Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Det ældrepolitiske landskab Afd.chef Susanne Schøtt, oktober 2011

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Det ældrepolitiske landskab Afd.chef Susanne Schøtt, oktober 2011"— Præsentationens transcript:

1 Det ældrepolitiske landskab Afd.chef Susanne Schøtt, oktober 2011

2 Følge samfundsudviklingen/fakta Samspil med lokalforeninger
Sådan arbejder vi - 1 Følge samfundsudviklingen/fakta Samspil med lokalforeninger Undersøgelser Presse Cases Ældre Sagen master

3 Deltagelse i udvalg, arbejdsgrupper, kommissioner mv.
Sådan arbejder vi - 2 Høringer mv. Deltagelse i udvalg, arbejdsgrupper, kommissioner mv. Møder med politikere/embedsmænd Vores holdninger: Nyt, hjemmesiden mv. Ældre Sagen master

4 Eksempel på det politiske arbejde - folketingsvalget
Resultater af arbejdet: Flere af Ældre Sagens mærkesager gik igen i valgoplæg/udmeldte planer fra flere af de politiske partier (medicinske patienter, økonomisk løft til folkepensionister med lav indkomst, jobgaranti for seniorer) Ældre Sagen er omtalt og citeret i over 300 artikler/tv/radio og medieindslag i relation til valgkampen og ældresagens valgkampstemaer

5 Ældre Sagens forslag til regeringsgrundlag
Arbejdsmarked: Jobgaranti for alle hvis dagpengeperioden udløber op til 5 år før efterlønsalderen Oplysningskampagne om nye efterlønsregler Stigninger i efterløns- og folkepensionsalder afstemmes i forhold til udviklingen i ledigheden. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi skal indføres med udgangspunkt i brugerens behov og ønsker. Demensboliger: Nye ældreboliger skal bygges som demensegnede boliger støttet via puljemidler

6 Ældre Sagens forslag til regeringsgrundlag
Digitalisering Kontakt med kommunen og andre myndigheder skal fortsat kunne foregå via brev, telefon mv. for dem der ikke er fortrolige med internettet. Pulje til uddannelse af it svage Sundhed og forebyggelse En Tandkommission skal komme med forslag til hvordan alle at bevare tænderne hele livet Folkepension Folkepensionen løftes for pensionister med begrænsede supplerende indkomster. Langsigtet løsning for ældre uden supplerende pensionsopsparing (4-dobling af ATP-bidraget eller lignende).   

7 Nu skal der følges op – vigtige indsatsområder
Nye rammer på arbejdsmarkedet Hjemmehjælp - investering i pleje, træning og helbred Velfærdsteknologi Medicinske patienter Digitalisering Ældre Sagen master

8 Nye rammer på arbejdsmarkedet
Kvinden på billedet er Mildred – hun er fra Nebraska og var på arbejde som journalist på hendes 100 års fødselsdag tilbage i 2008. Vi er nu tilbage ved sporet fra FN´s dagsorden, hvor vi ser på udfordringer og muligheder men nu indenfor rammen arbejdsmarkedet. Den voksende ældregruppe er mulighedernes land for de arbejdspladser, der er parat til at gå langt i retning af at fastholde og nyrekruttere ældre.

9 Danskerne vil gerne have flere ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet
Samtidig er der stor opbakning i befolkningen til at flere ældre fortsætter på arbejdsmarkedet Kilde: Ældre Sagens vælgerundersøgelse 2011

10 Unge vil gerne have ældre som kollega
De unge vil gerne have ældre som kollegaer, hvis bare vi er kompetente Kilde: Ældre Sagens vælgerundersøgelse 2011

11 Udfordringer vedrørende arbejdsmarkedet
Et arbejdsmarked hvor fleksibilitet og anerkendelse er nøgleord Et arbejdsmarked hvor virksomheder og seniorer mødes, og der opstår ny energi! Flere arbejdsgivere skal gøre en indsats for at fastholde og nyrekruttere 60+ Aldersgrænser i ansættelseskontrakter og overenskomster Ophæve aldersgrænse på 65 år for medlemskab af en a-kasse Hvis det skal lykkedes at få flere over 60 år til at give en hånd med på arbejdsmarkedet, så er det ikke nok at have ældre i kulissen, der er parate til at tage fat. Der skal også en tilsvarende stor interesse for at fastholde, udvikle og nyrekruttere fra aldersgruppen over 60 år. En af udfordringerne fremadrettet i denne her sammenhæng bliver at få omvendt de chefer, som er tøvende overfor at ansætte ældre medarbejdere (undersøgelser peger i retning af, at det ca. er hver 5., som er tilbageholdende overfor at ansætte ældre medarbejdere) – og få flere chefer til målrettet at opfordre deres ældre medarbejdere til at fortsætte på jobbet (kun hver anden 59 årig opfordes til at fortsætte længst muligt på jobbet). Dernæst er der aldersgrænserne på arbejdsmarkedet, som for længst burde være fortid. Ældre Sagen kører en sag mod Beskæftigelsesministeriet og en a-kasse,……………………… Heldigvis bakker befolkningen bakker os op – aldersgrænserne på arbejdsmarkedet skal væk!

12 Investering i pleje, træning og helbred

13 Investering i pleje og træning
Det går den forkerte vej med ældreplejen 29 % af kommunerne har haft nedskæringer i ’personlig pleje’ i 2010 eller planlægger det i 2011. 51 % af kommunerne har haft nedskæringer i ’praktisk hjælp’ i 2010 eller planlægger det i 2011. I dag får ældre, som er visiteret til hjælp, typisk gjort rent hver 14. dag og en del kun hver 3. uge.    Fortsatte nedskæringer og et lavt serviceniveau i ældreplejen i mange kommuner er et dårligt udgangspunkt for en fremtidssikring af et godt helbred og et højt funktionsniveau blandt ældre. Den store gruppe med behov for pleje og støtte udgør kun ca. hver 5. i aldersgruppen over 80 år – og dem skylder vi at tage godt vare på. Med den rette støtte og hjælp vil mange svage ældre kunne opnå en betydelig bedre livskvalitet og et højere funktionsniveau. Og med en bedre forebyggende indsats, mere intensiv genoptræning og bedre hospitalsbehandling vil flere også blive i stand til at klare sig selv uden hjælp. Det er derfor, at en af fremtidens udfordringer i en dansk kontekst er at investere i en bedre pleje og træning. Et flertal i befolkningen bakker op: 2/3 over 18 år mener, at ældre, der er visiteret til rengøring, skal have gjort rent én eller flere gange om ugen (Ældre Sagens vælgerundersøgelse 2011) 2/3 over 18 år mener, at hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes bad hver dag eller hver anden dag – under hver 5. af de visiterede oplever det. Standarden er bad én gang om ugen. (Ældre Sagens vælgerundersøgelse 2011)

14 Stor afstand mellem vælgernes ønsker og virkeligheden!
2/3 af vælgerne ønsker, at ældre hjemmehjælpsmodtagere tilbydes bad hver eller hver anden dag. I virkeligheden er det under hver 5. af dem, der er visiteret til bad, som oplever det. Det typiske er bad en gang om ugen. Det synes kun 5% af vælgerne er i orden. Næsten ¾ af vælgerne synes, der skal gøres rent en gang om ugen eller flere gange om ugen. Men i virkeligheden er standarden typisk kun en gang hver 14. dag og flere og flere kommuner sænker den til hver 3. uge. Det sidste synes kun 2% af vælgerne er i orden. Ældre Sagens spritnye vælgerundersøgelser sammenholdt med vores undersøgelse udviklingen i kommunerne viser, at der er stor afstand mellem virkeligheden og vælgernes ønsker.

15 Ældre Sagen arbejder for god og rettidig genoptræning…
Det tager for lang tid at komme til genoptræning i kommunerne. Det gælder både genoptræning efter Sundhedsloven (dvs. Efter indlæggelse) efter Serviceloven (efter sygdom i eget hjem/uden indlæggelse) og for vedligeholdelsestræning (efter Serviceloven). Den faglige vurdering siger, at blot få ugers ventetid på genoptræning efter sygdom eller ulykke kan have store konsekvenser for muligheden for at genvinde førligheden. Det til trods viser tal fra Gallup, at kun ca. en tredjedel af landets kommuner tilbyder genoptræning inden for en uge efter indlæggelse.   Sidste år tilbød kun 36 procent af kommunerne genoptræning inden for én uge, som Sundhedsloven foreskriver. I år er tallet faldet til 32 procent til trods for, at området har fået stor opmærksomhed blandt politikerne. (Tal fra 2011 – tal fra 2010 er på de næste slides, da vi endnu ikke har dem fra 2011). Undersøgelsen fra Gallup er lavet på vegne af Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen.

16 Ventetider på genoptræning efter Sundhedsloven
Ventetiderne på genoptræning efter indlæggelse (Sundhedsloven) varierer fra kommune til kommune. Som det er i dag, er det geografien som afgør chancerne for et sammenhængende behandlingsforløb. Det er ikke rimeligt. Ældre Sagen foreslår, at der i Sundheds- og Serviceloven sikres maks. En uges ventetid på genoptræning. På Ældre Sagens hjemmeside vil I kunne finde værktøjer til at arbejde med lokalt med genoptræning i jeres kommune (under ”viden og værktøjer” for frivillige er der en pjece om at arbejde med genoptræning lokalt, og her vil man også kunne finde tal for sin egen kommune, hvis kommunen ikke har valgt at være anonym). Kilde: TNS Gallup for Ældre Sagen, DH, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen: Kommunal træning af ældre 2010

17 Ventetider på genoptræning efter Serviceloven
Endnu værre ser det ud med ventetiderne, når det gælder genoptræning efter Serviceloven (sygdom/ulykke uden indlæggelse). Det kan f.eks. Være at få hjælp til at komme i gang efter influenza eller lungebetændelse i eget hjem. Kilde: TNS Gallup for Ældre Sagen, DH, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen: Kommunal træning af ældre 2010

18 Ventetider på vedligeholdende træning efter Serviceloven
Vedligeholdelsestræning er træning, hvis man har varig funktionsnedsættelse (f.eks. Et handicap). Kilde: TNS Gallup for Ældre Sagen, DH, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen: Kommunal træning af ældre 2010

19 Investering i pleje og træning
Ældre Sagen foreslår en kommission om fremtidens hjemmehjælp Aktiv forebyggelse, træning og udvikling af egen fysisk og mental formåen. Online omsorg, robotter, vaskeautomater, telemedicin etc. Pårørende og frivillige – roller og samarbejdsmodeller fremover? Hvordan sikres svage borgeres rettigheder på hjemmehjælpsområdet? Varme hænder frem for minuttyranni men fortsat kontrol og ledelse På den lidt længere bane skal vi ind i et udviklingsarbejde, hvor vi tænker ny teknologi, gode erfaringer med træning og forebyggelse ind i fremtidens ældrepleje. Ældre Sagen forventer, at der i løbet af det kommende års tid bliver nedsat en kommission om fremtidens hjemmehjælp. Her er et uddrag af emner for en sådan kommission.

20 Nye initiativer: Den gode træning og hverdagsrehabilitering
Ældre Sagen ser meget positivt på, at man kan bruge træning og hverdagsrehabilitering til, at de ældre kan være længst muligt ikke bare ”i eget hjem” men også vigtigt ” længst muligt i eget liv”. Samtidig er det vigtigt, at der i kommunerne kommer et øget fokus på forebyggelse af sygdomme. Træning og motion er med til at forbedre livskvaliteten for alle borgere.

21 Velfærdsteknologi Hjemmeplejen er en vigtig ”forpost” for et sundhedsvæsen under stigende pres Velfærdsteknologi gør flere ældre selvhjulpne længere Velfærdsteknologi frigør ressourcer og supplerer arbejdsstyrken Velfærdsteknologi kan blive det nye vindmølleeventyr Vi bliver nødt til at tænke i nye løsninger, hvis vi skal forbedre standarden i hjemmeplejen: Velfærdsteknologien skal prioriteres nu. Der er hårdt brug for, at ældre, handicappede og folk med kroniske lidelsers behov bliver prioriteret højere i forhold til den nye teknologi. Vi har ofte fokuseret på behovet for ny avanceret teknologi indenfor sygehusvæsenet i form af strålekanoner og scannere på hospitalerne. Det er fortsat vigtigt, men nu er der brug for mere opmærksomhed på den ny teknologi, som kan hjælpe ældre i hverdagslivet og indenfor pleje- og omsorgsområdet. Hjemmeplejen er særlig vigtig af mange årsager. Det er grænsefladen mellem syg og rask, mellem hjemme og på plejehjem eller hospital, mellem velfungerende og afhængig af hjælp. Det er her værd at bemærke, at hvis hjemmeplejen ikke fungerer, vil flere være i kategorien ”syge”, ”indlagte” og ”helt afhængige af andre”. Og med den demografiske udfordring in menté bliver det helt afgørende, at vi fastholder en oprustning af velfærdsteknologien i primær sektoren. Men det skal være en satsning, der sker med et menneskeligt ansigt. Det vil sige et tilbud og en mulighed og ikke en spareøvelse, som når en kommune som Billund blot beordre folk til at købe robotstøvsugere for at kunne spare rengøringshjælpen. Den sparede tid skal bruges på ældreområdet! Derudover stiller vi krav om, at de ældre, personalet og de pårørende skal inddrages i hele forløbet om den nye teknologis indførelse i ældreplejen.  Den ny velfærdsteknologi kan medvirke til at reducere problemet med arbejdskraftmangel. Selvom vi lige nu har en voksende arbejdsløshed som følge af finanskrisen, vil Danmark inden for de næste år stå over for en stor udfordring med mangel på arbejdskraft til pleje og omsorg for ældre. Hvis vi satser kan velfærdsteknologi, som nævnt, blive Danmarks nye vindmølleeventyr.

22 Medicinske patienter Flere samtidige lidelser. Stort medicinforbrug.
Nedsat funktionsevne (fysisk som mental). Svage sociale netværk. Behov for sammenhæng i behandling, pleje, hjemmehjælp, genoptræning. Allerførst hvem er de medicinske patienter? Det er særligt de mere skrøbelige patienter med samtidige komplekse lidelser, stort medicinforbrug og nedsat funktionsevne, der har behov for bedre sammenhæng i deres vej gennem sundhedsvæsenet. For de har med deres komplekse behov typisk brug for indsats fra flere forskellige aktører i vores sundhedsvæsen – hospitalet, kommunens hjemmepleje og den alment praktiserende læge. Og det er ofte denne sammenhæng, som vi hører, der ikke fungerer tilfredsstillende. De medicinske patienter har det fællestræk, at de har behov for sammenhæng i forløbet - behandling, pleje og genoptræning skal koordineres og kommunikeres mellem flere parter!

23 Patienters oplevelser på medicinsk afdelinger
Omkring: 1/5 har haft sengeplads på gangen eller andet fællesareal. 1/3 har måttet tale personligt i nærvær af andre patienter. 1/3 har oplevet meget forstyrrende larm og uro omkring sig. Kilde: AKF og Userneeds 2010 I forhold til medicinske patienters egne oplevelser viser AKF og Userneeds undersøgelse, som I kan se her, vilkår, som jeg vil kalde uværdige forhold. Patienterne oplever at måtte ligge eller stå ud af sengen på en gang, hvor fremmede kommer forbi – ikke blot personalet. Der er lys og larm, også om natten, så de ikke finder hvile og en helende søvn. De mere ressourcestærke kan klare sig med en søvn, der forstyrres – men her taler vi om syge og svækkede mennesker, der netop har brug for hvile og ro. De har ikke deres tøj og personlige ting ved sig, fordi de flyttes rundt, de mangler et bord, en stol – et privat rum. De oplever, at de er nødt til at tale om personlige forhold mens andre patienter og disses pårørende hører med. Det er ikke værdige forhold! Baggrund (siges ikke): Ældre Sagen har fået foretaget undersøgelsen af Userneeds og AKF blandt personer der har været indlagt på en medicinsk afdeling i 2009 eller januar Spørgeskemaundersøgelsens interviews er foretaget i 2010, dels via telefoninterviews dels via online interviews. Den omfatter i alt 1015 respondenter fra 60 år og opefter.

24 Hvis vi lige vender blikket mod hvad vælgerne har ment i en nylig undersøgelse under valget, så ser vi her, at der i befolkningen faktisk er en ret lille accept af, at man skal ligge på gangen eller på en overfyldt stue. Kun 10% mener det er i orden at ligge timer og 6% i to døgn eller mere. Hele 29% mener det på intet tidspunkt er i orden.

25 Patienters oplevelser af koordination
Omkring: ½ har ikke haft en bestemt person tilknyttet. ¼ har oplevet det som anstrengende og forvirrende med skiftende personale. 1/5 har oplevet, at aftale om hjemme- hjælp kun i mindre grad/slet ikke blev overholdt. Kilde: AKF og Userneeds 2010 Resultaterne fra Ældre Sagens undersøgelse af medicinske patienters oplevelser viser, at der er behov for bedre sammenhæng og koordination. Næsten halvdelen af patienterne har ikke oplevet, at have en bestemt ansat på hospitalet, der fulgte deres forløb, og som de kunne stille spørgsmål til. Knap en ud af fire har oplevet det som anstrengende igen og igen at skulle fortælle en ny sygeplejerske om sin tilstand, og 29% oplevede det som meget forvirrende at have skiftende læger. Og blandt de, som har oplevet, at der i varierende grad blev indgået aftale om hjemmehjælp, har omkring en ud af fem oplevet, at aftalen slet ikke eller kun i mindre grad blev overholdt. Det er et resultat som minder om resultater fra tidligere undersøgelser. Vi ved også fra regionernes landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, at det særligt er de medicinske patienter, der er utrygge. Er dette værdigt for dagens medicinske patienter?

26 Patientrettigheder En individuel forløbsplan skal sikre:
rettidig og tværfaglig udredning, behandling, pleje og rehabilitering. Adgang til en forløbs- koordinator. På baggrund af vores erfaringer har vi opfordret politikere til at fjerne overbelægning på medicinske afdelinger, og Ældre Sagen er kommet med udspil for at sikre bedre forhold for medicinske patienter: For at sikre værdige forhold og sammenhæng til patienten har vi i Ældre Sagen foreslået, at medicinske patienter får en individuel forløbsplan som led i en national handlingsplan for ældre medicinske patienter. Medicinske patienter er i dag ikke omfattet af rettigheder som behandlingsgaranti eller andre forpligtigende kvalitetskrav. Forpligtende rettigheder til medicinske patienter vil både kunne løfte kvaliteten i den enkeltes forløb og kunne løfte arbejdsgange og arbejdspres for det sundhedsfaglige personale i det samlede sundhedsvæsen. Ældre Sagen har i samarbejde med Danske Patienter forslået et sæt af rettigheder samlet under retten til en individuel forløbsplan, der skal sikre, at medicinske patienter får et sammenhængende, koordineret og individuelt tilpasset patientforløb ud fra fagligt begrundede retningslinjer. En forløbsplan skal dække forløbet fra patienten modtages og udredes på sygehuset, over behandling og pleje til rehabilitering og genoptræning. Indsatsen skal være rettidig, tværfaglig og gå på tværs af sektorerne, dvs. omfatte indsats på sygehus, kommune og almen praksis. Der skal også være en forløbskoordinator til at sikre, at patienten ikke bliver en ”kastebold” i systemet og til at koordinere indsatsen på tværs af alle aktørerne.

27 Forbedret indsats i hele sundhedsvæsenet
Sammenhængende og værdige patientforløb. Sammen med forlag om individuel forløbsplan ønsker vi en forbedret indsats i hele sundhedsvæsenet. Ældre Sagen har sammen med Danske Regioner sidste år udarbejdet forslag til organisatoriske forbedringer, der skal skabe sammenhængende og værdige forløb for medicinske patienter. Det er basale forhold, der bør være i orden med organisering og kommunikation – og som ikke må glemmes i iveren efter nyt udstyr og ny mursten med udsigt til ny supersygehuse.

28 En national handlingsplan bliver til
Ekspertdage - Den medicinske Patient, sep. 2009 Aftaler om Finansloven for 2010, nov. 2009 Aftale ml. Regering og Dansk Folkeparti, maj 2010 Anbefaler styregruppe under Sundheds-styrelsen En mere målrettet indsats for ældre medicinske patienter Styregruppe under Sundheds-styrelsen Der skal udarbejdes en handlingsplan for ældre medicinske patienter Styregruppe har sendt oplæg i høring primo 2011 og derefter til politisk behandling Her et kort tilbageblik – fordi det viser, at hvor vi er i dag, er et resultat af et vigtigt samspil mellem fagfolk og politikere… - og af Ældre Sagens indsats. Fagfolk og organisationer har råbt op og politikerne vedtager, at der skal udarbejdes en handlingsplan. Og i regi af Sundhedsstyrelsen er der nu udarbejdet et oplæg til en handlingsplan, som vi afventer at den ny regering tager fat på. Vi begyndte i 2009 med Ekspertdage i sep 2009, hvor politikere, ledere og fagfolk mødtes og formulerede og prioriterede udfordringer og løsninger for, hvordan der kunne skabes bedre kvalitet til medicinske patienter resulterede i den højest prioriterede løsning: at der skulle nedsættes en styregruppe under Sundhedsstyrelsen med en bred sammensætning af organisationer og myndigheder. Kort tid efter fik vi en Finanslovsaftale der afspejlede denne anbefaling. Og allerede et ½ år senere gik politikerne et vigtigt skridt videre med deres aftale om at udarbejde en national handlingsplan. Arbejdet med et fagligt oplæg er sket i løbet af i en styregruppe og arbejdsgrupper nedsat under Sundhedsstyrelsen med Ældre Sagen som medlem blandt mange andre organisationer. Vi har spillet ind med forskellige forslag til det faglige oplæg, der skal ligge til grund for regeringens fremtidige aftale om en national plan. Og har fået et fornuftigt og bredt oplæg med fokus på hele patientforløbet fra forebyggelse, indlæggelse og opfølgende indsats – med mange af Ældre Sagens forslag. Også det med individuel forløbsplan er kommet med som noget der skal undersøges som anvendeligt redskab til øget sammenhæng.

29 Men! Hvilket indhold og mål vedtager politikerne i 2011 – eller i 2012? Bliver det forpligtende plan? Men om handlingsplanen nu også løser alle problemerne, afhænger nok så vigtigt af hvad politikerne vedtager som mål og indhold og hvor forpligtende målene i handlingsplanen bliver! Bliver det den uværende form så mener vi det ikke er mål som er konkrete nok Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt… Men vi opfordrer naturligvis fortsat på at få en forpligtende handlingsplan med visionære mål og relevant indhold. Vi ønsker forpligtende mål funderet i faglige begrundelser og anbefalinger.

30 Det ny regeringsgrundlag
Medicinske patienter er med i grundlaget for fremtidig indsats! – vi arbejder for at holde dem fast på valgudspillet I forhold til det ny regeringsgrundlag så er medicinske patienter nævnt og med som område under sundhed. Men det er ikke nær så specifikt som i S og SF’s udspil under valget. Vi vil arbejde for at sikre, at der fortsat skal vedtages en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Vi er ikke i mål endnu – så jeres input er også vigtige, giv os besked, hvis I hører om mennesker, der har oplevet mangel på sammenhæng under deres indlæggelse og efterfølgende indsats i hjemmet. Fortæl om deres oplevelser og om de gerne vil stå frem i medier om fortælle om deres oplevelser. Og igen I kan være med til at efterspørge forbedret indsats lokalt i jeres kommuner.

31 Andel, der aldrig har brugt internet
Ældre Sagen har bidraget til udvidelse af Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningen brug af internet i 2011, så den også omfatter aldersgruppen (sammen med It- og Telestyrelsen). ÆS finder det er vigtigt, at denne gruppe belyses, fordi det især er her de it-svage befinder sig – næsten halvdelen af alle, der aldrig har brugt internet er over 75 år. Ældre Sagen master

32 Digitalisering Digitalisering er vejen frem, men ingen skal hægtes af
Adgang via papir, telefon mv. for de borgere, der ønsker det Digitale løsninger skal være brugervenlige for borgerne – ikke kun myndighederne Udbetaling Danmark – prøvesten på det offentliges evne/vilje til ”god digitalisering” Pulje til uddannelse af borgere der ikke er på nettet Ældre Sagen master

33 Afslutning Det ældrepolitiske landskab er i forandring Ældre Sagen skal påvirke retningen til gavn for vore medlemmer Ældre Sagen master


Download ppt "Det ældrepolitiske landskab Afd.chef Susanne Schøtt, oktober 2011"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google