Vokalforandring i virkelig tid

Præsentationer af emnet: "Vokalforandring i virkelig tid"— Præsentationens transcript:

1 Vokalforandring i virkelig tid
SCALPS foredrag, RUC Fredag den 30. marts 2007 Anne Fabricius

2 På programmet i dag… Om at studere vokalkvalitet gennem tid: hvordan (og måske også hvorfor) problemet: kortvokalers forhenværende og nuværende stilling i britisk engelsk/RP et paradoks… Mit eget arbejde med STRUT og TRAP (JIPA) analysemetoder resultater paradokset opløses…

3 Om at læse vokaldiagrammer: IPA-vokalerne og kardinalvokalerne

4 …baserede på tungens højeste punkt under udtalen.
Fra ’i’ til ’u’, 1-8 ’i’ som Fr. vie ’e’ som Ge. See ’є’ som Fr. crème ’a’ som Fr. patte ’’ som Br. Eng box ’’ som Eng. Awe ’o’ som Ge. So ’u’ som Ge. Schuh

5 Lytte- og transkriptionstræning The International Phonetic Alphabet.
Daniel Jones dannede skole for dette i England i starten af det tyvende århundrede. Daniel Jones’ optagelse: Transkriptionstræning foregår i en vis grad stadigvæk som basistræning, men andre akustiske metoder har også for længst vundet indpas. På grund af en vis grad af subjektivitet i den traditionelle transkriptionsmetode (Kerswill and Wright 1990). konsonant- og vokalkvaliteter kan variere i det uendelige. Andre metoder tillader præcise målinger.

6 Om at undersøge vokaler akustisk I
Lidt fysik: Forskellige vokalers klange stammer fra de forskellige resonansfrekvenserne i lyden der genereres som følge af formen og størrelsen af resonanskammeret, dvs munden. Afstand mellem stemmelæberne og læberne kan være kortere eller længere [u:] [a:]; det påvirker også lydens primære resonansfrekvenspunkter, som hedder formanter. Formanterne siger ikke ALT om en vokal men er en velaccepteret måde at vise klangforskelle mellem vokalerne.

7 Om at undersøge vokaler akustisk II
Resonanserne samler sig omkring visse frekvenser som kaldes formanterne. Disse er de vigtigste indikatorer for hvor i munden tungen befinder sig mens vokalen udtales Vokalformanterne numereres fra den laveste frekvens til den højeste (F0, F1, F2, F3). F0 er stemmens grundtone eller ’pitch’ (= musikalsk node) F1 siger noget om hvor højt eller lavt det højeste punkt på tungen står F2 siger noget om hvor langt foran eller tilbage i munden tungen står

8 Om at undersøge vokaler akustisk III.
Man bruger derfor målinger af formanterne til at lave vokaldiagrammer meget lige dem vi så i Jones’ bøger: kardinalvokaldiagrammer > en F2-F1 ’plot.’ Metoden bliver brugt meget både indenfor fonetikken og den kvantitative sociolingvistik. Labov og hans kolleger har brugt metoden siden 1960’erne; også Preston, Thomas, Yaeger, andre i USA. I UK: Watt, Harrington, Kerswill, Foulkes et al. Spørgsmål der også optager fonetikker: hvor i ’segmentet’ måler man bedst? hvilke algorithme skal bruges? Normalisering, så man kan sammenligne forskellige populationer f.eks. både mænd og kvinder?

9 Fra formanter til diagram…

10 Et eksempel fra Labov

11 Et eksempel fra fonetikken: Hawkins and Midgley 2005

12 Analysemetoder: Fonetiske:
Typisk ændringer over tid i F1 eller F2 statistiske tests af to datagruppers signifikante forskelle fra hinanden (HM) Problem: én dimension ad gangen Sociolingvistiske: Typiske gennem observation af vokalernes relation til hinanden to-dimensionelt Problem: er det målbart/ reproducerbart?

13 Eksempel fra Torgersen and Kerswill 2004…
See handout examples Raises questions of intersubjective agreements/measurability/replicability. What constitutes a significant change?

14 Nu går vi tilbage til britisk engelsk/RP
Vi undgår her spørgsmålet om hvordan man definerer og afgrænser accentvarieteter, for enkelthedens skyld, men spørgsmålet er også relevant…og kan måske diskuteres senere…

15 Kortvokalsystemet i RP
Seks kortvokaler i minimalpar (Keyword-systemet er fra Wells 1982) KIT pit FOOT put DRESS pet LOT pot TRAP pat STRUT putt

16 Observerede forandringer i løbet af det 20. århundrede
TRAPs kvalitet fra 1960erne DRESS’ kvalitet følger efter, KIT følger måske efter (kæde) – efter 1980 FOOT (fronting and unrounding) erne LOT stabil STRUT???

17 Hvad er der faktisk skete med STRUT?
Problematisk af flere grunde Hvor langt ’tilbage’ i munden lå den oprindeligt? Og hvornår kom den nye variant til? Hvad er det sket siden? Er det en del af ’TRAP-kæden’?

18 Britiske engelske vokaler: Jones 1909, 1932 (Received Pronunciation)

19 Gimson’s ”Pronunciation of English” 1962, 1970
To forskellige varianter: General RP: STRUT centraliseret og højere i forhold til kardinalvokal 4 Conservative RP: STRUT foran men tæt på kardinalvokal 6 (men ikke med rundet læber)

20 Efterhånden gik man ud fra at vokalen var langt tilbage i starten…(UCL-traditionen)
Wells 1982: den konservative variant ligger længere tilbage i munden end den mere generelle/mainstream variant (på basis af anekdotisk observation)

21 Og så søgte man beviser for at vokalen havde bevæget sig fremad..
Bauer 1985: undersøgte vokalerne akustisk, dvs gennem formantmålinger Brugte oplæsningsmateriale: Edinburgh Universitets samling af optagelser ”Arthur the Rat” (Sweet) med talere født fra cirka men der var et potentielt problem at alle STRUT-eksempler var vokaler foran nasale konsonanter (run, young, coming), som dæmper nogle af formanter (giver lavere F2 primært) og derfor er misvisende at sammenligne med andre vokaler der ikke står foran nasale konsonanter…dvs Ikke overbevisende resultater

22 Sociolingvistiske undersøgelser igang nu i London viser bevægelse i STRUT-vokalen over tid: (Informanter fra Central London, arbejderklassen)

23 Hawkins and Midgley 2005 (JIPA)
igen en akustisk undersøgelse af vokalkvaliteter (oplæsningstale) 4 aldersgrupper, Cambridge-området alle korte og lange monoftonger viste den velkendte TRAP-bevægelse, men ikke noget definitivt mht STRUT bortset fra yngste generation som havde spredte værdier i vokalhøjden (F1) ingen statistiske sammenligninger (16 talere i alt)

24 Og så paradokset som startede det hele…
Forventningen til STRUT bevægelsen over tid: fra langt tilbage nær kardinal 6 fremad mod kardinal 4 (cf Jones) Dronningen taler et konservativt form for RP generelt… Bauer undersøgte talere af samme generation og forventede bevægelse fremad, konkluderede at bevægelsen var slut Cf Harrington et al’s beskrivelse af Dronning Elizabeth’s talesprog fra 1950’erne til 1980’erne: STRUT havde bevæget sig bagud. (dvs endnu mere bagud?) Hawkins and Midgley 2005 fandt ingen spor af bevægelse for STRUT

25 Mit eget studie: To appear in JIPA, 2007
Variation and change in the TRAP and STRUT vowels of RP: a real time comparison of five acoustic data sets Sammenligning af fire sæt data fra andre kilder, plus vokalmålinger fra interview data fra mit eget ph.d.-korpus Normalisering af datasættene med en procedure der finder et fælles central tyngdepunkt for vokalsystemet: S-proceduren (Watt and Fabricius 2002)

26 Studiet… kigger på data der strækker sig tilbage til en taler født i 1909, og frem til den yngste taler der er født i 1980 dvs cirka 70 år (handout). normaliserer alle data efter samme procedure, som er meget bedre end de gængse procedurer til at gøre dataerne visuelt sammenlignelig derudover har jeg fundet på en nye metode som supplerer de gængse måde at kigge på dataen, ved at kombinere det bedste fra fonetikken med det bedste fra den kvantitative sociolingvistik

27 Øvelsen går ud på at præcisere relationen mellem to vokaler ved at beregne vinklen imellem dem i forhold til vandret

28 Vinkel Ved at beregne den præcise vinkel mellem de to punkter får man et tal der repræsenterer relationen mellem to vokalers positioner, et tal der måske forandrer sig gennem tiden… Tan Θ = ((F1 trap-F1 strut)/(F2 trap-F2 strut))

29 …og afstand ved at beregne den geometriske afstand mellem to punkter kan man være mere sikker på om vinklen virkelig siger noget (er der en relativ stor eller relativ lille afstand imellem dem?) EUC. DISTANCE = SQRT( (F1 trap – F1 strut)2 + (F2 trap–F2 strut)2)

30 Forbedringer ift tidligere
At beregne vinklen er en forbedring af den fonetiske metode fordi ét tal repræsenterer to dimensioner på én gang, ikke kun en dimension (vandret eller lodret) At beregne vinklen er en forbedring af den gængse kvantitav sociolingvistiske metode fordi tallet er replicerbar (i sammenligning med noget der nogle gange- med lidt ond vilje- kan opfattes som subjektive fortolkninger) At beregne geometrisk afstand har mange mulige anvendelser for paradigmet… (cf Handout)

31 Resultater Se handout: Tabel med vinkel- og afstandsmålinger
3 hovedmønstrer The TRAP/STRUT rotation Spørgsmål: STRUTs periferalitet??

32 Og paradokset opløses…

33 Tak for jeres opmærksomhed!
Spørgsmål?