Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Michael Vinter, Moesgaard Museum

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Michael Vinter, Moesgaard Museum"— Præsentationens transcript:

1 Michael Vinter, Moesgaard Museum
Luftfotos, kulturarv og planlægning Hvad kan man bruge de gamle lodfoto-serier til ? Michael Vinter, Moesgaard Museum Michael Vinter, Moesgaard Museum Kort præsentation for dem som ikke kender mig. Speciale i anvendelse af luftfotografier i dansk arkæologi. Lad det være sagt med det samme: Gamle så vel som nye lodfotos rummer et stort potentiale i arkæologisk og kulturhistorisk forskning. Tidligere har udnyttelsen af denne kildegrupper været hæmmet af manglende tilgængelighed, men de seneste års digitalisering har rettet meget på denne svaghed.

2 Dagens menu Hvad er lodfotos / vertikale luftfotografier ?
Hvor findes de ? Digitale og analoge arkiver Hvad kan de bruges til ? Glemte landskaber og fortidsminder Byudviklingen i Malling fra Konklusion Dagens menu er som følger: En kort introduktion til hvad lodfotos er for en størrelse og hvordan de ser ud ! Hvor kan de findes her i landet, og hvordan man kommer til dem ? Hvad kan de bruges til ? Her skal jeg vise et par eksempler på hvilke fortidsminder og landskaber man kan finde spor af på luftfotografierne. Og så har i dagens anledning valgt at kaste mig over noget knap så forhistorisk, som forhåbentlig vil appelere lidt mere til planlæggere, nemlig en gennemgang af byudviklingen i Malling fra tiden før udskiftningen og frem til 1993 illustrerede v.h.a. historiske kort og en masse vertikale luftfotos. Til sidst kommer et par afsluttende konklusioner.

3 Lodfotos eller vertikale luftfotografier
Optages vinkelret på overfladen med fastmonteret kamera med høj opløsning Optages som regel i sammenhængende serier med 60% overlap for at opnå stereografisk effekt Optages normalt i forårsmåneder med ringe løvdække for at opnå maksimal visibilitet Flertallet er i 1:10000 eller 1:25000, men svinger 1:2000 og 1:40000 Indtil 1985 var alle optagelser i sort/hvid, men i dag er de fleste i farve. Det samlede antal er ukendt, men skal tælles i millioner Det primære formål har indtil for få år siden været opdatering af de danske grundkort

4 Lodfotos: Danske 1922-39 og Luftwaffe 1944
Dele af landet er fotograferet af Hærens Flyvertropper i mellemkrigsårene, som det ses til venstre, men det var Luftwaffe, der lavede den første systematiske fotografering af Danmark i Som det ses til højre er dækningen dog ikke komplet. Meget af det luftfotografiske materiale ligger spredt i forskellige europæiske og amerikanske arkiver. Om der findes noget i Rusland også er endnu uvist.

5 Luftwaffes ortofotokort fra 1944 er teknologisk lidt af en bedrift, men opløsningen er ikke fantatisk. Næste Ikke desto mindre er større strukturer som vikingeborgen Trelleborg synlige.

6 Basic Cover 1954 Basic Cover er den første sammenhængende dækning af Danmark i 1:10000. Den blev foretaget af US AirForce i maj 1954. Da den blev optaget før mekaniseringen af landbruget rigtig tog fart, kan man se spor af mange nys overpløjede fortidsminder, som f.eks. voldsteder, gravhøje, marksystemer og pansergrave. Den er en klassiker i dansk arkæologi fordi den blev distribueret ud til lokalmuseerne i 1970erne, mens andet af luftfotografisk materiale var svært tilgængeligt. Mange senere serier indeholder faktisk flere informationer om vores kulturhistorie. Fra starten af 1960erne begynder flyvevåbenet og Geodætisk Institut (det senere KMS) samt flere private selskaber at foretage flere og flere lodfotos til opdatering af landkort.

7 Analoge luftfotoarkiver
Det Kongelige Bibliotek bl.a. Flyvevåbenets optagelser efter 1985, Kampsax , Scankort ? Indeks og metadata er under udarbejdelse Kort- og Matrikelstyrelsen bl.a. Flyvevåbenets optagelser før 1985, Geodætisk Instituts optagelser, Indeks via område eller år tilgængeligt via hjemmeside.

8 Digitale luftfotoarkiver
Luftwaffe 1944: Region Nordjylland: Region Midtjylland: Enkelte kommuner på Sjælland: Firma: J.O Informatik Aps, Helsingør Syddanmark (Sønderjylland og Fyn): Firma: I-GIS og U-GIS, Århus Ortofotos 1995, 1999, 2002, 2004, 2006 og 2008: GoogleEarth (Scankort 2005) De gule sider (Scankort 2007) Man kan mene hvad man vil om strukturreformerne i amter og kommuner, og en mening har alle museumsfolk og ansatte i kommunerne, men for mig betød digitaliseringen af luftfotosamlingerne noget ganske særligt. Adgangen til materialet er samlet få steder og er blevet meget lettere med indførelsen af webportaler. De digitale samlinger er dog på ingen komplette, men med kan man håbe på at det sker. Modsat sædvane er udviklingen startet i Vest- og Syddanmark, mens det halter meget på Sjælland. Fremhæv de små serier fra Syddanmark. Ortofotosamlingen er ikke komplet, men stadigvæk et fantatisk værktøj. Google Earth er også en kilde. Her findes f.eks. Scankorts serie fra 2005 og på de gule sider findes Scankort 2007

9 Overpløjede gravhøje ved Hemmed på Djursland
Men hvad kan man så se på de gamle lodfotos, som kan have kulturhistorisk interesse ? Her er et par eksempler hvilke fortidsminder og kulturlandskaber det er muligt at se på dem. Da optagetidspunktet er forår vil de fleste strukturer være synlige som forskelle i jordfarverne. Flere studier har vist at man i flere områder at øge antallet af kendte gravhøje med 30-40% ved en systematisk gennemgang af luftfotografierne. Her ved Hemmed på Djursland er kun registreret en gravhøj i Dansk Kulturhistorisk Centralregister, men de lyse pletter afslører at der har ligget en hel gruppe på 5-6 stykker. Fotoet er den eneste dokumentation af deres eksistens. Få år efter er området ved gravhøje tilplantet og omringet af en campingplads.

10 Marksystem fra 1.årtusinde f.Kr. ved Ll.Vildmose
Rester af et marksystem ved ll Vildmose, der fremstår som lyse jordfarvespor. De lyse spor ligger hvor der har været lave jordvolde som afgrænsede de enkelte markparceller fra hinanden. Disse marksystemer, der formegentlig har været i brug i 1.årtusinde f.Kr., kan dække flere hundrede hektarer. Fossile rester findes stadig på fredede hedearealer og i gamle skove, men i det åbne land kan de kun fra luften. Luftfotoet rummer således mulighed for kortlægning af et flere tusinde år gammelt dyrkningslandskab. Denne lokalitet var kun synligt mellem 1954 og 1961…. Næste ……..idag er det forsvundet.

11 Marksystem fra 1.årtusinde f.Kr. på Djursland
Nogle steder fremstår markparcellerne som mørke jordfarvespor. Denne lokalitet er indtil videre kun iagttaget på dette ene fotografi.

12 Højryggede agre, historisk tid ved Egå
Også senere tiders dyrkningslandskab kan ses på luftfotografier. Her er det højryggede agre ved Egå nord for Århus.

13 Afgrødespor af langhuse og grubehuse i SV-Jylland
I de senere år har et senere optagetidspunkt, henne i juni måned, betydet, at det har været muligt se afgrødespor efter stolper i langhuse og nedgravede værkstedshuse eller grubehuse fra jernalderen på de vertikale luftfotografier. Eksemplerne er hentet fra Google Earth på en optagelse fra 2007. Her ses spor af et stort antal langhuse…… Næste …..og på dette et stort antal grubehuse fra yngre jernalder ved Sneum Kirke.

14 Malling, anno 1789 Landsbyen består før udskiftningen af nogle enkelte gård syd for kirken. Kortet er meget detaljeret med vådområder, bygninger, boniteter og ejerinformationer. Bemærk at en ny føring af landevejen er tegnet på senere ovenpå det ældre forløb fra 1789 og må være bygget inden 1817 hvor kortet godkendes.

15 Ukendte gravhøje på Original-1 kortet
Ukendte gravhøje: Wesenberg, som foretog opmålingen, var en grundig mand. Lidt vest for Malling har han indtegnet to gravhøje. Ingen af dem figurerer på senere kort og kan heller ikke findes på senere luftfotografier.

16 Malling 1880 (Høje målebordsblad)
Malling 1880: Landsbyen er stadig en samling gårde. Kirken ligger i udkanten og jernbanen er kommet til byen. Landevejen til Århus kører midt igennem. En gård, Lundshøjgård, er opstået vest for kirke. I det omgivende landskab ses afvandningsgrøfter og små vandhuller og moser. Specielt de sidste har stor arkæologisk interesse p.g.a. gode bevaringsforhold for organisk materiale, og fordi de op igennem forhistorien har været anvendt til ofringer, affaldsdeponering, tørvegravninger og andre aktiviteter. I dag er de ofte fyldt og udjævnet.

17 Malling 1901-1971 (Lave målebordsblad)
Malling ca.1940: Ja, dateringen er selvfølgelig ikke særlig præcis, men er et generelt problem med kort hentet på nettet. De mangler ofte metadata. Landbrugsskolen er oprettet i 1889, så er et rimeligt bud. Det underbygges af at mindre vådbundsområder er forsvundet, som af lovningen om statstilskud til dræning i 1930erne. Her er bydannelsen allerede startet. Jernbanen har haft sin effekt. Byhuse og mindre parceller er opstået indenfor landsbyens gamle grænser, og forskellige industrivirksomheder er skudt op. Og som før nævnt er landbrugsskole er kommet til.

18 Malling 1944..ifølge Luftwaffe
Opløsningen er ringe, enkelte huse og f.eks. kirken kan ikke skelnes. Jernbanen, hovedvejen mellem Århus og Odder, kirken ligger i udkanten af byen. Udbygningen fortsætter i byens sydøstlige del. Her er bl.a. Stenhøjgård kommet til.

19 Malling 11.maj 1954 Malling 1954 (powerpoint):
Den 11.maj 1954 flyver en US AirForces flyvende fæstninger over Malling. Der er ikke sket meget i Malling på 10 år. Enkelte huse er bygget nord for kirken. Der er endnu ikke rigtig gang i hjulene. Næste foto Tilsyneladende er deres fotoudstyr betydeligt bedre end deres tyske kollegaer. Opløsningen er meget bedre, og de enkelte huse kan tydeligt ses. Bemærk Lundshøjgård og Stenhøjgård som ikke eksisterer mere, men lever videre i vejnavnene.

20 Malling 11.maj 1954 Opløsningen er virkelig god.
Bemærk huset vest for kirken.

21 Malling 1965: Her ses en massiv udstykning i den nordøstlige del af Malling, og mod sydvest er udstykning i gang. Parcelhusejernes epoke er for alvor startet….. 1974: Udstykningen vokser voldsomt mod øst, og har udslettet Lundshøjgård og Stenhøjgård, som nu kun findes i vejnavnene. Førstnævnte har måtte vige pladsen for Malling Skole. 1979: Den urbane lava fortsætter med at sprede sig. Et nyt stort villakvarter har på fem år rejst sig nord for byen, og mod sydøst ses også en ny udstykning. Vi er nu inde i den fase af moderne byudvikling, der betegnes hallfasen. Alle byer med respekt for sig selv skulle have en sportshal og en svømmehal. Malling var ingen udtagelse. Nord for byen står hallerne allerede, og boldbanerne er under anlægglse. I denne periode sker der måske en kulturhistorisk vækkelse p.g.a. overskuddet i samfundet. I alle fald er huset vest for kirken fjernet og den middelalderlige voldgrav er blevet rekonstrueret. 1988: Næste billede er fra fattigfirserne med kartoffelkure, tvangsaktioner og arbejdsløshed. Det afspejler sig tydeligt i byudvikingen……der sker ikke en skid. 1993: Det ser lysere. Faktisk er der kommet farver på verden. Slut med fattigfirserne, Poul Nyrup har over magten, EM-triumfen i fodbold er i frisk erindring, og parcelhusene er igen begyndt at sprede sig. Jeg tror, at jeg stopper her. Det videre udvikling fra kan studeres på ortofotoserierne på Danmarks Miljøportal med færre og færre år imellem og i bedre og bedre opløsning.

22 Konklusioner Vertikale luftfotografier (lodfotos) er en vigtig kilde til lokalisering og registrering af ( helt ødelagde) fortidsminder i det åbne land. Ofte er de den eneste kilde overhovedet Luftfotografierne er også en fantatisk kilde til at visualisere og formidle by- og landsbyudviklingen i de sidste år. Digitaliseringen af luftfotografierne har forbedret tilgængeligheden og dermed anvendeligheden af de vertikale luftfotografier…….men der mangler stadig nogen


Download ppt "Michael Vinter, Moesgaard Museum"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google