Lyngby 12. maj 2007 Ca. tidsplan: 9.00 Velkomst og plan

Præsentationer af emnet: "Lyngby 12. maj 2007 Ca. tidsplan: 9.00 Velkomst og plan"— Præsentationens transcript:

1 Lyngby 12. maj 2007 Ca. tidsplan: 9.00 Velkomst og plan
9.05 COPM – Baggrund (TK) 9.20 COPM - Anvendelse (ABF) 9.40 COPM – Spørgsmål og diskussion 9.50 Pause 10.00 Motiverende Samtale – Baggrund – teori (ABF/TK) 10.25 Motiverende Samtale – Anvendelse – praktik (ABF/TK) 10.50 Motiverende Samtale – Spørgsmål og diskussion.

2 COPM

3 Hvem er vi? Anette: 1996 Fysioterapeut skolen Kbh.
Københavns Kommune Hospitalet, Hvidovre Hospital, Træningscenter Brønshøj-Husum, Træningscenter Skovbrynet Tina: 1999, Ergoterapeutskolen Kbh. Hvidovre Kommune, visitator mm. Træningscenter Brønshøj-Husum

4 Træningscentrene i Københavns Kommune
Hvem er ansat? Målgruppe? Hvordan ser et forløb ud? Forskelle træningscentrene imellem ift. holdstruktur m.m TK

5 Program for COPM Hvad er COPM (Occupational Performance)
COPMs historie (Udvikling) Anvendelse og scooring COPM processen Træningscentrene i Københavns Kommune Erfaringer med at benytte COPM Spørgsmål TK

6 COPM Canadian Occupational Performance Measure
Et klientcentreret individualiseret effektmålingsredskab TK COPM baseres på Canadian Model af Occupational Performance som er beskrevet i ”Enabelig Occupation”. Det særlige ved denne model er, at der fokuseres på udøvelsen af de daglige aktiviteter, idet aktivitetsudøvelsen påvirkes af roller, af de grundlæggende færdigheder og funktioner samt af livsforholdende. Hvordan et menneskes hverdagsliv fungerer er et oplevet fænomen, fordi betydning, formål, værdi og opfattelse bag det, mennesket gør ikke kan observeres.

7 Occupation Aktivitet De daglige vigtige og betydningsfulde aktiviteter
Aktivitet refererer til grupper af gøremål og opgaver i hverdagslivet, benævnt, organiseret og givet værdi og mening af enkeltpersoner og kulturen. Aktivitet er alt, hvad mennesket gør for at beskæftige sig selv inklusiv at passe sig selv (egen omsorg), nyde livet (fritidsaktiviteter) og bidrage til den sociale og økonomiske struktur i eget samfund (arbejdsbetonede aktiviteter) Townsend et al., 1997, s. 34 Grupperinger af aktiviteter, der har personlig og sociokulturel betydning/formål/mening, og kan identificeres indenfor et kulturelt område samt understøtter en persons deltagelse som samfundsborger. Aktiviteter kan kategoriseres som; egen omsorg, fritid og arbejdsprægede aktiviteter.

8 Occupational Performance Aktivitetsudøvelse
”..referere til evnen til at vælge, organisere og tilfredsstillende udføre meningsfulde aktiviteter, som er kulturelt bestemt og alderssvarende i forhold til egen omsorg, at nyde livet og bidrage til den sociale og økonomiske struktur i et samfund” Townsend, 1997 s. 30 TK Aktivitets Udførelse Vælge, organisere og udføre aktiviteter/opgaver i interaktion med omgivelserne.

9 Canadian Model of Occupational Performance
Omgivelserne Kulturelle Institutionelle Affektive Arbejde Egen-omsorg Sociale Det åndelige Fysisk Aktiviteter Mennesket Kognitive Fysisk TK Denne model bruges til at illustrere at Occupational Performance er resultat af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktivieter. Mennesket forstås som indeholdene: -fysiske -affektive -kognitive funktioner Med det åndelige, tilværelses essentielle kerne, som det centrale element. Omgivelserne omfatter fysiske, sociale, kulturelle og instrumentionelle elementer; - de daglige aktiviteter; egen omsorg, arbejde og fritid. Fokus på udførelsen af daglige aktiviteter Lægges vægt på en klientcentreret tilgang i definitionen af aktivitetsudførelse. Er et oplevet fænomen snarere end et observeret fænomen Påvirkes af roller, kognitive, affektive og fysiske funktioner og af livsforholdene Er karakteristiske for mennesket uanset alder, køn og handicap Inkluderer både selve udførelsen og tilfredsheden med udførelsen Fritid

10 Hvad er COPM? er et individualistisk redskab der kan opfange ændringer i en klients egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. er designet til at måle klientens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og er gældende for klienter med forskellige former for funktionsnedsættelse uanset udviklingsniveau eller alder. TK Den kanadiske modellen legger vekt på at klientens egeninnsats spiller en avgjørende rolle i behandlings- eller re/habiliteringsprosessen (12). Dersom klienten skal ta ansvar for å nå konkrete mål, må hun/han selv, med utgangspunkt i opplevde aktivitetsproblemer, være aktiv i å formulere målene. COPM er et instrument som dokumenterer klientens vurdering av, og tilfredshet med utføring av aktiviteter som klientens mener det er viktig å mestre: I løpet av et semistrukturert intervju identifiserer klienten sine aktivitetsproblemer innen områdene «personlige daglige aktiviteter», «produktivitet» og «fritid», og angir på en ti-gradert skala hvor viktig det er å mestre hver enkelt aktivitet.  Klienten velger så inntil fem aktivitetsproblemer som hun/han synes det er viktig å forbedre utførelsen av, og scorer på en ti-gradert skala sin aktivitetsutførelse, og hvor fornøyd hun/han er med denne for hver enkelt aktivitet. Dersom det er vanskelig å intervjue klienten, kan familiemedlemmer eller omsorgspersoner fungere som respondenter. Dette kan være aktuelt for eksempel med klienter med kognitiv svikt, eller små barn. Man regner imidlertid med at barn fra syv år og oppover kan beskrive og score de aktivitetene de er opptatt av å mestre bedre. Alle – fra 7 til 100 år Hvis det er svært at interviewe borger, kan familiemedlemmer, omsorgspersoner fungere som respontanter. Etter at planlagte tiltak er gjennomført kan man gjenta scoringen. Instru-mentet kan dermed brukes både for å innhente informasjon og planlegge behandling, og for å evaluere nytten av de tiltak som gjennomføres. Videre kan man ved å gjennomføre intervju og scoring med mange pasienter få et bilde av hvilke aktivitetsproblemer pasientgruppen har, og om det er spesielle aktivitetsproblemer som kjennetegner gruppen. Det er meningen at COPM skal anvendes til resultatmåling og som sådan skal det anvendes ved starten af interventionen og igen med passende intervaller, som det besluttes af borgeren og terapeuten

11 Aktivitetsproblematikker
”¨Brugen af begrebet anerkender, at ikke alle klienter, der søger ergoterapeutisk bistand betragter deres situation eller ønsker deres situation som et problem eller en bekymring. Begrebet PROBLEMATIK opfattes mindre følelsesladet, og giver klienter større fleksibilitet med hensyn til at vælge egne begreber til at beskrive deres situation” Aktivitetsproblematikker kan være både aktuelle og potentielle Townsend, 1997, s. 64

12 COPMs baggrund og udvikling
Canadian Association of Occupation 1980 nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle udvikle retningslinier for kvalitetssikring af ergoterapipraksis i Canada. 1988 anbefaling af at udvikle et redskab til effektmåling af aktivitetsudførelse 1990 første udgave af pilottestning af COPM 2000 udkom tredje udgave på dansk TK I 1988 startet arbeidet med å lage et instrument for å måle aktivitetsutførelse. Dette skulle baseres på den kanadiske modellen, og skulle kunne brukes på tvers av diagnosegrupper og alder. Videre skulle instrumentet munne ut i en numerisk (tallfestet) score, gi pålitelige resultater, og være anvendelig i praksis. Et undersøgelsesredskab eller et sæt undersøgelsesredskaber specielt for ergoterapiI 1988 startet arbeidet med å lage et instrument for å måle aktivitetsutførelse. Dette skulle baseres på den kanadiske modellen, og skulle kunne brukes på tvers av diagnosegrupper og alder. Videre skulle instrumentet munne ut i en numerisk (tallfestet) score, gi pålitelige resultater, og være anvendelig i praksis. Med dette som utgangspunkt ble alle aktuelle instrumenter som var i bruk, (til sammen 136), samlet inn og vurdert. Det ble etterhvert klart at ingen av de tilgjengelige instrumentene tilfredsstilte kravene som er beskrevet ovenfor. Man begynte derfor å utvikle et nytt redskap. Resultatet ble the Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Utviklingen av et slikt instrument er en lang prosess. Underveis er COPM blitt testet med hensyn til reliabilitet, validitet og anvendelighet i praksis. Instrumentet er siden lanseringen i 1991 tatt i bruk i over 25 land, og er oversatt til blant annet fransk, hebraisk, islandsk, japansk, tysk, gresk, dansk, svensk og norsk (11-15).

13 Hvorfor har træningscentrene i Københavns Kommune valgt at benytte COPM som tværfagligt redskab
”dokumentere… effekt af den daglige træning/ behandling som ydes på Træningscentrene såvel set fra borgerens som fra terapeutisk perspektiv” (KKTC 2001) Effektmålingsredskab: måling af den ændring borgeren oplever som følge af intervention som helhed. Redskabet fastholder en klientcentreret indsats, idet fokus rettes på aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren. Suppleres med SFT TK + ABF

14 COPM processen COPM udføres som et semistruktureret interview.
Trin 1: Identificering af aktivitetsproblematikker Trin 2: Vurdering af betydning Trin 3: Scoring Trin 4: Revurdering ABF Erfaren terapeut ca min

15 Identificering af aktivitesproblematikker Trin 2
Vurdering af betydning 1A: Egen omsorg Personlig omsorg (tage tøj på, tage bad, spise, peronlig hygiejne) Svært ved at tage strømper på om morgenen 1 Kan ikke tage bad alene 4 Funktionel mobilitet (inden- og udendørs i forbindelse med daglige aktivieter) Forbruger/samfundsborger (brug af transportmidler, gå i butikker, pengesager) Besværligt at handle i Irma 2 1B: Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde (finde/beholde et arbejde, frivilliget arbejde) Husarbejde og omsorg (gøre rent, ordne vasketøj, lave mad) Leg/skole/uddannelse (leg, hjemmearbejde, daghøjskole) 1C: Fritid Stille fritidsaktiviteter (hobbies, husflid, læse) Fysisk krævende aktiviteter (sport, rejser, udflugter) Sociale aktiviteter (gæster, tage på besøg, telefonere, skriftlig kommunikation) Tage i Tivoli med veninder 3 ABF Aktivitetsproblematikker F.eks. ”Kan ikke tørre støv af gulvlisterne…”

16 5 2 7 8 6 4 10 1 Trin 3 og 4 Scoring – første vurdering og revurdering
Aktivtetsproblematikker Udførelse Tilfredshed 1 Svært ved at tage strømper på om morgenen 5 2 7 8 2 Besværligt at handle i Irma 6 4 10 3 Kan ikke tage i Tivoli med veninder 1 4 Kan ikke tage bad alene Scoring Totale pointtal for udførelse eller tilfredshed / Antal problemer Total Udførelse 1 Scorer / = 3,25 Tilfredshed 1 = 4 Udførelse 2 Scorer/ = 4,25 Tilfredshed 2 = 8,5 Ændring i udførelse = udførelse 2. scorer _4,25_ - udførelse af 1. scorer _4_ = _0.25 Ændring i tilfredshed = tilfredshed 2. scorer _8,5_ - tilfredshed af 2. scorer _4_ = _4,5_ ABF 1 -10 scooring, 1 = kan ikke 10= Kan overordentlig godt F.eks. Har opnået øget styrke og balance, modtaget rollator og er blevet tilmeldt HUR

17 COPM og fysioterapi Fysioterapi og klinisk ræssonering.
Semistruktureret interview Terminologi forskelle såsom f.eks. ADL-problemer, aktivitetsproblematik og mål Hvad er træning og hvad er aktivitet Forskel på træningsforløb og forløb? Tættere tværfagligt samarbejde til borgers interesse Et redskab til at arbejde klientcentreret Konklusion ABF Traditionelle fys mål er præcise og målbare f.eks. at kunne rejse sig fra stol uden smerter eller kunne gå på trappe sv.t. 2 sal med delmål som f.eks. At øge styrke, balance m.m. DVS. vi er skolet til meget hurtigt at analyse årsag til den nedsatte /manglende funktion. Vi er mestre i at analysere måden hvorpå bevægelsen udføres , men vi har ikke haft lige så stor fokus hvilke betydning mennesket tillægger aktiviteten: 2. Semistruktureret interview-metode: Traditionelt fys. interview ifm. anamnese: spørger målrettet mod f.eks. probl. med at rejse/sætte sig, er smerterne værst morgen/aften, stationære/bevægelse,, hvornår og hvordan har du oplevet fald o.s.v , for at analyse bevægelsen og benytte klinisk ressonnering ift. at øge funktionsniveau m.m KLINISK RESSONERING Semistruktureret interview: ”Jeg skal se om jeg kan hjælpe dig med at fungere bedre i hverdagen. Fortæl mig hvordan din dagligdag fungere på nuværende tidspunkt”. BORGER TALER ca. 20. MIN. tillader interviewpersonen at følge sin egen associationer omkring emnet ikke nødvendigvis samme spørgsmål til alle interviewpersoner” I praksis: Benytter oplysningerne fra anamnensen, hvor der er faste emner ift. COPM ( spec. fys.) og ikke kun benytter den narrative metode 3. Termalogi, ADL (OPI) (isoleret aktivitet i relation til hverdagen som er svær at udføre f.ek.s at tage bluse på DET PERS. IKKE KAN, MEN GERNE VIL) Aktivitetsproblematik/OP ( mere komplekst, sammensat af flere ADL-problemer såsom f.eks. at hente avisen nede i opgangen, HVAD EN PERS. GØR/ MÅDEN DET GØRES PÅ OG DEN BETYDNING PERS: TILLÆGGER AKTIVITETEN) MÅL: Aktivitetesproblematikkerne KAN blive mål for træningsforløb - men ikke nødvendigvis. Hvad er træning og hvad er aktivitet: Forskel på træningsforløb og forløb: flere x diskussion, bl.a. ifm. Hvad vi kalder et sådan på TC og hvad borger forventer Fys. Har fået en større forståelse for det ergoterapeutiske område. Henvisningsmuligheder. BORGERENS intersser. Samt fået 2. værkstøj i kassen. COPM – KLIENTCENTRERING. Giver en mulighed for at arbejde klientcentreret: få både den subj. Og obj. Vurdering tydeligere frem. KONKLUSION: ANDRE AKtivitetesproblemtikker og mål end tidl: f.EK.S TØRRE LISTER AF…… Tættere TF samarbejde til borgers bedste, f.ek.s mere fokus på hvornår ego. Skal ind i billedet Større forståelse for den ergoterapeutiske terminologi og tankemåde: fælles sprog Andet redskab i fys. Rygsækken med værktøj som supplere vores mere obj. undersøgelsesmetoder fint mhp. borgers subj.oplevelse af forløb TK: Ifm. Værdigrundlag på Tc: ” God træning” - ”meningefuld træning” - ”meningsfuld aktivitet”

18 COPM og ”træningscenter-værdier”
Forudsætninger for at COPM bliver en succes at benytte tværfagligt At den bliver en del af træningscentrets kultur og koncept at arbejde Klientcentreret Værdigrundlag i praksis ATA-tid – kvalitet – COPM ? ABF ATA-tid – kvalitet – COPM ? ATA-tid ØGES ifm. Udførelsen af COPM ATA-tid GÅR FRA ift. tiden der benyttes til reflektion og dokumentation i journal Kvallitet: Oplysningerne fra COPM påvirker indhold af træningsforløbet Ift. borger og tp har samme fokus og borger ser meningen med træningen tydligere Aktivitetesproblematikkeren kan blive mål eller supplere mål som trænes efter Mål og træningsfokus kan blive noget helt andet end tp havde forestillet sig (jfr. gulvlister)

19 Terapeut og Borger Hvem er hvem?
ABF - Klient centrering……