Unge i job – forudsætninger og løsninger

Præsentationer af emnet: "Unge i job – forudsætninger og løsninger"— Præsentationens transcript:

1 Unge i job – forudsætninger og løsninger
Odense, den 10. januar 2011

2

3 Disposition Prioriteringsmatrice – hvem skal have hvad?
Værktøjer og redskaber – hvad virker? Virksomhederne – vil de være med? Den rette hylde – hvordan matcher man job og uddannelse til de unge?

4 Forudsætninger for succesfuld ungeindsats
At jobcentrene tør tænke kvalitet og ikke opfyldelse af refusion – at man tør investere At medarbejderne anvender virkningsfulde redskaber og metoder At de unge kan få løn hurtigt Et stort virksomhedsnetværk, der vil betale løn til de unge efter 4 ugers praktik

5 Afstemning: Til hvem prioriterer kommunerne kvalitet frem for opbevaring?
De arbejdsmarkedsparate ledige – det er jo dem vi hurtigt skal have tilbage så vi kan få vækst igen De unge, det er jo dem vi bygger fremtiden på De sygemeldte, her kan vi virkelige hente meget arbejdskraft De ikke arbejdsmarkedsparate målgrupper på kanten af arbejdsmarkedet, vi har jo vist, at det godt kan lade sig gøre

6 Betydning af de nye refusionsregler
100% af forsørgelsen 70% af forsørgelse 50% af forsørgelsen 0% af forsørgelsen Manglende rettighed Opfyldt rettidighed Praktik Løntilskud Uddannelse Selvforsørgende

7 Hvad betyder det? Mulighed for målrettet prioritering af indsatsen
Risiko for creaming og parkering Hvis vi ønsker en aktiv ungeindsats i kommunerne, så skal vi kende grupperne, og vi skal kunne opstille en indsatsmodel med målbare effekter og velbeskrevne indsatser

8 Ungegrupperne Nogle er:
Parate til job og uddannelse – dem er der mange af Men der mangler praktikpladser Nogle er systemtrætte og ønsker i høj grad at komme væk fra systemet De fleste er interessestyrede Som hovedregel vil de tjene deres egne penge – og synes ikke at lange praktikforløb uden løn er det mest fantastiske i verden Nogle allerede været igennem mange forløb og sagsbehandlere – har været kunder i både socialcenter og jobcenter

9 Målgruppen

10 Unge på Lolland – eller på landsplan?
Ved sager hvor der er usikkerhed omkring hvilket tilbud der matcher Ved ventelister på rammetilbuddene Virksomhedscentre Introforløb Aktiviteter Udfald Afklaring Motivation Visitation til fleksjob indstilling til pension Praktik Løntilskud Ordinært arbejde Uddannelse

11 Rammer for indsats, arbejdsmarkedsparate

12 Indsatsmodel, arbejdsmarkedsparate

13 Indsatsmodel, psykisk sårbare

14 Prioritering Job og uddannelsesparate 350 KH 225 DP Psykiske sårbare
Manglende faglige kompetencer 60 KH 10 DP Socialt utilpassede 50 KH 1-2 DP Tvivl om arbejdsevnen

15 Afstemning: hvilke metoder og redskaber mangler vi mest?
Redskaber og kompetencer i forhold til samtalen og procesforløb Redskaber og kompetencer i forhold til dokumentation og skriftlighed? Redskaber og kompetencer i forhold til jura og lovgivning? Redskaber og kompetencer i forhold til matchning med uddannelser og jobtyper?

16 Metoder og redskaber ABC Dialog med unge

17 Metoder og redskaber Jobplan A, B og C

18 Metoder og redskaber Jobplan A, B, C
Den differentierede jobplan udgør et redskab, som den professionelle kan bruge til at afklare i hvilken jobretning, den unge vil gå, samt til at motivere denne til at reflektere over nye brancher, jobområder og jobfunktioner, som kan matche den unges profil Anvendelse af redskabet styrker den unges motivation, realisme og omstillingsevne, således at alle jobmuligheder sættes i spil

19 Metoder

20 Metoder og redskaber Den differentierede job/uddannelsesplan indeholder tre niveauer: Ønskejobbet, hvor der er færre jobmuligheder, der matcher borgerens kompetencer og/ eller fysiske formåen. Ønskejobbet skal afsøges, selvom der er færre jobmuligheder end i plan B og C. Det gode og acceptable job, der matcher borgerens kompetencer og fysiske barrierer, og hvor der er en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. Det jobområde, det kan blive nødvendigt at vælge for at blive selvforsørgende, men som måske ikke opfylder borgerens drømme og ambitioner.

21 Metoder og redskaber Dialog med unge

22 ”Fra livshistorie til job”
”Dialog med unge uden job” bygger på erfaringer fra projektet ”fra livshistorie til job” Et beskæftigelsesprojekt målrettet unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet, der har problemer udover ledighed Manglende jobrelevante, personlige og sociale kompetencer Samarbejdsprojekt mellem Horsens kommune og Marselisborg Praksisvidencenter Derefter udbredt til andre jobcentre og private aktører

23 Guiden ”Dialog med unge uden job” giver inspiration til metoder og øvelser, der kan anvendes i forhold til unge og deres fremtidigt arbejdsliv Metoder Den anerkendende metode Den narrative metode Målet med de to metoder er at få gang i en dialog med en gruppe af unge, hvor tidligere forsøg med at integrere de unge på arbejdsmarkedet er mislykkedes Metoden er således målrettet unge, der aldrig eller sporadisk har haft tilknytning til arbejdsmarkedet

24 Metoder

25 Metoder

26 Virksomhedsrettet indsats
Er vi i mål når vi har opbygget de rigtige kompetencer på medarbejderniveau? Nej, vi skal jo også have virksomhederne med i en: Krisetid Tid, hvor refusionsreglerne kan betyde at nogle kommuner måske kunne forestille sig at overveje at ”oversvømme” virksomhederne med gratis arbejdskraft Og kan det lade sig gøre?

27 Virksomhedsrettet indsats

28 Modellens udbredelse Anden aktør modellen OP samarbejde
Kompetenceudvikling

29 Modellens forudsætninger
At man kan servicere virksomhedernes andre rekrutteringsbehov (ny 75/25 model) Virksomhederne rekrutterer 25% af deres nye medarbejdere via denne ungemodel At man afholder procesforløbet væk fra kommunen/jobcentret (om det er offentligt eller privat er mindre væsentligt) At man anerkender de unges frustrationer men samtidig deres ambitioner selvom der skal ledes efter dem! Brug af løntilskud, mentorstøtte, revalidering, voksenlære er til dels afgørende Tæt opfølgning, når de unge er på virksomhederne, er helt afgørende

30 Match til job og uddannelse
Er vi så i mål? Nej vi skal jo matche rigtigt – til uddannelsesinstitutioner og til virksomheder Hvordan? – PROFIL PROFIL testen bygger på Gordon Personal Profile-Inventory (GPP-I) og er i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag blevet tilrettet en endnu mere arbejdsmarkedsvenlig form og derefter navngivet; PROFIL

31 Match til job og uddannelse
Hvad er PROFIL? PROFIL er et dialogværktøj og anvendes som en metode til at opnå sammenhæng mellem resultatet fra PROFIL, borgerens forsørgelseshistorik og afdækning af fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Den er relevant, kort og personlig uden at være nærgående. PROFIL værktøjet giver en vurdering af borgerens personlighedstræk og sætter dem i relation til forskellige personlighedsprofiler, som giver succes eller er ønskelige i forskellige typer erhverv, arbejdsfunktioner eller uddannelsesinstitutioner. PROFIL er også meget nyttig i vurderingssituationer, der kræver detaljerede beskrivelser eller forudsigelser af, hvordan en person agerer i relationer og hvordan personen motiveres til at præstere i jobsituationer. Derved belyses den enkeltes individuelle profil mht. udsigten for at opnå succes i en specifik stilling eller jobtype.

32 Match til job og uddannelse
Bedre match med virksomheder Kvalificering og afdækning af jobåbninger i private og offentlige virksomheder Målrettet arbejdsfastholdelsesindsats Bedre servicering af virksomhederne Bedre procesarbejde med borgeren Øget selvindsigt Forbedret motivation Større ansvarstagen Realistisk vurdering af egen situation, herunder fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet

33 Match til job og uddannelse
PROFILEN måler på følgende 8 personlighedstræk Følelsesmæssig stabilitet Udadvendthed, social aktivitet Personlige relationer Selvsikkerhed Energi Ansvarlighed Forsigtighed, påpasselighed Kreativ tænkning

34 Match til job og uddannelse

35 Forudsætninger for succesfuld ungeindsats
At jobcentrene tænker kvalitet og ikke opfyldelse af refusion – at man tør investere At medarbejderne anvender virkningsfulde redskaber og metoder At de unge kan få løn hurtigt Et stort virksomhedsnetværk, der vil betale løn til de unge efter 4 ugers praktik

36 Vidensopsamling – hvor finder man de gode erfaringer?
11. januar 2010 Vidensopsamling – hvor finder man de gode erfaringer? Desk reseach af eksisterende viden om ledige unge under 30 år Samarbejde mellem Beskæftigelsesregionerne og Marselisborg Praksisvidencenter, offentliggøres i januar 2011