FSGOS SEMINAR MIDDELFART, APRIL 2014

Præsentationer af emnet: "FSGOS SEMINAR MIDDELFART, APRIL 2014"— Præsentationens transcript:

1 FSGOS SEMINAR MIDDELFART, APRIL 2014
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE BØRN VED SOCIALRÅDGIVER SOC D. JEANNE HUST

2 PRÆSENTATION Jeanne Hust, Socialrådgiver, 2001
Diplomuddannelse, Børn og unge området, 2013 Arbejde: Familierådgiver, aktuelt Fredericia kommune, samt underviser COK, Børnekataloget, Socialstyrelsen Privat: 45 år, gift og har 4 børn årgang

3 Program TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE BØRN
Begrebsafklaring Hvorfor er det så svært……? Lovgrundlaget Underretningen Samarbejdet med forældrene, basistilgang og grundprincipper Børns udvikling, trivsel og mistrivsel Film på 5 min, og spørgsmål…..

4 Program Begrebsafklaring

5 Med opsporing menes den del af indsatsen, der handler om at finde de børn, der lever under omstændigheder, der medfører et behov for særlig støtte. Ses begrebet opsporing i et bredere perspektiv, har det sammenhæng med forebyggelse og tidlig indsats.

6 Dit barn bliver hvad du spiser. Det er den radikale omskrivning af, at
det har vist sig, at fosterets ernæring under graviditeten kan have stor betydning for, om barnet bliver genetisk disponeret for at udvikle en række livsstilssygdomme. Kilde: Aktuel Naturvidenskab 1/2013, Nielsen & Kongsted

7 Kilde: Aktuel Naturvidenskab 1/2013, Nielsen & Kongsted

8 Tidlig opsporing Grundlæggende omsorg Følelsesmæssig varme
Sikkerhedsaspekter Stimulering Stabilitet Vejledning og grænsesætning Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Sundhedsforhold

9 Tidlig opsporing Serviceloven: Fokus på at kommunerne tilrettelægger arbejdet i sager om særlig støtte til børn og unge således, at den tværfaglige sagkundskab kan inddrages i sagsbehandlingen

10 Hvorfor er det så svært……
.

11 Socialforskningsinstituttet
. Kan vi sige noget om ….hvilke forhold kan begrunde tidlig indgriben…? ….. og hvilke effekter har forskellige former for indsatser i forhold til udsatte børn?

12 Socialforskningsinstituttet, og verificerede undersøgelser
. Undersøgelser viser at….det eneste man ikke ved med sikkerhed er, hvordan børn udvikler sig….. Morten Ejrnæs, lektor på AAU, har undersøgt hvordan forskellige faggrupper ser på de samme problemer. Han konkluderer, at faggrupper kommer til ”Stik modsatte konklusioner på centrale spørgsmål”, citat slut..!

13 Socialforskningsinstituttet
Tværfaglig sagkundskab . Rapport fra 2011 handler om praksis og barrierer for opsporing af og underretning om vold mod førskolebørn i inden for dagpasning, sundhedsvæsen og det sociale system. Undersøgelsen viser bl.a., at en del af fagfolkene ofte tøver med at underrette, ……fordi det kan vanskeliggøre relationen til barnets forældre og dermed hindre en dialog om barnets trivsel …og fordi fagpersonerne ikke føler sig klædt godt nok på!

14 Den skærpede underretningspligt
Lov om social service Den skærpede underretningspligt

15 Lov om social service Lovbestemmelserne omkring underretninger er beskrevet i Lov om Social Service § 152 – 155b

16 Lov om social service § 152 Stk. 1
Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom. Stk. 2 I forbindelse med en underretning efter stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.

17 Lov om social service § 153, stk.1
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

18 Lov om social service § 153, stk.2
Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Social-, børne- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

19 Lov om social service § 154, stk. 1
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

20 Lov om social service § 155, stk. 1-2
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne, og senest efter 24 timer efter modtagelsen af en underretning, vurderes om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der skal iværksættes akutte foranstaltninger.

21 Lov om social service § 155 Kvittering for underretningen En pligt fra kommunen, og hvad betyder det for jer…?

22 Lov om social service § 155, b
Stk. 1 : Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning, bekræfte modtagelsen af underretningen over for underretter. Stk. 2 : Kommunalbestyrelsen skal orientere underretter (§153) om, hvorvidt der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger (Undtaget er hvis særlige forhold gør sig gældende). Stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter § 153 orientere underretter om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, samt varighed, hvis oplysningen har væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af sit hverv.

23 Lov om social service § 50, stk. 9
Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre.

24 Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af personoplysninger fra én myndighed til en anden myndighed .

25 Forskellige forvaltningsmyndigheder
hospital politi Kommune læge skole skole

26 Forvaltningsloven, persondataloven og sundhedsloven
Videregivelse af oplysninger er beskrevet i Forvaltningslovens § 28 Persondatalovens §§ 7-8 Sundhedslovens §§ 43-44 .

27 Sundhedsloven § 43, stk.1 § 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

28 Sundhedsloven § 43, stk.2 § 43, stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

29 Sundhedsloven § 44 Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen. Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

30 Fælles regel En fælles regel for videregivelse af oplysninger er, at skriftligt samtykke fra parten giver ret til at videregive oplysninger, men kan fraviges hvis særlige forhold taler herfor.

31 Ankestyrelsen LSS § 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. .

32 Ankestyrelsen LSS § 65, stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1. .

33 Underretningen i praksis
.

34 Underretningen, hvad med forældrene?
Skal forældrene se underretningen inden den sendes til kommunen? Ja, men der er undtagelser…..

35 Underretningens form Skal underretningen have en bestemt form?
Hvad skal med? – det jeg ser, er det tegn på god trivsel eller vanskeligheder? Synsninger og mavefornemmelser - – objektive og subjektive oplysninger – faglighed…! Checkliste hos jer når der udarbejdes underretninger og observationer.

36 Underretningen Skriftligheden
– skriv faktuelle oplysninger, hvem underretter, arbejdssted, og funktion, dato, over hvor lang tid er der foretaget observation etc. hvem handler det om? hvilke problemstillinger ses? Hyppighed; sker det ofte? i intervaller? på hvilke tidspunkter? Hvad fungerer og hvornår? Hvorfor sendes underretningen? Har der været samarbejde med forældrene, og deres kommentarer etc. Husk at anvende adfærd og faglighed som kommunikation ”Forklaringens” betydning for interventionen * Hvordan blander man sig….?

37 Basistilgang og grundprincipper
.Forandrings-skabende processer Dilemmaer og udfordringer

38 Inddragelse som forudsætninger
. Ingen af os kan udvikle os ud fra en negativ definering, så derfor er det vigtigt allerede i underretningen, også at beskrive forældrenes kompetencer . Alle mennesker har ressourcer! Mange af de familier, vi kommer i kontakt med, føler sig allerede før mødet med os (kommunen), negativt definerede Vi står derfor i en stor udfordring i f.t. at ændre denne negative definering for at opnå et samarbejdsklima, der kan skabe grobund for forandring. Det kan starte med underretningen.

39 Basistilgang og grundprincipper
. Professionelle samtaler og kontakt er en forudsætning Et grundprincip er at alle interventioner er respektfulde i forhold til familierne og deres ressourcer Responder på og undersøg om alle underretninger om formodet mistrivsel hos børn, sker på en respektfuld, narrativ og løsningsfokuseret måde.

40 Basistilgang og grundprincipper
. Understøt barnets bedste, ved at understøtte familiens autonomi (privat selvbestemmelse) Hold til stadighed fokus på barnets perspektiv. I familier hvor forældrene selv har store vanskeligheder kan disse ”skygge for” at man holder fokus på barnet Hold forældrene ansvarlige for deres barns bedste - ved at vise dem vilje til samarbejde, respektfuldhed og individuel tilpasset støtte

41 Basistilgang og grundprincipper
. Familierne er dem, der ved mest om deres situation Respekter drømme og håb forældre har for sig selv og deres børn Familier er i stand til at formulere deres egne mål og finde egne løsninger Familier er mere vedholdende med de løsninger de selv skaber Familier gør deres bedste i vanskelige livssituationer Familiens styrke kan forstærkes og forandring kan ske Familier er vore partnere…!

42 Basistilgang og grundprincipper
. Familier kan understøtte deres børns trivsel, men kan have behov for støtte Løsninger kan findes i et partnerskab mellem forældre, socialarbejdere, og andre parter Familier har ret til at blive understøttet i deres anstrengelser for at forbedre deres børns trivsel De fleste børn kan beskyttes/støttes af deres forældre, men nogle kan ikke Børns trivsel må også fokusere på familiens trivsel

43 Dilemmaer/udfordringer
. Hvordan møde forældre åbent? Hvordan fastholdes vores faglige viden om omsorgssvigt og samtidigt være åbne og respektfulde overfor forældrene? Hvordan forenes vores (myndigheds)rolle med en empatisk forståelse af forældrenes situation? Jeg giver et par eksempler……

44 Dilemmaer/udfordringer
En måde at samtale på, hvor problemet gøres til genstand Muliggør at tale om effekterne af problemet Dominerende –alternative historier Aktiv lytning Dobbelt-lytning, at lytte efter problemhistorien og samtidigt lytte efter de aktive handlinger i forhold til den Eksternalisering og aktiv lytning

45 Dilemmaer/udfordringer
Syn på problemer The problem is not the problem. The problem is the way, we talk about the problem ( Harlene Andersson). Adskillelse mellem person og problem, vi er så meget mere end vore problemer Ikke metode, men tilgang Barnet i problemer – ikke har problemer.

46 Dilemmaer/udfordringer
Spørgsmål, der understreger mestringsstrategier og som derved bliver udviklingsstøttende Åbne spørgsmål: ”Vil du fortælle lidt om ”Marie”” ”Hvem, Hvad, Hvor og Hvordan” giver struktur til emnet. ”Hvorfor” kan let bringe børn/unge og forældre i forsvarsposition ”Hvad skete, da du besluttede ikke at drikke længere?”Brug gerne familiens egne ord og begreber ”Hvordan kommer du almindeligvis igennem svære perioder?” Ethvert spørgsmål, der kan besvares med et ja, eller nej er ikke særligt hjælpsomt, fordi der ikke gives plads til klientens egne tanker eller ideer

47 Fra underretning til observation
Når vi beder om observation, kan familierne allerede være på mentalt overarbejde, men det kan de ligeledes være når der sendes underretninger. Begge dele er beskrivelse af det I ser Begge dele skal kommunikeres til forældrene Begge dele kan få konsekvenser for forældrene som de ikke vil bryde sig om. Fagligheden om børn beskrives i relation til forældrenes kompetencer.

48 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel

49 Børns udvikling er afhængig af forældrenes evne ….
Grundlæggende omsorg Følelsesmæssig varme Sikkerhedsaspekter Stimulering Stabilitet Vejledning og grænsesætning Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling Sundhedsforhold

50 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel
Grundforhold der skal være opfyldt for udvikling finder sted. Udvikling sker emotionelt, kognitivt og socialt . Eksempler på psykologiske aspekter hos det lille barn Barnets udvikling sker i forhold til 1) intrapsykiske, 2) interpersonelle og 3) kontekstuelle forhold. 1)hypotetisk bedømt ud fra personens adfærd, eks spædbørns signaler, 2) udviklingspsykolog Daniel Stern har beskrevet barnets interpersonelle univers - dialog med sig selv, og 3) børn er altid i kontekst) Daniel Stern beskrev, at barnet er bevidst om samværet, og er med til at styre det – en bevidst handling fra barnets side – så med den viden kan man betragte hvordan forældrene imødekommer dette. .

51 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel
. Fokus på børns normale udvikling og samspil med omgivelserne Belysning af grundforhold af betydning for udvikling Beskriv eksempler på en række opmærksomhedsfelter der kan have betydning for vurderingen af et barns behov for særlig støtte Fokus på risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Symptomer på og vurdering af mistrivsel

52 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel
. Mestring og resiliens – børn er født sårbare, men har alligevel forskellige forudsætninger ”Social arv” – et hensigtsmæssigt begreb? Risikovurdering: vanskeligt at forudse med sikkerhed, hvilke børn der udvikler vanskeligheder , derfor vær…. …observant overfor: Disponerende faktorer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer Udløsende faktorer *(ukuelighed – evnen til at komme sig efter ydre pres)

53 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel
. Hvilke faktorer, i de forhold barnet lever under, eller hos barnet selv, har betydning for trivselen? Hvilke stressorer er der hos barnet eller i de forhold barnet lever under? Er der tale om kumulativ virkning af en række stressorer?* Hvordan er barnets mestringstrategier/ overlevelsesstrategier på baggrund af de aktuelle observationer? På baggrund af dette vurderes, om der skal underrettes, og evt. i kommunen, iværksættes en børnefaglig undersøgelse. * ophobning af kriser og belastninger / Antonovsky)

54 Børns udvikling, trivsel og mistrivsel
Vi ser på helheden, men forholder os særligt til det lille barn. Hvad har barnet brug for lige nu, og tror vi at forældrene kan imødekomme dette uden støtte. Fokus på konteksten – nogle forældre formår at give omsorg, når I støtter dem på jeres strukturerede arbejdsplads – men hvad sker der når de kommer hjem? Er du bekymret, så skab dialogen med forældrene, og send underretningen! .

55 …..på godt 5 min http://www.brd.dk/rettidig-omsorg/reag%c3%a9r+aktivt
Film …..på godt 5 min

56 Spørgsmål

57 Tak for jeres opmærksomhed 

58 Vil du vide mere…… http://vidensportal.socialstyrelsen.dk
Kilder til disse slides: Socialstyrelsen i samarbejde med Metropol til kursus fra Børnekataloget/COK