Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvor går idrætten hen fra 2011?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvor går idrætten hen fra 2011?"— Præsentationens transcript:

1 Hvor går idrætten hen fra 2011?
Børne- og fritidsdirektør Ulla Agerskov FIL’s medlemsmøde Tirsdag 29. november 2011

2 Hvor går idrætten hen fra 2011?
Fokus på fælles og fleksibel udnyttelse af faciliteterne Fokus på frivillighed Fokus på nye samarbejder og netværk Budget 2012 Et lille reklameindslag

3 Udfordringer og muligheder for foreningslivet - fælles og fleksibel udnyttelse af faciliteterne
Kommunernes økonomi er presset Kommunerne har fokus på ikke at bygge til enkelte aktiviteter, men fleksibelt og til flere forskellige formål Det betyder, at foreninger skal dele faciliteter – og også dele faciliteter med andre typer af brugere Væk fra ”hver klub sit klubhus” Giver udfordringer for foreningerne – og muligheder for nye samarbejder på tværs

4 Fælles og fleksibel udnyttelse af faciliteterne
Lyngby Stadion. Erstatning for skimmelsvampramte lokaler Der er i afsat 25 millioner kr. årligt til erstatningsfaciliteter. Etableringen af nye faciliteter tænkes sammen med stadionprojektet. Modernisering af Lyngby Svømmehal Der er i 2013 afsat 10 millioner kr. til modernisering af svømmehallen. Brugerne skal inddrages i processen, og moderniseringen skal tænkes sammen med den øvrige udvikling af Lyngby Idrætsby. Lyngbyhallen Der er i 2013 afsat 5 millioner kr. til Lyngbyhallen. Projektet skal tænkes sammen med den øvrige udvikling af Lyngby Idrætsby, og brugerne skal inddrages, så der tænkes i synergier og nye samarbejder. Analyse af effektiv og moderne anvendelse af arealerne på skoleområdet, dagtilbud, klub, ældre og folkeoplysning. Formålet er at få en oversigt over alle arealer og faciliteter og over mulighederne for nytænkning, ændret anvendelse og moderniseringsbehov. Der er afsat 2 millioner kr.

5 Lyngby Idrætsby – fælles og fleksibel udnyttelse af faciliteterne

6 Lyngby Idrætsby - Superligastadion
Et helt privat finansieret superligastadion har vist sig svært at realisere på grund af planmæssige og juridiske forhold. Andre modeller er undersøgt, herunder modeller, hvor kommunen og private sammen finansierer stadion som kendt fra andre kommuner. Den overordnede idé er at skabe et stadion, hvor flere funktioner tænkes sammen, så faciliteterne udnyttes bedst muligt – så meget af døgnet som muligt. Kommunalbestyrelsen behandlede sagen igen 28. november

7 Lyngby Stadion 2011

8 Til inspiration – Vejle ny Stadion, som er opført ved siden af det gamle Vejle Stadion

9 Til inspiration – Vejle ny Stadion

10 Lyngby Idrætsby – Superligastadion
Der igangsættes en brugerproces med udgangspunkt i følgende tre modeller: Stadion nybygges og placeres ved kolonihaverne som tidligere besluttet. Modellen forudsætter, at en professionel boldklub bidrager til finansieringen. Det eksisterende stadion udbygges. Modellen forudsætter, at en professionel boldklub bidrager til finansieringen, og at der ikke sker en yderligere miljøpåvirkning af Sorgenfrigaardbebyggelsen. Det eksisterende stadion renoveres, så det lever op til minimumskravene til et superligastadion. Denne model vil kunne blive aktuel, hvis der ikke er den nødvendige medfinansiering fra en professionel boldklub.

11 Stadion, idrætsdaginstitution og
Stadion, idrætsdaginstitution og Ungdomsskole – aktiviteter hele døgnet..

12 Lyngby Idrætsby - Superligastadion
I processen med brugerinddragelse og udarbejdelse af idéskitse kan Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole og den planlagte nye idrætsdaginstitution samt erstatningslokaler for de skimmelsvampramte lokaler indtænkes i projektet. Brugerinddragelsen omfatter nuværende brugere af stadion og mulige fremtidige brugere. Når brugerinddragelsesprocessen er afsluttet, fremlægges det endelige beslutningsgrundlag, der viser de fysiske muligheder og de økonomiske konsekvenser for kommunen. Et endeligt beslutningsgrundlag forventes færdigt i foråret 2012.

13 Udfordringer og muligheder for foreningslivet - fokus på frivillighed
Frivillighedsundersøgelsen (DIF og Syddansk Universitet) viser: Store idrætter har svært ved at skaffe frivillige Uanset mængden af frivillige opfatter foreningerne, at det er svært at rekruttere nye Rådet til foreningerne: Vær konkrete! Hvilke opgaver, vil I have folk til at løse hvornår? Det skal være nemmere at være frivillig – også i Lyngby-Taarbæk

14 Og nu vil kommunen også have de frivillige til at løfte velfærdsopgaver…..

15 Nye samarbejder - Frivilligstrategi
Lyngby-Taarbæk Kommune har deltaget i udviklingsprojekt om nye veje i inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning – ”Kommunen og civilsamfundet”. Projektet er afsluttet og evalueret i starten af 2011 og dokumenteret i en rapport samt en film, der er færdiggjort i juni 2011. I august 2011 blev der afholdt et seminar for Kommunalbestyrelse, forvaltning samt repræsentanter for frivillighedsområdet for at drøfte erfaringer, muligheder og perspektiver for det frivillige arbejde i kommunen, der kan indgå i den nye frivilligstrategi, der skal udarbejdes.

16 Nye samarbejder – En ny frivilligstrategi skal…
Bygge videre på de mange gode erfaringer der allerede er gjort med frivillige – både i de kommunale institutioner og de mange ildsjæle, der er engageret som frivillige i og udenfor foreninger. Fastlægge Lyngby-Taarbæk Kommunes vision, mål, rammer og holdninger til frivilligt arbejde – både indenfor og udenfor den kommunale opgaveløsning og skabe klare politiske rammer omkring det frivillige arbejde. Komme med forslag til, hvordan frivillige kan sikres en lettere adgang til at blive frivillig i Lyngby-Taarbæk Kommunes institutioner, skoler, ældrecentre, det tekniske område, administration mv. Overveje, hvordan der kan skabes en fælles ”værktøjskasse”/checkliste for, hvordan inddragelse af frivillige i den kommunale opgaveløsning håndteres.

17 Nye samarbejder - Frivilligstrategi
Der er nedsat et § 17,4 udvalg, der skal udarbejde forslag til en ny strategi. Udvalget har deltagelse af både politikere og repræsentanter fra frivillighedsområdet og kan indkalde flere personer fra området efter behov. Der nedsættes en følgegruppe bestående af 10 repræsentanter fra frivillighedsområdet, som kan bl.a. kan bidrage til idéudvikling og afprøvning af ideerne. Følgegruppens medlemmer rekrutteres via annonceres og udpegning, så de dækker et bredt udsnit af gruppen af frivillige. Udvalget skal have færdiggjort sit arbejde med udarbejdelse af et forslag til frivillighedsstrategi senest den 1. april 2012.

18 Nye samarbejder - Boligsociale handleplaner
Der er udarbejdet handleplaner for boligafdelingerne Lundtofteparken, Fortunen Øst, Højhuset, Sorgenfrivang II Et af målene i handleplanerne er, at børn og unge i boligafdelingerne får et mere aktivt fritidsliv I samarbejde med de idrætsforeninger, der har lyst og overskud, sættes der gang i projekter, der bygger bro til foreningslivet, fx åbne træninger og idrætscontainer. Der igangsættes forsøg med fritidspas til børn og unge, der af økonomiske årsager står udenfor foreningslivet

19 Boligsociale handleplaner Idrætsprojekter for børn og unge og sammenhæng med eksisterende tilbud
Alle børn og unge i området (6-16 år) Børn og unge, der ikke deltager i etablerede fritidstilbud Klub Lyngby Fritids- og ungdomsklub i nærområdet Ungdomsskole Tilbud på ungdomsskolen Frivillige idrætsforeninger Tilbud i nærområdet . Eksisterende etablerede fritidstilbud i området Tilbud i boligområdet som led i boligsociale handleplaner Flere valgmuligheder for børn og unge i lokalområdet Idrætscontainer med ”generelle” aktivitetstilbud Åbne træninger (frivillige idrætsforeninger) som led i brobygning til foreningsliv Organiserede idrætsprojekter, fx streetfodboldturnering, Idrætsaktiviteter igangsat af lokale frivillige/ unge rollemodeller Tilbud om deltagelse i aktiviteter i fritidsklub – brobygning til etablerede tilbud Idrætscontainer med specifikt idrætstilbud (fx basket, fodbold, tennis, håndbold) Brobygning til fritidstilbud Idrætsguider Fritidspas Mentorer/ Rollemodeller Tilbud i boligområdet: Idrætscontainer Evt. satelitklubber, Aktiviteter styret af Klub Lyngby Aktiviteter styret af boligafdelingen/ Frivillige/ unge rollemodeller Selvorganiserede aktiviteter. Tilbud i nærområdet: Ungdomsskolen Lokale Ungdomsskolehold i boligområderne Hovedmålgruppen for tilbud, der skaber aktiviteter i boligområderne og bygger bro til etablerede fritidstilbud Tilbuddene er åbne for alle børn og unge i områderne Fritidsaktiviteterne i boligområderne for alle børn og unge, men en særlig målgruppe er børn og unge, der ikke allerede deltager i etablerede fritidsaktiviteter. Der sættes gang i en række aktiviteter som led i de boligsociale handleplaner. Nogle børn og unge kommer i gang i forening eller klub, mens andre får et mere aktivt fritidsliv i boligområderne. Nogle børn og unge har brug for hjælp til at komme i gang i klub eller forening

20 Boligsociale handleplaner: Åbne træninger i samarbejde med foreningerne
Åbne træninger afvikles af foreningerne i samarbejde med boligafdelingerne med det formål, at områdets børn og unge kan komme og stifte bekendtskab med en idrætsgren og skabe relationer til trænerne i foreningen. De frivillige idrætsforeninger får tilbudt sparring fra klubmedarbejdere, fx i form af, at en klubmedarbejder er til stede under de åbne træninger.

21 Boligsociale handleplaner: Idrætscontainer i hallerne i Fortunen Øst
En idrætscontainer er en container fyldt med idrætsudstyr Formålet med idrætscontaineren er at skabe et samlingspunkt for aktivitet for afdelingens børn og unge, særligt de børn og unge, der ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter. Idrætscontaineren kan bruges både til styrede aktiviteter, fx. ved at en basketklub holder en åben træning, hvor der kun er fokus på basket, og til mere uformelle aktiviteter, hvor der er fri adgang til alle rekvisitter i et tidsrum. Idrætscontaineren holder åbent nogle eftermiddage/aftener om ugen samt i weekenden. Den bemandes med voksne fra Klub Lyngby, boligafdelingerne og frivillige Fritidsklubberne og lokale frivillige foreninger inddrages i arbejdet, så de børn og unge, der kommer og besøger idrætscontaineren, får et kendskab til de lokale fritidstilbud og gode relationer til de voksne.

22 Idrætscontainer – aktiviteter og relationer Her inspiration fra Sjælør

23 Ny idrætsstrategi Behov for en mere langsigtet strategilægning på idrætsområdet > vi skal i gang i 2012 Hvad vil vi med idrætten i LTK? Hvilken rolle skal den spille – bl.a. i forhold til vidensbystrategien, andre strategier mv. Hvad med den uorganiserede idræt Talentudvikling Samarbejde med dagtilbud, skoler, klubber og ældrecentre Mere samarbejde på tværs af idrætsgrene Hvordan kan idrætten tænkes ind i den fysiske planlægning? Fremtidens idrætsbyggeri Hvordan fremmer vi nytænkning?

24 Reklameindslag: www.kultunaut.dk – også for foreninger

25 Reklameindslag: www.motion.ltk.dk - annoncér og skab netværk


Download ppt "Hvor går idrætten hen fra 2011?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google