Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Projekt leg på trommer Børn har lige så meget behov for musik, som de har for at trække vejret 22.09.2009 Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Projekt leg på trommer Børn har lige så meget behov for musik, som de har for at trække vejret 22.09.2009 Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold."— Præsentationens transcript:

1 Projekt leg på trommer Børn har lige så meget behov for musik, som de har for at trække vejret Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

2 Mål for projekt leg på trommer.
At give børnehavebørn mellem 5-6 år sjove oplevelser gennem leg på trommer. De børn som vi har inviteret, bør igennem konstruktionsleg, fantasileg Regelleg have opnået færdigheder, så de vil kunne få udbytte af vores planlagte aktiviteter. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

3 Evaluering af navneleg på trommer
Børnene var generte til en start, det var derfor svært at få dem til at synge. Vi prøvede igen, men trommerne overdøvede deres navne. Efter anden omgang med navneleg, talte børnene lidt højere. Hvis vi skulle lave navnelegen om igen, ville vi klart vælge kun at lade det barn som siger sit navn tromme. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

4 Evaluering af Buk Bruse
Under oplæsning af Buk Bruse var børnene utrolig opmærksomme og stille. De har gennem regelleg opnået færdigheder til at få udbyttet af historien. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

5 Vi vil nu vise et film klip fra historien.
Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

6 Regelleg. I slutningen af børnehavealderen er barnet så langt i sin udvikling, at det forstår, at der findes forskellige regler. Det har lært, at det fx ikke må gå over for rødt lys. At man skal vente på, at det bliver ens tur, når man f.eks. spiller billedlotteri. *Kild: kultur- og aktivitetsfag af Maria Brockhoff side 30 Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

7 Evaluering af løvejagt
Løvejagten gik rigtig godt, alle børn var med fra en start, de levede sig ind i deres roller og fantasien, blev til en skabende proces. Skabende proces. * Kilde bogen kultur og aktivitetsfag side (Oscar Negt) At kunne skabe noget kræver man bruger sin fantasi. Fantasi er en tankeproces, hvor vi kan danne billeder forestille os ting, der ikke eksisterer eller løse problemer på en ny måde. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

8 Filmen Løvejagt. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

9 Karakteristika for den musikalske intelligens er: Tonehøjde Puls/rytme
4. Musikalsk intelligens Den musikalske intelligens er den første intelligens, der udvikles hos mennesker. Den japanske forsker og musikpædagog Suzuki har udviklet en metode, som kan udvikle børns musikalske intelligens til et niveau, der tidligere var reserveret vidunderbørn. Metoden bygger på et barns medfødte glæde ved musik, og hvis metoden udføres etisk forsvarligt efter Suzukis anvisninger, er det en harmonisk udvikling, hvor barnet på intet tidspunkt paces frem. Karakteristika for den musikalske intelligens er: Tonehøjde Puls/rytme Klang *(kilde) Den japanske forsker og musikpædagog Suzuki Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

10 1. MUSIKALSK / RYTMISK INTELLIGENS
Karaktertræk/styrker: Har rytme – skelner mellem lyde og toner – lader sig påvirke af stemningen i musikken – kan holde toner og takt – husker melodier, rim og remser – lever meget i nuet – sans for rytmer – er følsom over for lyde og støj – kan lide at synge. Ideer til at møde barnet/stimulere selvværd : Synge og lære dem nye sange og remser – sanglege, instrumenter – mulighed for at lytte til musik / andre musikalske oplevelser – spille for dem – eksperimentere med lyde – lave optagelser – lade dem udtrykke sig via sang, musik, rytme. De Mange Intelligenser i undervisning og læring (Kilde) tm Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

11 Howard Gardner 1. MUSIKALSK / RYTMISK INTELLIGENS 2. KROPSLIG / FYSISK INTELLIGENS 3. MATEMATISK / LOGISK INTELLIGENS 4. SPROGLIG INTELLIGENS intelligens.htm 5. VISUEL / RUMLIG INTELLIGENS intelligens.htm 6. SOCIAL INTELLIGENS intelligens.htm 7. PERSONLIG INTELLIGENS intelligens.htm 8. NATURALISTISK INTELLIGENS Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

12 ”Opdragelse gennem musik er den bedste, fordi rytme og harmoni finder vej til hjertets inderste og fører til god adfærd”. * ( Citat af Sokrates) Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

13 Film fra Lones stoledans.
Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

14 Evaluering af Lones stoledans.
Stoledansen hvor børnene skulle gå rundt om stolene og klappe i takt. Gik godt, men planlægningen skulle have været mere på plads og bedre koordineret . Nogle gange glemte vi at tage en stol væk. Hvis jeg skulle lave legen igen. Skal jeg være mere opmærksom på, at få aftalt hvem der skal huske, at flytte en stol, hver gang der går en ud af legen. Igennem tidligere regelleg har børnene tilegnet sig færdigheder, så de kan forstå introduktionen af stoledans. De havde rytmisk sans, så de kunne klappe i takt. For at kunne reagere hurtigt, når der blev slået på hehat, brugte de deres høre og syns sanser (sekundære sanser). Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

15 Sanseintegration Kendetegnet for en god sanseintegration er, at mennesket reagerer hensigtsmæssigt på de sanseindtryk, det modtager fra sine omgivelser. At man automatisk kan afstemme kroppens reaktion på sanseindtrykkene. * kilde kultur - og aktivitetsfag Alis Jensen Maria Brockhoff Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

16 Film fra Jette som dirigent.
Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

17 Vi vil nu se videoerne fra pausen & dirigenten.
Første gang vi afprøvede den tavse dirigent, var børnene med fra en start, de fangede hurtigt, rytmen og var meget opmærksomme. De var rigtig gode til at læse, mimik, lytte til indledning med dukke og rolle leg. Da Jette forsøger at få en af børnene til at være med, kom utrygheden frem i det nye og ukendte, så det lykkedes ikke. Efter en lang, men aktiv pause opdager vi 4 studerende at der opstår en del fantasi og rolle leg. Læg mærke til børnenes roller i pausen, pigen der ikke vil diriger, indtager pludselig rollen som dirigenten. Vi beslutter derfor at afprøve, legen med dirigenten igen. Vi vil nu se videoerne fra pausen & dirigenten. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

18 Barnets musikalske udvikling
Fosteret Allerede i 24.uge er fosteret i stand til at høre lyde og hjertelyden fra moderen er med til at udvikle barnets rytmesans. Det 0-2 årige barn. Barnet, eksperimentere gennem leg og i legen kommer der mange forskellige lyde. Eksempelvis med forskellige ting der bliver banket i gulvet eller slået på. Det er allerede de første musiske aktiviteter der er i gang. Derfor er det vigtigt at personalet i vuggestuerne er opmærksomme på at barnet har forskellige ting at lege med. Det er vigtigt for den senere sprogudvikling at barnet bliver stimuleret med lyde. Derfor er voksenkontakt meget vigtigt i de første 2 år Ansigtsgrimasser og simple lyde som aaaahhhh iiiihhhhh åååhhhhh osv. er med til at opbygge barnets sproglige forståelse. Musik og rytmer kan virke beroligende på spædbarnet. senere begynder det at spjætte med hele kroppen når det hører musik og omkring 1års alderen begynder det at danse til musikken. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

19 Den rytmiske forståelse kommer først omkring de 18 måneder.
Medsang starter omkring 1 års alderen. Her prøver barnet at efterligne det musik eller sange det hører. Den rytmiske forståelse kommer først omkring de 18 måneder. Når barnet er omkring 2 år kan det begynde at mestre toner og synge små stumper af sange det kender. Her begynder de at lege med deres stemmer og udtrykker sig med lyde og bevægelser. I takt med sprogudviklingen begynder de nu at kunne ”huske” sange og synge uden musik. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

20 Børnehavebarnet Ambulance = babu babu Motorcykel = brunnn brunnn
Børnehavebarnet har en meget aktiv musikalsk udtryksform. Spontansang er et eksempel. Her synges og laves lyde imens man er i gang med en anden aktivitet. Børn der cykler rundt på legepladsen siger mange forskellige lyde. Eks. Ambulance = babu babu Motorcykel = brunnn brunnn De fleste børn synger eller laver remser når de gynger. Det foregår i rytmisk takt Skrigekonkurrence er en form for eksperiment med tone højder og akustik. Et eksempel er når man går under en bro her bliver der altid råbt, klappe, trampe osv. for at eksperimentere med lyde. Erkendelsessang er en form for spontansang men her synger barnet om ting det har oplevet eller ting der skal ske senere. Barnet bearbejder oplevelser ved at sætte ord og melodi på. Melodi og tekst finder de selv på undervejs.  *Kilde Bogen Kultur og Aktivitetsfag side 92-95 Af Alis Jensen og Maria Brockhoff A Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

21 Det grundlæggende bevægelsesmønster.
Vi har alle et grundlæggende bevægelsesmønster, som indgår i vores daglige aktiviteter uanset hvad vi laver. Børn eksperimenter med deres bevægelser i kroppen gennem leg. At rulle/ dreje fra ryg til mave. At krybe/ kravle At side/ gå At stå/ løbe At hoppe. Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

22 Bevægelses erfaringer.
Det pædagogiske personale skal være obs. på det enkelte barns udvikling. Det er vigtigt at barnet lærer at beherske hensigtsmæssige og alderssvarende bevægelser og får støtte i det motoriske, det evt. ikke behersker. Observationer, der skal lægges vægt på motorisk er. Om der er symmetri i bevægelsen. Er krydsmønstret veludviklet? (Kan højre arm koordineres med venstre ben) Indgår der drej og løft i bevægelserne? Kan stimuleres ved evt. at gå på tå, plukke frugter og dreje om sin egen akse. Er bevægelsen harmonisk og rytmisk? (pulserende, glidende og rytmisk) Kan opserveres i situationer hvor barnet slår på Tromme, hopper, løber og går. En god rytme har betydning for præcision i bevægelsen, svinger armene i takt til rytmen/ musik. Styrkes ved evt. boldkast, og rytmiske lege med musik. Sker bevægelsen i en helhed? Er det en automatiseret bevægelse? (udføres bevægelsen med lige stor styrke i kroppens højre og venstre side, arme og ben af hensyn til rygsøjlen) *Kilde kultur – og aktivitetsfag side Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

23 Bevægelsesaktiviteter for børnehavebarnet.
Fælleslege som jorden er forgiftet er med til at styrke koncentration og motorik, der kan evt. laves en bane med balancebom, borde og hoola- hopringe. Rytmik er en måde at kombiner musik og bevægelse på, start evt. med en sang og koble bevægelser på. Sener kan børnene evt. på skift bestemme bevægelserne efter lyst. Fang evt. børnenes interesse ved at lave et fælles projekt, hvor i bygger evt. rasler af ris og plastik krus eller med kapsler og ståltråd. Remoulade spande sponseret af de lokale pølsevogne eller en gulv spand kan males og blive til flotte trommer, med forskellige lyde alt efter størrelsen. Sanglege og drama historie, er noget der med fordel kan udnyttes sammen med musik. Personalet kan ved hjælp af trommer dramatisere en historie. Drama historie lægger op til børnenes egen fortolkning og improviseret bevægelse, som kan være en opgave for dem at illustrere med bevægelse, at liste rundt, du kan ikke nå, du må hoppe, du falder osv. *Kilde kultur – og aktivitetsfag side 85-87 Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P

24 Børn og musik Hvad er musik egentlig for noget ? Det er et spørgsmål man faktisk ikke kan svare på. Opfattelsen af musik er også forskellig fra person til person. For en musiker, der lever af at lytte til og spille musik, fremtræder musik anderledes end for en uøvet lytter. Det samme musikstykke kan opleves forskelligt af den samme person som 7-årig eller 60- årig. Musikken får ofte betydning for den enkelte gennem det sociale samvær i de sammenhæng, hvor musikken forekommer. Musik er altså noget, vi oplever både gennem vores sanser og følelser. Musik er i dag blevet en meget stor del af børn og unges tilværelse. De høre den i radioen, på cd eller i kombination med billeder i tv, på film eller på computeren. Hele denne påvirkning starter allerede fra de er helt små, og har indflydelse på deres musikalske sprog og udvikling. De har måske en spilledåse, der bliver sunget for dem. Mange børn begynder allerede i en tidlig alder, at danse til musik i radioen eller hvis nogen synger. *Kilde Kultur – og aktivitetsfag side Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold nr. 29C. Bonnie & Jette P. Linda & Lone P


Download ppt "Projekt leg på trommer Børn har lige så meget behov for musik, som de har for at trække vejret 22.09.2009 Projekt Leg på trommer er udarbejdet af hold."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google