Klafkis kategoriale dannelse.

Præsentationer af emnet: "Klafkis kategoriale dannelse."— Præsentationens transcript:

1 Klafkis kategoriale dannelse.
Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

2 Klafkis kalder sit teoretiske grundlag for kritisk – konstruktivt:
Kritisk: På den ene side understreges det væsentlige i, at pædagogikken påviser og erkender de historisk, samfundsmæssige og økonomiske forhold, der virker afskærende eller forhindrende i forhold til virkeliggørelsen af pædagogiske mål Konstruktivt: På den anden side forholder pædagogikken sig til, hvorledes der kan udvikles evner til selv- og medbestemmelse, socialitet og solidaritet (den konstruktive dimension) (Sven Erik Nordenbo: i Klafki 1983, s. 26). Således er teorien om den kategoriale dannelse knyttet tæt til forestillingen om et egentligt dannelsesideal, tæt på begrebet politisk dannelse, som vi kender det fra dansk sammenhæng (Henriksen 1993). Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

3 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

4 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

5 Kategorial dannelse Som erkendelse af, at der i hver af disse opfattelser af dannelse ligger noget sandt, og at disse forskellige dannelseskategorier ikke bare uden videre kan syntetiseres formulerer Klafki den kategoriale dannelse, der sammenkæder de traditionelle tænkninger dialektisk, samtidig med at kritikken mod dem tages alvorligt. Klafki definerer den kategoriale dannelse som:  "... det fænomen, ved hvilket vi - i vor egen oplevelse eller i forståelsen af andre mennesker - umiddelbart begriber enheden af et objektivt (materialt) og et subjektivt (formelt) moment." (Klafki 1983, s. 61) Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

6 Dannelse er hermed koblet til oplevelse eller forståelse hos den enkelte gennem begribelse af virkeligheden i kategorier (begreber – sprog). "Denne dobbeltsidige åbning sker på den objektive side ved at indhold af almen, kategorial afklarende art kommer til syne og på subjektsiden ved fremkomsten af indsigt, oplevelser, erfaringer af almen art. Anderledes formuleret: at "indhold af almen art", at kategoriale principper kommer til syne i et paradigmatisk "stof" er ikke andet end opnåelsen af "kategorier" på subjektsiden." (Klafki 1983, s. 61) Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

7 Oplevelser, erfaringer, eksperimenter, øvelser, undersøgelser mm
Objektsiden Kategorier Faglige begreber Subjektsiden Erfaringer Oplevelser Kategorier Sprog Det faglige stofs grundkerner, begreber, teorier, systematik mm Dette virker dialektisk: i erkendelsesprocessen og derfor også i den didaktiske planlægning og analyse. Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

8 Blomstrende plante Blomst frøanlæg frugtknude Stængel Griffel
frugtblad Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

9 Et fagligt begreb, en teori, en model mm
Det elementære: Det elementære knytter sig til det objektive eller til det materiale aspekt: Det elementære er, hvad der i særlig grad viser eller afdækker et grundlæggende alment princip, fx en grundviden indenfor et bestemt univers; fx naturfagligt, humanistisk/­kritisk, æstetisk osv Et fagligt begreb, en teori, en model mm Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

10 Det fundamentale: Det fundamentale knytter sig til det subjektive eller til det formale aspekt:- De erfaringer, som åbner for indsigt i en række sammenhænge på en sådan måde, at eleven erkender, at "naturvidenskab" er en bestemt måde at spørge til virkeligheden på, "humanistisk" en anden, "æstetisk" en tredje osv. En erfaring knyttet til det elementære kan lidt sloganagtigt udtrykkes som: "pludselig opdage en ny verden" eller "der gik et lys op for mig". Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

11 Det er lærerens didaktiske opgave at finde det eksemplariske
Den oplevelse eller det indtryksfulde eller frugtbare eksempel, som medfører, at eleven får en fundamental indsigt i det elementære. (Jank m.fl. 1991, s. 146, Poulin s. 12) Det er lærerens didaktiske opgave at finde det eksemplariske Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

12 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

13 CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN
De 5 spørgsmål fra Klafki: Eksemplarisk betydning Kan arbejdet med dette emne give eleverne mulighed for at finde svar på andre beslægtede problemstillinger i verden? Hvilken større eller almen menings- eller sagssammenhæng præsenterer eller lukker dette indhold op for? Hvilket grundnomen eller grundprincip, hvilket kriterium, problem, hvilken lov, metode, teknik eller holdning lader sig eksemplarisk begribe ved mødet med dette indhold? Nutidsbetydning Hvilken betydning vil arbejdet med dette emne have for de konkrete elever, der er i min klasse? Hvilken betydning har det valgte indhold henholdsvis de erfaringer, erkendelser, dygtigheder eller færdigheder, som bør tilegnes af dette tema allerede i det åndelige liv hos eleverne i min klasse? Hvilken betydning bør indholdet have i børnenes bevidsthed ud fra et pædagogisk synspunkt? Fremtidsbetydning Hvori ligger det valgte temas betydning for elevernes fremtid? Det valgte indholds struktur hvordan er indholdet (som via spørgsmålene 1 til 3 pædagogisk valgt og begrundet) struktureret? Strukturer – eller stilladser – er begrebsmæssige ordninger af et emne. Tilgængelighed Hvilke særlige tilfælde, fænomener, situationer, forsøg, personer, hændelser, formelementer kan gøre indholdets struktur interessant, værd at spørge til, tilgængeligt, begribeligt, 'anskueligt' for eleverne i min klasse? Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

14 Biologisk ligevægt mellem markmus og mus­våger
1. Nutidig betydning: 2. Fremtidig betydning: 3. struktur: 4. eksemplarisk betydning: 5. tilgængelighed: Eleverne har sandsynligvis en fornemmelse af sammenhæng mellem markmusen og musvågen, bl.a. at musvågen fanger mus. En viden om den biologiske balance i forhold til naturen har betydning for såvel politiske beslutningstagere som den almindelige borger (lægmanden), bl.a. i forhold til at forholde sig kritisk til mennesket "brug" af natur. - Musvågen er markmusens største fjende. Den ernærer sig hovedsageligt af markmus. - Våd sommer => mindre korn => færre markmus => musvågen kan ikke finde nok føde til sine unger => færre musvåger => ny indstilling af biologisk ligevægt eller balance. Temaet biologisk ligevægt mellem markmus og musvåger er eksemplarisk for det overordnede begreb "biologisk ligevægt". Temaet er eksemplarisk i forhold til rovdyr - byttedyr for­holdet. Hvad findes der af litteratur, film, andet undervisningsmateriale, der giver viden om temaet? Hvordan kan elevernes "ny" indsigt udbygges gen­nem anvendelse? Må­ske noget med interviews med jægere, der også har en rolle i forhold til balance i naturen - eller har de? Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

15 CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN
-  Dannelse tænkes dobbelt: det enkelte menneske  det almene Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

16 Aktuelle Nøgleproblemer: Folkeskoleloven:
Fred Nationalitet – internationalitet Hurtigt voksende verdensbefolkning Samfundsproduceret ulighed (klasser, køn, handicappede, udenlandske / indenlandske borgere, i job – ikke i job) Udviklede – ikke-udviklede lande Farer / muligheder i nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forhold mellem køn Værdipluralisme Folkeskoleloven:  - enkelte elevs alsidige personlige udvikling  - opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle  - forberede til medbetemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med folkestyre Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

17 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

18 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

19 Litteratur: Graf, Stefan T & K. Skovmand (red.): Fylde og form - Wolfgang Klafki i teori og praksis, Klim 2004 Klafki, Wolfgang: Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik, Nyt nordisk forlag, 1983 Klafki, Wolfgang: Dannelsesteori og didaktik – nye studier, Klim, 2001 Holmgaard Lauersen, Martin: Wolfgang Klafkis nøgleproblemer - et didaktisk udgangspunkt, UNGE PÆDAGOGER nr Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN

20 Niels Grønbæk Nielsen CENTER FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE FYN