Institut for Kultur og Identitet, Institutleder, lektor, ph.d.

Præsentationer af emnet: "Institut for Kultur og Identitet, Institutleder, lektor, ph.d."— Præsentationens transcript:

1 Institut for Kultur og Identitet, Institutleder, lektor, ph.d.
Lederkonference 8. april ”Hvad gør ledere med pædagoger, der er havnet i det brune sofahjørne?” Martin Bayer Institut for Kultur og Identitet, Institutleder, lektor, ph.d.

2 Faglighed, professionslæring og praksis
Professioners faglighed Praksis Biografi Politiske rammer Hverdagsviden Uddannelse, efter- og videreuddannelse ’ Teori, professionsviden, eksplicit viden,

3 Den (efterhånden ikke mere så) nye politiske kontekst
Fra små enheder med særlig profil Fusioner, større enheder Neoliberalisme, kompetencebasering, kontraktstyring, betaling efter resultater Fra kuglehovedIT - internet Fra autonomiburokratisering, øget belastning af arbejdskraft, intensivering Fra indhold  kompetencestyring (outputstyring) Fokus på ledelse, ansvar på lokalt plan Den canadiske erfaring….

4 Hvorfor? Interventioner er nødvendige for at accelerere forbedringer og øge faglighed Uddannelse er et parameter, en udgift og en belastning No Child Left Behind, Every Child Matters, PISA, internationale sammenligninger – akkreditering, ranking, evidens etc. Øget fokus på arbejdsmarkedets krav - også for dagtilbud Forandringer, ikke vedligeholde og støtte Pædagoger og undervisere er ’usynlige agenter’ – ofte noget konservative, der bremser innovation og reformer

5 Pædagoguddannelsen, efter- og videreuddannelse
Det praktiske, det teoretiske og det æstetiske. ”Den praktiske betragtning af skoven er den, om egnen er sund, eller ejerens der anslår den i brænde, den teoretiske er botanikerens, som studerer planteverdenens egenskaber videnskabeligt, den æstetiske eller kunstneriske endelig den, som blot har øje for, hvordan skoven tager sig ud” (Brandes 1871).

6 I begyndelsen var praksis…..
1. Pædagoguddannelsens læreplaner har gennem mere end 100 år på forskellig vis arrangeret læringens orden af det praktiske, det teoretiske og det æstetiske. 2. Udgangspunktet for alle uddannelser: Vi kan eller vil ikke mere nøjes med at lære, det vi skal, der hvor det skal bruges! 3. Vi bliver nødt til at have en plan for læringen, nu når…. 4. Pædagoguddannelsens læreplan er en organisering af omverdenen, af livet, af praksis i relation til det praktiske, det teoretiske og det æstetiske. 5. Pædagoguddannelsens læreplan arrangerer de studerendes læring ud fra formål, mål, indhold, rammer, regler, betingelser mv.

7 Inspirationen…. ”Et forstandigt folk som englænderne dyrker forretningslivet og det praktiske (best practice?) en følelsesfuld nation som den tyske dyrker musik (åndsvidenskab?), et åndrigt folkefærd som det franske konverserer, det vil sige: får sine indfald gennem samtaler og samliv med andre (Bourdieu?), et fantasifuldt folk som italienerne endelig improviserer, det vil sige, stiger naturligt fra de sædvanlige følelser til poesi (Reggio E’millia?).” (Brandes 1871)

8 …det blev Tyskland! Didaktik, børnecentrering, det fornuftige og/eller følsomme menneske, dannelse, den autonome professionelle pædagog, frihed og ansvar og myndighed

9 …og siden USA og Canada

10 3½ år 1 års grundfaglighed, derefter: 2½ års specialisering i ‘Dagtilbudspædagogik’, ‘Skole-og fritidspædagogik’ eller ‘Social- og specialpædagogik’

11 Kompetencemålsstyret
1. Fokus på relationer mellem uddannelse og samfund 2. Samfundets behov (aftagere, arbejdsmarked) er udgangspunktet, ”hvilken samfundsmæssig impact?” 3. Angelsaksisk curriculum tænkning - ’light’ fordi det handler om støtte - ikke økonomiske incitamenter, trusler og straf (den canadiske erfaring). 4. Skift fra fokus på indholdet til, hvilke kompetencer der kommer ud af en uddannelse. 5. Skift fra hvad man skal undervise i til out-put orientering i form af viden, færdigheder og kompetencer.

12 Betyder pædagogers alder (generationsophav) og anciennitet noget for deres faglighed?
Dead-end forløb Ikke så mange vertikale skift ”Pædagoger gør ikke karriere” medmindre de bliver ledere eller forlader professionen (-og bliver UC-underviser etc.) De er kønnede Pædagoger søger (også) en karriere udenfor institutionerne Karriereforløb forandrer sig gennem ”Critical incidents”

13 Faser? Faser på mellem 3 og 7 år En karriere-entre de første 1 – 3 år
En midtkarriere Karriere stabilitet og relativ distance

14 Generationer Veteran Generationen født mellem 1920 og 1942
Baby Boomer generationen født mellem 1943 og 1960 Generation X født mellem 1961 og 1981 Millennium Generationen født mellem 1982 og 2000 Generation Z eller 9/11 født fra 2001 og fremefter. Pædagogprofessionen befolkes set ud fra dette perspektiv af mennesker fra tre generationer, nemlig Baby Boomer (ca. 27 %), Generation X (ca. 61 %) og Millenians (ca. 8 %) (bemærk - BUPL, 2007).

15 Veteran 1920 - 1942 Stort set forladt arbejdsmarkedet.
’Landede på månen’ - helte som John Wayne, Winston Churchill og general MacArthur Værdier : ’lov og orden’, ‘konformitet’, ’respekt for autoriteter’, ’forsinket dusør dvs. pligt før fornøjelse’, ’referencer til regler og ære’, ’dedikation sættes højere end individualisme’, ’loyalitet overfor arbejdspladsen’. Arbejde og fritid var skarpt adskilt. Tydeligt hierarki på arbejdspladserne, hvor status og placering var bestemt af anciennitet og alder

16 Babyboomer Helte som Ghandi, Kennedy og Martin Luther King, Stor velstandsstigning, havde høj beskæftigelse, deltog i et stort uddannelsesboom, indgik i forskellige politiske græsrodsbevægelser, der kæmpede mod krigen i Vietnam og mod diktaturer rundt omkring i verden, kæmpede i kvindebevægelsen og i kampen for homoseksuelles rettigheder. Verden kan forandres gennem et politisk og socialt engagement. Udviklede sin egen ungdoms)kultur – ”hvis Mick Jagger og Cher kan blive ved med at være unge, så kan jeg også” Et meget større forbrug, nye præventionsformer, eksperimenter med skole- og uddannelsesformer og en helt ny tilgang til massemedier, der åbnede verden i et mere transnationalt billede. Dårlig økonomi. Værdier ’optimisme og engagement’, ’teamsamarbejde’, ’personlig belønning’, ’lighed’, ’proces før produkt’.

17 Baby Boomer Ikke var særlig loyal overfor arbejdspladsen, og i forbindelse med utilfredsstillende relationer skiftede arbejde (og ægtefælle). Pædagogik som en af måderne at ’redde verden på’, og som gav mange en følelse af at være med i noget stort og verdensomspændende. Velfærdsstatsgeneration En mere eller mindre vellykket institutionalisering af den barnecentrede pædagogik, lilleskolebevægelsen, kritisk frigørende pædagogik og en del andre pædagogiske retninger, der havde politisk bevidstgørelse som en del af sine mål. H Hellige steder - Woodstock og Kent State University, så fik generationen også sine ”hellige pædagogiske steder” i en dansk sammenhæng f.eks. RUC, AUC, det Frie Gymnasium, Værebroskolerne og Tvind.  

18 Generation X 1961 -1981 Skilsmissebørn, ’Nøglebørn’ Multikultur
Ikke særligt politisk interesseret og pragmatisk fokus både mentalt og økonomisk på overlevelse. Værdier: ’diversitet’, ’global tænkning’, ’teknoliteracy’, ’pragmatisme’ og ’individualisme’. Mindre politisk engageret, mindre loyal overfor arbejdspladsen, optaget af sit eget karriereforløb Spørgsmålet: ’Kommer det med i prøven på fredag?’ Anerkender i højere grad meritter end alder og anciennitet Gerne adskille arbejde og fritid. Gerne have, at chefen tager sig af det politiske, så de kan ”passe deres arbejde”

19 Generation Millennium 1982 - 2000
Voksede op under meget stor opmærksomhed og har været udsat for en hidtil uset kontrol gennem test, som den ikke har noget imod. Ønsker struktur og ledelse på arbejdspladsen, sætter sig mål og forventer både anerkendelse og hurtige tilbagemeldinger, Er veluddannet og forventer at tage flere uddannelser, anvender internet og alle typer af sociale medier både hjemme, på uddannelsen og på jobbet. Den ’fundne’, med børn, der er ’in’, og hvor det giver status at skrive, at der er børn i bilen. Vokset op med et utal af børnekanaler og butikskæder rettet mod deres ønsker og forbrug. Værdier: ’optimisme’, ’civil lydighed’, ’diversitet’, ’street smart’. Ligner Veteran Generationen og derfor også tilslutter sig en strengere moral og ikke er så seksuelt promiskuøs som Baby Boomerne og Generation X.

20 Pædagogers karriereforløb og professionelle identitet og faglighed
Startede i 1998 Sidste træk i 2011 I fokus: Nyuddannedes møde med praksis Karriereforløb Professionel identitet (fx værdier) og faglighed (fx vidensformer) Generationsophavets (alder) og anciennitetens (antal år i faget) betydning – hvad betyder det for pædagogernes forståelse, aflæsning og håndtering af pædagogisk praksis? – to undersøgelser peger på, at det ikke betyder noget som helst…….

21 Projektets metoder Forløbsstudie: Pædagoger dimitteret i 1998 (fulgt i 1998, 2000, 2006, 2010) – I alt 952 pædagoger. Herfra fire pædagoger i en observations og interviewundersøgelse fulgt i samme periode Tværsnitsundersøgelse: Pædagoger dimitteret i 1979, 1989, 1998 og 2010 – I alt Herfra otte pædagoger i en observations- og interviewundersøgelse (Gennemført ) To opgørelser i det efterfølgende – vægtet gennemsnit og andel af besvarelserne

22 De tre værdier Værdier er altid uindfriede og pædagoger er ydmyge
Er der en større forskel på vej mellem værdier der efterstræbes og hvorvidt man kan leve op til dem? Det politiske pres Jo større afstand – jo mindre autonomi? For stor afstand skaber manglende engagement og desillusionering De nyuddannede - størst overensstemmelse, men ellers ingen signifikante generationelle og anciennitetsmæssige forskelle. Værdierne etableres hurtigt og forandres ikke. Evt. lidt større distance til børnene mv. med årene og alderen. Overgang til næste – større overensstemmelse betyder ikke at de føler sig rustet til arbejdet. Spørgsmålet lyder er der opgaver du ikke føler dig rustet til?

23 ‘Vi bruger os selv’ Pædagogisk legitimitet hentes i det personlige….’vi er så forskellige’. Pædagogisk legitimitet er dermed utydelig Sådan vil man ikke prioritere i en klassisk profession Fagligheden trækker på hjemlighed Det gør det vanskeligt at afgrænse person og faglighed Rammerne giver mulighed for det, men pas på! Der er små forskelle på generationerne Pædagoguddannelsen lagde i mange år vægt på den personlige udvikling Et historisk perspektiv – fra læg til fag Lægmandspædagogik?

24 Er uddannelsens største effekt: Den personlige udvikling?
Symbolsk afgrænsning til ikke-uddannede

25 Sammenfatning Ingen dokumentation for at alder og anciennitet betyder særlig meget vs lærerne De nyuddannede adskiller sig lidt mht. vigtigste relation – placering og uddannelseseffekt Faglig udvikling ‘peaker’ efter 8 år – toppen af karriereforløbet? Derefter – op/ned/ud Mindre tro og håb på efter- og videreuddannelse = Større håb og tro på brancheskift efter 8 år Karriereforløb fortrinsvis ud af professionen pga. manglende hierarki? Stor tilfredshed med uddannelsens indflydelse og relevans

26 Generationer og anciennitet betyder (ikke) noget
Ikke så meget…selvfølgelig for den enkelte Generationsophav og anciennitet er ikke en forskelsmarkør Man skelner fortsat ikke mellem person og fag, mellem læg og fag. Fokus på sociale relationer og ikke epistemiske relationer gør at køn, social oprindelse og livshistorie er meget betydningsfuld. Jo mindre vidensbaseret en profession er, eller erklærer sig at være, jo større betydning har de personlige forudsætninger. Ingen kan undgå af bruge deres person i deres arbejde, men ikke alle professioner fører deres faglighed og legitimitet tilbage hertil. Der er ingen retning på professionel udvikling, der er selvinitieret og dermed personligt dirigeret Man ‘skal’ helst være sig selv, derfor ikke så meget et spørgsmål om alder og erfaringer Hvad var så svaret?

27 Kort sagt: Efter- og videreuddannelse efter max 6 – 8 års anciennitet
Pædagoger må ‘slække’ lidt på betydningen af deres person. Som professionel er man ikke ‘bare den man er’ – sådan er det måske derhjemme….. Der står en generation udenfor, der gerne vil… Ledere må, som altid, gå forrest!