Download præsentationen
1
Akutte knæ Aalborg 2012
2
Knæundersøgelse – Anamnese traume
Den almindelige sociale anamnese, generelle helbred, familiær disponering, tidligere behandling/undersøgelser, træning/arbejde, prædisponerende og skadesvedligeholdende faktorer etc. Skadesmekanismen/pt-demo - kontakt/ikke kontakt, foden i underlaget? Funktionsniveau - lige efter skaden / nu? Hævelse - lige efter skaden / nu? Smerter - hvor, hvornår, hvad, ændringer, forværre, bedre? Bevægelighed - lige efter skaden / nu, aktiv / passiv? Lyde i skadesøjeblikket - pop, knæk, knas? Aflåsningstilfælde - hvornår, hvordan, bedring? Ledlinieømhed? Patella instabilitet? Knæsvigt - i hvilke situationer, reaktion i knæet? Klager fra ryg og hofte? Behandling - akut / nu, effekt?
3
Diagnostik af frakturer i knæet
Billeddiagnostiske undersøgelser: ”Pittsburgh Knee Rules” Der skal tages røntgen af knæet i to planer efter akut knæskade (< 1 uge), hvis mindst 1 af følgende situationer er aktuel: Patienten er under 12 år eller over 50 år? Patienten kan ikke gå 4 skridt på grund af smerter? Der er palpationsømhed af patella eller caput fibulae? Patienten kan ikke flektere mere end 60°? Der er ligamentskade?
4
Posterolaterale hjørne
Baghornet af laterale menisk Den fibrøse ledkapsel Det popliteofibulære ligament Popliteussenen M.biceps femoris insertion LCL
5
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Anamnese og symptomer Der bør foreligge en sygehistorie, omfattende oplysninger om traumet, beskrivelse af den fysiske påvirkning af knæet, de umiddelbare og efterfølgende symptomer, diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag samt de nuværende symptomer. Referenceprogram for ligamentskader i knæet
6
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Klinisk undersøgelse for ledbåndsstabilitet i knæet skal omfatte test for : Sidestabilitet Korsbåndsstabilitet Rotationsstabilitet Altid sammenlignes med det modsatte knæ Referenceprogram for ligamentskader i knæet
7
Diagnostik af ligamentskade i knæet Sideløshed
Gradering (0-3) har Kappa-værdier 0-0,40. Tilstedeværelsen af medial sideløshed har rimelig reproducerbarhed i erfarne hænder Teknisk er det simpelt at skelne mellem medial og lateral løshed
8
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Forreste korsbåndsstabilitet Klinisk undersøgelse for forreste korsbåndsstabilitet skal omfatte Lachmans test, skuffetest og i ikke-akutte tilfælde desuden pivot-shift test. Lachmans test skal udføres med undersøgerens hånd højt på tibia, tæt ved ledlinien. Referenceprogram for ligamentskader i knæet
9
Diagnostik af ligamentskade i knæet Lachmans test
Lachmans test er mere præcis end skuffetesten i den akutte fase, men næppe meget bedre i den kroniske fase Kræver større træning end skuffetesten Er ligeså god eller bedre end MR Kan være vanskelig i den akutte fase
10
Diagnostik af ligamentskade i knæet Skuffeløshed
Skuffetest er lettere end Lachmans test (små hænder, store knæ) Skuffetest er ikke så specifik som Lachmans test Skuffetest også positiv ved PCL rupturer
11
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Bageste korsbåndsløshed Klinisk undersøgelse for bageste korsbåndsinstabilitet skal omfatte bageste skuffetest og posteriort sag sign (step off test). Referenceprogram for ligamentskader i knæet
12
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Rotations stabilitet Måles bedst med patienten på maven Måles ved 30°, 60° og 90° fleksion Referenceprogram for ligamentskader i knæet
13
ACL - Skadesmekanisme Traume Kontakt/ikke kontakt
Indadrotation i femur og valgus i knæet – ”fintebevægelse” Udadrotation i femur og kroppen med foden fikseret Hyperekstension Tibia i anterior retning med knæet 90 flekteret “Boot induced” skiskade ”The phantom foot position” Vridtraume kombination med MCL eller LCL skade
14
ACL -tests Skuffeløshedstest Pivot shift test Lachman’s test
Rotationsinstabilitetstest
15
Menisk - Skadesmekanisme
Traume – unge Overbelastning – ældre over 35 år - degenerativ lidelse Discoide menisker Mediale menisk oftere skadet end laterale menisk Rotation i knæet med fuld vægt bæring – kompression/rotation I kombination med ligamentskade Hurtig pludselig fuld fleksion Menisk skade i det ligamentært instabile knæ
16
Symptomer og kliniske tegn ved meniskskade
Symptomer: Smerte Smerte + hævelse Smerte + knæsvigt Aflåsningstilfælde. Kliniske tegn: Vastus medialis atrofi Palpationsøm på ledlinien Smerte ved fuld ex/flex Modstand ved fuld ex/flex Positiv meniskstresstest test Baker’s cyste Menisk-cyste.
17
Diagnostisering af menisklæsion
Som enkeltfund kan ingen positiv test stille diagnosen MR overdiagnostisere menisklæsioner (og helbreder ikke patienterne). MR er ikke bedre end samlet klinisk vurdering Jo flere positive fund (anamnese, ledlinieømhed, bevægeudslag, hævelse, smerte/klik ved rotation under bevægelse), jo større sandsynlighed
18
Diagnostisering af menisklæsion
Anamnese Skadesmekamismen Smerter ved bevægelse Aflåsningstilfælde Uforandret symptomer Bevægelighed Ekstensionsdefekt Smerter ved fuld ex - flex Ledlinieømhed Meniskstresstest Velkendt smerte Artroskopi MR
19
Baker’s cyste Sekundært symptom til primær patologi intraarticulært i knæet Ex: Menisk patologi Bruskskader Osteoartrose Postoperativ inflammation
20
Patella luksation - Skadesmekanisme
Ikke kontakt/kontakt M.Quadriceps kontraktion i kombination med valgus vinkel og ca. 45 fleksion i knæet – ”fintebevægelse” Ue. malalignment Dysfunktion af VMO Patella malalignment Patella instabilitet - MPFL Patella/trochlea dysplasi
21
Apprehension test - Patella
22
Behandling - Oversigt ACL: PCL: MCL: LCL PLC Menisk: Patella: Brusk:
Konservativt – rekonstruktion afhængig af funktionsniveau og træningsrespons PCL: Primært konservativt – rekonstruktion ved vedvarende symptomer MCL: Konservativt – skinne i 6 uger LCL Kirurgisk vurdering – måske kirurgi PLC Kirurgisk vurdering – rekonstruktion ved samtidig ACL-rekonstruktion Menisk: Konservativt – resektion, piling, suturering, transplantation Patella: Konservativt – MPFL-rekonstruktion, trochleaplastik Brusk: Konservativt - inforatio a.m. Steadmann, transplantation, True Fit
Lignende præsentationer
© 2023 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.