Jens Christian Nielsen 

Præsentationer af emnet: "Jens Christian Nielsen "— Præsentationens transcript:

1 Jens Christian Nielsen  jcn@dpu.dk
Dansk Folkeoplysnings Samråds Demokratiforum d. 23. august 2007 hos DFS Mobile unge i foreningslivet - forbrugere og samfundsborgere På baggrund af forskning i unges deltagelse i foreningslivet vil oplægget give eksemplar på og diskutere, hvordan unge oplever demokratiske sammenhænge samt hvad der skal til for at involvere og engagere dem politisk. Jens Christian er ph.d. i ungdomsforskning. Han er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Learning Lab Denmark, hvor han er ansvarlig for forskningsområdet Demokrati og deltagelse. Forfatterskab bl.a. om unge, kompetenceudvikling, demokrati og fritidsliv. Blandt hans publikationer kan nævnes Det normale ungdomsliv – hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid (2005) og Ungdom og foreningsliv – demokrati, fællesskab og læreprocesser (2004). Nutidens unge kan betegnes som en Generation Fremtidsplan. De oplever at de selv står med ansvaret for at skulle planlægge og skabe deres egen fremtid, når vi taler valg af uddannelse, karrierevej og livsstil. Hvem vil jeg gerne være? Hvilket liv vil jeg gerne have? Hvordan får jeg et sjovt og godt ungdomsliv? Her oplever de unge, at de selv står med et individuelt ansvar for, hvorvidt de lykkes eller ej. At orientere sig mod fremtiden er for unge et individuelt projekt. Det understøttes af at mange af de institutioner unge deltager i ofte møder de unge som forbrugere på et marked end som samfundsborgere.  Unge er samtidigt fællesskabssøgende. De er meget socialt orienterede og lægger stor vægt på at have det godt sammen med dem, de nu er sammen her og nu, i uddannelsesinstitutionerne, på arbejdsmarkedet og i fritiden. De fleste unge er også vidende om demokratiet og de tror på behovet for fælles samfundsløsninger. Men unge kan også have svært ved at se hvordan de selv kan øve indflydelse på politiske beslutningsprocesser og gøre en reel forskel i samfundet. For når alt hvad der vedrører fremtiden handler om at de unge selv træffe valg og selv tage ansvar, kan det godt være svært at se, hvor der er projekter, der kan udvikles i fællesskab med andre. Disposition: Unge i dag, en karakteristik Foreningslivets oplevelse af problematikker Forskningsmæssige observationer og analyse af unges integration Jens Christian Nielsen  Center for Ungdomsforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

2 Litteratur til de læselystne:
Anne Kofod og Jens Christian Nielsen 2006: Unge, kompetenceudvikling og foreningsliv. Center for Ungdomsforskning, DPU. Kan downloades på: Jens Christian Nielsen, Andy Højholdt og Birgitte Simonsen 2004: Ungdom og foreningsliv. Demokrati, fællesskab og læreprocesser. Roskilde Universitetsforlag. Kan bestilles hos Andy Højholdt og Jens Christian Nielsen 2004: Nye tider – nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv. Kan downloades på: Jens Christian Nielsen 2005: ’Unge frivillige – begejstres og udvikles, ikke bindes’. I: Henrik Frostholm (red.) De kompetente frivillige. En antologi og dannelse og kompetenceudvikling i det frivillige sociale arbejde. Center for frivilligt socialt arbejde.

3 Unges fremtid i foreningslivet?

4 Forskellige scenarier!
Hvorfor har vi ikke den aktivitet? - Det er fordi der ikke er nogen, der har taget ansvar for den!, lyder formandens svar, når der bliver spurgt til en aktivitet i Vesterbro Rulleskøjteklub: Hos os er der ikke noget der skal være. I nogle håndboldklubber skal man for eksempel have et børnehold, også selvom der ingen børn og træner er. Vi er fri for alle rutiner, fordi vi er en forholdsvis ny forening med en idræt hvor der ikke er foreningstraditioner. Selvstyrefællesskaber -> positivt -> men også demokratiproblem Stikord på unge!!!

5 Ungdom som problem Unge svigter licensen
Unge svigter fastnet-telefonen Unge svigter erhvervsuddannelserne Unge svigter naturvidenskabelige uddannelser Unge svigter a-kasserne og efterlønnen Unge er egoister og svigter fællesskaberne Unge svigter det frivillige arbejde Unge svigter Assens Unge forbrugere svigter danske jordbær Infomedia Svigt – aftale/kontrakt – ja ligefrem samfundskontrakten? Måske er det institutionerne der svigter de unge? Møder de unge som forbrugere – og mindre grad som samfundsborgere

6 At vælge og fravælge … er svært for de mobile unge
Jeg har svært ved at få venner (Pia 15 år) Få tid til alt det jeg vil (Abelone 17 år) Lektier og eksamener (Lotte 15 år) Om jeg skal på efterskole (Mark 14 år) Studie: Skal jeg flytte til København eller Odense (Sebastian 17 år) Hvad skal jeg arbejde med i fremtiden? (Christian 18 år) Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. (Fie 16 år) Føler ikke jeg udvikler mig, jeg står stille, jeg keder mig (Anne 17 år) Der mangler et shopping center! Nutidens unge kan betegnes som en Generation Fremtidsplan. De oplever at de selv står med ansvaret for at skulle planlægge og skabe deres egen fremtid, når vi taler valg af uddannelse, karrierevej og livsstil. Hvem vil jeg gerne være? Hvilket liv vil jeg gerne have? Hvordan får jeg et sjovt og godt ungdomsliv? Her oplever de unge, at de selv står med et individuelt ansvar for, hvorvidt de lykkes eller ej. At orientere sig mod fremtiden er for unge et individuelt projekt. Det understøttes af at mange af de institutioner unge deltager i ofte møder de unge som forbrugere på et marked end som samfundsborgere.

7 Højt at flyve, dybt at falde? Karakteristika ved unge i dag:
Gerne vælge selv & stå på egne ben, men usikre på fremtiden Uddannelse er centralt Generation Fremtidsplan Identitetsbyggere frem for Interessebærere MeWe - kollektive og individualister Ungdomslivet er sammensat Konstante skift mellem mange handle-, livs og læringssammenhænge I + I: Ikke mit problem hvis det provokerer andre! Hvad der sker rundt omkring i verden har ringe konsekvens for mit liv I 1: Jeg gør altid det jeg gerne vil – være tro mod sig selv HORISONTALT I 2: Hvis alle passer deres egne forretninger vil samfundet udvikle sig i den bedste retning VANDRET I 2 + Konf.: Det er vigtigt at leve op til andres forventninger – det er vigtigt ikke at skille sig for meget ud Konf: Det er vigtigt at mine venner er som jeg HORISONTALT Konf + kol: Jeg har svært ved at være glad med mindre jeg kan bidrage til andres glæde Kol: Samfundet har brug for et fælles mål VANDRET Kol + I 1: Det er kedeligt at være som alle andre (men forståelse for at der er andre) Her er der rigtig mange unge: Forklarer spejdernes problem

8 Overgangen til ungdomslivet
Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole – ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab – det er svært at holde et venskab ved lige Mark 19 år

9 Foreningslivets oplevelse af et ungdomsproblem?
Zapperkultur (exit-problemer) Unges røst i demokrati og fritidsliv: Noise or Voice? Projektgeneration Udfordrer foreningsidentitet & værdigrundlag Demokratisk dannelse  What’s in it for me? Svære at rekruttere & fastholde: Krævende, respektløse, udfordrende Manglende pligtfølelse & vedholdenhed (loyalitet) Værdierne Kompetenceudvikling forbrug nytte samfundsborger –> forbruger demokratisk dannelse -> kompetenceudvikling Exit-niveau: Unge udøver indflydelse ”med fødderne” Voice-niveauet: Indflydelse gennem dialog. Unge giver deres mening tilkende Involverings-niveauet: Indflydelse sker gennem at unge involverer sig Identifikationsniveauet: Identifikation med forening og dens arbejde Demokratisk dannelse og læring: Unge er ansvarlige for organisering & aktiviteter EXIT & VOICE & LOYALTY (Albert O. Hirschman) Forbrugerindstilling Kompetenceudvikling

10 Kompetence-samfundet
Oprindeligt: - adkomst - beføjelse - myndighed Myretuen: - marchordrer - reprimander I dag: Individers kapacitet til at mestre krav de møder fra omgivelserne i en given situation Bikuben - ’frivillig’ & selvstyrende - personlig interesse På vej mod det fleksible arbejde Nye tider - nye kommuner - Fra midten af 90’erne med Kompetencerådet – Mandag Morgen – LLD – Livslang læring osv. Kompetence - Anciennitet De unge der engagerer sig, opleves som havende en nytteorienteret tilgang til deltagelse i foreningslivet og engagement i frivilligt arbejde. De engagerer sig primært for deres egen skyld og det personlige udbytte de får af ud af deres deltagelse (Wollebæk og Selle 2002 og Lorentzen 2001). På den anden side arbejder store dele af foreningslivet netop på at tydeliggøre lærings- og kompetenceudbyttet af foreningsdeltagelsen over for medlemmerne, når det drejer sig om at hverve og fastholde disse (se Nielsen, Højholdt og Simonsen 2004). Der findes flere eksempler på foreninger og organisationer, der betoner, at foreningsdeltagelse giver kompetencer, der kan bruges til at kvalificere sig til at søge ind på en uddannelse eller få et spændende job på arbejdsmarkedet (se f.eks. DUF 2002 og 2003).

11 Unges nye deltagelsesmønstre
Stor betydning for deltagelse, hvor de er i deres liv Deltagelse finder sted i relation til en aktivitet og i et konkret socialt fællesskab Det handler om at: Vise interesse for de valg & overvejelser den enkelte står med Give mulighed for at afprøve: Er det her noget for mig? Skabe trygge og meningsfulde rammer for unge - Og hvem er de unge i vores kommune? Hvordan ser deres ungdomsliv? Hvilke politiske interesser har kommunalt set?

12 En ny demokratiforståelse?
Unges forståelser af foreningsliv, deltagelse og demokrati Ja, der er unge som opfører sig som kunder i butikken Mindre veludviklede demokrati- og foreningsforståelser! Det handler om at: Vedblive med at kommunikere og overlevere demokratiske institutioners værdier og muligheder Gå i lyttende dialog med de unges forståelser En ny demokratiforståelse? Unge har mindre veludviklede demokrati- og foreningsforståelser! Mange har svært ved at se hvad det kræver & hvor deres engagement vil gøre en forskel Unge ikke uinteresserede i politiske forhold Politik kedeligt, men vil gerne diskutere emner der (normalt defineres) som politiske Svært at vide hvad politik kan være uden at have prøvet at deltage Behov for at se på hvor unge potentielt kunne inddrages demokratisk Unge har det svært med fasttømrede holdninger (hele pakken) Unge vil have plads til at kunne skifte mening Demokrati er en god idé, når jeg selv kan bestemme, hvornår jeg skal rette mig efter de andres mening. Michelle 18 år

13 Langt de fleste ved godt, de er medlem af en forening, men de har ikke samme forståelse af foreningsbegrebet, som os der har været med meget har. Fx så synes vi slet ikke, at de har forstået – og vi er sikkert også elendige til at formidle det – at grunden til, at vi har så fede faciliteter, er fordi vi render og laver det frivilligt. Der er dem, der ringer og brokker sig over et eller andet ikke virker. Så må man lige fortælle dem, jamen du er med i en forening, her hjælper vi hinanden, der er ikke nogen af os der får løn for at være her. Det er en forening, det betyder man er fælles om nogle ting. Og så fortæller jeg så folk: I er meget velkomne til at gå op i musikbutikken og så købe det her trommeskind, der er gået i stykker og så selv sætte det på, uden at jeg skal komme og gøre det for jer. Efterhånden er vi ved at vænne vores medlemmer til at de selv skal sørge for at tingene er i orden. Bestyrelsesmedlem

14 Unges mulighed & interesse for demokratisk deltagelse
Har ikke altid reel mulighed for at deltage Forbeholdne overfor at deltage og hvad det indebærer Der er ikke altid politisk lydhørhed overfor unges stemme Gøre en forskel! En aktiv forståelse af medlemskab Nogle gange kunne det være sejt at få lov til at bestemme mere, men egentligt er det nok bedst at man ikke bestemmer mere. Anne 15-år gymnast Det handler om at: Skabe demokratisk kompetente unge - mægtiggøre & myndiggøre Gøre demokrati og deltagelse relevant og nærværende Spørge (ind) til hvad unge gerne vil have indflydelse på At give konkret (med)ansvar Mange har svært ved at se hvad det kræver & hvor deres engagement vil gøre en forskel Mægtiggørelse og myndiggørelse: A) Tilvejebringelse af politiske handle- og indflydelsesmuligheder – skabe samfundsborgere - 16 års valgret – og tilsvarende rettigheder i foreningslivet B) Gøre borgeren i stand til at gøre brug af rettigheder – deres evne og vilje Mægtiggørelse hører til samfundsborgerens statusdimension Myndiggørelse hører deltagelsesdimensionen og identitetsdimensionen – handler om faktisk vilje og evne til at udnytte/benytte deltagelsesmuligheder Identitet handler i denne sammenhæng om 1) Egen fornemmelse af at kunne gøre en forskel; 2) hvor engageret individerne forholder sig til fælles offentlige anliggende (politik vr. Samfundsforhold) og 3) borgernes indstilling til demokratiske principper og normer

15 Trivselsudvalg som forum for. unges indflydelse De bestemmer
Trivselsudvalg som forum for unges indflydelse De bestemmer. Så sidder vi med som observatører til deres møder for at det ikke går op i hat og briller. Men de er med til at bestemme, hvad de skal bruge deres penge til Leder i ungdomsafdelingen    Men så sidder der lige sådan tre voksne og holder øje med, at vi ikke bare bruger dem på noget dumt… De siger, det er os der bestemmer, men jeg tror alligevel, at det er dem, der sidder og har den sidste beslutning årig idrætsudøver i udvalget

16 Rekruttering af unge Ungdomslivet gør det svært at forpligtige sig på deltagelse og engagement Tordenskjolds soldaters sønner & døtre Jeg ved ikke hvad jeg kommer over til på gymnasiet næste år – hvor meget tid jeg skal bruge på det. Så er det svært at have sagt ja til at træne nogen og så stå med det hele selv Laura 16-årig træner Jeg har jo kendt alle i foreningen hele mit liv. Jeg kender alle traditionerne i foreningen. Jeg ved, hvordan tingene fungerer, og jeg er ikke bleg for at spørge – og jeg ved, hvem jeg skal spørge Lars 24-årig leder Invitationskultur Inkluderende involveringsstrategier Gennemtænk hvordan det er muligt at inddrage og involvere bredere grupper af unge

17 Fastholdelse af frivillige unge
Unge ønsker at deltage i det politiske arbejde, de kan se sig selv i At være frivilligt engageret er for unge et valg Personlig udvikling og uegennyttighed er ikke modsætninger for unge Det handler om … Personlig opbakning & anerkendelse af unges indsats Tak fordi du kom frem for Går du allerede Unge vil ikke bindes, men begejstres Muligheder for kompetenceudvikling På et bestyrelsesmøde fortæller et yngre kvindeligt medlem af bestyrelsen, at hun stopper til næste generalforsamling. Der bliver kortvarigt stille ved mødet. Den første bemærkning kommer fra et ældre bestyrelsesmedlem: ”Jamen, du har da ikke siddet ret længe!” En anden indvender med et stille smil: ”Det kan man fand’me ikke.” Kvinden som ønsker at stoppe i bestyrelsen afblæser optrækket til en diskussion af hendes beslutning med ordene: ”Jamen sådan er det.” Det bliver ikke kommenteret yderligt.

18 Hvad skal der til for at give mobile unge en fremtid i foreningslivet ?
Foreningslivets muligheder og værdier skal forklares og overleveres på ny – igen og igen Dialog med unge om deres forestillinger og interesser Tænk deltagelsesformer der skaber involvering og giver unge mulighed for at udvikle ejerskab og reel indflydelse Skab enkle måder at blive aktiv på og mulighed for korttidsorienteret deltagelse Ryst posen - revurder og udvid rekrutteringsstrategier Giv værdsættelse for unges deltagelse & gør det legitimt at de ønsker et udbytte af deres engagement Vær indstillet på at unges aktive engagement kan føre til forandringer i organisering Gør unge demokratisk kompetente! Alle ønsker udvikling, ingen forandring Deltagelsesformer skal matche hvor unge er i deres liv – og de udfordringer de møder fra kompetencesamfundet

19 Unges motivation(er) for frivilligt arbejde
Frirum og socialt fællesskab Personlig udfoldelse og udvikling Afprøvning og afklaring Gøre det for sig selv – og for andre! Dygtiggøre sig Få kvalifikationer der kan bruges i uddannelses- og arbejdssammenhænge Få mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer Skabe sig en karriere Personlig opbakning & anerkendelse af unges indsats Den skal vi lige snakke sammen – jeg synes faktisk at det er en pointe at foreningslivet må forholde sig til hvad man vil her – men at vi kan pege på at det kan være vigtigt at kunne begge ting frirum og kval. Hvis man vil have nok unge og også fordi de kvalificerede unge også nogle gange bare ønsker et frirum – understøtter også det med en ung platform… Når de endelig vil engagere sig så er det for deres egen skyld - Fra demokratisk dannelse til kompetenceudvikling? skal foreningen være et frirum eller et sted for kvalificering? Når vi siger at unge gerne vil lære noget er det for at understrege at unge ikke blot er oplevelsesfokusere, som man måske kunne forestille sig. Foreningerne kan med lethed tydeliggøre at hvis man ønsker det er der muligheder for udvikling, læring og kompetencer. Med fordel kan foreningerne vise deres potentialer frem. Og de kan også gøre mere….. eksempler

20 Er lyset kun for de lærde blot… Eller kan uddannelse i det frivillige bruges både som rekruttering & personlig udvikling af unge? Min klub havde en ungdomslederuddannelse med 3 moduler over 3 år. Og det har helt klart hjulpet mig. Jeg har fået mange ideer til lege og forskellige træningsprogrammer. Det hjælper vildt at man har været på et kursus for at lære at være træner. Jeg har fået så meget tillid. I 8. kl. begyndte jeg på uddannelsen, da var jeg den meget lille, stille pige og turde knap sige noget. Så efter 2. år havde jeg fået så meget mere selvtillid. Alle i mine omgivelser kunne mærke det på mig. Og det var så rart! Og så efter 3. år var jeg blevet meget mere selvstændig og troede meget mere på mig selv Louise 18 år

21 Unges deltagelsesformer
Exit-niveau: Unge udøver indflydelse ”med fødderne” Voice-niveauet: Indflydelse gennem dialog. Unge giver deres mening tilkende Involverings-niveauet: Indflydelse sker gennem at unge involverer sig Identifikationsniveauet: Identifikation med forening og dens arbejde Demokratisk dannelse og læring: Unge er ansvarlige for organisering & aktiviteter