Hvordan kan e-læring være med til at støtte og styrke lærerprocessen

Præsentationer af emnet: "Hvordan kan e-læring være med til at støtte og styrke lærerprocessen"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan kan e-læring være med til at støtte og styrke lærerprocessen
Oplæg v. Anders Bech Thøgersen, University College Syd Effekt og evaluering af e-læring FLUID-konference d

2 Blue ocean stategi Blue ocean strategi handler om at finde og udvikle en strategi i virksomheden, der gør virksomheden unik på markedet… Blue Ocean-virksomheder skaber markedsfordele ved hjælp af kreativitet og nye idéer. Teorien er, at ingen virksomheder og brancher har konstant succes. Virksomheder skal derfor hele tiden omtænke den måde de markedsfører, sælger og kommunikerer på deres marked W. Chan Kim & Renee Mauborgne: ”Blue ocean strategi. De nye vinderstrategier”. Børsens Forlag, 2005

3 Læreruddannelsen som netstudie
Samme mål, CKF’er og eksamen, men forskellige arbejdsfomer 25 % af undervisningen på seminarer 8 fredage/lørdage pr. studieår 75 % af undervisningen i netperioder Blackboard Studiegrupper Læsestof, øvelser, opgaver m.m. Ca studerende i perioden

4 Skelner mellem tre former for viden og videnfrembringelse
Pædagogisk praksisviden: uddannelsessystemets selvfrembragte subjektive erfaringsviden om, hvordan opdragelse, undervisning mv. med rimelighed kan gennemføres Pædagogisk professionsviden som uddannelsessystemets refleksionsteori Videnskabelig pædagogisk viden frembragt gennem uddannelsesforskning Definition: uddannelsesforskning som betegnelse for videnskabeligt frembragt pædagogisk viden Rasmussen, Kruse & Holm: Viden om uddannelse, 2007, s. 11

5 Skelnen mellem uddannelsesforskning og pædagogik
Uddannelsesforskning: referer til det videnskabelige system Pædagogik: referer til uddannelsessystemet Denne skelnen tydeliggør, at: det videnskabelige system og uddannelses-systemet varetaget forskellige forskellige funktioner i samfundet, og at de forventes at levere forskellige ydelser Det er muligt at identificere pædagogik som et område inden for uddannelsessystemet, der generer funktionsspecifik viden til dette system i form af reflektionsteori for pædagogisk praksis. Rasmussen, Kruse & Holm: Viden om uddannelse, 2007, s. 23

6 School Effectiveness / Effekt og evaluering
Effektivitet refererer til de midler, der mest direkte og med færrest mulige anstrengelser eller på den bedste måde leder til målet, som er en højnelse af elevernes faglige udbytte.” School Effectivenessparadigmet er afhængig af, at der er udviklet standarder og måleinstrumenter, der kan hævdes at måle eleverne både ved skolestarten og senere i forhold til deres udbytte af skolegangen. Kirsten Krogh-Jespersen i Unge Pædagoger nr. 1/2002

7 Første netundervisemøde december 2002
Foreløbige visioner om fjernundervisningen – eller hvordan sikrer vi med afsæt i erfaringer fra undervisningen på fjernstudiet en udvikling og udbygning af lærerkompetencer og undervisningskvalitet Spørgsmålene kan formuleres således: Hvordan sikrer man en kollektiv læring? Hvordan udvikler man sociale systemer, som reflekterer over sig selv?

8 Karakteristika ved et læringsmiljø Marsick:
Muligheden for at reflektere over praksis Dialog mellem deltagere om mål, normer og værdier Opmærksomhed på formulering og løsning af værdier Mulighed for at eksperimentere Tillid til gruppers arbejde og læring Indre motivation baseret på autonomi og handlefrihed Bevidst satsning på informel læring i arbejdet gennem dannelse af kolligale netværk og læringsrelationer suppleret med hensigtsmæssig formel træning Fra: Wahlgren, Høyrup, Pedersen & Rattleff: ”Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet”, Samfundslitteratur, 2002, s. 24

9 6 faktorer som ifølge Ellström fremmer kvalificeret læring på arbejdspladsen
Medansvar for målformulering og planlægning af arbejdsproces At læringspladsen har højt læringspotentiale Information og teoretiske kundskaber Muligheden for at afprøve handlingsalternativer Muligheder for erfaringsudveksling og refleksion Arbejdspladskultur og organisationskultur som fremmer læring Fra: Wahlgren, Høyrup, Pedersen & Rattleff: ”Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet”, Samfundslitteratur, 2002, s. 25

10 Fora for undervisere i netstudiet
Internat for undervisere i netstudiet Fælles pædagogiske dage for netundervisere Faggruppemøder for netundervisere Koordinationsgruppe Humanistiske fag, Naturvidenskabelige fag, Praktisk-musiske fag, Pædagogisk/psykologiske fag, Sprogfag Tværfaglige møder for netundervisere Tema for alle undervisere NB: Alle referater lagt på Blackboard

11 Strategier undervejs fra 2001 - 2008
Alle undervisere med => Kun udvalgte Adskilte forløb => Samlæste forløb Spredt annoncering => Målrettet kommuner med uuddannede ”lærere” Konventionel læreruddannelse => Digital og fleksibel læreruddannelse Ordinær læreruddannelse Meritlæreruddannelse Enkeltfag

12 Undervisere i netuddannelsen
Tryghed / opbakning i undervisningen Klare retningslinjer til krav og forventninger Gode kollegaer: faglige og sociale relationer Støtte i forhold til ”brovtende” studerende IKT-udstyr, IT-support & IT-kompetence Kendskab til strategi Læringspotentiale Indre motivation

13 Netuddannelsen og studerende
Bred rekruttering geografisk / aldersmæssigt Forskellige livshistorier / livsvilkår Individuelle studieplaner Fleksible studieforløb og varierede studieformer Servicering fra studiekontoret Fjernundervisningens Fredagsbrev Intense og intensive seminarer Overnatning / det sociale miljø Eksplicitte rammer, aftaler og langtidsplanlægning

14 Arbejdsformen – hvad kræver det af dig?
Du skal være indstillet på: At skaffe tid og plads At kommunikere At samarbejde At lære at lære – se læring som en proces At tage initiativ At strukturere og disciplinere på nettet Fra informationsmøder med nye studerende

15 Gode råd til netstuderende
Seminarerne gør en forskel Følg med fra starten Introforløbet er obligatorisk Selvdisciplin: organisering og opmærksomhed Kom med i en studiegruppe Kendskab til computer Fra informationsmøder med nye studerende

16 Ledelse og evaluering Ledelsen og undervisere Ledelsen og studerende
Møder med ledelsen Respons skriftlig/mundtlig fra studerende Faggruppemøder Medarbejdersamtaler Ledelsen og studerende Fokusgruppeinterview med studerende Fælles evalueringsskemaer initieret af ledelsen Evaluering på holdene (respons fra undervisere) Individuelle studiesamtaler

17 Læreruddannelse på nettet får topkarakter
De studerende er vilde med den sønderjyske seminarieuddannelse over nettet. Næsten 95 procent af de studerende vil anbefale uddannelsen, viser tilfredshedsundersøgelse. 98 procent af de adspurgte betegner indholdet i undervisning som ”relevant” eller ”meget relevant” i forhold til fagets mål 95 procent finder undervisningen relevant i forhold til lærerprofessionen Politikken.dk d. 29. sept (N:196)

18 Uddrag fra fokusgruppeinterview
Synes at tingene er kommet utroligt hurtigt op at køre i betragtning af, at det var et så forholdsvist nyt studie da vi startede. Det er effektivt og det er helt op på niveau i for-hold til hvad jeg kan forvente. Kun ros til overs for jer. Også kontoret er altid imøde-kommende i forhold til at prøve at rette sig ind med planer efter de studerendes ønsker. Studerende på årg. 2002, jan. 2007 

19 Uddrag fra fokusgruppeinterview
Det der med at der ikke er noget nærvær, det passer ikke. Man er meget nærværende – når man har lagt noget ud på nettet kl. 11 om aftenen og man få minutter efter for svar fra en medstuderende. Så er det meget nærværende – så føler man sig selv ikke alene. Studerende på årg. 2002, jan. 2007

20 Uddrag fra fokusgruppeinterview
Der er frustrerende når underviserne inddrager studerende i seminariets ansættelsesbetingelser. Hvis der er et skisma om, hvad man vil eller ikke vil, så er det studerende uvedkommende. Det er alene et anliggende mellem undervisere og ledelse. Studerende årg. 2002, jan. 2007

21 Uddrag fra fokusgruppeinterview
De praktisk-musiske fag har for lidt tid til at komme ind på det ”håndværkmæssige”. Det er en forudsætning at den studerende kan noget i forvejen. Det er et svagt punkt og det er godt med mere tid til disse fag – det faldt på et tørt sted. Kræver et højere indgangsniveau end forventet. Et krav der skal gøres klart for de studerende. Studerende årg. 2002, jan. 2007