed for At sejle ind i revne og Ødelægge dem. Det vil også Være en stor hjælp at forbyde Bundtrawling i Danmark, da Det skader meget. Made by RoboGenius

12 Der skal gøres noget nu. På trods af en stor indsats fra mange personer, forsvinder koralrevene med foruroligende hast, og presset på disse følsomme økosystemer er stort. Derfor er det nødvendigt med en massiv og langsigtet indsats, som begrænser nedbrydningen af koralrevene. Vi er nødt til at passe på de store skatte, som findes under havoverfladen. For naturens skyld. Og for menneskers. Vi mener personligt at der skal strammes op på reglerne om hvordan fx. dykkere skal behandle koralrevene. For det kan ikke passe at de bare kan svømme rundt og tro at de ejer havet, ved at lige snuppe et stykke koral med hjem til pynt, for korallerne er jo et nytte over hele verden både i havet og på fastlandet. Der skal også strammes op på nogle af reglerne i udlandet, om hvor vidt der må bygges ved kysterne det er gået alt for vidt med byggerier og det er jo over hele verden, om hvilke steder der må dykkes, altså at frede nogle områder, ville være en god løsning. Lave en bestemt rute for fragtskibe og fartøjer på havet så de ikke laver for mange bølger i vandet, og på den måde hjælpe koraller lidt, for koraller kan ikke leve uden alger og omvendt, og alger vil helts leve i stille og roligt vand, men der skal alligevel være lidt strøm i vandet. Men der kommer alt for mange bølger i vandet, hvis der er så mange der sejler på de samme områder hele tiden. I Norge har de blandt andet fredet et lille område med koraller, det har hjulpet rigtig meget deroppe. For vi har jo brug for vores koraller hvis vi fx. Får en stormflod. Korallerne i Danmark kan være en stor støtte, hvis vi får en stormflod, da de kan være med til at redde vores liv. Det kan de fordi der kan tage noget af den store strøm kraft der er ved havet, når stormfloden kommer fra havet, og til lands. Så derfor, pas på de koraller vi har. Der er brug for en langsigtet Indsats, for at bevare Korallerne. Der skal helt klart Strammes op på reglerne med Hvordan dykkere skal behandle Revene. I udlandet skal der Laves nogle strammere regler om hvor vidt der kan bygges ved kysterne. Herhjemme skal vi tænke på hvor vores affald ender når vi har været en dag på stranden. Da affald forurener det danske farevand meget. Made by RoboGenius

13 PR-omotion Her har vi som et forslag, til hvad der kunne gøres for at hjælpe koraller. Ligesom Livestrong skabte stor opmærksomhed omkring kræft, kunne man lave nogle lignende armbånd, hvor pengene går til beskyttelse af koraller. Efter at vi har set reaktionen fra Livestrong, viser det at det er meget effektivt. Made by RoboGenius

14 Et filmspot, om beskyttelse af de danske koraller.
Her har vi lavet et filmspot om at smide sit og andres affald ud i stedet for at smide det på stranden da det flyder med bølgerne ud og det vil sige at det kommer til at gøre skade på korallerne. Made by RoboGenius

15 Kilder. Vi har haft kontakt med Esbjerg Søfart Museum, hvor vi snakkede med en havbiolog ved navn Lars. Han vidste dog ikke så meget om de danske koraller. Så han sendte os videre til Københavns zoo. Der fik vi så fat på en ukendt dame, som heller ikke kunne hjælpe os. Hun måtte så sende os videre til Øresunds Akvarium. Der lykkedes det så. Vi kom i kontakt med Jens Peder Jeppesen, som er havbiolog. Han ville gerne hjælpe, men vidste dog heller ikke særlig meget. Men han prøvede at svare på nogle spørgsmål, og han sendte noget information vi kunne læse igennem. Vi har søgt på Internettet, og fandt en del gode oplysninger. Har lånt bøger på biblioteket, om verdens koraller. Har hørt lidt fra vores omgangskreds Vi har haft kontakt med Esbjergssøfarts museum hvor vi snakkede med en havbiolog ved navn Lars, men han kunne ikke hjælpe os. Så sendte han os videre til København zoo. De kunne heller ikke hjælpe os. Så blev vi sendt videre til, ørredsunds akvariet. Og der lykkedes det så. Han sendte os nogle kopier som vi kunne læse igennem. Ellers har vi brugt Internettet, bøger og fået lidt viden fra vores omgangskreds. Made by RoboGenius

16 Konklusion. Vi ved at.. Koraller stammer fra polypper. Som oprindeligt er en larve. Der findes koraller over hele verden, også i Danmark. Koraller har et meget stort lys krav. De flotteste koralrevs lever ved de tropiske kyster. Der findes mere end 6000 koral arter. Det er kun sten korallerne der kan starte et nyt koralrev. I Danmark, lever der kun Bobbelkoraller. Et kendt sted hvor de lever, i Danmark er ude i Kattegat, hvor de befinder sig i et ca. 40 km. Bredt bælte.. Koraller kan ikke leve uden alger, og alger kan ikke leve uden koraller. Generelt skal vi passe bedre på vores koraler, fordi de beskytter os mod mange farer, de er med til at vi får friskere fisk, og skaldyr fra havet. En af de største trusler mod koralrevene er at, de store skibe der nemt kan ødelægge koralrevene ved at sejle ind i dem. Bundtrawling skader især de danske koraller. Det tager flere hundrede år at genopbygge et koralrev, hvis de bliver ødelagt. Vi skal alle være med til at beholde de koraller vi har skabt gennem de sidste tusinde år, for de kan faktisk være med til at redde liv. Korallerne betyder mere end hvad vi mennesker går og tror. Der findes mere end 6000 koral arter. Det er kun sten korallerne der kan starte et nyt koralrev. I Danmark, lever der kun Bobbelkoraller. Et kendt sted hvor de lever, i Danmark er ude i Kattegat, hvor de befinder sig i et ca. 40 km. Bredt bælte.. Koraller kan ikke leve uden alger, og alger kan ikke leve uden koraller. Bundtrawling skader især de danske koraller. Det tager flere hundrede år at genopbygge et koralrev, hvis de bliver ødelagt. Vi skal alle være med til at beholde de koraller vi har skabt gennem de sidste tusinde år, for de kan faktisk være med til at redde liv. Korallerne betyder mere end hvad vi mennesker går og tror. ? Made by RoboGenius

17 At du kan være med til at redde liv.
Så husk: Du kan gøre en forskel. Vi kan få et bedre miljø. Hvis vi passer på havet. Du kan gøre en forskel, og Du kan faktisk være med til at redde liv. Vi kan få et bedre miljø, hvis vi passer på havet. At du kan være med til at redde liv. Made by RoboGenius