Vester Mariendal skole

Præsentationer af emnet: "Vester Mariendal skole"— Præsentationens transcript:

1 Vester Mariendal skole
Kvalitetsrapport 2007 Vester Mariendal skole

2 Strategi – skal og kan Skal give mening. Skal skabe dialog
Politikere/Forvaltning Skoleledelse/Lærere/pædagoger Skolebestyrelse Skal understøtte udvikling. Skal dokumentere praksis - tilsyn ”Keep it simple” – bruge det vi allerede har! Supplere med hvad vi finder vigtigt – flere fluer med et smæk!

3 Skriftlighed og dokumentation
Skolens kvalitetsrapport, skoleplanen, undervisningsmiljøundersøgelsen, lærernes faglige årsplaner, årsplaner for teamsamarbejdet, teamenes interne forventningsaftale/kontrakt, løbende nyhedsbreve om mål og resultater af evaluering og elevplaner er alt sammen skolens ansigt udadtil og skolens pædagogiske samarbejdsredskaber indadtil.

4 Meningsgivende – hvorfor?
Hvorfor kvalitetsrapport: En række internationale undersøgelser konkluderer, at den danske folkeskole har en række gode kvaliteter, der skal fastholdes, men også at en række faglige resultater er utilfredsstillende. Efterfølgende har danske undersøgelser vist, at der er et behov for at styrke evalueringskulturen i folkeskolen.

5 Eva peger på: at skolerne skal arbejde mere systematisk med den løbende evaluering (Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen – dec. 2004) at kommunerne skal sætte klare mål for kvalitetsudvikling af folkeskolen og følge op på de mål de har sat sig (Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen - juni 2005) at skolerne skal arbejde med klare læringsmål (Undervisningsdifferientiering - dec 2004). 

6 Synliggøre den professionelle indsats
Skolens første kvalitetsrapport rummer dels de forventninger og krav der fra politisk/forvaltningsmæssigt niveau er der til, dels de mål vi decentralt på Vester Mariendal Skole har sat os i forbindelse med skoleplan 2006. Ved at medtage vores egne valg af målsætninger og tiltag får vi en grundigere beskrivelse af vores kvalitetsudvikling af skolen. Dels som et øjebliksbillede til refleksion og overvejelser om forbedringer, dels som afsæt for udvikling i teamene/afdelinger og skolen som helhed det kommende skoleår.

7 Kvalitetssyn Kvalitet er forbundet med høj grad af målopfyldelse.
Men kvalitet er også forbundet med en praksis, hvor vi baserer os på nogle grundlæggende værdier. Samtidig får vi synliggjort vores syn på børn, pædagogik, samarbejde internt, samarbejde med forældre og at vi værdsætter såvel faglige som sociale og personlige mål

8 senest 25. maj kl. 12 Samtlige team og personalet DUS (spørgsmål til Dus-indholdsplan) udfylder skemaet og mailer resultatet retur til skoleleder Grethe Andersen, der skriver rapporten på basis af teamenes besparelser og teamledelsens vurderinger 6. juni Skolebestyrelsen præsenteres for den samledes beskrivelse. Sendes ud som bilag d. 30. maj og lægges på personaleintra til overvejelser Juni Rapporten færdiggøres og lægges på skolens hjemmeside Forvaltningsudgaven færdiggøres og sendes til skoleforvaltningen. Mellem 15. august og 1. september Rapporten med alle data fra eks. afgangsprøven drøftes og vurderes i skolebestyrelsen. Høringssvar tilsendes skoleforvaltningen. Proces

9 Helhedsvurdering af det faglige niveau 1
Er I tilfredse med elevernes faglige niveau De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål

10 Helhedsvurdering af det faglige niveau 2
Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) Teamet/faglæreren anvender elevintra og forældreintra som kommunikationsredskab Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning

11 Helhedsvurdering af det sociale niveau 1
Er I tilfredse med elevernes sociale niveau De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende ”Gør det du selv kan” Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage – gøre sit bedste

12 Helhedsvurdering af det sociale niveau 2
Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem om elevernes trivsel

13 Evaluering DUS-indholdsplan
I DUS iværksættes tiltag under overskrifterne: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen

14 Tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet
Hvor mange årlige møder afholdes typisk med kontaktforældre? Hvor ofte deltager klasselærer/andre i møder med kontaktforældre? Antal skole-hjem samtaler pr. år for alle elever Antal ekstraordinære skole-hjem samtaler pr. år Hvor mange elever afholdes ekstraordinære møder med? Antal samtaler, hvor repræsentant fra ledelsen deltager Antal nyhedsbreve årligt

15 Refleksioner i teamledelsen
Ændrer vi fokus for skoleledelse – hvad er succeskriterier for god skoleledelse nu sammenlignet med før kvalitetsrapporten? Hvordan forstår vi nu ved evaluering – er der sket ændringer sammenlignet med før kvalitetsrapporten? kvalitetsrapporten omtaler ”pædagogiske processer”. Er der sket ændringer i hvordan vi forstår, diskuterer og håndterer de fire kategorier: Linjefagsuddannede lærere Evalueringsformernes udbredelse Den specialpædagogiske indsats Brug af holddannelse

16 Et fortsat udviklingsredskab
Hvordan forstår vi nu relationen mellem lærere og ledelse? – lægges presset eller beslutningerne over på næste led? Er skolens teamledelse som ledelse ”paraply” der afskærmer/sorterer i omgivelsernes krav eller sikres at omgivelsernes krav opfyldes? Får vi nye oplysninger om de pædagogiske processer, om lærernes arbejde, som vi ikke tidligere havde? Hvad bruger vi de oplysninger/ den indsigt til? Kan vi bruge kvalitetsrapporten som et fortsat udviklingsredskab (eller er det ren kontrol)? Og hvordan fornemmer vi at forvaltningen bruger den? Har vi forbedringsforslag til kvalitetsrapporten – og hvor er muligheden for at få forslagene bragt i anvendelse?

17 Evaluering på vej Det er formandskabets og Skolerådets opdrag at vurdere kvaliteten i folkeskolen både på statsligt, kommunalt og skoleniveau. Det betyder, at vi også har som intention at vurdere de statslige initiativer for at fremme kvaliteten i folkeskolen – og underlægge disse en kritisk vurdering. Netop forundersøgelsen af kvalitetsrapporterne er udtryk for dette.

18 2008 I 2008 gennemføres en landsdækkende undersøgelse med udgangspunkt i kommunernes kvalitetsrapporter fra 2007 og Der sættes fokus på kommunernes opfølgning på kvalitetsrapporterne samt en analyse af, i hvilket omfang kvalitetsrapporterne anvendes som et redskab til udvikling.

19 2009 I 2009 gennemføres en undersøgelse af effekten af arbejdet med kvalitetsrapporterne. Der sættes fokus på, i hvilket omfang og på hvilken måde de kommunale kvalitetsrapporter har ændret kommunernes og skolernes praksis.

20 Kvalitet med kvalitetsrapporter
Hvilke oplysninger kommunerne fremlægger i rapporterne under overskrifterne rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater m.m. Hvilke metoder kommunerne anvender til at indsamle data i rapporterne. Hvordan kommunerne gør rede for hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorerne der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Hvordan kommunerne vurderer i hvilket omfang oplysningerne er fyldestgørende. Hvilke planer kommunerne beskriver for opfølgning.

21 Prioritering at analysere og vurdere indholdet af rapporterne:
lever rapporternes indhold op til bekendtgørelsens krav? Er datakvaliteten i orden? giver rapporterne et dækkende billede af skolernes og kommunernes aktivitet og kvalitet? Hvilke områder har høj henholdsvis lav prioritet i beskrivelserne og hvorfor? at analysere kommunernes initiativer til opfølgning på kvalitetsrapporten at udvikle et sæt indikatorer til belysning af effekten af kvalitetsrapporterne.

22 En gevinst - hvordan Hvordan arbejder kommunerne med udarbejdelsen af rapporterne? Hvem inddrages, hvilken rolle spiller skolerne selv osv. Hvordan arbejder kommunen med opfølgningsinitiativerne? Hvem er aktørerne, hvordan inddrages de osv. Hvor mange ressourcer bruger kommunerne på arbejdet med kvalitetsrapporter? Hvad er vanskeligt? Hvilke støtteredskaber kunne der være behov for? Hvilke forandringer forventer kommunerne selv at rapporterne giver anledning til? På hvilken måde vil kommunen selv monitorere effekten af opfølgningen?

23 opmærksomhedspunkter
Nogle kommuner har svært at beskrive et samlet overblik over skolevæsnet som helhed, da der mangler aggregerede tal for kommunen som helhed. Flere kommuner har vanskeligt ved at redegøre for, hvilken vægt kommunerne har lagt på kvalitetsindikatorerne henholdsvis rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater i den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau. Det er generelt svært at få et samlet overblik over praksis og initiativer indenfor specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Mange kommuner har ligeledes haft svært ved at beskrive og vurdere, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne i skolen under ét. Der er stor forskel på, hvor meget skolerne og skolebestyrelserne er blevet inddraget i udformningen og arbejdet med kvalitetsrapporterne.

24 Akkreditering - Evaluering
Myndighedsafgørelse og sanktionsmulighed Sikring af minimums-niveua Gennemsigtighed via sammenlignelig vurdering Kontrollerer om lovgivning og fælles rammer opfyldes Et magtfuldt instrument med stort styringspotentiale Tilskyndelse til handling via anbefalinger Intern udvikling og videndeling Gennemsigtighed på de deltagende institutioner Kontrollerer om lovgivning, rammer og egne målsætninger opfyldes. Fokus på proces og kontekst Et udviklende instrument

25 Styrker og Svagheder Effektivt styringsinstrument
Styrker opfyldelse af politiske mål Sikring af minimumsniveau Gennemsigtighed Ressourcekrævende Utilsigtede bivirkninger Hæmme innovation Ensrettede

26 ”Stenalderen sluttede ikke, fordi man løb tør for sten..”