Bedre adgang til offentlige data

Præsentationer af emnet: "Bedre adgang til offentlige data"— Præsentationens transcript:

1 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010

2 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
Overblik Datafrikøbsaftalen fra 2002 og OIS OIS og frikøbsaftalens betydning Offentlige data – og referencedata, hvad er det? Referencedata som infrastrukturelement Adresserne: Offentlige referencedata i spil Fra drøm til virkelighed 7 år – for (næsten) ingen penge ODIS Bedre adgang til offentlige data

3 ”Datafrikøbsaftalen”
Finansministeriets og kommunernes aftale om bedre adgang til offentlige data pr. 1. januar 2003

4 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
Aftalens indhold Offentlige og private brugere får adgang til BBR-, ESR- og Plandata til distributionsomkostningerne. Offentlige og private brugere får adgang til adressedata inkl. koordinater til distributions-omkostningerne. Kommuner skal opdatere data. Offentlige myndigheder kan få ajourført digitale matrikelkort samt trække tinglysningsdata til distributionsomkostningerne. Kommunerne kompenseres herudover økonomisk svarende til i størrelsesordenen ~ 3-5 mill.kr/år. ODIS Bedre adgang til offentlige data

5 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
ODIS Bedre adgang til offentlige data

6 Hvilke data var omfattet?
BBR-data om landets ca. 2,5 mill. bygninger BBR-data om landets ca. 2,5 mill. boliger Matrikeldata om ca. 1,7 mill. faste ejendomme ESR-data om ca. 2 mill. vurderingsejendomme Skats data om ca. 2 mill. vurderingsejendomme Planoplysninger for ca. 2 mill. matrikelnumre Adressedata for ca. 2,1 mill. adgangsadresser inkl. geografiske koordinater Adressedata for ca. 2,8 mill. enhedsadresser ODIS Bedre adgang til offentlige data

7 Den offentlige Informationsserver
Selvbetjeningsløsning (alle u. login/ejere m. login) OIS Datadistributører (pt. 22 stk.) Borgere Myndigheder Private virksomheder OIS BBR KRR ESR Plan Adr MR Energi mrk. Tilst. rapport Ting bog Bygninger, boliger Nøgler, referencer Vurderings ejendomme SVUR Vurderinger salgspriser Lokalplan mv. Adresser og koordinater Matrikel- register E-Ting- bogen (gebyr) Energimærke ordningen Tilstands rapporter ODIS Bedre adgang til offentlige data

8 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
Fiansiering af OIS OIS’ budget i alt ca. 4 mill. Kr/år Finansloven: ca. 50% Datadistributører: ca. 50% (pt. 22 stk.) Fast årlig betaling: kr./år Dataleverancer: 1,- kr./Mb ukomprimeret Ingen betaling for data – distributøren kan derfor frit videredistribuere data uden merbetaling Datadistribution er reguleret af bekendtgørelse Ingen betaling ved brug af selvbetjeningsløsning ODIS Bedre adgang til offentlige data

9 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
– etableret 2002 ODIS Bedre adgang til offentlige data

10 Brug af selvbetjeningsløsningen
Ca. 2,1 mill. unike brugersessioner 2009 Ca. 100 mill. sidevisninger Ca. 10 minutter pr. session Udviklingen i antal brugersessioner ODIS Bedre adgang til offentlige data

11 Værdien af OIS - regneeksempler
Selvbetjeningsløsningen 1: 2,1 mill. brugersessioner á 10 minutter, hvoraf 70% er professionelle brugere Antages det at værdien af oplysningerne mindst svarer til den tid man bruger, kan den sættes til ~ 210 årsværk ~ mill. kr. pr. år Selvbetjeningsløsningen 2: 10 myndigheder sparer tid og it-udgifter fordi de ikke selv skal stille oplysninger til rådighed eller besvare spørgsmål ~ mill. kr pr. år ODIS Bedre adgang til offentlige data

12 Værdien af OIS - regneeksempler
Hertil kommer værdien af, at 22 datadistributører konkurrerer om at forædle og videredistribuere data til professionelle brugere Et forsigtigt skøn er, at de hvert år distribuerer mill. dataposter til professionelle brugere Før datafrikøbsaftalen kostede et ejendomsopslag fra BBR/ESR ~ 5-10,- kr. Til sammenligning kostede ”fastighedsinformation” i Sverige ~ SEK pr. opslag i 2009 ODIS Bedre adgang til offentlige data

13 Og hvad var omkostningerne?
Datafrikøbsaftale ~ 3-5 mill. OIS-driftsomkostninger ~ 3-5 mill. ODIS Bedre adgang til offentlige data

14 OIS 2002-2010: Offentlige data i spil
Datafrikøbsaftalen og etableringen af OIS har resulteret i en eksplosiv udvikling i anvendelsen af offentlige data i perioden Reglerne for ”hvad der vises” har fulgt med Simple regneeksempler viser at cost-benefit forholdet har været overordentligt positivt: Meget betydelig samfundsværdi – relativt få udgifter! ODIS Bedre adgang til offentlige data

15 Offentlige referencedata
(Data, som det er særligt, overordentligt, forretningskritisk, vigtigt at få i spil)

16 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
“In the world of data management, reference data remains largely unexplored terrain. Its existence is known to IT professionals, and it is a territory all must pass through on their journey to successful database design. Yet most travelers hurry along to the more interesting places … “ Malcolm Chisholm in “A New Understanding of Reference Data” DM Review Magazine, October 2000 ODIS Bedre adgang til offentlige data

17 Traditionelt silo-perspektiv
Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Problemer Deling og udveksling ODIS Bedre adgang til offentlige data

18 Infrastruktur-perspektiv
Multisektordata Referencedata Metadata Sektorspecifikke data ”INSPIRE” and B. Hulegaard et al:”Base Data Report ”, Copenhagen, 2004 ODIS Bedre adgang til offentlige data

19 Behov for fælles referencedata
Katastrofeindsats i Seest 4. november Foto: Uffe Kongsted. (Politiken, ODIS Bedre adgang til offentlige data

20 Ideen bag referencedata
Referencedata er data som opfylder tre funktionelle krav: De tilbyder en entydig identifikation, kategorisering eller indeksering af brugerens information; De muliggør en forbindelse, sammenstilling eller sammenligning af informationer fra forskellige kilder; De danner en kontekst som gør det muligt for andre at forstå og tolke den information som bliver præsenteret. “Det er data som anvendes af næsten alle” Efter: INSPIRE "RDM Position Paper", ODIS Bedre adgang til offentlige data

21 Offentlige referencedata - eksempler
Personnummer, CVR-nummer, EAN, adresse, matrikelnr. Officielle identifikationer Branchekoder, varekoder, E-numre Standard-kategorier, typekataloger og grupperinger Befolkningstal i kommunerne, pristallet, graddage Officielle ”nævnerdata” (index’er mv.) ODIS Bedre adgang til offentlige data

22 Uden fælles referencedata
Operatør 1 ? Myndighed 2 Myndighed 3 Myndighed 1 Operatør 2 ODIS Bedre adgang til offentlige data

23 Brug af fælles referencedata
Operatør 1 Myndighed 2 Myndighed 3 Myndighed 1 Operatør 2 ODIS Bedre adgang til offentlige data

24 En kritisk forretningsressource
“Ultimately, the goal for companies is to manage the quality of data with the same diligence and attention to detail that they devote to managing money. This is not a pie-in-the-sky nicety; it’s a good business practice.” (TDWI) ODIS Bedre adgang til offentlige data

25 Offentlige data ~ Referencedata
Adgang til og genbrug af offentlige data er nyttigt Data som findes bør ikke indsamles igen Nødvendig aht. demokrati og transparens Data vil indgå i værdiskabelse på nye måder Adgang til offentlige referencedata er et must Uden fælles referencer kan vi ikke samarbejde Uden fælles referencer ingen digital forvaltning Fælles referencedata er en ”business enabler” ODIS Bedre adgang til offentlige data

26 Referencedata ~ infrastruktur
Infrassturktur: Danner en fælles ramme som muliggør sociale og økonomiske aktiviteter … men overlader det til borgere og virksomheder at udfylde rammen (= hvordan de vil bruge infrastrukturen) ODIS Bedre adgang til offentlige data

27 Referencedata - én definitiv version
Adresser Udtrykker ofte en forvaltningsmæssig “sandhed” … Matrikel CPR … derfor giver det størst sikkerhed at der kun findes én definitiv version ODIS Bedre adgang til offentlige data

28 NL: ”Autentiske registre”
ODIS Bedre adgang til offentlige data

29 Offentlige referencedata i spil – hvorfor?
De nødvendige referencedata skal være til rådighed i en passende kvalitet, derfor er finansiering nødvendig Da brug af referencedata er “Non-rival” har samfundet ingen interesse i begrænset eller reduceret anvendelse Da brug af referencedata forbedrer troværdighed og effektivitet, bør anvendelsen tværtimod opmuntres! Eftersom ideen om referencedata strider mod ideen om alternative/konkurrerende datasæt, bør disse undgås Håndteringen af referencedata bør fremme rapportering og rettelser af fejl samt stadige kvalitetsforbedringer ODIS Bedre adgang til offentlige data

30 De officielle adresser ”i spil” 2002-2010
Adressen som case De officielle adresser ”i spil”

31 Betydningen af adresser
Bratislava, August 1968 … En vigtig del af samfundets infrastruktur ODIS Bedre adgang til offentlige data

32 Danmark: “Adresseprojekt” 1997-2001
Knr Vejk Husnr X-koord. Y-koord. Retn. , , _17A , ,08 175,0 Frivilligt, kommunal projekt: 2,1 mio. “hoveddørsadresser” blev forsynet med en præcis geografisk position på basis af digitale kort eller manuel digitalisering ODIS Bedre adgang til offentlige data

33 Potentialet i offentlige adressedata
Postbetjening Vejvisere/kort Markedsføring Folkeregistrering Mobile tjenester Statistik Lokalisering Forsyning, energi Borgerbetjening Beskatning Forsikring, kredit Ejendomshandel Transport Kundebetjening Beredskab, udrykning Sundhed Bilnavigation ADR 3A ... et fælles grundlag for mange brugere og løsninger ODIS Bedre adgang til offentlige data

34 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
… i beredskabet, 112 m.fl. Dagbladet BT 11. maj 2004 Morten ODIS Bedre adgang til offentlige data

35 Status og problemformulering 2000
Data er ”i kassen”, men kommunerne har ingen mekanismer til at etablere en ”salgsorganisation” eller forretningsmodel som kan sikre nyttiggørelsen. Offentlige myndigheder har anvendt skattekroner på at etablere grunddata som er ”state of the art” … Private virksomheder (og andre offentlige parter) skriger på data – men må ty til ringere alternativer … 0 (nul) eksempler på landsdækkende brug af data … Kun én producent har aftale med et større antal kommuner ODIS Bedre adgang til offentlige data

36 2002: ”Den digitale Taskforce”
”Det vurderes, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved en øget anvendelse af stedfæstede adresser. Teknisk set kan de gøres tilgængelige via Den Offentlige Informationsserver, men det udestår, hvorledes kommunerne kompenseres herfor. Indstilling: Med henblik på at gøre stedfæstede adresser bredt tilgængelige indstilles, at betalingen for adressetemaet gøres til genstand for forhandling senest i forbindelse med indgåelse af aftale om amters og kommuners økonomi for Målet hermed er, at kommunerne bliver pligtige til at stille ajourførte stedfæstede adresser til rådighed til en pris, der svarer til distributionsomkostningerne.” Den digitale Taskforce, ”Geodata afrapportering”, 9. januar 2002 ODIS Bedre adgang til offentlige data

37 Adresserne under frikøbsaftalen
1. januar 2003 trådte frikøbsaftalen i kraft De danske adressedata, der allerede dengang var ”state of the art” i EU mht. fuldstændighed og geokodning, blev tilgængelige gennem OIS ”Pris svarende til distributionsomkostningerne” betød at data kunne stilles til rådighed, udveksles og deles uden hensyn til IPR/copyright ODIS Bedre adgang til offentlige data

38 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
”Da vi startede rejseplan- projektet i HT, måtte vi indgå individuelle aftaler om køb af adresser med hver enkelt kommune – det var selvsagt håbløst i det lange løb. Frikøbsaftalen blev et nødvendigt grundlag for Rejseplanen” Ulla Skjelbo, Projektleder, HT ODIS Bedre adgang til offentlige data

39 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
”Frigivelsen og frikøbet af de stedfæstede adresser blev en milepæl i politiets anvendelse af GIS og geodata” Ole Jacobsen, Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Rigspolitiet ODIS Bedre adgang til offentlige data

40 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
Resultat af aftalen 2005: Positiv evaluering – ingen kritik Jf. Servicefællesskabet for Geodata 2008: private producenter Integrerer og værdiforædler data 2008: ~1 mio. konsumenter fx brugere af GPS-systemer : Fra 0 til 1+ mio. brugere En ren succeshistorie for brug af PSI! ODIS Bedre adgang til offentlige data

41 En ren succes-historie:
Morten En ren succes-historie: Fra 0 til 1 mill+ brugere i løbet af 5 år Næsten ingen ekstra udgifter – kun fordele! ODIS Bedre adgang til offentlige data

42 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
ODIS Bedre adgang til offentlige data

43 Bedre adgang til offentlige data 2002-2010
“The Danish Address register is one of Europe’s best examples of what can be achieved through resolving the intellectual property rights within the public sector, working in partnership and opening up the public sector information Address register for all to use.” ePSI Plus national report, Denmark, 2008 ODIS Bedre adgang til offentlige data

44 Næste skridt: Adresse webservices
Virksomhed 1 Patientjourn. Rejseplanen.dk Virksomhed 3 Virksomhed 2 Applikation 1 Applikation 3 Applikation 4 Applikation 5 Applikation 2 Borger.dk CVR.dk Miljøportalen Brugerinfo.dk Boligejer.dk AWS BBR ODIS Bedre adgang til offentlige data

45 Hvad vi vil undgå: Usikkerhed og fejl
Applikation 2: Brogade 13 Applikation 1: Vestergade 22 ODIS Bedre adgang til offentlige data

46 Hvad vi vil undgå: Usikkerhed og fejl
Examples provided by Dr. Robert Barr (UK) ODIS Bedre adgang til offentlige data

47 De officielle adressedata i spil
... Udnyttelse og forbedring af offentlige grunddata Provision Use and Reuse Improve-ment Evaluation Feed back ODIS Bedre adgang til offentlige data

48 Addressing the Future 1st European Address Conference
REKLAME Invitation Addressing the Future 1st European Address Conference Bruxelles, 22nd April :00–16:00 Venue: Committee of the Regions, room JDE 52, Bâtiment Jacques Delors, Rue Belliard Morten Lind, Erhvervs- og Byggestyrelsen - At the Conference European Address Forum (EAF) will be launched to support the development of well-structured addresses, best practice addressing processes and the availability and efficient use of harmonized and good quality address data throughout Europe. ODIS Bedre adgang til offentlige data