Dommerkursus.

Præsentationer af emnet: "Dommerkursus."— Præsentationens transcript:

1 Dommerkursus

2 Peter Stougaard & John Nelsson
Instruktør: Peter Stougaard & John Nelsson Velkommen til SRØ Kursus, Mit navn er Hvorfor sidder vi nu her – Hvordan kom jeg ind i svømningen Kort om jer selv

3 Struktur - officialsuddannelse
Basisuddannelse Modul 1 Tidtager Stævne- Funktion 4 lektioner Modul 2 Mål-, Bane- Vende- Dommer 9 lektioner Modul 3 Starter 4 lektioner Modul 4 Ledende tidtager måldommer 6 lektioner Modul 5 Speaker 5 lektioner Modul 6 Stævne- Sekretær 7 lektioner Vi er nu kommet til Modul 2, så er en del af basis uddannelsen som svømmedommer. Herfra går det videre til de øvrige moduler. Modul 7 Overdommer En lørdag Plus en week-end (fredag aften til søndag eftermiddag) Modul 8 Efter- uddannelse Opfølgning efter Modul 2-6 3 – 4 lektioner

4 Vejledende Lektionsplan
09:00 – 12:00 Svømmereglerne på Video og Emneprøver - Fly – Ryg – Bryst – Fri Løbet og Emneprøve 12:00 – 13:00 Frokost 13:00 – 14:15 Måldommernes opgaver Emneprøve Bane- og Vendedommernes opgaver Diskvalifikationssedler Vendetavler Holdkapskifter 14:15 – 14:30 Kaffepause 14:30 – 16:00 Svømmestævne 16:00 – 17:00 Slutpgave Evaluering Sådan ser det ud. Lige om lidt går vi i gang med en kombination af video og emneprøver.

5 Vejledende Lektionsplan
10:00 – 12:30 Svømmereglerne på Video og Emneprøver - Fly – Ryg – Bryst – Fri Løbet og Emneprøve Måldommernes opgaver Bane- og Vendedommernes opgaver 13:05 – 14:00 Svømmestævne 14:00 – 14:30 Frokost 14:30 – 15:30 Emneprøve Diskvalifikationssedler Vendetavler Holdkapskifter 15:30 – 15:45 Kaffepause 15:45 – 17:30 Slutpgave Evaluering Sådan ser det ud. Lige om lidt går vi i gang med en kombination af video og emneprøver.

6 Video - Time FINA Rules 2001 Introduktion og Butterfly
Den følgende FINA Video Film er baseret på FINA’s Svømmeregler 2001. Enkelte svømmeregler er ændret ifølge FINA’s Svømmeregler 2005. *** Start Video *** Filmen er stadig det bedste bud til at illustrere svømmearterne, dog må Instruktøren være meget opmærksom på de nyeste ændringer. Svømmereglerne som gennemgås efter de enkelte afsnit i filmen, er ajourført FINA Rules 2001 Introduktion og Butterfly Introduktion 00: Butterfly 01:55

7 Svømmearter : Butterfly – SW 8 Udsvømning efter start
Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Svømmeren må være under vand i op til 15 meter, her skal hovedet så have brudt overfladen, under vandet må der tages et armtag og mange delfinbenspark. Indtil vending eller i mål, skal begge hænder berøre samtidig. Udsvømning kan godt ske på siden med delfinspark og et armtag, men aldrig over brystliggende stilling Men lad os se reglerne

8 Svømmeregler : SW 8. / Butterfly (1 af 2)
Fra begyndelsen af første armtag efter starten og efter hver vending, skal kroppen holdes på brystet. Delfinben på siden under vandet er tilladt. Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at vende om på ryggen. SW 8.2: Begge arme skal føres fremad over vandet samtidigt og skal føres tilbage samtidigt gennem hele løbet i.h.t SW 8.5. SW 8.3: Alle op- og nedadgående bevægelser med benene skal være samtidige. Ben og fødder behøver ikke at være i samme niveau, men må ikke indbyrdes skifte niveau. Brystbenspark er ikke tilladt.

9 Svømmeregler : SW 8. / Butterfly (2 af 2)
Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig, enten i, over eller under vandoverfladen. SW 8.5: Efter start og ved vendinger har svømmeren lov til at foretage et eller flere benspark og et armtræk under vandet, som skal bringe svømmeren op til vandoverfladen. Det er tilladt svømmeren at være fuldstændig neddykket op til 15 m efter starten og efter hver vending. På dette tidspunkt skal hovedet have brudt vandoverfladen. Svømmeren skal forblive på vandoverfladen indtil næste vending eller mål.

10 Emneprøve : Butterfly Ja
Må svømmeren tage mere end et benspark efter start og hver vending og inden første armtag? Må svømmeren føre armene frem under vandet? Må svømmeren benytte brystbenspark? Må svømmeren føre armene frem slæbende i overfladen? Må svømmeren benytte Crawlbenspark efter start og efter vending? Ja Nej Nej*) Ja Nej Nej Nej Nej*) Nej Emneprøve – Brug få minutter til at løbe spørgsmålene igennem – så løber vi dem igennem sammen. 1: JA 2: NEJ – det er her de små svømmere har deres store problemer – det gør næsten ondt at se dem i en 100 eller endda 200 mesters fly 3: NEJ (dog tilladt for Masters) 4: NEJ (Også her dog tilladt for Masters) 5: NEJ – det er der ofte kommer diskvalifikationer Nej *) dog tilladt for Masters

11 Emneprøve : Butterfly Ja Ja Nej
Må svømmeren sætte hænderne på bassingvæggen under vandoverfladen ved vendinger og i mål? Må svømmeren benytte saltovending efter berøring med hænderne? Må svømmeren svømme 20 m under vandet efter start og vending? Butterflysvømmeren lader den ene fod ligge klart under den anden i bensparket. Det er samme fod, der ”ligger nederst” hele tiden. Er det tilladt? Butterflysvømmeren mangler et lille stykke for at være i mål. Han/hun kan ikke nå at tage et armtag, i stedet tager svømmeren et lille brystsvømningsarmtag. Er det tilladt? Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja 6: JA 7: NEJ – SW8.1 siger klart ”Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at vende om på ryggen – så saltovending er udelukket. 8: NEJ – Hovedet skal bryde ved 15 m, og derefter blive i overfladen. 9: JA – det skal være samme fod gennem hele banelængden, næste banelængde må gerne have den anden fod øverst. 10: NEJ – her er det kun ørerne der kan hjælpe hvis sidste tag er startet for sent. Spørgsmål ? Så skal vi til Rygsvømningen - *** Start Video *** Nej Nej

12 FINA Rules 2001 Rygsvømning Rygsvømning 08:01

13 Svømmearter : Rygsvømning – SW 6
Starten i vandet Udsvømning efter start Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Starten foregår i vandet, og start positionen skal have tæerne under vand. Ikke noget med at krumme tæerne rund om eventuel skvulperende. Der startes og svømmes på ryggen, kroppen kan dog rulle, men må aldrig passere 900 , dog undtagen i forbindelse med vending, her må vendes helt om på maven, sålænge dette er en del af den påbegyndte vending. Det er i vendingen de fleste diskvalifikationer kommer, da der ofte tages et ekstra arm- eller bentag som ikke er en del af selve vendingen. Ved start of efter vending, skal en del af svømmeren have brudt vandoverfladen senest ved 15 meter og derefter skal overfladen være brudt under resten af vejen til vending eller mål. Under vending er det også tilladt av være under vandet. Svømmeren skal være rygliggende ved indsvømning til mål. Og hvordan ser det ud i det officiel sprog 

14 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (1 af 3)
Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linie i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt, at bøje tæerne ind over skvulperendens kant. SW 6.2: Ved startsignalet og efter vendingen skal svømmeren sætte af og svømme hele løbet på ryggen, undtagen når der skal vendes, således som beskrevet i SW 6.4. Den normale rygliggende stilling kan inkludere en rullende bevægelse med kroppen op til, men ikke inklusive 900 fra det vandrette plan. Hovedets stilling spiller i den forbindelse ingen rolle.

15 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (2 af 3)
En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er der svømmeren tilladt, at være fuldstændig neddykket under vendingen, i mål og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen.

16 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (3 af 3)
Når vending udføres skal svømmeren foretage en berøring of bassinvæggen men en del af kroppen på hans / hendes respektive bane. Under vendingen må skulderne drejes over det lodrette plan til brystliggende stilling, hvorefter det i en fortsat bevægelse er tilladt at benytte et enkelt armtag eller et samtidigt dobbelt armtag for at gennemføre vendingen. Svømmeren skal igen have indtaget rygliggende stilling , når der sættes af fra væggen. SW 6.5: I mål skal svømmeren røre endevæggen i rygliggende stilling.

17 Vending i Rygsvømning 1 2 3 4 5 Her er saltovendingen vist – lånt fra et træner kursus – bekriver ganske klart hvordan vendingen foregår. Husk at vendingen skal være en lang glidende bevægelse Igen tid til emne prøve – kig på spørgsmålene og skive svarerne.

18 Emneprøve : Rygsvømning
Må svømmeren benytte ”høj rygsvømning” dvs. dobbelt armtag? Må svømmeren benytte brystbenspark eller delfinspark? Må svømmeren berøre bassinvæggen med to hænder? Er en berøring med benene alene korrekt i en vending? Må svømmeren bruge crawlben medens han / hun liggger på maven på vej ind til vendingen? JA JA JA Ja JA Ja Ja Ja 1: JA – det var den gamle rygsvømning 2: JA – det er fri svømning på ryggen – det med ryggen er kravet 3: JA – hvilken helst del af kroppen kan berører 4: JA – når der afsættes skal det være i rygliggende 5: NEJ – det er ikke tilladt at udføre benbevægelser som ikke har med vendingen at gøre. Nej Nej

19 Emneprøve : Rygsvømning
Må svømmeren tage flere crawlarmtag i brystliggende stilling ind til vending? Må svømmeren holde i startgrebet med kun en hånd? Må svømmerens skulder passere over lodret (900) før berøring foretages ved en vending? Må brystet være vendt med bassinbunden, når svømmeren sætter af fra endevæggen efter vending, men er i rygstilling ved første armtag? Må svømmeren svømme en hel bassinlængde helt neddykket under vandoverfladen? Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 6: NEJ: det samme som med benbevægelser, heller ikke armbevægelser der ikke har at gøre med vendingen, er ikke tilladt. 7: NEJ – begge hænder skal holde i startgrebet. 8: NEJ – dog er det selvfølgelig tilladt i selve vendingen 9: NEJ – når det sættes fra skal rygliggende stilling være indtaget 10: NEJ – hovedet skal have brudt overfladen senest ved 15 meter (Næste spørgsmål er fjernet, det var: ”Måsvømmerens tæer være i vandoverfladen ved starten” 11: JA – Med nyeste 2005 FINA regler er det nu ikke noget krav at tærne skal under vand) Spørgsmål ? – så skal vi til brystsvømningen – over til Video Nej Nej Nej

20 FINA Rules 2001 Brystsvømning Brystsvømning 15:22

21 Svømmearter : Brystsvømning – SW 7
Udsvømning efter start Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Ved start og efter vending må der kun foretages et armtag under vand, og med hænderne ført helt tilage til hoften. Men da brystsvøninger en den mest regel-rige, lad os kigge på de officielle regler. 

22 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (1 af 3)
Fra påbegyndelsen af det første armtag efter starten og efter hver vending, skal legemet helt hvile på brystet. Det er ikke tilladt at vende om på ryggen på noget tidspunkt. Under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark, i nævnte rækkefølge. SW 7.2: Alle bevægelser med armene skal hele tiden være samtidige og i samme vandrette plan uden skiftevis bevægelser. SW 7.3: Hænderne skal føres samlet frem fra brystet på, under eller over vandoverfladen. Albuerne skal være under vandoverfladen, undtagen i allersidste tag før vending, under vendingen og i allersidste tag i mål. Hænderne skal føres tilbage på eller under vandoverfladen. Hænderne må ikke føres bag hoften, bortset fra første armtag efter starten og hver vending.

23 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (2 af 3)
Ved hvert hele svømmetag, skal en del af svømmerens hoved bryde vandoverfladen. Efter starten og efter hver vending, må svømmeren tage et armtag, som føres helt tilbage til benene. Hovedet skal bryde vandoverfladen, inden hænderne vendes indad i armtagets yderste fase under andet armtag. Et enkelt nedadgående delfinspark efterfulgt af et brystsvømningsbenspark er tilladt, men svømmeren er helt neddykket. Herefter skal alle bevægelser med benene være samtidige og i samme vandrette plan uden nogen skiftende bevægelser. Et delfinspark er ikke en del at et svømmetag og er kun tilladt ved start og vendinger, imens armene trækkes tilbage til benene, eller efter armtrækket, medens helt neddykket, og efterfulgt af et af et brystsvømningsbenspark.

24 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (3 af 3)
Fødderne skal drejes udad i den fremdrivende del af bensparket. Sakse-, flagre- eller nedadgående delfinspark er ikke tilladt, undtagen som nævnt i SW 7.4. Det er tilladt at bryde vandoverfladen med fødderne medmindre det efterfølges af et nedadgående delfinspark. SW 7.6: Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig i, over eller under vandoverfladen. Hovedet må være neddykket efter sidste armtag før der røres, under forudsætning af at det bryder vandoverfladen under sidste fuldstændige eller ufuldstændige svømmetag, forud for berøring af endevæggen.

25 Vendingen i Brystsvømning :
1 2 3 4 5 Også her har vi lånt en vende instruktion fra træner kursus. Hænderne skal berører samtidig, over eller under vandoverfladen Så udføres vendingen, og når der afsættes skal de igen være på brystet. Og en emne prøve i bryst:

26 Emneprøve : Brystsvømning
Må hovedet være under vandoverfladen bortset fra efter start eller vending? Må hovedet være under vandoverfladen efter sidste armtag ind til vending eller i mål? Må hovedet være under vandoverfladen én gang for hvert arm- og bentag? Må berøring ske med hænderne i forskellig højde ved vending og i mål? Må berøring ske med den ene hånd før den anden ved vending? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja 1: JA – men hovedet skal bryde overfladen ved hvert svømmetag 2: JA – men skal bryde skal bryde overfladen inder sidste fuldstændige eller ufuldstændige armtag før berøring 3: JA – 4: JA – Hænderne må gerne sættes ind i væggen i forskellig højde. 5: NEJ – kravet er samtidig berøring Ja Nej

27 Emneprøve : Brystsvømning
Må indslag med hænderne forekomme over vandoverfladen ved vendinger og i mål? Må indslag med hænderne forekomme under vandoverfladen ved vendinger og i mål? Må svømmeren tage ét armtag og ét bentag før han / hun kommer op til vandoverfladen? Må svømmeren tage to armtag og ét bentag før han / hun kommer op til vandoverfladen? Må svømmeren benytte et nedadgående delfinspark efter start og vending, mens han / hun er under vandoverfladen? Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja 6: JA – Bare det sker med hænderne samtidig 7: JA – Bare det sker med hænderne samtidig 8: JA - 9: NEJ – Hovedet skal bryde overfladen ved hvert hele svømmetag 10: JA – Et enkelt delfinspark efterfulgt at et brystbenspark er tilladt, mens svømmeren er helt neddykket Nej Ja

28 Emneprøve : Brystsvømning
Må svømmerens hæle bryde vandoverfladen? Må svømmeren bevæge det ene ben højere i vandet end det andet? Må svømmerens albuer komme over vandoverfladen, når armene føres frem, bortset fra sidste tag før vending og i mål? Må svømmeren føre hænderne over vandet efter sidste tag inden han / hun foretager en vending eller kommer i mål? Må svømmeren benytte crawlbenspark mens han / hun befinder sig helt under vandoverfladen? Må svømmeren tage to armtag helt tilbage til benene efter start og vending? Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja 11: JA – Det er tilladt at bryde vandoverfladen med fødderne med mindre det efterfølges af et nedadgående delfinspark 12: NEJ – Sakse-, flakse eller nedadgående delfinspark er ikke tilladt 13: NEJ – Albuer skal være under vandet undtgaen i allersidste tag før vending, under vendingen og i allersidste tag i mål. 14: JA – Hænderne må føres FREM på, over eller under vandoverfladen, mens hænderne føres TILBAGE på eller under vandoverfladen. 15: NEJ – Det var et kun et nedadgående delfinspark der var tilladt 16: NEJ – Kun et armtag kan føres bag hoften efter start og hver vending Nej Nej

29 FINA Rules 2001 Fri svømning Fri svømning 25:30

30 Svømmearter : Fri svømning – SW 5
Udsvømning Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål SW 10, stå på bunden Så skal vi se på svømmearter Efter start og efter hver vending skal svømmerens hoved bryde vandoverfladen senest efter 15 meter Under vendingen kan svømmeren være helt neddykket, men skal selvfølgelig berøre bassin væggen med hvilken som helst del af kroppen. Det samme gælder ved mål I FRI svømning må man svømme præcis som man vil, normalt svømmer man crawle, men man må gerne svømme en af de øvrige svømmearter, selv hundesvømning eller anvendelse af ørerne alene er tilladt, DOG undtaget i MEDLEY, da de øvrige arter er optaget, skal der svømmes crawle (eller hundesvømning) I fri svømning er det desuden tilladt at stå på bunden, ikke gå, og ikke decideret udfører afsæt.

31 Svømmeregler : SW 5. / Fri svømning
Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly. SW 5.2: Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved hver vending og i mål. SW 5.3: En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt at være fuldstændig neddykket under vendingen og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen. Sådan ser svømmereglerne ud

32 Saltovending i fri svømning
1 2 3 4 5 Også her har vi en saltovending fra træner kursus – og så selvfølgelig en emne prøve.

33 Emneprøve : Fri svømning
Ja Ja Ja Emneprøve : Fri svømning Må svømmeren røre endevæggen med én hånd i vendinger og i mål? Må svømmeren røre endevæggen kun med benene? Må svømmeren svømme andet end crawl på en given distance? Må svømmeren stå på bunden i fri svømning? Må svømmeren sætte af på bunden efter en vending? Må svømmeren skifte mellem crawl, rygsvømning og crawl? En svømmer i 100 m fri udfører svømningen som butterfly. Må man det? Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja 1: JA – 2: JA – bare der en del af svømmeren der berører er der ok 3: JA – der må svømmes alt, dog ikke hvis det er fri svømming i en medley, så skal det være crawle 4: JA – men også kun stå, ikke gå 5: NEJ – det skal være fra bassin væggen 6: JA – så længe løbet er udskrevet som Fri svømming 7: JA – Det er Fri svømning, og så længe det ikke er ”Medley” delen så ok. Ja Ja

34 Emneprøve : Fri svømning
Ja Emneprøve : Fri svømning Må en svømmer i fri svømning bruge butterfly benspark efter start og vending? Er det tilladt at svømme 18 m under vandet? Nej Ja Nej 8: JA – Igen et ja 9: NEJ – kravet er at hovedet bryder vandet senest ved 15 m

35 Tilbage til Video Filmen : Test dine observationer !
5 svømmere viser butterfly 27:38 5 svømmere viser rygsvømning 29:05 3 svømmere viser brystsvømning 30:31 2 svømmere viser fri svømning 31:32 Der er eksempler på hvad der skal diskvalificeres og på helt tilladte vending/afslutninger. Se godt efter - Døm selv !!! Fly: Disk – armene er ikke samtidige Disk – armtag under vandet, der var for langt ind til mål OK Disk – berøring med kun 1 hånd Disk – ud på ryggen, altså over de tilladte 900 Ryg: 1.Disk – vender for tidligt, hvorfor der stadig svømmes uden at vendingen er igang 2.OK – langsomt udført, men korrekt 3.OK – svømmer på siden, men ikke over de 900 4.Disk – hovedet bryder overfladen efter 15m mærket 5.OK – hovedet bryder ved mærket Bryst: 1.OK 2.OK 3.Disk – fly spark før første brystspark Fri: 2.Disk – mangler berøring ved vending

36 FINA Rules 2001 Individuel Medley Hold Medley og Afslutning

37 Svømmearter : Medley svømning – SW 9
Individuel Hold medley Rækkefølger Vendinger Afslutninger Helt generelt, skal reglerne i de enkelte svømmearter overholdes, og dermed skal og afslutningen af en svømmeart afsluttes korrekt, før der vendes og overgåes til ny svømmeart. Der er forskellig rækkefølge i Individuel Medley og i Hold Medley. Individuel: FLY,RYG,BRYST,FRI Hold : RYG,BRYST,FLY,FRI

38 Svømmeregler : SW 9. / Medleysvømning (1 af 2)
I individuel medley skal svømmeren benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Butterfly Rygsvømning Brystsvømning Fri svømning SW 9.2: I medley holdkap skal svømmerne benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Og her er reglerne

39 Svømmeregler : SW 9. / Medleysvømning (2 af 2)
Hvert afsnit skal afsluttes i henhold til de regler, der gælder for den respektive svømmeart. Og her er reglerne

40 Ja Nej Nej Emneprøve : Medley Må den sidste svømmeart i individuel medley være crawl? Skal den sidste svømmeart i individuel medley være crawl? Må den sidste svømmeart i individuel medley være ”høj rygsvømning? Skal den sidste svømmeart i individuel medley være en anden svømmeart end de tre første? Er den rigtige rækkefølge i individuel medley ”Ryg-Bryst-Fly-Fri”? ER den rigtige rækkefølge i holdmedley ”Ryg-Bryst-Fly-Fri”? Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja 1: JA – Den bør faktisk være Crawl, eller noget der ikke er Bryst, Ryg eller Fly – ikke nemt 2: NEJ – Som sagt hvis man kan finde noget andet, men der er jo hurtigheden 3: NEJ – I medler er der tidligere svømmet ryg 4: JA – 5: NEJ – Det er FLY – RYG – BRYST – FRI 6: JA - korrekt Nej Ja

41 Holdmedley : Rygsvømning – Brystsvømning – butterfly – fri svømning Svømmeren ”går i mål” ved skifte Tyvstart hvis fødder slipper før indkommende berører Medley : Individuel medley afvikles over distancerne 100, 200 og 400 meter. Svømmearternes rækkefølge: Butterfly – rygsvømning – brystsvømning – fri svømning Holdmedley afvikles over distancerne 4 x 50 og 4 x 100 m De fire svømmere starter i følgende rækkefølge: Rygsvømning – brystsvømning – butterfly – fri svømning Og lad os lige gentage – for holdmedley er rækkefølgen RYG – BRYST – FLY – FRI, det er disk grund hvis ikke rækkefølgen bliver overholdt. Hver svømmeart skal afsluttes som der var individuelt svømmet, så det skal være berøring før næste svømmer slipper med fødderne. Ved større stævner kan anvendes ”skifte” plader, som bliver fastmonteret på startskanlen, og som måler tiden mellem indslag og afsæt (altså sluppet skiftepladen). Her er 0.05 tilladt Medley svømmes individuelt 100, 200 og 400 m i rækkefølgen FLY – RYG – BRYST – FRI, og også her er rækkefølgen vigtig. Holdmedley svømmes normalt som 4x50 og 4x100

42 Master : MSW Svømmeregler Deltagere Starten MSW 3.2 Holdkap
Diskvalifikation Masters har nogle undtagelse i svømmereglenerne – Masters svømmere må gerne starte i bassin eller på kanten Diskvalifikation i resultatlisten, medtager normalt tiden, hvis løbet blev gennemført

43 Svømmeregel : SW 10. / Løbet
Starter alene Afslutter Svømmer genere Ulovlig adgang til bassin Holdkapper Fejl i heat = omsvømning Så skal vi kigge på selve løbet En svømmer som er alene, skal gennemfører skal gennemføre hele løbet for ikke at blive diskvalifiseret. Der skal afsluttes på samme bane, også selv om man ved en fejl har være inde på en nabobane. Det er ikke forbudt, dog forudsat at man ikke har generet svømmeren på den pågældende bane. Der må ikke springes i vandet før et løb er afsluttet af alle deltagere, altså må f.eks. Et vindende hold ikke springe ned til sidste mand så snart han er i mål, men først nå alle øvrige baner har afsluttet. Guldholdet i Saxkøbing ! Husk ved holdkapper, er der ikke alene svømme-art rækkefølgen, men svømmerne skal også svømme i den rækkefølge de er blevet anmeldt i – holdkap kortet. Når en holdkap svømmer har afsluttet, skal han/hun hurtigst muligt forlade bassinet, MEN uden at genere andre svømmere. Skulle der opstå en situation, skal den generede svømmer og holdet, tilbydes omsvømning. Men lad os løbe de enkelte svømmeregler igennem.

44 Svømmeregel : SW 10. / Løbet (1 af 5)
En svømmer, der starter alene, skal gennemføre hele distancen for at løbet kan godkendes. SW 10.2: En svømmer skal afslutte løbet på samme bane, hvorpå der blev startet. SW 10.3: I alle løb skal svømmeren ved vending fysisk berøre endevæggen. Vendingen skal foretages fra bassinvæggen, og det er ikke tilladt at tage afsæt eller skridt på bassinbunden. SW 10.4: Hvis en svømmer står på bunden i fri svømning eller i fri svømning-distancen i medley-løb, skal dette ikke diskvalificere svømmeren, men man må ikke gå på bunden.

45 Svømmeregel : SW 10. / Løbet (2 af 5)
Det er ikke tilladt at trække i banetovet. SW 10.6: Den, der svømmer på tværs og derved eller på anden måde genere en anden svømmer skal diskvalificeres, og såfremt forseelsen er forsætlig, skal overdommeren meddele dette til arrangøren og til den pågældende svømmers leder. SW 10.7: Ingen svømmer må anvende eller bære på sig noget som helst middel, der kan forøge svømmerens hurtighed, opdrift eller udholdenhed under løbet (som f.eks. Handsker med svømmehud, luffer, svømmefinner osv.). Det er tilladt svømmerne at bære svømmebriller

46 Svømmeregel : SW 10. / Løbet (3 af 5)
Enhver svømmer, som ikke deltager i et løb, og som går i vandet, hvor en svømmedisciplin er under afvikling, før alle heri deltagende svømmere har fuldført løbet, skal diskvalificeres fra næste konkurrence i stævnet efter programmet. SW 10.9: Der skal være 4 svømmere på hvert holdkaphold. SW 10.10: Ved holdkapsvømninger skal et hold diskvalificeres, hvis en svømmers fødder har mistet berøringen med startskamlen, inden den forudgående svømmer rører væggen.

47 Svømmeregel : SW 10. / Løbet (4 af 5)
Ethvert holdkaphold skal diskvalificeres såfremt en anden end den svømmer, der er udpeget til at svømme den aktuelle banelængde, springer i vandet, mens løbet er under afvikling, før end alle svømmerne på alle hold har fuldført løbet. SW 10.12: Svømmerne på holdkaphold og deres startrækkefølge skal meddeles inden løbet. En svømmer i holdkapsvømning kan kun starte én gang pr. løb. Holdopstillingen kan ændres mellem indledende heats og finaler, såfremt der benyttes svømmere på den liste, der er afgivet af holdlederen inden løbet. Såfremt der ikke svømmes i den angivne rækkefølge, vil holdet blive diskvalificeret. Der kan kun indsættes en anden svømmer, såfremt der foreligger en dokumenteret lægeerklæring.

48 Svømmeregel : SW 10. / Løbet (5 af 5)
En svømmer, som har afsluttet løbet eller sin distance i en holdkapsvømning, skal forlade bassinet hurtigst muligt uden at genere andre svømmere, som ikke har fuldført deres løb endnu. Ellers skal den svømmer, som har begået fejlen, eller svømmerens hold, diskvalificeres. SW 10.14: Såfremt en fejl sætter en svømmers chance over styr, har overdommeren mulighed for, at lade svømmeren deltage i det efterfølgende heat, eller såfremt fejlen sker i et finaleløb kan dette medføre omsvømning. SW 10.15: Pace er ikke tilladt; der må hverken benyttes udstyr eller følges nogen plan, som har denne effekt.

49 Nej Ja Emneprøve : Løbet I en vending kommer svømmeren på bane 3 under banetovet og ind på bane 2. Hun vender straks tilbage uden at genere svømmeren på bane 2. Skal svømmeren diskvalificeres? Første svømmer på et holdkaphold sætter ny rekord, men pga. tyvstart i 3. skifte diskes holdet. Kan rekorden godkendes? En svømmer sætter rekord ved 800 m i et 1500 m løb. Svømmeren afbryder løbet ved 1200 m. Kan rekorden godkendes? Nej Nej Ja Nej 1: NEJ – hvis der ikke generes er det ok, derimod hvis svømmeren på nabobanen generes skal svømmeren diskvalificeres og den generede svømmer (holdet) skal tilbydes omsvømning. 2: JA – første svømmer har gennemført og der er taget korrekt tid på distancen 3: NEJ – for at en rekord skal være gældende, skal løbet fuldføres, og her skal altså alle 1500 svømmes.

50 Ja Emneprøve : Løbet En svømmer smører sig ind i fedt/olie for at nedsætte vandmodstanden. Skal han/hun diskes? I så fald hvorfor? Et holdkaphold overholder ikke den startrækkefølge, som er meddelt inden løbet. Hvad sker der med holdet? Hvorledes er rækkefølgen i individuel medley? Forbedrende midler må ikke benyttes! Holdet diskes Ja Forbedrende midler må ikke benyttes Holdet diskes Fly-Ryg-Bryst-Fri 4: JA – OG HVORFOR: det står direkte i reglerne, at der ikke må benyttes forbedrende midler 5: Diskes – Rækkefølge af både svømmere og svømmeart, skal overholdes og være i overensstemmelse med koldkap kortet. 6: Fly – Ryg – Bryst – Fri Fly-Ryg-Bryst-Fri

51 Bane 5 tilbydes omsvømning Bane 5 tilbydes omsvømning
Emneprøve : Løbet I glæde over at have sat en dansk rekord i 4 x 200 m fri hopper de 3 svømmere, der har svømmet, ned i bassinet på deres bane for at give sidste svømmer et knus. Alle baner har endnu ikke fuldført. Skal holdet diskes? Hvorledes er rækkefølgen i holdmedley? Første svømmer i en holdkap svømmer fra sin bane 4 ud til siden, herved genere han/hun helt tydeligt svømmeren på bane 5. Hvad skal der ske med svømmeren (holdet) på bane 4? Hvad skal der ske med svømmeren (holdet) på bane 5? Ryg-Bryst-Fly-Fri Ja Holdet på bane 4 diskes Ja Ryg-Bryst-Fly-Fri Bane 5 tilbydes omsvømning 7: JA – først når alle svømmere er i mål kan der jubles i vandet – Saxkøbing 8: Ryg – Bryst – Fly – Fri 9: Disk til bane 4 og Omsvømning tilbydes til bane 5 Holdet på bane 4 diskes Bane 5 tilbydes omsvømning

52 Dommere : Måldommer Banedommer Vendedommer

53 Omkring Bassinet / 50 m : Måldommere 2
Mål dommer – det skarpe blik som afgører placeringen af svømmerne, selvfølgelig placeret i målenden, optimalt 2 – en i hver side –

54 Måldommer / (Skiftedommer) : Opgaver
Afgøre placeringer i mål Holde øje med skifter i holdkap (skiftedommer) Kan passe tyvstartsnor Kan blive bedt om at være vendedommer Kan ikke være tidtager i samme konkurrence Se svømmeregel Måldommere Måldommer og skiftedommer, opgaver Næste slide giver SW og

55 Svømmeregel : SW 2.11./Måldommer
Måldommerne skal placeres på forhøjede pladser på linie med målet, hvor de hele tiden har klart udsyn over banerne og målvæggen, medmindre der benyttes eltidtagning med trykknap på de respektive tildelte baner, som betjenes ved løbets afslutning. SW : Måldommerne skal efter hvert løb afgøre og meddele svømmernes placering i overensstemmelse med den opgave, der er tildelt dem. Måldommerne må ikke, med mindre de betjener eltidtagning, fungere som tidtagere i samme løb. Forhøje pladser er sjældent muligt i dansk haller, hvorfor der søges bedst mulig placering. Undgå trafik omkring måldommer.

56 Måldommerseddel : Hvert heat har enten startkort med tider eller program sider med tider, fra tidtagerne. Derudover skal der vedlægges måldommersedler. De normalt 2 måldommere kontrollerer deres afgørelser med OD

57 Måldommer + skriver : Anvend skriver – holder fokus på svømmerne
Dikter bane nummer i målrækkefølgen til skriveren Skriveren kigger ikke men koncentrerer sig om at udfylde ”måldommerseddel” Måldommersedlerne skal sammenlignes efter løbet Uoverensstemmelser forlægges overdommeren Overdommeren kan ”gennemtrumfe” egen placering, selv ved 2 ens mådommersedler Det kan være en fordel at starte med en ”skriver”, indtil man får lidt erfaring. Man kan jo bruge programmet som kladde, og bare notere blindt, for derefter at overføre placeringerne, til måldommersedlen. Det er normalt ledende tidtager som sammenligner måldommersedlerne, og lader OD træfe en afgørelse ved uens sedler. Og husk at det stadig er overdommeren som har det endelige svar, selv hvis de to måldommere er enige, men uenige med OD. (det er dog sjældent den situation forekommer).

58 Måldommerseddel : Der kan være uenighed mellem måldommerne, og her kan OD træffe afgørelsen og notere resultatet på måldommersedlerne.

59 Fastsættelse af tid & Placering :
Manuel tidtagning med måldommer afgørelse Tidtagning med 1 manuelt ur Uoverensstemmelse mellem gældende tider og måldommer afgørelse Eks.: Måldommerafgørelsen bestemmer svømmernes ind- byrdes placering. Der kan dømmes ”dødt løb” Svømmerne får samme tid, der beregnes som et gennemsnit af samtlige registrerede tider Se beregningen for gennemsnit diten på næste slide.

60 Fastsættelse af tid & Placering :
Gennemsnit beregnes som følger: Registreret tid +Registreret tid Officiel tid : 2 = Resultat liste Kent Sørensen: MD I Peter Andersen: MD II

61 Måldommersedler : Her et par eks. på dømt dødt løb markret på forskellig måde

62 Holdkapskifte : Måldommerne skal selvfølgelig også anvendes ved holdkapskfter

63 Diskvalifikationssedler :
Eks. på et par disker for tyvstart

64 Gode råd til Måldommer / Skiftedommer :
Spar tid: Forskriv løbs- og heat nummer på dine måldommersedler mellem løbene. Underskriv (initialer) måldommersedlerne mellem løbene. Riv måldommersedlen af blokken før heatet starter, således at ledende tidtager kan få sedlen hurtigt efter heatets afslutning. Følg svømmerne til mål de sidste 5-10 m, hvis opløbet er tæt. Notér rækkefølgen på de ”sikre placeringer” før svømmerne kommer i mål. Se godt efter indslag: Under / Over vandoverfladen I vandoverfladen

65 Gode råd til Måldommer / Skiftedommer :
Det primære: Det er det primære at afgøre placeringen, men du må gerne se, om isætningen er korrekt. Prøv at ”genkalde” opløb/mål. ”Spol filmen tilbage”. Øvelse / Træning er vigtigt: Træn måldommer afgørelser (også hvis du ikke lige er måldommer, men f.eks bane dommer, starter). Pas på 4 x 100 rygsvømning: Svømmes ved DHM Svømmer nr. 2, 3 og 4 må først hoppe i vandet når foregående svømmer har vendt ved 75 m. I skiftet skal indkommende svømmer røre før startgrebet slippes af næste svømmer

66 Der må dømmes ”dødt løb” Der må dømmes ”dødt løb”
Nej Ja Ja Emneprøve : Måldommer / Skiftedommer Kan man være tidtager og måldommer samtidig? En brystsvømmer kommer i mål og berører kun med en hånd. Skal måldommeren placere svømmeren på måldommersedlen? En rygsvømmer er vendt om ”på maven” inden berøring af endevæggen i mål. Skal måldommeren placere svømmeren på måldommersedlen? Hvis to svømmere i fri svømning rører endevæggen samtidigt, den ene over vandet, den anden undervandet, hvem skal måldommeren bedømme som nr. 1 ? Nej Ja Ja 1: NEJ - 2: JA – Svømmeren skal altid placered korrekt 3: JA – 4: Der må dømmes dødt løb Der må dømmes ”dødt løb” Der må dømmes ”dødt løb”

67 Rapportere til OD i form af en disk seddel.
B Emneprøve : Måldommer / Skiftedommer Hvis du som måldommer ved, at en svømmer er blevet diskvalificeret, hvilken placering skal han/hun have? A. Sidstepladsen B. Den placering han/hun opnåede i forhold til de øvrige C. Ingen placering overhovedet Kan en måldommer komme ud for ”dødt løb”? En skiftedommer skal se efter? A. Berøring af indkommende svømmer og den startende svømmer B. Kun berøringen C. Kun den startende Hvad skal en skiftedommer gøre, hvis han/hun observerer en tyvstart? Ja B A Ja A 5: B 6: JA - 7: A 8: Rapportere til OD med en Disk seddel Rapportere til OD i form af en disk seddel. Rapportere til OD i form af en disk seddel.

68 Dommere : Måldommer Banedommer Vendedommer

69 Omkring Bassinet / 50 m : Bane dommer – Primær kontrol af at svømmereglerne overholdes, går på langsiderne Bane dommere 2

70 Banedommerens opgaver :
Kontrollerer at reglerne for de enkelte svømmearter overholdes Meddeler om sammenstød, forulempelser og ukorrekt svømning til Overdommeren, der kan diskvalificere. En Banedommer i hver side af bassinet – som sikrer at svømmereglerne overholdes, og skulle der være grund til påtale, afleveres en Disk seddel til OD, samtidig med der forklares hvorfor der er disket. Det er kun OD der kan diske ! Lad os se hvad svømmereglerne siger 

71 Svømmeregel : SW 2.7. / Banedommer
Der skal være banedommere på begge sider af bassinet. SW 2.7.2: Hver banedommer skal sikre at reglerne for den svømmeart, hvori der konkurreres, overholdes og skal assistere vendedommeren ved vendinger og afslutninger. SW 2.7.3: Banedommeren skal rapportere enhver overtrædelse af reglerne til overdommeren på disk-seddel, med løbs nummer, heat, bane, forseelse og underskrift.

72 Gode råd til banedommeren :
Tyvstart snor Ofte er det banedommerens opgave at passe tyvstart snoren. Prøv den og vær sikker på den dækker alle baner. Generelt Banedommeren står ved tyvstart snoren, både for at kunne betjene denne, samt holde øje med at svømmerens hoved bryder vandoverfladen ved 15 m (ryg, fly og fri) Tæl baner i de lange løb (800 m og 1500 m), det er ikke nødvendigt at vandre op og ned i disse løb. Følg de sidste svømmere ved spredt felt, Overdommeren skal op og have måldommerafgørelsen.

73 Gode råd til banedommeren :
Generelt (fort.) Følg svømmerne helt op til vending / mål og se både indsvømning og udsvømning. Hvis banedommeren er i tvivl, forsøg øjenkontakt med Overdommeren eller på anden ”diskret” måde at få kontakt.

74 Banedommeren arbejder under vanskelige forhold :
Lys i hallen: Der er ofte for lidt belysning. Lysbrydning i vandet: Man kan måske ikke se mere end halvdelen af banerne Reklameskilte ved bassinkanten: Ofte har banedommeren kun en smal gang at gå på. Evt. have reklameskilte imellem sig og bassinet. Tæt på tilskuere: Larm, tilråb, bebrejdelser, osv. Banedommeren skal have god fysik (megen vandren) og have stor tålmodighed.

75 Dommere : Måldommer Banedommer Vendedommer

76 Vendedommerens opgaver :
Skal kontrollere udsvømning, vendinger og afslutning Skal markere resterende antal baner ved markeringstavle i vendeenden (800 m og 1500 m løb) Skal overvåge holdkapskifter Skal afgive varselssignal, når svømmeren mangler 2 baner + 5 m (800 m og 1500 m løb) Skal rapportere forseelser til Overdommeren Så er det Vendedommeren og hans opgaver – også denne funktion er givet i et sæt svømmeregler 

77 Svømmeregel : SW 2.6. / Vendedommer (1 af 3)
Der skal udpeges 1 vendedommer for hver bane i hver ende af bassinet. SW 2.6.2: Hver vendedommer skal sikre, at svømmeren, når de vender, overholder gældende regler fra begyndelsen af det sidste armtag før berøring og afsluttende med fuldførelsen af første armtag efter vendingen. Vendedommeren i startenden skal sikre, at svømmerne følger gældende regler fra starten og sluttende med fuldførelsen af første armtag. Vendedommeren skal ligeledes tilsikre, at svømmerne afslutter løbet i henhold til gældende regler.

78 Svømmeregel : SW 2.6. / Vendedommer (2 af 3)
I individuelle øvelser på distancerne 800 m og 1500 m, skal vendedommeren modsat startenden registrere antallet af baner, som er svømmet, og ved hjælp af vendetavler vise svømmerne på banen, det resterende antal bassinlængder. Halvautomatisk elektronisk udstyr kan benyttes, og skal da også kunne ses under vandet. SW 2.6.4: Vendedommeren ved startenden skal afgive et varselssignal, når svømmeren på den pågældende bane mangler 2 bassinlængder + 5 meter på distancerne 800 m og 1500 m. Signalet kan gentages efter vendingen indtil svømmeren har nået 5 m markeringen på banetovet. Varselssignalet kan afgives med fløjte eller klokke.

79 Svømmeregel : SW 2.6. / Vendedommer (3 af 3)
Hver vendedommer ved startenden skal i holdkapsvømning afgøre, om den startende svømmer har kontakt med startskamlen, når den forudgående svømmer berører endevæggen. Såfremt der er automatisk udstyr til kontrol af tyvstart til rådighed, skal dette benyttes i overensstemmelse med SW 13.1. SW 2.6.6: Vendedommerne skal indberette ethvert regelbrud på en diskvalifikationsseddel med angivelse af løb, heat, banenummer, forseelsens art og underskrift til lederen af vendedommerne, som omgående skal bringe den videre til overdommeren.

80 Svømmeregel : SW 2.5. / Lederen af Vendedommerne
Lederen af vendedommerne skal påse, at vendedommerne udfører deres pligter under konkurrencerne. SW 2.5.2: Lederen af vendommerne skal, hvis der forekommer regelbrud, modtage rapport herom fra vendedommerne og skal omgående give den videre til overdommeren.

81 Gode råd til vendedommeren :
Vendinger Helt frem til bassin-enden for både at se indsvømning, vending og udsvømning. Praktisk påklædning, man bliver ofte våd. Øjenkontakt med Overdommeren efter hver vending. Hvis tvivl om korrekt vending, kontakt ”diskret” Overdommeren, som så kan se svømmerens øvrige vendinger. Selv om svømmeren ved indsvømning skulle sprøjte, så undlad at ”hoppe tilbage” for at ungå at blive våd.

82 Gode råd til vendedommeren :
Diskvalifikation: Hvis en svømmer laver fejl, og man er sikker, så ”gennemtænk” forseelsen og ”skriv / formuler” forseelsen i hovedet. Når løbet er færdigt – skriv disk-sedlen. Husk at du eventuelt også har et ansvar for nabobanen. Holdkapsvømning: Ved holdkapper kontrollerer vendedommerne også skifterne. Ved de lange løb: Følg med i hvor langt svømmeren er kommet. Giv varselssignal når der mangler 2 baner + 5 m. Når svømmeren ”går ind under vendeflagene”, bøjer du dig helt ned og fløjter højt og tydeligt. Efter vending fløjtes igen ud til vendeflagene.

83 Gode råd til vendedommeren :
Vendetavler: Er du i vende-enden, søg kontakt med svømmeren om placering af vendetavler inden start af løbet. Vend først tavlen når svømmeren er ca. 10 m ude efter vending. Frit udsyn: Vendedommerne står i ”et stærkt trafikeret område”, så få svømmerne bag dig og dermed mulighed for ugeneret at komme frem og se vendingerne.

84 Gode råd til vendedommeren :
Store stævner: Ved store stævner, VM, OL og lignende har man ”Leder af vendedommere”, Se SW 2.5. Leder af vendedommerne påser at vendedommerne udfører deres arbejde, samt viderebringer disk-sedler fra vendedommerne til overdommeren. Generelt: Der bør være 1 vendedommer pr. bane i hver ende, altså 2 pr. bane. Ofte skal vendedommeren ”have opsyn” med 2 baner. Vendedommeren bør ikke også være tidtager ved samme stævne

85 Gode råd til vendedommeren :
Generelt: Ved stævne med 3 tidtagere pr. bane, kan vende dommeren være en af disse. Vendedommeren skal helt frem ved alle vendinger samt når svømmeren kommer i mål, Ved afslutning skal tidtagerne (1, evt. 3 tidtagere) også frem til bassinkanten, det kræver smidighed og samarbejde.

86 Brug af vendetavler : Vendetavler bruges ved 800 m og 1500 m Vendetavler placeres i vende-enden, og indeholder kun ulige tal

87 Hvad skriver man på en disk seddel :
Så mangler bare underskrift og aflevering til Overdommeren Stævne og dato Skriv årsag kort og præsist. Her nogle eks. Løb, Heat og Bane Brystsvømning: 1 hånd i vend. v. 50/100m Crawlbenspk.e.vend.v.75m Uens artmtag i svømmefasen 2 armtag u.vandet eft.start Rygsvømning: Ekstra armt.på maven v.vend. 75m Udsvømn.på maven eft. vend. 25m Butterfly: Crawlbenspk. Eft. Start og vend. V.75m Uens indslag af hænd. V.vend. 25/75 m Ikke samtidig armfremføring Fri Svømning: Ingen berøring v. 75m

88 Emneprøve : Holdkapper
Ja Ja Nej Emneprøve : Holdkapper Skal vendedommeren observere både berøring af indkommende svømmer samt den som skifter med vedkommende? Skal vendedommeren strække en hånd i vejret øjeblikkelig, hvis der tyvstartes? Skal vendedommeren rapportere en tyvstart til overdommeren? Må næste svømmer være i bevægelse før indkommende svømmer har berørt endevæggen? Hvis der i brystsvømning – eller butterflydelen er begået en fejl, skal vendedommeren da afbryde løbet for næste svømmer? Ja Ja Nej Nej Ja Ja 1: JA – 2: NEJ – Der skal rapporteres til OD 3: JA – 4: JA – Men ikke have sluppet startskamlen med tæerne 5: NEJ – Der skal igen rapportered til OD Nej

89 Så er det tid til Praktik
Vi mødes igen til slutprøve !

90 Slutprøve : Godkendt Butterfly – Rygsvømning – Brystsvømning – Fri svømning NEJ 1: Godkendt da der ikke generes nogen andre svømmere 2: Fly-Ryg-Bryst-Fri 3: NEJ for brystsvømning var jo tvungen 3. svømning 4: Kun et armtræk – helt igennem Et armtræk

91 En svømmer laver to delfinspark i neddykket tilstand efter
starten i Brystsvømming. Diskes / Godkendes ___________ JA JA Svømme letteste svømmeart tilbage, berøre og sætte af ! Godkendt Disk 5: JA – Ved hurtigste og næmmeste svømmeart vende tilbage, berøre og sætte af. Altå ikke noget med op på skamlen 6: Godkendt – armtaget kommer på det helt rigtige tidspunkt 7: Disk – Svømmereglen siger at armene skal føres fram OVER vandet, derfor disk. Armene skal føres frem over vandet !

92 Sålænge armen er i bevægelse for at udføre selve vendingen
Godkendt Sålænge armen er i bevægelse for at udføre selve vendingen I én lang glidende bevægelse, er det tilladt at anvende benspark. Så mange svømmeren ønsker, men hovedet skal bryde vandoverfladen ved 15m 8: Godkendt – Under forudsætning at svømmeren samtidig benytter armen/armene for at foretage vendingen. Sålænge armen er i bevægelse for at udføre selve vendingen, I én lang glidende bevægelse, er det tilladt at anvende benspark. 9: Så mange svømmeren ønsker og kan nå inden hovedet bryder vandoverfladen ved 15m 10: Må gerne ligge på ”næsten siden” bare ikke over 900 i det øjeblik tæerne forlader endevægen Inden tæerne har forladt endevægen !

93 naturlig del af selve vendingen !
Disk Når rygliggende stilling er forladt, må der kun anvendes benspark som en naturlig del af selve vendingen ! JA JA 11: Så snart rygliggende stilling er forladt, skal vendingen være påbegyndt og fuldført som en lang naturlig del. 12: I Fri må man svømme alt 13: Som ovenstående, Fri svømning er fri 14: Følg svømmerne og se efter at svømmereglerne overholdes. Er der regelbrud, meddeles OD om dette, efter disket signal og evt. Udfyldese af disk seddel. Følge svømmerne i bassinet, se svømmearterne Regelbrud, genere andre svømmere Meddele overtrædelser til OD

94 *) NEJ: Kun et nedadgående delfinspark, fulgt af et benspark og armtag
JA JA JA 15: Nej – Kun et nedadgående delfin spark fulgt af et benspark og armtag 16: JA – Det er fri svømning på ryggen 17: JA – 18: JA – Bare hænderne sættes ind samtidig *) NEJ: Kun et nedadgående delfinspark, fulgt af et benspark og armtag

95 JA Godkendt NEJ – kun OD Godkendt
19: JA – grænsen hvor hovedet skal bryde er 15m 20: Godkendt – Fri svømning er virkelig fri 21: NEJ – det er alene OD som Disker, men det er dommerne som meddeler OD om deres observationer. 22: Godkendt – i sidste tag før mål og vending må albuerne være over overfladen

96 3 1 4 2 armtag u/vand v/150m Niels Nielsen

97 5 3 2 Brystsv.tag i mål Jens Jensen

98 31 59 15 29

99 Så er du på vej !

100 du er nu Mål- Bane- og Vendedommer
Tillykke du er nu Mål- Bane- og Vendedommer Tak for idag Og så er der ikke meget andet at sige, end tak for idag, kom godt hjem, og få en masse gode stævner. Forhåbentlig ses vi snart til et nyt kursus.