Livsstil og sundhed Ind i biologien 9. klasse.

Præsentationer af emnet: "Livsstil og sundhed Ind i biologien 9. klasse."— Præsentationens transcript:

1 Livsstil og sundhed Ind i biologien 9. klasse

2 Kost og fordøjelsen

3 Kost og fordøjelsen Hvad består din krop af?

4 Kost og fordøjelsen Hvad består din krop af? Hvorfor spise?

5 Kost og fordøjelsen Hvad består din krop af? Hvorfor spise?
Hvad består din mad af?

6 Kost og fordøjelsen Hvad består din krop af? Hvorfor spise?
Hvad består din mad af? Hvordan optager du næringsstoffer?

7 Kost og fordøjelsen Hvad består din krop af? Hvorfor spise?
Hvad består din mad af? Hvordan optager du næringsstoffer? Hvad er en sund kost?

8 Hvad består din krop af? Din krop og alt hvad du spiser og omgiver dig med består af molekyler.

9 Hvad består din krop af? Molekyler er som legoklodser der kan skilles ad og igen samles til nye figurer/stoffer.

10 Hvad består din krop af?

11 Hvad består din krop af? Din krop består af milliarder af molekyler, organiseret på forskellig vis.

12 Som f.eks. de celler som din krop er opbygget af

13 Din krop består af milliarder af celler som skal arbejder sammen for at du kan eksisterer.
Muskelceller Nerveceller Blodceller Bruskceller Knogleceller Lymfeceller …

14 Hvorfor spise?

15 Hvorfor spise? Der er mindst to vigtige grunde til at spise

16 Hvorfor spise? Der er mindst to vigtige grunde til at spise
For at vedligeholde kroppen (vækst og udskiftning af gamle og ødelagte celler)

17 Gamle celler udskiftes med nye celler hele livet igennem

18 Hvorfor spise? Der er mindst to vigtige grunde til at spise
For at skaffe energi til dette arbejde, opvarmning, bevægelse, m.m.

19

20 Stofstrøm gennem et menneske

21 Stofstrøm gennem et menneske
Forbrug af mad og drikke hos en voksen dansker

22 Stofstrøm gennem et menneske
Forbrug af mad og drikke hos en voksen dansker Mad: 1,1 kg/dag = 400 kg/året

23 Stofstrøm gennem et menneske
Forbrug af mad og drikke hos en voksen dansker Mad: 1,1 kg/dag = 400 kg/året Drikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/året

24 Stofstrøm gennem et menneske
Forbrug af mad og drikke hos en voksen dansker Mad: 1,1 kg/dag = 400 kg/år Drikke: 2,4 kg/dag = 900 kg/år Samlet: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år

25 Stofstrøm gennem et menneske
Iltforbruget hos en voksen dansker er ca. 0,3 l/min. i hvile

26 Stofstrøm gennem et menneske
Hvad er almindelig luft? Almindelig (atmosfærisk) luft består af: Ca. 78% kvælstof (N2) Ca. 21% ilt (O2). Dertil kommer små mængder af andre luftarter, fx. kuldioxid (CO2), ozon (O3), helium (He), argon (Ar) m.m. Almindelig luft vejer under 1.4 g pr m3. Ilt vejer 1,429 g/l, CO2 vejer 1,977 g/l og Helium 0,1785 g/l

27 Stofstrøm gennem et menneske
Ilt vejer altså 1,429 g/l Et voksent menneske optager ca. 0,3 l ilt/min i hvile Det svare til sådan ca.: 0,3 x 1,429 x 60 x 24 g ilt/dagen = g ilt om dagen + det ”løse”

28 Stofstrøm gennem et menneske
Iltforbruget hos en voksen dansker Vægt: 660 g/dag = 240 kg/år

29 Stofstrøm gennem et menneske
Iltforbruget hos en voksen dansker Vægt: 660 g/dag = 240 kg/år Volumen: 460 liter/dag = l/år (0,3 x 60 x 24 x 365 = )

30 Stofstrøm gennem et menneske
Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor:

31 Stofstrøm gennem et menneske
Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor: Mad og drikke: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år

32 Stofstrøm gennem et menneske
Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor: Mad og drikke: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år Indåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/år

33 Stofstrøm gennem et menneske
Stofstrømmen ind i en voksen dansker bliver derfor: Mad og drikke: 3,5 kg/dag = 1300 kg/år Indåndet ilt: 0,66 kg/dag = 240 kg/år Samlet stofstrøm: 4,16 kg/dag = 1540 kg/år

34 Stofstrøm gennem et menneske
Stofstrømmen ind i en dansker er i løbet af et liv er på ca. 100 tons

35 Stofstrøm gennem et menneske

36 Stofstrøm gennem et menneske
Nej vi bliver under normale omstændigheder ikke så fede!

37 Stofstrøm gennem et menneske
Kroppen er ekspert i at regulerer vores vægt til trods for den enorme stofstrøm.

38 Stofstrøm gennem et menneske
Men det kræver at vi spiser det vi genetisk er designet til.

39 Stofstrøm gennem et menneske
Men det kræver at vi spiser det vi genetisk er designet til. Og at vi er fysisk aktive

40 Men hvorfor den store strøm?

41 Men hvorfor den store strøm?
Fordi kroppens atomer konstant skal fornyes

42 Men hvorfor den store strøm?
Fordi kroppens atomer konstant skal fornyes I løbet af et år udskiftes 98% af alle kroppens atomer

43 Men hvorfor den store strøm?
Fordi kroppens atomer konstant skal fornyes I løbet af et år udskiftes 98% af alle kroppens atomer Nogle oftere end andre, men vi kan med ret stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et par atomer der holder fra vugge til grav.

44 Men hvorfor den store strøm?
Fordi kroppens atomer konstant skal fornyes I løbet af et år udskiftes 98% af alle kroppens atomer Nogle oftere end andre, men vi kan med ret stor sikkerhed sige, at vi ikke har mere end et par atomer der holder fra vugge til grav. Er vi så de samme personer hele livet?

45 Men hvorfor den store strøm?
Men den store strøm er også vigtig fordi kroppen via denne strøm skaffe energi til transport, nedbrydningen og genopbygningen af de nævnte molekyler og celler.

46 Men hvorfor den store strøm?
Fedt, kulhydrater og protein indeholder ud over vigtige byggesten til kroppens vedligeholdelse også den energi som kroppen skal bruge til dette arbejde.

47 Men hvorfor den store strøm?
Men vi behøver ilt for at kunne udnytte den kemiske energi der findes i de nævnte næringsstoffer. Så derfor skal vi optage ilt fra luften

48 Men hvorfor den store strøm?
Respiration: Det samme som ånding eller forbrænding. Det er betegnelsen for den iltningsproces i en celle hvor næringsstoffer nedbrydes fuldstændig under dannelse af energi, kuldioxid og vand. Se ligningen nedenfor. Flash om fotosyntese og respiration i planter grønne planter:

49

50 Men hvorfor den store strøm?
Uden ilt ingen mennesker!

51 Hvad består din mad af?

52 Hvad består din mad af? En sund kost skal bestå af en passende blanding af byggesten og energi

53 Hvad består din mad af? En sund kost skal bestå af en passende blanding af byggesten og energi Indtaget på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter

54 Hvad består din mad af? Energi
Energien er målt i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (Kcal) pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen. Ud fra det kan man regne ud, hvor mange kalorier - hvor meget brændstof - en madvare indeholder.

55 Hvad består din mad af? Energi
Den mængde brændstof vi har brug for, afhænger af køn (mænd har normalt brug for mere energi end kvinder), alder og hvor meget vi bevæger os (fx i forbindelse med arbejde og motion). Får vi mere energi, end vi forbrænder, tager vi på i vægt.

56 Hvad består din mad af? Energi
Energiindholdet i en fødevare bliver beregnet ud fra indholdet af protein, kulhydrat og fedt. Men det er ikke altid dækkende for hele varens energiindhold.

57 Hvad består din mad af? Energi
Fx bidrager alkohol også med energi, og alkoholindholdet kan man ikke finde i næringsdeklarationen. Alkoholindholdet i drikkevarer er angivet på etiketten, hvis der er mere end 1,2 pct. alkohol i varen.

58 Hvad består din mad af? De energigivende stoffer er

59 Hvad består din mad af? De energigivende stoffer er
Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g)

60 Hvad består din mad af? De energigivende stoffer er
Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g) Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g)

61 Hvad består din mad af? De energigivende stoffer er
Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g) Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g) Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g)

62 Hvad består din mad af? De energigivende stoffer er
Fedt (37 KJ/g (9 Kcal/g) Kulhydrat 17 KJ/g (4 Kcal/g) Protein 17 KJ/g (4 Kcal/g) Alkohol (ethanol) 29 KJ/g (7 Kcal/g)

63 Hvad består din mad af? Kostanbefalingerne i Danmark

64 Hvad består din mad af? Kostanbefalingerne i Danmark
Fedt højst 30% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 33%

65 Hvad består din mad af? Kostanbefalingerne i Danmark
Fedt højst 30% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 33% Kulhydrat 50-60% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 48%

66 Hvad består din mad af? Kostanbefalingerne i Danmark
Fedt højst 30% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 33% Kulhydrat 50-60% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 48% Protein 10-20% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 13%

67 Hvad består din mad af? Kostanbefalingerne i Danmark
Fedt højst 30% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 33% Kulhydrat 50-60% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 48% Protein 10-20% af energiindtaget Gennemsnit danskeren spiser 13% Alkohol 0% af energiindtaget Gennemsnit danskeren drikker 6%

68 Hvad består din mad af? Vigtige byggesten i din kost Protein
Kulhydrater Fedtstoffer Mineraler Vitaminer

69 Hvad består din mad af? Protein
Proteiner er kroppens byggesten. De bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer.

70 Hvad består din mad af? Protein
Proteiner består af forskellige lange kæder af aminosyrer. Flere af aminosyrerne kan kroppen ikke danne selv, men da de er nødvendige for dannelsen af flere specifikke og livsnødvendige proteiner, skal de tilføres med maden.

71 Hvad består din mad af? Protein
Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg. Vegetarer kan godt få protein nok ved at deres kost indeholder ærter, linser, bønner og nødder. Det protein, der ikke bruges som byggesten, bruges som energikilde.

72 Hvad består din mad af? Aminosyre Byggestenene i proteinerne
20 forskellige 8 af dem kan vi ikke selv danne, og må derfor få dem direkte via kosten.

73 Hvad består din mad af? Kulhydrat
Kosten indhold af kulhydrater kan groft inddeles i stivelse, kostfibre og forskellige slags sukker. Kulhydrat er kroppens vigtigste kilde til energi. 1 gram kulhydrat indeholder 17 KJ.

74 Hvad består din mad af? Kulhydrat
Kulhydrater optages i maven og tyndtarmen og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet.

75 Hvad består din mad af? Kulhydrat
Musklerne er det organ, der har den største betydning for reguleringen af blodsukkeret, idet musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan også oplagres lidt kulhydrat i musklerne som depot (glykogen).

76 Hvad består din mad af? Kulhydrat
Stivelse er den mest almindelige slags kulhydrat. Det findes bl.a. i brød og gryn, kartofler, ris og pasta.

77 Hvad består din mad af? Kulhydrater Monosakkaider Disakkarider
Polysakkarider

78 Hvad består din mad af? Fedt
Fedt er opbygget af forskellige fedtsyrer, og er et nødvendigt næringsstof for kroppen. De er vigtige som energikilde og som depot for opbevaring af energi. Men for meget fedt på kroppen øger risikoen for sygdom, bl.a. hjertekarsygdomme.

79 Hvad består din mad af? Fedt
Fedt indgår i opbygningen af kroppens væv og er bærestof for nogle af vitaminerne. Nogle af fedtsyrerne i fedt er livsnødvendige, og kan ikke erstattes af andre. Det er derfor vigtigt, at man både er opmærksom på, hvor meget fedt man spiser, og hvilken slags fedt der er i maden.

80 Hvad består din mad af? Fedt Triglycerider En glyceroldel
Tre fedtsyrer

81

82 Hvad består din mad af? Fedt Mættet Monoumættet Polyumættet
Smør, ost, kød, æg, … Monoumættet Fisk, planteolie, Polyumættet

83 Hvad består din mad af? Mineraler
Mineraler er grundstoffer, som kroppen også skal have tilført med maden. Man taler om makro-mineraler eller mikro-mineraler, alt efter i hvor stor mængde de forekommer i kroppen.

84 Hvad består din mad af? Mineraler
Ligesom vitaminerne er en lang række mineraler vigtige for, at kroppen kan fungere, og forskerne opdager stadig nye funktioner for nogle af mineralerne.

85 Hvad består din mad af? Mineraler
Kroppen behøver mindst 20 forskellige Calcium Natrium Kalium Jern (hæmoglobin) Zink Kobber Jod Mangan Chrom Selen …

86 Hvad består din mad af? Hvert røde blodceller (erytrocyt) er fyldt med 250 millioner hæmoglobinmolekyler, der hver kan binde fire iltmolekyler. Der findes 5 millioner røde blodlegemer pr. mikroliter i blodet hos mennesker.

87 Hvad består din mad af? Et voksent menneske har ca. 5 liter blod.
Antallet af røde blodlegemer er lige så stort som det samlede antal andre celletyper i organismen

88 Hvad består din mad af? Vitaminer
Vitaminer er kemiske forbindelser, som kroppen ikke selv kan danne. Derfor skal vitaminerne tilføres med maden. Kroppen har kun behov for meget små mængder af vitaminer.

89 Hvad består din mad af? Vitaminer
Der kendes 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesker. Det drejer sig om vitamin A, D, E og K, samt otte B-vitaminer (thiamin, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin) og C-vitamin.

90 Hvad består din mad af? Vitamin B12 Optages i tyndtarmen
Få mikrogram om dagen (milliontedele gram) Deponeres let i leveren (op til 5 års forbrug) Findes kun i animalske fødevarer Mangel udløser blodmangel

91 Hvordan optager du næringsstoffer?

92 Hvordan optager du næringsstoffer?

93 Hvordan optager du næringsstoffer?

94 Hvordan optager du næringsstoffer?

95 Hvordan optager du næringsstoffer?

96 Hvordan optager du næringsstoffer?

97 Hvordan optager du næringsstoffer?

98 Hvordan optager du næringsstoffer?

99 Hvordan optager du næringsstoffer?

100 Hvordan optager du næringsstoffer?

101 Hvordan optager du næringsstoffer?

102 Hvordan optager du næringsstoffer?

103 Hvordan optager du næringsstoffer?

104 Hvordan optager du næringsstoffer?

105 Hvad er en sund kost?

106 Hvad er en sund kost?

107 Hvad er en sund kost? Glukose har indeks 100

108 Hvad er en sund kost?

109 Hvad er en sund kost?

110 Overvægt 40% af alle dansker er overvægtige 10% er svært overvægtige
Fedme er et fattigdomsproblem!

111 Overvægt Sultkatastroferne i Niger og Etiopien trækker de store overskrifter, samtidig med at fedmerelaterede sygdomme forårsager 60 procent af alle dødsfald på verdensplan. Dette ubehagelige dilemma er vanskeligt at kapere. Endnu sværere er måske det forholdsvis ukendte faktum, at det faktisk er ulandene, der i dag står for de fleste fedmerelaterede dødsfald.

112 Overvægt Historisk har den rige verden kun modstræbende erkendt, at fedmeproblemet er en epidemi. Den enkelte bestemmer jo selv, hvad han spiser, og det er mangel på madkultur, der for eksempel ødelægger kroppene i USA. Så selvom vi dør af det, er fedme ikke en rigtig sygdom. Fedmen er også en stående pinlighed over for verdenssamfundet, der stadig minder os om, at verdens sultende fortsat tælles i hundreder af millioner. På trods af den historiske modvilje har sundhedsmyndighederne i alle velhavende lande i dag fedme højt på listen over indsatsområder, og der tales åbent om fedme.

113 Overvægt 80 procent af verdens fedmedødsfald i dag sker i Den Tredje Verden. Fedmeepidemien er i eksplosiv vækst, men det er ikke noget man taler om. »På alle de sydlige kontinenter - Asien, Mellemøsten, Sydamerika - dør der langt flere mennesker af problemer relateret til overvægt end af problemer med underernæring,« siger dr. Tukuitonga, koordinator af afdelingen for forebyggelse af kroniske sygdomme i WHO's hovedkvarter i Genève. Han fortsætter:

114 Overvægt Fedme er et fattigdomsproblem I vores del af verden var vi mange år om at erkende, at fedme var en fattigmandssygdom. Klicheen om den fede herremand og de magre fattiglemmer var indgroet. I dag har alle råd til rigelige mængder kalorier, i hvert fald dårlige kalorier. Det er blevet de veluddannede, som har midler til sunde kvalitetsfødevarer og overskud til at vælge kalorierne fra.

115 Overvægt På samme måde skal vores billede af ulandene også revideres. For mønsteret er nøjagtigt det samme. Dr. Tukuitonga forklarer: »Fedme i ulande skyldes to ting. Den ene er, at mange mennesker skifter fra meget fysisk krævende landarbejde til et liv i byen med arbejde på en fabrik, og hvor transport foregår med busser. Den anden og efter min mening vigtigste ting er, at i byerne er de dårligt forarbejdede fødevarer billigere end de sunde traditionelle.«

116 Overvægt Dr. Tukuitonga siger, at det kan virke som en luksus, når fattige i ulande spiser burgere, chips og hvidt brød. Men det er simpelt hen det eneste, de har råd til. Den traditionelle diæt på landet, som er rig på grøntsager og rodfrugter, er mager og fiberrig, men den er tidskrævende at tilberede og egner sig bedst til storfamilierne på landet. I ulandenes byer er det kostbart at købe ingredienserne, og det er overklassen, der spiser den gode traditionelle mad.

117 Overvægt »Det er kun de allerfattigste lande eller de allerfattigste segmenter i mellemindkomstlande, som har problemer med at få kalorier nok. Så snart folk er lige over bundniveauet, altså stadig folk, som vi opfatter som meget fattige, bliver det et problem, at de får for mange og for dårlige kalorier,« siger dr. Tukuitonga.

118 Overvægt Ikke din egen skyld du er fed Dr. Tukuitonga understreger, at fedme bør opfattes som en sygdom, der ikke er selvforskyldt. »Det er en komfortabel måde for regeringer og for fødevareindustrien at fralægge sig ansvaret for det, der sker. Det er det, vi kalder victim blaming. Men overalt i verden er det de fattige og dem uden uddannelse, der bliver fede. De har ikke frit valg med fødevarer. De er henvist til den dårlige mad, som gør dem fede,« siger han således.

119 Overvægt Tabu at tale om det En vigtig grund til, at fedmeproblemet i ulandene er tabu, er at donorlandene stadig hænger fast i dogmet om, at når man er fed, er man også rig. Det ville være utænkeligt, at et uland placerede fedme som første prioritet i sin sundhedsstrategi. Hvad ville danske skatteborgere tænke, hvis Danida brugte millioner på at bekæmpe fedmerelaterede sygdomme i Tanzania? Men det er et faktum, at fedme i mange ulande forekommer side om side med underernæring.

120 Overvægt »I Indien er der flere overvægtige end undervægtige, også blandt de fattige. Jeg har talt med repræsentanter fra Indien, som siger, at man absolut ikke kan nævne overvægt for donorerne. Det internationale samfund vil simpelt hen ikke høre på sådan en historie,« siger Dr. Tukuitonga fra WHO og slutter: »Hvis ikke regeringerne i ulandene er ærlige om deres reelle problemer, vil dette problem vare meget længe ud i fremtiden.«

121 Overvægt Læs mere om WHO's arbejde og strategi mod fedme på:

122 Overvægt Hvornår er man overvægtig?
Den mest almindelige måde at afgøre, om man er overvægtig, er ved at beregne BMI. BMI er en forkortelse for Body Mass Index. På dansk kaldes det også for kropsmasseindex.

123 Overvægt Du kan beregne dit BMI på følgende måde:
Vægt i kg = BMI (Højde i m)² Hvis BMI ligger - i intervallet 18,5-25 er du normalvægtig - i intervallet er du overvægtig - over 30 er du svært overvægtig - under 18,5 er du undervægtig. Dette er tal, der kun gælder for voksne, og det gælder ikke for folk, der dyrker bodybuilding. Derimod spiller det ikke nogen rolle, om du er mand eller kvinde eller spinkelt eller kraftigt bygget.

124 Overvægt Du kan imidlertid godt have et normalt BMI og alligevel være overvægtig med øget risiko for hjerte-karsygdomme. Vigtigere end selve BMI er nemlig, hvordan din fedtfordeling er. Hvis du har æblefacon, er din risiko for at få hjerte-karsygdomme forøget.

125 Overvægt Du kan finde ud af, om du har æble- eller pærefacon ved at beregne din THR = talje-hofte-ratio. THR = Taljemål i cm/hoftemål i cm Det skal hos kvinder være under 0,8 og hos mænd under 1. Det gælder også her, at tallene gælder for voksne og ikke for børn.