Kristendomskundskab. Formål for faget:

Præsentationer af emnet: "Kristendomskundskab. Formål for faget:"— Præsentationens transcript:

1 Kristendomskundskab. Formål for faget:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Forståelse – religiøse dimension – udgangspunkt i kristendommen – kendskab til bibelske fortællinger – betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds – grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen

2 Centrale kundskabs – og færdighedsområder
Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommens historie Ikke – kristne religioner og andre livsopfattelser Ikke-kristne – religioner kun i ældste klasser, men det ændres nu

3 Undervisningsvejledningen
Først og fremmest handler faget om den kristne tradition, men faget drejer sig også om, hvordan livet opfattes i andre religioner og livsopfattelser, således som vi møder dem i dag. Læreren står således ofte over for elever med meget forskellige udgangspunkter. Forskelle i kulturel og religiøs baggrund kan give anledning til spørgsmål og undren. Det er derfor vigtigt, at netop faget kristendomskundskab bruger tid på at afdække identitetsgrundlag i Danmark, og at undervisningen bearbejder og udbygger forståelse for anderledes tænkende. Endelig er det væsentligt, at eleverne bliver bevidste om, at trosvalgene, netop fordi de er trosvalg, altid er behæftet med tvivl og derfor altid står til diskussion. At tro er behæftet med usikkerhed er en grundlæggende pointe i en demokratisk funderet skole. Hvad der for den enkelte kan være den evige sandhed, kan for fællesskabet være tvivlsomt og vække modsigelse. At respektere livsopfattelser, der er anderledes end ens egne, er et grundlæggende krav i et demokratisk samfund. Derfor er det også en opgave for kristendomskundskab at tydeliggøre, hvad der adskiller og forener fx kristendom, jødedom og islam ligesom liberalisme, konservatisme og socialisme. Kristne og de andre Forskellige udgangspunkter hos eleverne Trosvalg – (i virkeligheden en accept af diversitet) Komparativ – adskiller og samler religionerne og ideologierne

4 Beskrivelser og trinmål - kristendomskundskab
Trinmål efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Det prioriteres, at undervisningen via fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk knytter sig til og udfordrer elevernes oplevelser, erfaringer og undren over almene tilværelsesspørgsmål. Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering. Undervejs i behandlingen af de udvalgte emner inddrages relevante faglige tekster og begreber. Gennem sit eget eksempel udfordrer læreren eleverne til at forholde sig åbent og opmærksomt til indtryk fra deres omverden. tale med om almene tilværelsesspørgsmål kende til eksempler på faglige begreber kende til eksempler på religiøst sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed. Metode – anvisning: fortælling, samtale, drama, praktisk/musiske aktiviteter

5 Efter 3. klassetrin Bibelske fortællinger
Eleverne indføres gradvist i det bibelske univers gennem vekslende brug af fortælling, oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om og arbejdet med fortællingerne styrker forståelsen af det bibelske univers. Nutidige parallelsituationer og etiske problemstillinger inddrages. kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis tale med om indholdet af bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. Metode: fortælling – oplæsning –(men ikke udelukkende) Relateres til nutiden

6 Efter 3. kl. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem arbejdet med emner som fx nåde, tilgivelse og næstekærlighed gives eleverne en fornemmelse af, hvad kristendom er. Gennem fortælling og samtale får eleverne indsigt i kristendommens historie. Eleverne præsenteres for eksempler på kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder fx kirkebygninger og hospitaler. Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan med fordel tage udgangspunkt i kirkebesøg. En præst kan evt. inddrages. Salmer og sange kan vælges således, at de kan støtte og inddrages i forbindelse med klassens øvrige arbejde. samtale om, hvad kristendom er genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger og i landskabet kende til kirkens indretning og udsmykning udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme samtale om udvalgte symboler synge og samtale om salmer og sange.

7 Trinmål efter 6. klassetrin
Livsfilosofi og etik Med udgangspunkt i det faglige stof øver eleverne sig via fantasi og refleksion i at formulere og drøfte spørgsmål vedrørende liv og eksistens således, at de efterfølgende i varieret form kan udtrykke sig herom. Undervisningen skal tydeliggøre forskellen mellem det rationelle sprog som et målbart sprog over for det religiøse sprog, som udtrykker mytisk-poetiske og eksistentielle erfaringer, fx forståelse af kærlighed. Eleverne præsenteres for forskellige menneske- og natursyn, som de kommer til udtryk i fx myter og sagn, skabelsesberetninger, evolutionsteori, familieliv og reklamer. Eleverne udvikler deres evne til at sætte sig i andres sted, fx via rollespil. Gennem iagttagelser og drøftelser udvikles elevernes sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger. Cases, fortællinger og episoder fra dagligdagen inddrages i arbejdet med etiske vurderinger. kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof samtale om faglige begreber udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion samtale om, hvad det vil sige at være menneske give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen.

8 6. kl. Bibelske fortællinger Erfaringerne fra det forrige forløb uddybes, nuanceres og udfoldes yderligere. Det Gamle og Nye Testamente udtrykker på én gang sammenhæng og brud. Dette perspektiv inddrages i arbejdet med de bibelske tekster. Gennem undervisningen præsenteres eleverne for forskellige litterære genrer som fx myter, sagn, legender, lignelser, underberetninger, sange og breve. Udvalgte bibelske fortællinger gøres til genstand for nærmere fordybelse med henblik på fortolkning. Undervejs i forløbet perspektiveres fortællinger gennem inddragelse af Biblens indflydelse på kunst og dagligliv. forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente skelne mellem forskellige genrer i Bibelen kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

9 6. kl. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Der bygges videre på elevernes kendskab til, hvad kristendom er således, at de gennem dette forløb får en større viden og bevidsthed herom. Elevernes forståelse kvalificeres gennem bl.a. samtale, diskussion, refleksion og praktisk musiske aktiviteter. I arbejdet med kristendommens historiske udvikling kan der med fordel tages udgangspunkt i centrale personer – herunder deres biografi, politisk-sociale vilkår og historiske betydning. Der lægges vægt på elevernes undersøgende virksomhed, fx under besøg i forskellige kirker, identifikation af dagligdagens udtryk, som refererer til kristendom, og i forbindelse med studier af egne og andres traditioner. Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Kristendommen kan med fordel perspektiveres ved at inddrage andre religioners forestillinger og forskellige udtryk. I arbejdet med salmetraditionen vægtes det bl.a., at eleverne forsøger sig med egne produktioner, fx i form af gen- og meddigtning. udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er bruge salmer og sange som udtryksform samtale om salmer og sange som religiøse udtryk.

10 Trinmål efter 9. klassetrin
Livsfilosofi og etik Udvælgelsen af det faglige stof vægtes således, at det udfordrer elevernes personlige værdigrundlag og danner baggrund for fordybelse i forskellige livsspørgsmål. Gennem præsentation af forskellige livsbilleder og undersøgelser af hverdagserfaringer fremmes elevernes indsigt i religionsbegrebet i dets mange aspekter. Eleverne trænes i at tyde og kategorisere forskellige tekster og andre udtryk, der eksemplificerer forskellen mellem religiøst og videnskabeligt sprog. Arbejdet med spørgsmålet om, hvad et menneske er, udmunder efterhånden i forskellige livs- og menneskesyn, som diskuteres og vurderes. Gennem cases, film, litteratur og erfaringer fra dagligdagen illustreres dilemmaet mellem, hvad mennesker siger, og hvad de gør. Undervisningen kan bl.a. via praktisk musiske aktiviteter, fx rollespil om køn, race og religion, skabe rum for oplevelser, hvor eleverne sætter sig i andres sted. Forskellige syn på naturen, som den kommer til udtryk i film, litteratur, religiøse opfattelser og politiske interesseorganisationer mv., analyseres med henblik på kritisk stillingtagen. diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen.

11 9. kl. Bibelske fortællinger
De bibelske fortællinger integreres i dette forløb i videst muligt omfang i arbejdet med temaer indenfor de øvrige kundskabsområder. Fortællingerne vælges således, at de udfordrer eleverne til at give udtryk for holdninger og værdier. Gennem arbejdet med afkodning af bibelske motiver og temaer i elevernes omgivelser skærpes deres blik for de bibelske fortællingers indvirkning på kunst og kultur. udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.

12 9. kl Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Gennem undersøgelser i lokalområdet og på internettet samt ved læsning af forskellige tekster afdækkes kristendommens rolle samt kirkens struktur og funktion i Danmark. Gennem mødet med mennesker, der har en kristen selvforståelse og efterfølgende drøftelser heraf, udvikles elevernes selvstændige stillingtagen. Elevernes egne erfaringer med ritualer danner afsæt for den faglige behandling heraf. Kunstneriske udtryk, herunder salmer og sange, vælges således, at elevernes egne livstydninger udfordres i mødet med centrale kristne tanker, som disse er formuleret i poetisk form. reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling.

13 9. kl Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Ved lærerens præsentation og gennem egen undersøgende virksomhed i fx faglitteratur, på internettet og ved personlig kontakt får eleverne indsigt i et udvalg af ikke-kristne religioner og andre livsanskuelser. På baggrund af den erhvervede indsigt diskuterer eleverne forskellige forhold omkring de udvalgte religioner, sekter og livsanskuelser. Med udgangspunkt i nogle politisk/religiøse temaer og brændpunkter som fx religiøst betinget terror og konflikterne i Mellemøsten og Nordirland vurderer eleverne religionernes rolle som freds- og konfliktskabere. Ved at sammenligne udvalgte temaer som fx gudsopfattelse, menneskesyn, frelse og død på tværs af udvalgte religioner kan eleverne forholde sig til centrale tanker og værdierne bag de forskellige trosretninger. Kunstneriske og symbolske udtryk vælges således, at de udfordrer og perspektiverer elevernes egne livstydninger. kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.

14 Ret til at dræbe? Hvornår er det tilladt at dræbe levende væsner? Er det f.eks. tilladt at dræbe en gris for at spise den og lave jakker af dens skind? Det standpunkt vi har og hvordan vi argumenterer er afhængig af vores værdier. Nu skal du tage stilling til om – i så fald hvorfor/under hvilke omstændigheder – det er tilladt at dræbe et andet levende væsen. Bakterie Hveps Torsk Delfin Kylling Kongeørn Kanin Elefant Gris Ko Hest Sammenlign dine svar med resten af klassen. Hvilke ligheder og forskelle finder I? Er der nogle væsner, som I mener er lettere at dræbe end andre – i så fald hvorfor? Hvilke væsner er det sværest at acceptere at man dræber og hvorfor tror I det forholder sig sådan?

15 Etisk dilemma Hvordan handler en troende i nedenstående situationer? Anvend det, du har lært om de forskellige livsanskuelser og forsøg at sætte dig ind i, hvordan hovedpersonen ville handle i historien. Her er nogle opdigtede situationer, som belyser et dilemma. Læs teksten og besvar spørgsmålene. ulykken Joakim og Mattias drøner af sted i den lyse sommernat. Joakims nye bil ligger godt på vejen og speedometeret viser 160 km/t. ”Det kører bare!” råber Joakim for at overdøve heavy-metal musikken fra højtalerne. Mattias nikker bare. Vejen drejer skarpt og samtidig kommer en lastbil ud fra en sidevej hundrede meter længere fremme. Da bilen kommer ud af svinget er hele vejen blokeret af lastbilen. De har ikke en chance og kollisionen er voldsom. En time senere ringer telefonen hjemme hos familien Jensen. Joakims mor, Birgitte svarer. En sygeplejerske fortæller, hvad der er sket og forklarer, at Joakim er i livsfare, men han er på operationsbordet netop nu. Han har mistet meget blod og har behov for blodtransfusioner. 1. Hvad svarer Birgitte Jensen og hendes mand, som begge to er Jehovas vidner? 2. Hvad tænker de om livet og døden? Giv gode råd Anja er gravid, men hendes kæreste er ikke interesseret i at blive far, så han har slået op med hender og er rejst væk. Hun vil have en abort. Anja går i 3. g på gymnasiet og har tænkt sig at få en uddannelse og se verden inden hun skal have børn. Hanne er homoseksuel og vil gerne adoptere et barn. Bjarne har i flere måneder skjult en udvist flygtningefamilie, som er efterlyst af politien. Johnny har planlagt et kup. Han har skaffet våben og er på vej hen til den bank, som han og en kammerat vil røve. 3. Hvilket råd giver humanismen, New Age, rastafari og Jehovas vider disse fire personer? 4. Hvilket råd giver du selv? Jehovas vidner afstår fra blodtransfusion, fordi sjælen er bundet til blodet De støtter sig til Biblen

16 Etnologisk metode Jeg fik engang lov til at besøge et fremmed land langt væk. Det lå langt oppe mod nord, der, hvor året er delt i to dele, en mørk tid og en lys tid. Jeg kom midt i den allermørkeste tid og de indfødte var ved at gøre klar til en slags fest. De brugte over en måned på at forberede feste. De samlede mad sammen i store mængder og pakkede gaver ind, som de ville give hinanden på et bestemt tidspunkt i festen. Den slags tog de meget alvorligt. Under forberedelserne satte man lys i håret på unge piger, som gik rundt og sang. Jo tættere man kom på festen, jo vildere blev de indfødte. De løb rundt og pyntede og tændte lys alle vegne. Da så festen endelig begyndte spiste de en gris. På andre tidspunkter af året kunne de godt spise både køer, får og fisk; men på denne særlige dag, var der ingen, der spiste andet end grise og bestemte fugle. Når måltidet var forbi, begyndte de at synge deres rituelle sange og danse i cirkler rundt og rundt om et træ. De ventede på at guden skulle komme. Mens de ventede byttede de gaver med hinanden efter et meget vanskeligt system. Det typiske var, at jo yngre man var, jo finere gaver fik man. Men nogle gange jublede de også over ganske små mekaniske ting. Nogle havde pakket tøj ind, selvom det var tydeligt, at de alle havde tøj på. Midt under festen kom den ældste i stammen ind med helt rødt tøj på og hvidt rundt ansigtet. Så jublede alle og lo højt. Om natten kom guden så, men da sov alle. Efter den fest gik der noget tid, så fejrede de, at guden døde igen. De pyntede op med æg og gule fjer og kaniner og holdt fest for deres døde gud som var sømmet fast til et stykke træ. Den sidste fest jeg var med til, var på den lyseste tid af året, hvor hele stammen stod rundt omkring et bål og sang mens en figur brændte. Bagefter var der fyrværkeri og de indfødte smilede og var glade.

17 Religion i vores by - mapping.
Inviter eller opsøg så mange forskellige repræsentanter for religiøse grupperinger som muligt for at kortlægge den lokale religionsudøvelse. Det kan naturligvis dreje sig om repræsentanter lige fra de store religioner til små kristne frimenigheder og grupperinger. Stort set alle kristne grupperinger har en hjemmeside, hvorfra man finder oplysninger om nærmeste lokale repræsentant. Et udvalg af disse hjemmesider kunne være: På kan man finde de lokale folkekirkers repræsentanter og endelig kan man på finde det, man ikke vidste man manglede. Sidstnævnte er en meget anvendelig indgang til det religiøse landskab. Man kan lade repræsentanterne for disse grupperinger bestemme, hvordan de vil præsentere deres religion, men man kan også anvende nedenstående spørgemodel:

18 Fænomenologisk søgemodel
Almindelig livsforståelse: Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvordan skal menneskets forhold til naturen være? Hvordan opfattes tiden? (liv efter døden? – hvad er evighed? – er tiden lineær/cirkulær?) Hvordan bliver mennesker (evt.) belønnet og straffet for sine handlinger? Opfattelse af Gud/guddommelighed Er Gud personlig/ åndelig/ et princip/ en kraft? Hvordan er verden blevet skabt? Hvordan bliver verden opretholdt? Er Gud i verden eller uden for verden/ i himlen (i så fald: hvor er himlen?) Bliver mennesker styret af Gud/det guddommelige (i så fald: hvordan?) Kan mennesker blive frelst af Gud/det guddommelige? Hvad indebærer det? Kan mennesker komme i kontakt med Gud/det guddommelige? Hvordan foregår det? / hvilket udbytte? Findes mirakler og undere (Hvordan forklares de?) Religiøs praksis: Hvordan dyrkes Gud/ det guddommelige? Er der særlige bønner/ofre/gudstjenester/ritualer? Findes der hellige mænd og/eller kvinder (I så fald: Hvordan kan man kende dem?) Findes der særlige højtider/fester (hvordan, hvornår og hvorfor) Mytologi: Findes der særlige myter/legender og beretninger? Hvordan forklarer man det onde? / Hvor kommer ondskaben fra? Forestiller man sig jordens undergang? En dommedag? Ved at lade eleverne møde en formuleret konfessionel religionsudøvers beskrivelse udfordres de til at reflektere over deres egne mulige svar på ovennævnte spørgsmål. Eleverne fortolker/ oversætter svarerne og inviteres til dialog, hvilket betyder, at eleverne må stille spørgsmål til sig selv: Hvordan er min egen opfattelse, hvad har vi til fælles og hvor skiller vandene? De får et kvalificeret mod- og medspil i den afklaringsproces de fleste elever er midt i. Og de får en faktuel viden, som er anvendelig i religions- og kulturmødet.

19 ISLAM Sura 43 vers 3-5: ”Ved den klare bog.
Vi har visselig gjort den til arabisk Qur’an så at I måske kan forstå. Den er visselig hos os bevaret i Bogens moder, ophøjet og fuld af visdom” Overleveret til Muhammed som vejledning til mennesker. Formidlet af Jibril (Gabriel) i Mekka ca. 610. Nedskrevet efter initiativ af den 3. kalif (efterfølger) i midten af 600-tallet efter Muhammeds død (632) Koranen er en kopi af den himmelske koran.

20 Hadith - Profetens sunna/sædvande
I har visselig i Allahs sendebud et godt og skønt forbillede for den, som håber og frygter Allah på den yderste dag og ihukommer Allah meget.” (sura 32 vers 22) Hadith: 2 dele: overleveringskæde tilbage til den, der kan huske (isnad) + fortællingen om Muhammed (matn) Al-Bukhari (død 870)

21 Adam og Eva /Hawa Adam skabes – Navngiver – Forvalter/Kalif
lokkes af Eva (slangen)/Iblis straffes dvs. udvises af haven /tilgives => Arvesynd/vejledning ved Koranen Synd = defekt ved menneskelivet/ulydighed

22 Abraham/Ibramhim Første monoteist: sura 3 vers 68:
Abraham var ikke jøde, ej heller kristen men han var en gudhengiven og havde underkastet sig Gud alene, og han var ikke en af afgudsdyrkerne”

23 Isak/Ismael Abraham/Ibrahim prøves: Isak ofres – Ismael efterlades
fælles: lydighed MB kap. 21 (Ismael og Hagar) 1. MB 22 + Sura 37 v

24 Islam og Jerusalem Sura 17 vers 1
”Æret være ham som ved nattetide bragte sin tjener fra det hellige bønnested til bønnestedet længst borte, hvis omgivelser vi har velsignet for at vise ham nogle af vore tegn” Det hellige bønnested: Kabaen – bønnestedet længst borte hedder Al-mashjid al-aksa, altså moskeen i Jerusalem. Jibril fører M. og på Tempelbjerget mødes han med Musa, Ibrahim og Isa, hvor de får tilbudt to kar med mælk og vin. M. vælger mælken => alkoholforbud i Islam

25 Bilal Muhammed: Alle mennesker er lige.
Alle mennesker er ligeså lige som ’tænderne’ i en kam. Alle mennesker, alle hudfarver, alle racer er lige i Allahs øjne

26 Jerusalem Templet (70) Grædemur Al aksa (bedeniche)
Klippemoskeen (691) Gravkirken (325) Hvor ligger Tempelbjerget og hvilke muslimske og jødiske helligdomme er knyttet til stedet? Hvornår er helligdommene opført? Hvilken forbindelse har Isaks ikke-ofring og Muhammed Himmelrejse med bjerget? Hvorfor er Tempelbjerget centralt i den nuværende konflikt? Hvilke årsager – udover religiøse – fx historiske, politiske og samfundsmæssige årsager spiller ind i konflikten? Kopier fra lærervejledning 9 om konflikten Templet: det tredje tempel på stedet: 1: Salomos tempel ødelagt af babylonerne i 587 f.Kr. 2: genopbygges i 539 efter eksilet 3:restaureres af Herodes 20 f.Kr. ødelægges af Titus i år 70. Morija bjerg skulle være bjerget, hvor templet blev bygget (2. krønikebog 3.1) – i GT hedder bjerget Zion Al-Alsa var en bedeniche vendt mod Mekka, men har siden fået stor betydning som en af de vigtigste mosker. Klippemoskeen indeholder den klippe, som Muhammed sted til himmels fra. Gravkirken rummer resterne af Jesu kors og grotten, hvor Jesus blev gravlagt.

27

28

29

30 Ganesh

31 Shiva Til højre for Shiva er Vishnu i kvindeskikkelse
Shivas symbol er en trefork

32 Vishnu Optræder ofte som Krishna, som er mørk i huden og næsten altid fremstilles blå. Han er populær pga sine kærlighedseventyr

33 Vishnu mellem to verdener på ryggen af Anandashesha

34 På denne sokkel fra et tempel i Tamil Nadu ses guden Vishnu
På denne sokkel fra et tempel i Tamil Nadu ses guden Vishnu.  Han optræder her som Rama med buen, og ved hans side ses hans hustru, Sita, og hans bror, Lakshman. Foran Rama knæler abeguden Hanuman. Han er søn af vindens gud, Vayu, og han er hurtig som vinden og umådelig stærk. I spidsen for en hær af aber hjælper han guderne i deres kamp mod dæmonerne. Hanuman er en vigtig figur i Ramayana, historien om Rama og hans elskede Sita.

35 Vishnu i en af sine mange skikkelser. Her som menneskeløven, Narasimha
Vishnu i en af sine mange skikkelser. Her som menneskeløven, Narasimha. Vishnu tog denne skikkelse for at kunne dræbe en ond konge.

36 Skaberguden Brahma rangerer under Shiva og Vishnu
Skaberguden Brahma rangerer under Shiva og Vishnu. Han består nemlig ikke fra den ene verdens undergang til skabelses af den næste. Hver gang en verden er gået under, og Vishnu beslutter at skabe en ny verden, så spirer en lotus frem fra Vishnus navle. I denne lotus sidder en ny Brahma som så går igang med at skabe den ny verden. Brahma, med sine fem hoveder, ses her med Saraswati som i nogle traditioner er hans datter, i andre hans hustru. Brahma er lærdommens gud, og her lærer han Saraswati at skrive og læse.

37 Murugan er tamilernes krigsgud som i Nordindien kendes under navnet Karttikeya og som man kan slå op i mytologiske værker om hinduismen under det sidstnævnte navn. Han er også kendt under navnet Skanda og er søn af Parvati og Shiva og dermed bror til Ganesh Murugan med sine to hustruer: Devasenai til højre og den mørklødede skønhed Valli til venstre. Valli er datter af en jæger, og Murugan så hende engang i en hirsemark som hun vogtede mod fuglene. Han blev straks forelsket i hende, og hun i ham, og efter mange genvordigheder blev de gift med hendes fars velsignelse. Devasenai blev Murugan gift med efter at have besejret en frygtelig dæmon ved navn Cura

38 karaagre vasate lakshmiiH karamadhye sarasvatii
karaagre vasate lakshmiiH karamadhye sarasvatii . karamuule tu govindaH prabhaate karadarshanaM .. samudravasane devi parvatastanamaNDale . vishhNupatni namastubhyaM paadasparshaM kshamasva me .. The front part of the hands (the  finger tips) are ascribed to Goddess Lakshmi, the Goddess of wealth, the middle part (the palm proper) to Goddess Saraswati - the Goddess of learning and the root (the part of of hand near the wrist) to Govinda (God).  Therefore, every morning, one should have a respectful look at one's hand which symbolizes honest labor. O! Mother Earth, who has the ocean as clothes and mountains and forests on her body, who is the wife of Lord Vishnu, I bow to you.  Please forgive me for touching you with my feet.

39 Samarpayami Akshatha mens man lægger to ris på husalteret
Each time when you say 'Samarpayami' (literally:  I am offering), please offer two akataas to the  LORD with love and devotion. Akshatha is uncooked rice, if possible colored with kumkum , saffron powder, termaric and  a little bit of water. Can be prepared well advance for a week and kept near the ALTAR

40 Vægmaleri fra Shiva-templet i Chidambaram
Vægmaleri fra Shiva-templet i Chidambaram.  I denne historie opstod Murugan ved at Shiva rettede sit ildsprudende tredje øje mod vandoverfladen i en flod. Der hvor ild og vand mødtes, opstod det lille barn, Murugan, med seks hoveder og tolv par arme. Hans underkrop er dog "normal", idet han kun har to ben. Til højre ser vi Murugan i en lotusblomst flydende på vandet og til venstre Shiva med sine 5 hoveder. I midten ses Parvati, Shivas hustru.

41 På dette maleri fra Chidambaram ses Murugan som voksen mand, og vi ser tydeligt de mange våben han bærer i sine 12 hænder. Murugan er omgivet af deva'erne, de mange guder af lavere rang som rangerer under Shiva, Brahma og Vishnu. Murugan er anfører i devaernes hær som kæmper mod asura'erne, de dæmoner som skaber uorden i verden