Fra best-practise til next-practise

Præsentationer af emnet: "Fra best-practise til next-practise"— Præsentationens transcript:

1 Fra best-practise til next-practise
Vi vil ikke ha’ det i tilbyder. Vi vil ha’ det i har ! Vi vil ha´ netværk, uddannelse, job og familie. Unge brugere IFS seminar marts 2014 Finn Blickfeldt Juliussen. Faglig konsulent, projektleder Kontoret for Psykosociale Indsatser Socialstyrelsen

2 Forandrings dynamo Ingen gode råd.
Reflekterende Teams benyttes til at skabe et rum, hvor en mindre gruppe kan forholde sig undrende, undersøgende og reflekterende over for det oplæg de har hørt Det reflekterende team lytter til oplægget uden at blande sig, Når det reflekterende team bliver budt ind i samtalen. Kommer de med deres synsvinkler og giver deres bud på sagen på en anerkendende måde. Det der tales om, får mig til at tænke på… Mon det vil give mening, hvis… Det lyder spændende… Ingen gode råd.

3 Ledelsesudfordring Stejlt stigende læringskurver og dilemmaer
Socialpsykiatriske tilbud forventes i stigende grad at kunne arbejde rehabiliterende, dokumentere effekten af indsatsen samt anvende evidensbaserede socialfaglige metoder med dokumenteret effekt.
 Fokus er på hvordan hver enkel kommune og hvert enkelt tilbud konkret og målbart fremmer borgerens mestring, netværksdannelse og deltagelse i lokalsamfund, uddannelsessektor og arbejdsmarked.
 Hvordan hver enkelt tilbud konkret implementerer metodebaseret best-practise - med henblik på inklusionsfremmende next-practise.

Hvilke metoder vil ledelsen vælge? Hvordan vil ledelsen klæde medarbejderne på? Hvordan vil ledelsen inddrage borgerne og borgernes selvvalgte netværk i denne proces?

4 Ledelsesudfordring Kortere mere fokuserede indlæggelser =
Større vægt på indsatser i kommunerne. Evidensbaserede socialfaglige indsatser fokuseret på inklusion og mestring = Kortere og mere effektiv rehabilitering i kommunerne. Rehabilitering og recovery forudsætter at borgeren går fra passiv modtager af ydelser til aktiv styrende deltager = Den faglige ekspert-rolle forandres.

5 Ledelsesudfordring Der kaldes på ledere som kan flytte hovedfokus fra statiske diagnoser til hovedfokus på borgerens dynamiske funktionsniveau - når det handler om udredning, tildeling af ydelser og praksis Der kaldes på ledere som kan bidrage pro-aktivt til at fjerne barrierer for borgerens deltagelse i lokalsamfundets uddannelses og arbejdsmarked, samt civilsamfund. Ledere som kan arbejde imod at borgeren ender op i ”tillært hjælpeløshed”

6 Ledelsesudfordring ”Hvis du har behov for en besøgsven, hvorfor så ikke selv blive besøgsven?” … selvfølgelig skal du klædes på til dette, det hjælper vi dig gerne med – vi vil gerne støtte dig fortløbende. ”Hvis du kan lide at spille skak, eller er dygtig på PC, klaver, fitness eller til matematik - hvorfor så ikke lære andre det du kan i en af kommunens mange foreninger” … selvfølgelig skal du klædes på til dette, det hjælper vi dig gerne med – vi vil gerne støtte dig fortløbende

7 Ledelsesudfordring Øgede krav om at kunne arbejde rehabiliterende
Målrettet (løbende evaluering og dokumentation). 2) Tidsbestemt (løbende evaluering og dokumentation). 3) Samarbejdsorienteret (borgeren i førersædet). 4) Koordineret (tværsektorielt og på tværs i kommunen). 5) Videnbaseret (bedste aktuelle viden og evidens).

8 Ledelsesudfordring De fem nye socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar 2014 Alle tilbud skal ny godkendes inden den 1. januar Godkendelsen sker efter en kvalitetsmodel.

 Tilbuddenes kvalitet skal bl.a vurderes indenfor temaer: Tema: Uddannelse og beskæftigelse Tema: Selvstændighed og relationer

9 Socialtilsyn: Uddannelse og beskæftigelse
Et centralt mål med den sociale indsats er at bidrage til, at borgerne i videst muligt omfang deltager og inkluderes i samfundslivet. Mål og pejlemærker: Tilbuddet guider, motiverer og støtter i praksis borgerne i at være i uddannelse, beskæftigelse eller beskæftigelsesfremmende aktivitet. Tilbuddet følger sammen med borgerne op på, om borgerne fastholdes i eller nærmer sig relevant uddannelse eller beskæftigelse. Tilbuddet har samarbejde med relevante aktører om borgernes uddannelse og beskæftigelse eller beskæftigelsesfremmende aktivitet.

10 Socialt tilsyn: Selvstændighed og sociale relationer
Et væsentligt mål med den sociale indsats er at bidrage til borgernes mulighed for i så høj grad som muligt at indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv. Mål og pejlemærker Tilbuddet støtter i praksis borgerne i at have selvstændige interesser og sociale relationer i det omgivende samfund Tilbuddet støtter i praksis borgerne i at opretholde eller udvikle stabile og konstruktive relationer til familie og netværk. Tilbuddet inddrager med udgangspunkt i borgernes ønsker borgernes pårørende og netværk i dagligdagen på tilbuddet

11 KL-udspil 2014 NEXT PRACTISE
Fremtidens sundhedsvæsen – sundhedsuddannelser der matcher. So-Su uddannelsen har øget fokus på rehabilitering og recovery Den nyuddannede assistent kan arbejde med recovery og rehabilitering og derved bistå borgeren i at mestre sit eget liv. So-Su uddannelsen sikrer, at den nyuddannede assistent kan arbejde efter kliniske retningslinjer, standarder og den bedste viden på området So-Su uddannelsen sikrer at den nyuddannede assistent har de grundlæggende forudsætninger inden for dokumentation

12 Klinisk recovery Recovery i klinisk og i social forstand
60% af de som får diagnosen skizofreni kommer sig. 35% af de som får diagnosen skizofreni, kommer sig i social forstand 25% kommer sig i klinisk forstand Kilde: Aktuel bedste viden notat: Mennesker med psykiske vanskeligheder. Socialstyrelsen 2013

13 Personlig recovery Personlig recovery er udsprunget fra levede erfaringer, erfaringer som mennesker der selv har oplevet psykisk sygdom har gjort sig. Her er fokus på trivsel i livet som den person man nu er og ønsker at være. Fokus er på meningsgivende fortællinger.

14 Personlig recovery Recovery-rejsen
Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personligt. Udvikling af en ramme, en meningsfuldhed omkring det professionelle kalder ”psykisk sygdom”. Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning. Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle. Den sociale rolle, er den scene hvor den positive identitet, vil udfolde sit potentiale. Afgørende er at personen får mulighed for at være tæt med sit selvvalgte netværk, også under kriser.

15 Forskning i recovery 1) Det er langt overvejende de borgere, der har et socialt netværk uden for det psykiatriske system, som formår at arbejde sig ud af sygdommen. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på borgerens mulighed for recovery. 2) Adgang til fællesskaber, som eksempelvis uddannelse, arbejde og lokalsamfund, er sammen med en velfungerende økonomi, faktorer som afgørende understøtter recovery 3) Håb om bedring er en central betydningsfuld enkeltfaktor for recovery, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren.

16 Recovery dokumentation
Det sociale indikatorprojekt 2013 Jo højere grad der er arbejdet med borgerens netværk og relationer, desto mere har det betydet en udvikling på dette område Jo mere der er blevet arbejdet i forhold til borgerens ønsker omkring relationer, jo mere opleves dette område i bedring Jo mere der er arbejdet med borgerens mestring og selvhjulpenhed, jo mere er borgerens situation forbedret Jo mere tilbud og muligheder skræddersys til den enkelte borger, i jo højere grad sker der udvikling på dette område Kilde: CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

17 Recovery arbejde Personorientering: borgeren mødes som en unik person som har konkrete problemer, forhåbninger og drømme. Personinvolvering: indsatsen inddrager borgerens egne erfaringer. Selvbestemmelse: borgeren tilbydes valgmuligheder Potentiale for udvikling: alle har mulighed for recovery De nye” objektive kriterier”: selv-oplevet trivsel, selvvurderet helbred, selv-valgte netværk

18 Recovery arbejde Borgerens indflydelse styrkes på alle niveauer, med afsæt i borgerens ressourcer Borgeren støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier Borgerens håb, ønsker og drømme bestemmer indsatsens mål Borgeren og det nære netværk, støttes til at bevare eller genopbygge kontakt Borgeren får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare job

19 Recovery er for alle Recovery og empowerment omfatter alle borgere med alle typer af funktionsnedsættelse. Personlig recovery er et eksistentielt begreb, borgerens indefra-perspektiv på funktionsnedsættelsen uanset arten af funktionsnedsættelse. Ekspertrollen ændres og samtidig bliver borgeren med-ekspert. Ekspert i egne erfaringer med det der virker og det der ikke-virker ekspert i selvoplevet trivsel, egne håb, egne drømme til fremtiden.

20 Rehabilitering som forandrings dynamo
Recovery stiller krav om at kunne arbejde rehabiliterende Målrettet (løbende evaluering og dokumentation). 2) Tidsbestemt (løbende evaluering og dokumentation). 3) Samarbejdsorienteret (borgeren i førersædet). 4) Koordineret (tværsektorielt og på tværs i kommunen). 5) Videnbaseret (bedste aktuelle viden og evidens).

21 Recovery arbejde I lyset af kravet om rehabilitering siger Odense kommune: Start ikke med at skabe relation. Arbejd i stedet efter borgerens mål - så opstår relationen i kølvandet Heri ligger også en fordring til borgeren, om at gå fra passiv modtager til aktiv deltager. Myndig-gørelse af borgeren. Det modsatte af ”tillært hjælpeløshed”.

22 Selv oplevet Brugerdreven innovation kalder på nye typer af evidens og evidensbaserede redskaber. Personlig oplevet trivsel, selvvurderet helbred og inklusion på arbejdsmarked og i uddannelsessystemet bliver den ny dokumentation af effekt. Personlige budgetter (personal budgets) og borgerstyret personlig assistance (BPA) er andre eksempler på borgerstyring af den fagprofessionelle indsats. Vi bevæger os fra et fag-professionelt problemfokus til et fagligt fokus på ressourcer hos borgeren, ressourcer i borgerens selvvalgte netværk og ressourcer hos borgerens pårørende.

23 Selv oplevet Fra problemfokus til ressourcefokus Hvad virker?
Hvad virker for hvem? Hvad virker for hvem hvornår? Hvad virker for hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng?

24 Selv oplevet Internationalt er der udviklet en række validerede redskaber til at måle bedring for mennesker med psykiske vanskeligheder. To eksempler på måleredskaber er Global Assessment of Functioning Scale (GAF) og Personal and Social Functioning (PSP). Disse redskaber kan måle forbedringer i den enkeltes funktion ud fra forskellige bedømmelsesskalaer. Også WHO har udviklet et måleredskab, som måler den personligt oplevede livskvalitet, kaldet WHO Qol. Dette er et indikatorredskab, som kan måle bedring, og som samtidig medtænker den enkelte borgers egen vurdering. Mål på borgerstyring af indsatsen. Mål via FIT. Feedback Informed Training

25 Selv oplevet Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed,
hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger)

26 Selv oplevet I hver enkelt livsverden formes de meningsgivende fortællinger, de narrativer som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi som driver os , får os til at stå op om morgeren, gøre ting og trives. At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et andet ord for det at blive syg Borgeren, 1. eksperten – med indefra perspektivet møder den: Faglige ekspert, 3. eksperten – med udefra perspektivet Nyt begreb? For-forståelse Nyt begreb? Det sociale handicapbegreb

27 Refleksion Refleksion: Er begrebet ”bruger-inddragelse” stærkt nok til
at dække mødet mellem borger og fagprofessionel? Hvor ligger magtforholdet i ”brugerinddragelse”? Ligger magtforholdet anderledes i begrebet ”1. og 3. ekspert”? Refleksion: Personlig recovery er et eksistentielt begreb. Vil de fleste af os før eller siden få brug for at gennemleve en recovery- proces? Som pårørende eller som patient/bruger/klient. Kan borgere som oplever pludseligt funktions-tab få brug for recovery? Kan man være kørestolsbruger og samtidig være i krise? Have depression eller psykose?

28 Regeringens vision 2014 Regeringen har formuleret tre visioner for rehabiliteringsarbejdet: et samfund med respekt for forskellighed. Hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber et samfund som understøtter mennesker med funktionsnedsættelse i at opnå selvbestemmelse og ansvar for eget liv. et samfund hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer og hvor mennesker med funktionsnedsættelse støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale.

29 Mål Men mål ikke på indsatser. Mål på effekt
”Når i spørger mig om min tilfredshed, spørger i mig ikke om det der betyder noget for mig i min livssituation, men om det der betyder noget for jer, i jeres praksis. I spørger om jeg er tilfreds med den eller den indsats fra jeres side. Prøv i stedet at spørge mig om den og den indsats fra jeres side har betydet at jeg idag får mere sex?” En borger Fortællingen om tandbørsten og kærligheden

30 Ledelses udfordringer
2012 foretages en undersøgelse af for-forståelserne blandt fagfolk I forhold til mennesker med funktionsnedsættelse: 82 pct. Mener ikke, at ”borgerne evner at få et større socialt netværk og blive en del af flere fællesskaber”. 85 pct. mener ikke, at ”borgerne evner at bestemme over økonomi og indkøb”. 67 pct. mener ikke at ”borgerne evner at bestemme forhold omkring egne aktiviteter”. 79 pct. mener ikke at ” borgerne evner at have fuld indflydelse på aktiviteterne i tilbuddet”. 58 pct. mener ikke at ”borgerne evner selv at bestemme om madlavning, spisetider mv.”

31 Tillært hjælpeløshed? Ifølge borgerne kan handicap opleves som om handicap har tre grader: Det første handicap er selve funktionsnedsættelsen det andet handicap er den sociale devaluering det tredje handicap er personens oplevelse af sig selv som en byrde. Selvom stigmatisering kommer udefra, og man ikke selv er herre over den, og selvom den stigmatiserede forsøger ikke at kategorisere sig selv som anderledes, vil der med tiden ofte ske det, at stigmatiserede mennesker kommer til at dele samfundets opfattelse af dem.

32 Forandrings dynamo Implementering af recovery-orienteret rehabilitering Implementering fremmes gennem tre centrale drivkræfter: A) Ledelse. B) Kompetencer. C) Organisering De tre drivkræfter er gensidigt afhængige og skal understøtte hinanden. Samtidig er de kompensatoriske. Det betyder for eksempel, at kommunen kan kompensere for manglende kompetencer hos medarbejderne ved at have ekstra ledelsesmæssigt fokus på, at indsatsen leveres efter hensigten. Drivkræfter og hæmmere for implementering er hinandens spejlbilleder. Eksempelvis er stærk ledelsesopbakning en væsentlig drivkraft for implementering, mens mangel på ledelsesopbakning er en væsentlig hæmmer.

33 Forandrings dynamoer Vista Balboa i Odense anvender den evidensbaserede metode Assertive Community Treatment (ACT) og udfører effektfuld rehabilitering i forhold til borgere med dobbeltdiagnoser Psykiatriens hus i Silkeborg anvender tilgangen Åben Dialog - og leverer målbar effekt SHERPA i København anvender den evidensbaserede metode Individual Placement and Support (IPS) – med dokumenteret effekt. Nettet i Kgs Lyngby anvender den evidensbaserede metode Feedback Informed Treatment (FIT) - med dokumenteret effekt

34 Forandrings dynamoen Åben Dialog
Den sociale virkelighed skabes gennem sproget. Sproget skaber verden og former samtidig de der taler sammen Fagprofessionelle er traditionelt uddannede til at være eksperter: “…. der så hurtigt som muligt skal kunne stille en diagnose og et behandlingsforslag ud fra de oplysninger, som patienten og dennes pårørende fremkommer med...” Men, i Åben Dialog er det vigtigste, at borgeren og borgerens selvvalgte netværk mødes åbent uden forudfattede holdninger, og at deres opfattelse af situationen bliver bestemmende for indsatsen.

35 Implementer effekt Feedback Informed Training (FIT)
anvendes i forhold til alle typer af borgere, fra cancer-patienter, til hjemløse med psykiske vanskeligheder. Fra misbrugere, over borgere i botilbud til familien som første gang møder kommunen omkring en ung som mistrives. FIT er et metaredskab fordi det kan bruges uanset hvilke metoder og redskaber de fagprofessionelle i øvrigt benytter sig af. Metaredskab fordi FIT kan bruges i forhold til alle målgrupper. FIT har vel-dokumenteret effekt og tager cirka 10 minutter om måneden at anvende. Læs mere på Metoder og tilgange

36 Implementer effekt Feedback Informed Training (FIT)
FIT består af to enkle skemaer, som sikrer maksimal borgerinddragelse, idet den professionelle og borgeren ved hvert møde direkte samtaler om effekt og samarbejde. Det ene skema er et effektmålingsskema, som registrerer borgerens oplevelse af den forgangne uge ud fra 4 parametre. Foruden en status er det med til at give et billede af om borgeren oplever forandringer i den retning det ønskes. Det andet skema er et samarbejdsskema. Her skal borgeren igen score ud fra 4 parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde der har været mellem den professionelle og borgeren. Dialogen omkring scoringerne er med til at tilrette til mere opfange frugtbare indsatser og sikre bedst muligt samarbejde.

37 Implementer effekt Feedback Informed Training (FIT)
Dokumenterer effekt op til 65% i forhold til progression af (borgerstyret) udvikling "I løbet af de sidste to år har vi haft en udskiftning på 60 procent her i bofællesskabet. Nogle er kommet ud i egen lejlighed, mens en er flyttet til tilbud med mere støtte. Vi er simpelthen blevet skarpere på at finde ud af, hvad folk ønsker og har brug for, og at hjælpe dem derhen” Det socialpsykiatriske botilbud Nettet Læs mere på Metoder og tilgange med dokumenteret effekt

38 Implementer effekt Individual Placement and support (IPS).
Målgruppe: Evidensen er målt i forhold til borgere med svære sindslidelser, herunder borgere med diagnosen skizofreni                          Varighed: Individuelt 
 Dokumentation: Sikker evidens. I Sverige anbefaler Socialstyrelsens nationale retningslinjer, at både den sociale sektor og behandlingspsykiatrien koordineret anvender tilgangen
 Aktuelt: RCT-forskning i forhold til IPS sker i en dansk og i en svensk kontekst. IPS er under implementering i danske kommuner Kilde: CEPI Sverige

39 Implementer effekt Criticial Time Intervention (CTI)
Critical Time Intervention (CTI) er en metode, som anvendes til at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en institution til egen bolig Metoden fungerer på den måde, at borgeren skal igennem et forløb på tre faser over 9 måneder hvor borgeren gradvist får mere og mere ansvar Kontinuiteten opretholdes ved, at borgeren knyttes til en CTI-medarbejder, allerede inden borgeren flytter i egen bolig. Kontinuiteten sikres desuden ved, at der skabes stærke bånd til behandlings- og støttetilbud samt familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-forløbets ophør.

40 Ledelsesudfordringer
”At beslutte sig for at arbejde med mål i dagligdagen, vil for mange medarbejdere betyde at de skal indføre en ny måde at tænke på” For et praksisfelt der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud over rammerne, og udvikle et positivt samspil med lokalsamfundet Ofte fokuseres mere på at udruste borgeren med færdigheder, og mindre på at inddrage det omgivende samfund, eller på relationen mellem borger, omgivelser og netværk

41 Krydspres på ledelse På samme tid rehabiliterings- og omsorgsperspektiv. På samme tid borgerens ønsker i centrum overfor et lovgrundlag og et omkostnings perspektiv, hvor rammerne ofte er stramt foruddefinerede På samme tid autonomi og borgeren som ”herre i eget liv” uden at fagfolks eneret til at beslutte indenfor offentlige budgetter, økonomiske prioriteringer og faglige vurderinger har ændret sig.

42 Forandrings dynamo

43 www.socialstyrelsen.dk GOOGLE og download vidensnotater - gratis:
Mennesker med psykiske vanskeligheder Mennesker med stofmisbrug Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Mennesker, som er ramt af hjemløshed Voksne, som lever i vold i nære relationer Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb Mennesker, der prostituerer sig Ældre i risiko for tab af funktionsevne Metoder og tilgange

44 Viden Handleplan: Regeringens handicappolitiske handleplan 2013 (google og download gratis) Rapport: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser 2013 (google og download gratis) Artikel: Fra klinik til borgerens livsverden. Tidsskriftet Uden For Nummer (google og download gratis) Kapitel: Udfordringer til rehabiliering i Danmark. Kapitel 16. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 (google og download gratis) Bog: Finn Thorbjørn Hansen: At stå i det åbne (2008). Filosofisk vejledning Metoder og tilgange med dokumenteret effekt: Spørgsmål? Kontakt: Finn Blickfeldt Juliussen