Livsparat- Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor unge kan udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt liv.

Præsentationer af emnet: "Livsparat- Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor unge kan udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt liv."— Præsentationens transcript:

1 Livsparat- Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor unge kan udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt liv.

2 Vordingborgskolen Forstander på 6. år….inden da folkeskolelærer på Vintersbølle skole med elever op til 7.klasse. TR-systemet osv. Grundlagt i 1904….husholdingsskole…..unge frøkener skulle på husholdningsskole…..Matador…Susse Vold…. Skolens udvikling frem til det den er i dag har været en meget meget lang rejse hvor det i perioder har været meget meget hårdt og ikke nemt at få det til at jkøre rundt….unge piger skulle lære køkkenfaget…husholdningsskoler…..køkkenassistentuddannelsen…langtidsledige på kurser..også lange kurser…hold for unge med særlige behov….kommet ind som en redning af skolen..ikke uddannet personale osv….10.klasse

3 Vordingborgskolen

4

5 sukkerdejg

6 Undervisning…opmærksomme lyttere

7

8

9 Oplæg i to dele: Pædagogiske overordnede overvejelser
Vordingborgskolens praksis og opbygning

10 Vi er en ” Fri kostskole”…..
Hovedsigtet for de frie kostskoler er , at vi gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær skal bidrage til, at eleverne bliver klogere på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Elevgruppen er meget blandet og rummer unge med ”særlige behov”……vi kalder det på Vordingborgskolen for særlige læringsforudsætninger. Borgere….og menneske…..efter deltagelse i projekt

11 Udviklingsarbejde sammen med 13 frie kostskoler
Udviklingsarbejde sammen med 13 frie kostskoler..Efterskoler og Hus – og håndarbejdsskoler…nu kaldet: Friefagskoler Årsagen bag dette stykke udviklingsarbejde var: Udvidede undervisningsbegreb (for os bliver det mere og mere indskrænket)…vores pædagogiske praksis som omhandler at unge med særlige læringsforudsætninger på linje med andre unge skal dannes til frie selvbestemmende mennesker og ansvarlige borgere. § 25.2 timer Ministerielle tilsyn med undervisning…..Værkstedundervisning er ikke underv. Opvask ….omklædning og bad efter idræt….botræning

12 Specialundervisning på hovedet
-Almen pædagogiske synspunkter. Leo Kommischke og Niels Buur Hansen fra University college syddansk. UCSYD.dk Og Skolesammenslutningen i Foreningsfællesskabet Ligeværd 13 skoler En bog om almene pædagogiske principper..ikke diagnoser, focusering på fejl og mangler

13 MåL: Udvikling af almen pædagogisk perspektiv på specialundervisning der skal være en forudsætning for at specialskolen/specialdelen ikke fastholder og forstærker den almindelige skoles eksklusionssystemer-men i stedet peger frem mod deltagelse i en fælles menneskelig praksis. Snævert undervisningsbegreb……praksis fagene og fx botræning….hvis ikke det kan være undervisning på de skoler der er støttet af undervisningsministeriet..så sker der endnu større eksklusion.

14 Hvad drejer specialundervisning sig egentlig om:
At hjælpe elever ind i de lærings og dannelsesprocesser, der bidrager til at de kan blive mennesker og borgere Pædagogisk praksis og at vi er pædagogisk professionelle undervisere … vi er uddannede og det er vi stolte af Almen pædagogisk perspektiv … det er vigtigt for den specialpædagogiske praksis fordi det bevirker det perspektiv: at alle kan lære, at alle kan lære at de kan lære og at alle skal hjælpes til at høre til i samfundet og fællesskaber. (anerkende mennesket) Vi er ikke psykologer, adfærdseksperter, terapeuter osv….(lidt ind imellem) vi skal uddanne de unge til fremtiden

15 Hvad betyder det for specialpædagogisk praksis når der anlægges et alment pædagogisk perspektiv ?
Fokus på de unges fremtidige liv Fokus på læringsforudsætninger Hvad nu hvis man har lært at man ikke kan lære? De unge har lært at de ikke kan lære i skolens undervisning Pædagogisk tillært handicaps: I skolen kan man lære dumhed. Hvordan kan man lære unge, der aldrig for alvor har haft en ven eller tilhørt et fællesskab, at de kan finde venner og høre til i fællesskaber ? Hvilke lærings og dannelsesprocesser skal vi pædagogisk bidrage med ?

16 Det betyder også… Fokus på at styrke og udvikle dannelsesfællesskaber i skolen Kostskolen tre dannelsesfællesskaber: Venskabelige fællesskaber Interessefællesskaber Kostskolefællesskab Flere fokuspunkter..gennem samtale og samvær med andre bliver du dannet som menneske..

17 OG….. Fokus på at styrke og udvikle den almene pædagogiske kvalitet i den almindelige skole-og samtidig udvikle de teknologier der er nødvendige for inklusion Alle kan lære Alle kan lære at de kan lære Alle må indføres i samfundet Alle skal have mulighed for at deltage som lærende og handlende i menneskelivets fællesskaber

18 Et andet centralt begreb: Arbejde.. Håndens og åndens arbejde
Vi har en antagelse om at arbejdet er vigtigt for menneskets dannelsesproces. Mennesket bliver sig selv som menneske og borger gennem arbejdet. Eleverne må lære at arbejde gennem at arbejde i praksis eller At eleven bliver i stand til gennem arbejdet ( i skolen) at ”lære at lære” . ( De der kan gå videre i uddannelsessystemerne)

19 Hvordan i praksis: Indskrivningssamtale med Jette…
Nervøs ung..kigger ned i bordet..(forældre,uu-vejledere,sagsbehandlere)…ofte vil gerne lave mad/10.klasse Mål: Venner Arbejde Blive bedre til at læse/regne Kunne klare mig selv

20 Første opgave..store opgave
Den unge skal aflære at de ikke kan lære De skal opleve fællesskaber i et anerkendende miljø De skal opleve pædagogisk miljø hvor de ikke er specielle, men ung der er på vej ind i fremtiden De skal lærer at de kan lære..håndens værk

21 Vi er alle en del af dette fællesskab:
71 kostelever 11 dagelever 24 lærere 10 tap-personaler Af medarbejdstaben er 8 i fleksjob Timelærere + mange ældre medarbejdere, frivillige som kan lide at komme på skolen, virksomhedspraktikanter og folk i job med løntilskud.

22 10. Klasse (Blåt hold) Dansk Matematik Engelsk Køkken Botræning
Mulighed for FSA, FS10 …1 fag..2 fag…lektiehjælp…12 elever..2 lærere… Brobygning Dansk Matematik Engelsk Køkken Botræning Valgfag Idræt Svømning

23 Husholdningshold (Grønt hold)
Folkeskolens afgangsprøve i kostfag. Hygiejnecertifikat 1.hjælps bevis Brobygning Dansk Matematik Samfundsfag Boligindretning Svømning Idræt Valgfag

24 Elevgruppen på disse to hold:
I alt ca. 55. Unge som ønsker et år på en kostskole hvor der er et positivt læringsmiljø…vejledt af UU, en mor har gået på skolen eller unge vi har snakket med på messe og ikke mindst det ”gode rygte”. Mobbede, stille, ensomme, Unge fra specialefterskoler Azperger ADHD (stille) OCD

25 Ung og på vej (Orange hold)
Praktiske ting i hverdagen Styrket personlig selvværd og herigennem samvær med andre Bevidstgørelse om faglige og personlige kompetencer Afklaring til det videre forløb ( Rød eller grøn) Køkken Botræning Personlig hygiejne Vask Dansk Matematik Valgfag Svømning Idræt

26 Røde hold i husene.(Botræning)
Laver selv morgenmad Handler ind med hjælp Laver aftensmad i grupper Udvikling i Vuggestuen på 3. år. Laver budget for en uge Handler selv Lærer at tilrettelægge mad for en uge. Køkken Dansk Matematik Valgfag Svømning Idræt

27 Pædagoglinien Oplæsning af lette bøger Tegning/maling
Sanse- og motoriske lege Dukketeater Sjov mad, der medbringes Udendørslege At være rollemodel Konflikthåndtering Følelser og empati Omsorg og trøst Personlige kompetencer Påklædning Hygiejne Arbejdstid Rettigheder Fagforening Arbejdsområder Arbejdstider Uddannelses/ arbejds- muligheder Vi tager udgangspunkt i Astrid Lindgrens historier om Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe, det praktiske arbejde bygget op omkring dette tema.

28 Butiks-linien Personlig betjening Påklædning Hygiejne Arbejdstid
Rettigheder Fagforening Arbejdsområder Brancher Arbejdstider Personlige kompetencer Uddannelses/ arbejds- muligheder Rollespil Kontakt til andre unge som arbejder på særlige vilkår Butiksbesøg

29 Køkkenlinien: Indkøb og praktisk madlavning: Kirkeskoven
Madlavningsteknikker Ernæringslære: Hygiejne og ergonomi: Levnedsmiddellære: Årstider og højtider: Miljø og økologi: Kirkeskoven Foreninger Arrangementer Praktik

30 Praktik som en del af STU.
Grundig forberedelse til praktik…beskrivelse af elev Hjælp morgen og aften til at komme afsted og evaluere dagen Tilrettelagt med et antal af timer der giver succes Besøg med og af praktiklærer/kernelærer både før, under og efter praktik Vi forsøger at få praktikværter til at evaluere og udfylde kompetencepapirer

31 Elevgruppen på disse to hold:
27 unge..alle betalt af det offentlige evt. med egenbetaling. Generelle indlæringsvanskeligheder Mobbede, stille, ensomme, Unge fra specialefterskoler Azperger ADHD (stille) OCD

32 Fælles for alle 82 elever Valgfag Fritidstilbud Studieture
Temadage og temauger Svømning Idræt Morgenløb Mix-timer….forståelse for hinanden

33 Alle vore hold kan være en del af en STU.
Hvis eleven opfylder de formelle lovkrav får vi tilskud fra undervisnings-ministeriet i forhold til vore tilskudstakster. Vi har også mulighed for at søge § 25.1 og 25.2 midler fra SPSU. Hvis ikke eleven opfylder de formelle lovkrav kan de stadig gå hos os, men så bliver det som indtægtsdækket virksomhed og uden tilskud. (Den skal kommunen så betale)

34 Pædagogisk tilgang til de unge
Anerkendende Vi behandler alle forskelligt for at behandle dem lige Vi stiller krav og vi stiller mål om at den enkelte elev skal lære, Vi løfter eleven ind i den næste zone for udvikling Vi prøver et og dur det ikke så gør vi noget andet Kun uddannet personale Lærerne opkvalificeres hele tiden gennem uddannelse Vi ansætter kun personale der kan gå ind for det værdigrundlag og det formål vi har. Hele personalegruppen er klar til at leve med dette som et projekt.

35 Derfor lykkes det: Vi samarbejder på tværs af holdene
Vi giver tid til kernelærerne Vi har 3 lærere på arbejde hver aften Vi har undervisning såvel dag som aften Specielle aftaler fx ast Vi har fokus på det almen pædagogiske Vi har fokus på kompetencer

36 Kompetencevurdering for alle
3 skemalagte kompetencesamtaler om året Målfastsættelse efter kompetence Statusrapporter 2 gange om året dec/maj STU-elever fra orange/røde hold PAS-screenes Teknologi

37 Faglige kompetencer Madlavning UV-plan: 1 Begynder/urutineret
Aug/sep Nov/dec Mar/apr L E 1 Begynder/urutineret Eleven kan fremstille mad med lærers hjælp punkt for punkt. 2 Avanceret begynder/rutineret Eleven kan fremstille mad ved hjælp af pæd. tilrettelagt materiale. 3 Kompetent Eleven kan arbejde selvstændigt efter enkle opskrifter. 4 Kyndig Eleven kan arbejde selvstændigt efter opskrifter. 5 Ekspert Eleven kan arbejde selvstændigt med kreativ opgaveløsning. Kommentarer: taksonomi

38 Personlig hygiejne Elevens personlige hygiejne omfatter daglig hygiejne som bad, hårvask, klipning af negle, skift af undertøj og gangtøj. Hertil kommer besøg hos frisør, tandlæge og læge samt elevens viden om og anvendelse af prævention. Aug/sep Nov/dec Mar/apr L E 1 Begynder/urutineret Eleven kan klare personlig hygiejne ved daglig vejledning eller kompenserende hjælpemiddel, f.eks. billedserie. 2 Avanceret begynder/rutineret Eleven kan klare rutinemæssig personlig hygiejne med påmindelse og frisørbesøg o.lign. ved vejledning. 3 Kompetent Eleven klarer personlig hygiejne med vejledning ved særlige behov. 4 Kyndig Eleven klarer personlig hygiejne og søger selv hjælp ved behov. 5 Ekspert Eleven klarer personlig hygiejne selvstændigt. Kommentarer:

39 Skabe relationer Elevens evne til at skabe relationer til andre mennesker i såvel kendte som nye situationer. Aug/sep Nov/dec Mar/apr L E 1 Begynder/urutineret Eleven kan med vejledning skabe relationer inden for veldefinerede rammer. 2 Avanceret begynder/rutineret Eleven kan skabe relationer i trygge og kendte rammer. 3 Kompetent Eleven skaber relationer, i nye situationer med vejledning. 4 Kyndig Eleven skaber nye relationer og søger selv vejledning i tvivlstilfælde. 5 Ekspert Eleven tager selvstændigt initiativ til at skabe nye relationer. Kommentarer:

40 Dato: xx.xx.xxxx Målsætning for: X CPR.nr. x Hold: x
Område: XXX Kompetencer Hvad kan eleven? (faglige og sociale kompetencer) Potentialer Hvad kan eleven med hjælp fra andre? Hvad vil eleven selv lære? Undervisningsmål Hvad skal eleven lære? (hvilke potentialer kan udvikles til kompetencer?) Pædagogiske handleplaner Hvordan skal eleven lære? (metoder og læringsstile) Hvordan kan strukturen være? Målemetoder/ Evaluering Hvordan? Hvornår? Hvem? Dato: xx.xx.xxxx Evaluering: x

41 Møder eksempel: 12-ugers afklaringsmøde hvis det er STU. Pas-screening
1.kompetencevurdering UU-vejleder indkaldes Uddannelsesplan laves Forældremøde i november Status/Udskolingsmøde for 2. årselever i november hvor vi indkalder UU-vejleder, sagsbehandler og evt. forældre

42 Philip 20 år 1. og 2. år på STU 10.klasse. Tilknyttet grønt hold
3. år VUC 10.klasse fysik og tysk idet han ønsker at gå videre på gymnasiet Tilknyttet grønt hold azpergerdiagnose Går nu på HF-forberedende i København.

43 Oliver 18 år ADHD og en ekstrem stammen 1.År STU :10.klasse i dansk og eng. Fantastisk musiker 2. år. VUC HF eng. Tilknyttet grønt hold Praktik på Spillestedet Stars.

44 Camilla og Mads (Skovsbo)
Har gået på skolen et år inden STU igangsættes Bor i Skovsbo Mads har en praktisk støtte pga synsnedsættelse 20 timer IT-rygsæk

45 Vuggestuen 3.år STU Laver morgenmad
Laver aftensmad i en uge for at lære at bruge rester købe ind osv Praktik Plan udarbejdes for tiden efter Vordingborgskolen

46 Simon (sidste år) 3.år af STU Asperger Individuelt skema Eneværelse
Mål med fsa i dansk Følger grønt hold i mat Institutionskøkken om tirsdagen Pauser indlagt i dagen

47 Camilla Mutist….3 år hos os Sluttede med FS 10 dansk Mislykket HG med
mentor hos os STU igangsat hos os Dagelev (bor i lejlighed) Forsøgte VUC mat. 2 timer om dagen Tæller ikke årselev.

48 Hvad kommer efter…….. Eleverne drager afsted med en kompetencemappe fra Vordingborgskolen med en status/kompetencerapport og alle de evalueringer der er lavet. Vi kan tilbyde mentorordning på skolen Nogle få går i det formelle uddannelsessystem Vi mangler en overbygning

49 Kompetencebevis USB uddannelsen Kompetencebevis Personlige kompetencer
USB uddannelsen Kompetencebevis Personlige kompetencer Louise har udviklet gode kompetencer indenfor området: Kommunikation med offentlige myndigheder. Hun vil fortsat have brug for støtte til, at læse post fra offentlige myndigheder m.v. Mål: At Louise selv skal ringe og bestille tid hos læge – tandlæge m.v. Evaluering: Louise har klaret disse opgaver selvstændigt. Mål: At Louise selv skal betale regninger på posthuset. Evaluering: I starten var Louise ikke meget for, at gå på posthuset og betale regninger. Hun klarer nu selvstændigt både at hæve penge og betale regninger. Sociale kompetencer Louise kan udfylde sin fritid. Hun deltager i de forskellige tilbud, der er på skolen, hvor hun også hygger sig meget med veninderne. Louise besøger også tit bekendte i byen. Navn: Cpr.nr.: Vordingborgskolens værdigrundlag Den grundlæggende værdi er ansvarlighed i forhold til et sundt og aktivt liv i fællesskab med og i respekt for mennesker med forskellig baggrund og fra forskellige kulturer. Mål for læreprocesser At den unge udvikler faglige og sociale kompetencer i forhold til fremtidigt valg af uddannelse og erhverv. At den unge erhverver sig indsigt i en sund levevis. At den unge tilegner sig praktiske og teoretiske kvalifikationer, der styrker ham/hende i personlige valg i forhold til en aktiv og selvstændig voksentilværelse. At den unge opnår erkendelse i forhold til egen identitet og selvforståelse. At den unge arbejder med livsoplysning og demokratisk dannelse. Uddannelsens varighed Undervisningen har et omfang af mindst 840 timer heraf udgør højst 280 timer praktiske forløb samt praktik udenfor det daglige undervisningsmiljø. Kompetencer, tidligere beskrevet eller afdækket med PAS el. lign. Stærk Medium Mindre stærk Opmærksomhed X Hukommelse Visuel kompetence Social kompetence Motorisk kompetence Sproglig kompetence Logisk/matematisk kompetence Faglige kompetencer Louise klarer tekster på 2. klasses niveau, hun magter sproglig og grammatisk opgaveløsning på 3. klasses niveau. I matematik har Louise arbejdet med klokken, mål og vægt samt pengenes værdi. Hun er blevet mere sikker på pengenes værdi, det er nødvendigt med støtte til at vedligeholde denne kompetence. Louise er meget interesseret i de samfundsfaglige fag, hun giver gerne udtryk for egne meninger og holdninger. Louise kan lide at arbejde i køkkenet, hun klarer at lave enkle opskrifter på egen hånd. Dansk Mål: At Louise følger ekstra dansk hver onsdag aften. Evaluering: Louise er tilfreds med sin egen udvikling. Hun er kommet hver gang. Samfundsfag Mål: At Louise arbejder på at følge med i hvad der sker ude i verden, eksempelvis ved at se nyheder. Evaluering: Louise er overrasket over, hvor meget hun egentlig lærer, ved at se nyhederne i fjernsynet. Kostfag Mål: At Louise selvstændigt kan lave enkle madretter. Evaluering: Louise bliver bedre og bedre til, at huske hvordan hun skal tilberede forskellige retter. Hun er begyndt, at lave enkle retter uden opskrift, de sidder nu på rygraden. . Emotionelle kompetencer Louise kan reflektere over egne følelser og søge relevant støtte til at drøfte livets udfordringer. Praktikker i skoleåret 2008/2009 samt 2009/2010 Praktiksted: Reva Det beskyttede værksted Periode: Ugerne Indhold: Louise skal afprøve forskellige opgaver i et køkken. Mål: At Louise får afprøvet et længerevarende praktikophold i et beskyttet miljø. Det er aftalen, at hun skal være i køkkenet, både i deres afdeling i Vordingborg samt i ungegruppens køkken i Præstø Evaluering: De har været glade for Louise, hun viste mange kompetencer i et køkken. Hun passede de opgaver hun blev sat til. Hun tog selv initiativ til flere ting på egen hånd i takt med, at hun blev fortrolig med arbejdsgangen. Louise var tilbøjelig til at overtage styringen fra de andre ansatte, når de arbejdede langsomt. Louise mødte til tiden og overholdt pauserne. Bistroen Kvickly i Vordingborg Ugerne Louise afprøver forskellige arbejdsområder f.eks. opvask – afrydning – tilberedning af grønsager – fremstilling af smørebrød samt almindeligt forefaldende køkkenarbejde. At Louise får afprøvet et længerevarende praktikophold i et køkken, inden hun helt lægger sig fast på hvilket fagområde, hun gerne vil arbejde med fremover. Louise har arbejdet støt og roligt med de opgaver, hun er blevet sat til. De første par uger skulle hun bruge på at lære de ansatte samt arbejdsgangen i køkkenet at kende. Hun er blevet sat ind i forskellige arbejdsopgaver. Louise har prøvet at være med til at tilberede smørebrød. Dette var utrolig stressende for Louise. Hun havde svært ved, at huske, hvordan pålægget skulle anrettes m.v. Processen måtte opgives. Louise har været meget glad for at være i Bistroen og det er aftalen, at hun skal komme igen efter sommerferien. Når hun starter igen, skal der afprøves nye arbejdsopgaver. Ugerne Der bygges videre på de arbejdsopgaver, Louise arbejdede med i sidste praktikperiode, opvask – afrydning – tilberedning af grønsager – fremstilling af smørebrød samt almindeligt forefaldende arbejde. Længere arbejdsdage – prøve at være med til kun at smøre brødet til smørebrød, samt være med til at pynte det af. I denne periode, har Louise prøvet forskellige arbejdstider, samt længere dage. Hun kan godt magte de forskellige arbejdstider, men mere end max 5 timer pr. dag, kan hun ikke klare. Louise er nu kommet med i smørebrødsprocessen igen, hun smører brødet, dette klarer hun fint. De bygger fortsat på med nye opgaver. Ugerne 5-6 samt At vi får fundet ud af om Louise kan fortsætte i Bistroen efter sommerferien. At Louise fortsat bliver præsenteret for nye opgaver i små doser. Kemien mellem Louise og de øvrige ansatte er rigtig god. I Bistroen ved de nu hvad Louise magter, de bygger stadig på hendes arbejdsopgaver, hvilket fungerer godt for Louise. Louise vil rigtig gerne fortsætte sit 3 år på ungdomsuddannelsen i Bistroen. De vil gerne gå ind i dette projekt. Sammenfatning Louise har fået bolig i Præstø, hun bliver tilknyttet et bofællesskab med andre unge fra målgruppen, dette er rigtig godt for Louise. Louise vil have brug for en støtte/kontaktperson, som kan hjælpe hende i dagligdagen. Specielt i starten vil der være brug for en del støttetimer til at strukturere dagligdagen, så det bliver muligt for Louise at bo i egen bolig. Det er aftalt med Bistroen, at Louise fra sommerferien kan få arbejde i Kvickly ca. 3 timer pr. dag. Louise og jeg aftaler med Bistroen, hvornår hun starter op efter ferien. Vi har ligeledes talt om, at mulighederne for at tage et hygiejnekursus skal undersøges. Louise vil have brug for støtte, hvis hun skal kunne tage dette kursus. Det er aftalt med Vordingborgskolen, at Louise stadig skal være knyttet til skolen i et eller andet omfang. Louise vil have mulighed for, at komme og spise en til to aftener om ugen, deltage i ekstra dansk, cafeen, torsdagsarrangement samt deltage i sommerskolen. Louise vil igennem dette stadig være en del af skolens sociale liv og derved holde kontakten, til de venner hun har på skolen. Kernelærer Helle Pedersen bliver tovholder i forhold til Louises ungdomsuddannelse. Aftalen er at Helle står for kontakten til Kvickly og UU vejleder. Ligesom Helle vil sørge for, at Louise bliver orienteret om de ting der foregår på skolen. Helle vil jævnligt have en samtale med Louise. Dato: 25. juni 2010 kernelærer forstander

50 Forberedelse til madlavning
Kan Kan m.støtte Skrælle grønsager X Beskrivelse af støttebehov: Udskære grønsager Hygiejne omkring grønt

51 Borddækning, afrydning og opvask
Kan Kan m.støtte Dække bord X Beskrivelse af støttebehov: Skal have hjælp til at tælle Rydde af borde Beskrivelse af støttebehov: Opvask Lave kaffe/te Beskrivelse af støttebehov: Vejledning samt hjælp til at tælle Anretning Kan Kan m.støtte Frugtfad X Beskrivelse af støttebehov: Vejledning i valg og udskæring Brødkurv Beskrivelse af støttebehov: Vejledning Buffet

52 Perspektivering. Guidede grundforløb kan være en mulighed
Sosu samarbejde og evt. Celf. Kirkeskoven opbygges som arbejdsplads for unge i STU.

53 Livsparat-et læringsmiljø for udvikling af kompetencer til livet.