At rumme børn med særlige behov

Præsentationer af emnet: "At rumme børn med særlige behov"— Præsentationens transcript:

1 At rumme børn med særlige behov
Mål: Forståelse, indsigt og en målrettet pædagogik Helle Overballe Mogensen 2012

2 Pædagogisk syn på diagnoserne
Aspherger Tourette OCD Spiseforstyrrelser GUA Autisme NLD ADHD Fysiske handicaps Sanseforstyrrelser

3 Situationsfornemmelse
Under overfladen Forestillingsevne Erfaringsdannelse Situationsfornemmelse Kommunikation Opmærksomhed Hukommelse Social adfærd Empati Sprog

4 Forestillingsevnen Tid, være klar Give og få gaver Opføre sig pænt
Synge sange Dejlig mad Kage Lege sammen Må ikke Må gerne Slik Is Slut og hjem

5 Svag forestillingsevne
Hjem? Nej!! Forventes på plads hos skolebørn = Grundlæggende skoleparathed Usynlig og overset faktor i samspillet Forveksles med dårlig opdragelse Forventes at kunne læres uden direkte undervisning

6 Kommunikation og sprog
Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger: At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt.... At være klar: Er det at sidde klar, til at springe op af stolen? Er det at tage tingene op af tasken? Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken, finde den bog der passer til faget, og finde blyant og viskelæder? Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og klar til at have time? Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske? HUSK! At barnet ikke nødvendigvis kender de usagte budskaber, i din forventning til, hvad det vil sige, at være klar. Du skal altså vise, hvad du mener, og hvilken type af det ”at være klar” du forventer, at han skal kunne leve op til.

7 Opmærksomhed/hukommelse
Selvkontrol, selvstyring, ledelse og regulering Procedurer, processer, sanser og fokus Energi og kropsregulering Hjernens systemer: Basale funktioner Sanser, sortering og strategier Disciplin, motivation og opførsel

8 Hukommelse Arbejdshukommelsen bruges til: At opbevare informationer
At fastholde mål At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet. Elever med svag arbejdshukommelse kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor: - hvad det er de skal - hvilke metoder de skal bruge - hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven.

9 Den uopmærksomme dreng:
At leve her og nu, uden at forbinde fortid med fremtid

10 NB! Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd:
Planlægge forløb og indhold af opgaver Se hjemmearbejde som en relevant del af fritiden Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling Overholde tiden Huske aftaler over flere dage Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter Styre sociale relationer uden guidning Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu Undlade at handle impulsivt i en given situation Se årsag => virknings sammenhænge Se egen rolle i konflikter Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne

11 Forudsætninger De grundlæggende forudsætninger for,
at rumme en elev med særlige behov er: RELATIONEN =75 % Teamets samlede specialpædagogiske viden Klassens homogenitet og kultur Graden af elevens særlige behov Antal og typer af elever med særlige behov i klassen Støttemuligheder – tydelig afklaring af støttens rolle Kvaliteten af samarbejde mellem elevens nære voksne Løbende evaluering af elevens udvikling og behov Det fysiske rum Diagnosernes pædagogiske anvendelighed Hjælpen, der ikke automatisk kommer efter udredning

12 Fysiske forhold - støtte

13 Særlige behov er alles ansvar!
Samfundet kulturen Familien Skolen De professionelle Gruppen Eleven

14 Harmoni: Procedurer Sanser Følelser Affektion Kognition Tanker

15 Rolleafklaring / støttelæreren
Hvilken rolle har støttelæreren? Hvem gør hvad? Klare aftaler om mål? Fokus: Det faglige, det sociale eller det kognitive (tanker og verdensanskuelser)? En ting ad gangen!? Spørgeskema til afklaring: Socialt fokus Kognitivt fokus Fagligt fokus

16 Spørgeskema til afklaring: www.5-15.org/pdf/515_da-DK.pdf
Eksempel på spørgsmål: Impulsivitet; Barnets impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktivt: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (vender og vrider sig, trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. Der svares med: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogle gange; Passer godt

17 Rollefordeling Den almindelige lærer der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud => Den almindelige praksis. Den lejlighedsvise støtteperson/klasselærer der skaber særlige pædagogiske vejledninger, som giver overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer. => Den visuelle praksis, anvendt til enkeltelever. Den tætte, daglige støtteperson der fremstiller særlige pædagogiske redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt og i samarbejde med elev og forældre. => Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning.

18 Inklusion over tid Væsentlige skift, fra o. til 1. klasse, fra 3. til 4. klasse og fra 6. – 7. klasse. Trinvis øgning af krav til abstrakt tænkning (kognition) => konsekvenser? Realistiske forældreforventninger Klasser der vender sig mod inkluderede elever – fra myter til konkret viden Inkluderede elever, der ikke vil modtage synlig støtte Ledelse der presser på for at beholde elever Hvornår er det ikke længere forsvarligt?

19 Kikkert og lup Først kikkert Så lup!
Kikkerten sikrer at du ikke drukner i problemer, men fokuserer på ét enkelt frustrationspunkt, ad gangen. Så lup! Luppen minder dig om, at du skal analysere den valgte frustration grundigt, før du kan tilpasse et redskab

20 Kikkert / Lup / handleplan
Vælg hvad det er, eleven skal have hjælp til Analyser, hvad der skal til for at hjælpe Vurdér elevens behov for støtte Udform et konkret redskab Husk at sætte mål for redskabets læringspotentiale Akut Delmål Mål

21 Kikkert / Lup / handleplan
Akut Delmål Mål

22 Alene /ude af fællesskabet
Farvekoder Rød Gul Grøn Skal Vent Må Forbudt Måske Kan Alene /ude af fællesskabet På sidelinjen Fri

23 Visuelle regler Røde regler er absolutte, og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens

24 Huskekort

25 Elevens bord set oppefra - arbejdssystem
Simpel farvekodning Elevens bord set oppefra - arbejdssystem

26 Visuelle huskesedler

27 Timeout eller Plan B! At have en aftalt Plan B betyder:
At der findes en udvej på dårlige dage At man føler sig respekteret, når man har det svært At man kan forlade klassen, uden at tabe ansigt At man ikke er i tvivl om en udvej, og dermed ikke så let bliver vred Gå ud af klassen Sidde et stille sted Høre musik 10 minutter Gå ind i klassen

28                         Mark inddrages i beslutningen om en plan B og skal være medbestemmende om kassens indhold Mark og en voksen

29 Plan B 4 kort der ligger ved læreren
Plan B 4 kort der ligger ved læreren. Eleven går op, lægger et kort og går selv til den viste aktivitet. Eleven er på mellemtrinnet og kan sidde selv.

30 Bed om lov til at sidde et andet sted/arbejde selv
Plan B Lyde Generer Bed læreren om ro Brug høretelefoner Bed om lov til at sidde et andet sted/arbejde selv Gå ud fra klassen, få ro i 5 minutter Har det for varmt Tag trøjen af Åben vinduet Gå udenfor i 10 minutter

31 Smileyordning Smileysystem: Efter pausen, ved ankomst eller anden start. Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. En voksen går kortvarigt ud sammen med de ”røde” børn, én ad gangen. Herefter høres de ”gule børn” på samme måde. Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke og konflikter kan klares af de involverede bagefter.

32 Vulkanen - samtalebillede
Rasende Gal Vred Frustreret Urolig Usikker Rolig Plan B !

33 Social historie indskoling:
Jeg hedder Bjarke og jeg går i anden klasse. Hver tirsdag klokken har jeg idræt. Når jeg har idræt er det sådan her: Jeg skal skifte til idræts tøj Jeg skal lave opvarmning i det lille omklædningsrum i 10 minutter Jeg skal lære om forskellige slags idræt. En sport skifter efter 4 uger. Hanne giver mig besked, før vi starter en ny sport I denne uge har vi om: ______________ Efter idræt skal jeg i bad. Jeg skal følge reglerne i idræt Jeg må bade, for mig selv, i det lille rum. Det er Anne og Knud der bestemmer reglerne Hvis Idræt er svært for mig en dag, skal jeg bruge min plan B

34 Social historie, mellemtrin
Lasse og computeren Hvad gør vi, når computeren skal slukkes? De voksne skal: sige til mig at der er 5 minutter tilbage vise det på ur eller mobil sige at der er 1 minut tilbage sige, at nu er tiden gået og at det er slut Når jeg skal slukke computeren skal jeg: acceptere at der er 5 minutter tilbage se på ur eller mobil sammen med en voksen acceptere at der er 1 minut tilbage acceptere når det er slut slukke computeren Dato og underskrift:

35 Visuelle elevsamtaler
Fag Eleven: Farve Klassen / lærerne Dansk Ok, men træt når det er sidst på dagen Matematik Ok Engelsk Vil dog gerne have jeg tager ham ud til snak i dette fag, da det er svært. Historie Idræt Faget ok. Bliver let sur i forbindelse med badet. Dette skal undersøges nærmere Billedkunst Natur / teknik Skriftlige opgaver Svinger lidt Emner Gruppearbejde kan være svært. Bliver let afledt Frikvarter Nogle af drengene synes det er sjovt at gøre ham vred. Mobning? Skal undersøges. Hans taktik er at gå hjem. Plan B Fungerer godt Kan altid gå ud for at få lidt luft. Fast aftale som han er glad for. Vrede Skubber, når ikke at tænke, kan ikke selv styre det, vil bare væk/ud. Er ked af det. Vil meget gerne hjælpes. Er han først vred, er det meget svært at komme ud af det igen, og det sker lettere resten af dagen. Sanser Varme og lyde forstyrrer ham. Kan blive vred hvis det er for meget. Har svært ved mange lyde og afbrydelser. Skal vi snakke mere om. Skal måske være vores udgangspunkt, før vi begynder på vreden, der muligvis kommer herfra => plan B

36 Ugens forløb Hjemkundskab Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
8 – 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte 9 – 10 Engelsk Matematik Ingen støtte Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte 11 – 12 Matematik + 12 – 13 Natur og teknik + støtte Kristendom idræt

37 Ugens forløb - ny Hjemkundskab Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag
Fredag 8 – 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte 9 – 10 Engelsk 10 – 11 Matematik Ingen støtte Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte 11 – 12 Matematik + 12 – 13 Natur og teknik + støtte Fri Fritaget/ Kristendom 13 – 14 Fritaget/ idræt Fra 10 røde til 3 røde

38 Litteraturliste til kurset: At rumme børn med særlige behov
Adler, Bjørn og Holmgren, Hanna (2003): Neuropædagogik, Lund, Sverige, Gyldendals bogklubber Adolfson, Helen og Öhrskog, Maria Elmfeldt (2008): Børn og adfærd Stockholm, Dansk Psykologisk Forlag Attwood, Tony (2005): Èn fod ude – Èn fod inde, Aspergers syndrom Virum, Dansk psykologisk Forlag Dam, Dorthe (2006): Eksekutive funktioner, Virum,Dansk psykologisk Forlag Dieltiens, Kristien og Klompmaker, Marijke (2006): Der er en løve inde i mig Århus, Turbineforlaget Erenbjerg, Ane-Marie (2009): At leve med ADHD – Da Rita flyttede ind Fredens, Kjeld: Mennesket i hjernen (2004): En grundbog i neuropædagogik København, Systime Akademisk Frith, Uta (2005): Autisme – En gådes afklaring København, Hans Reitzels forlag Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser, Kognition og Neurovidenskab København, Frydenlund Gathercole, Susan og Packiam Alloway, Trac (2009): Børn, læring og arbejdshukommelse Greene, Ross w. (2009) Fortabt i skolen Sønderborg, Pressto Haddon, Mark (2009): Den mystiske sag om hunden i natten København, Rosinante Hallas-Møller, Anne-Merete (2006): Styr dig lige – urolige børn og unge i skole og hjem, Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed København, Hans Reitzels Forlag Illeris, Knud (2006): Læring Roskilde, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave

39 Kutscher, Martin L. (2008): Love, Joshua (2010): Børn med blandingsdiagnoser Joshua lærer - at få styr på sin verden Virum, Dansk psykologisk Forlag Virum, Videnscenter for Autisme Kutcher Martin L. og Marcella Moran (2010): Løvstad, Kate Nordborg- (2008) Børn med organiseringsvanskeligheder GUA – sammenhæng og virkelighed Købernhavn, Frydenlund Kutscher, Martin L. (2009): Lyck Andreasen, Ingelise ADHD – Et liv uden bremser og Houmøller, Karin (2004): en praktisk guide Børn med semantisk-pragmatiske vanskeligheder,  Levine, Mel (2004): Maul, John J. (2007): Hjernen bag lysten til at lære Mennesket i specialpædagogikken – om mod og fornuft i specialundervisningen, Herning, Specialpædagogisk forlag Levine, Mel (2006): Med Barnet I Centrum Merland, John og Fleicher, Anne Vibeke (2007): Eksekutive vanskeligheder hos børn Lorentzen, Per (2008): Fra tilskuer til deltager Aalborg, Materialecentret,

40 Peeters, Theo (2002): Autisme, København, Videnscenter for Autisme Rasmussen, Eskild (2005): I periferiens centrum- voksne med Aspergers syndrom Dansk psykologisk Forlag Sachs, Bo (1996): En antropolog på Mars København, Spektrum Sandstrak, Pelle (2009): Mr. Tourette og mig København, Det Schønbergske Forlag Simonsen, Renée Toft (2007): Wilbur, en møgunge Odense, ADHD-foreningen Stallard, Paul (2006): Gode tanker gode følelser Tetchner et al. (2003): Barns språk Oslo, Gyldendal Norsk Forlag Trillingsgaard, Anegen (1994): Blind for andres sjæleliv – Århus Universitet, Nordisk Psykologi Trillingsgaard, Anegen, Dalby, Mogens og Østergaard, John R. (2005): Børn der er anderledes Vermulen, Peter (2001): Jeg er noget helt særligt Vestergaard, Anja og Eriksen, Mette Elmose (2002): Det kommer ikke af sig selv Århus Amt, Langagerskolen Wing, Lorna (1973): Autistiske børn Valby, Borgens Forlag (udsolgt) Wing, Lorna (1997): Det autistiske spektrum: en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels Forlag,

41 Helle: helle@boernsvanskeligheder.dk www.boernsvanskeligheder.dk www.dpf.dk

42 Links: www.autisme.dk www.hvasko.dk www.autismeforlaget.dk
selskab.dk