Spotopgave Slots- og Ejendomsstyrelsen under By- og Boligministeriet ejer en række boliger, der ligger i tilknytning til statslige kontorejendomme eller.

Præsentationer af emnet: "Spotopgave Slots- og Ejendomsstyrelsen under By- og Boligministeriet ejer en række boliger, der ligger i tilknytning til statslige kontorejendomme eller."— Præsentationens transcript:

1 Spotopgave Slots- og Ejendomsstyrelsen under By- og Boligministeriet ejer en række boliger, der ligger i tilknytning til statslige kontorejendomme eller slots- og parkområder. Styrelsen har i en årrække lejet boligerne ud til private, navnlig til personer, der er, eller har været, ansat inden for By- og Boligministeriets område. Folketingets Boligudvalg rejser overfor by- og boligministeren spørgsmål om, hvorvidt forvaltningslovens regler om inhabilitet ikke er til hinder for, at styrelsen selv træffer afgørelse om udlejning til f.eks. Styrelsens direktør. Hvorledes skal by- og boligministeren besvare spørgsmålet?

2 En sags forløb (første del)
Sagen starter (ved ansøgning, i forbindelse med kontrol, efter anmeldelse m.v.) (FVL § 7, stk. 2) FVL § 3-6 FVL § 7 > > > > > Kompetence Undersøgelses- Inhabilitet vejledningspligt princippet FVL §§ 28-32 > > Indhentelse og videregivelse af oplysninger

3 Sagens rejsning Der findes ikke inden for forvaltningen på samme måde som i retsplejen generelle regler for, hvorledes forskellige typer af sager rejses. På forvaltningsrettens område er sagers rejsning reguleret: i speciallove (for enkelte forvaltningsområder) gennem administrativ praksis (Dette gælder for de fleste områder. De områder, hvor der ikke er skrevne regler om sagens rejsning).

4 Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan en sag er igangsat (rejst)?
Sagens rejsning Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan en sag er igangsat (rejst)?

5 Sagen rejses af det offentlige
Egen drift Myndigheder kan tage generelle sager inden for sit eget kompetenceområde op til behandling. Sager om enkeltpersoner kan rejses af den forvaltningsmyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen f.eks. som kontrolmyndighed. En myndighed vil i forbindelse med udøvelse af kontrol med en anden myndighed af egen drift kunne tage en sag op. En myndighed kan tage en sag op af egen drift efter en anmeldelse fra en borger

6 Sagen rejses af det offentlige
Genoptagelse på myndighedernes initiativ En myndighed er berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt at genoptage behandling af en sag, som den har afgjort. En myndighed vil normalt have en pligt til at genoptage en sag, hvis der er fremkommet nye oplysninger og disse vil medføre en væsentlig anden vurdering af sagen. Hvis en myndighed er blevet underkendt af en rekursinstans eller domstolene kan myndigheden have en pligt til at genoptage tidligere afgørelser.

7 Sagen rejses af det offentlig
Underretning om sagen Spørgsmålet om underretning af de involverede parter er ikke direkte afgjort i forvaltningsloven. Hovedreglen er, at myndighederne har en pligt til at underrette den, som en sag vedrører, inden der træffes afgørelse i de tilfælde, hvor vedkommende ikke er bekendt med sagens eksistens.

8 Sagen rejses af det offentlige
Pligt til formel afgørelse Hvis en sag er rejst på en myndigheds eget initiativ, er myndigheden ikke altid forpligtet til at træffe en formel afgørelse i sagen. Såfremt der er sket underretning bør myndigheden give den pågældende meddelelse om, at undersøgelsen er afsluttet, såfremt sagen ikke ender ud i en formel afgørelse. Rejses sagen på initiativ af en anden forvaltningsmyndighed, vil den myndighed, der behandler sagen, normalt være forpligtet til at træffe en formel afgørelse i sagen (evt. en formel afvisning).

9 Sagen rejses af borgeren
Anmeldelse Ansøgning Hvem? Kan fremgå af lovgivningen. Hvis det ikke fremgår af lovgivningen er udgangspunktet, at enhver, der har retlig interesse i det resultat, som søges opnået gennem ansøgningen, kan ansøge. Hvordan? Ikke formkrav Normalt vil virkningen af at en ansøgning er indgivet til en kompetent myndighed være, at myndigheden har pligt til at behandle sagen.

10 Vejledningspligt Fvl. § 7, stk. 1 – Generel regel om vejledningspligt En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens eget sagsområde. Kun afgørelsessager, men efter god forvaltningsskik også yde vejledning i andre sager (spørgsmål om faktisk forvaltningsvirksomhed) Kun i forhold til personer, der selv retter henvendelse. Men efter omstændighederne også hvor borgeren ikke har anmodet herom. Der er ikke formkrav til, hvordan vejledningen skal finde sted.

11 Vejledningspligt Formål: Undgå at borgeren pga. fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab. Vejledningspligten tilstræber endvidere at borgeren forstår de problemer, som knytter sig til en given afgørelsessag.

12 Vejledningspligt Fvl. § 7, skt. 2 – Videresendelse til anden myndighed
En myndighed, der modtager en skriftlig henvendelse, der ikke vedrører myndighedens sagsområde skal så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed.

13 Spotopgave - vejledning
Knud Andersen blev i 1994 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension. Den 15. juli 2003 ansøgte han om genoptagelse af sin pensionssag på baggrund af en højesteretsdom fra december 1999, der ændrede den administrative praksis i sådanne sager, og som var omtalt i en artikel i en lokalavis den 9. juli I oktober 2003 ændrede Den Sociale Ankestyrelse sin oprindelige afgørelse, således at Knus Andersen blev tilkendt mellemste førtidspension. Ved kommunens beregning af efterbetalingen blev det lagt til grund, at ydelser før august 1998 var forældede. Knus Andersen påstod kommunen erstatningsansvarlig for de forældede ydelser på grund af manglende information til borgerne om højesteretsdommen. Har kommunen opfyldt sin vejledningsforpligtelse? U Ø

14 Spotopgave - vejledning
Peter Petersen blev i 1976 taget under behandling for blødende tyktarmskatar på Rigshospitalet, hvor han fra blev behandlet med Prednison og lignende steroidpræparater. Rigshospitalet informerede ikke Peter Petersen om mere alvorlige men sjældne risici ved Prednisonbehandling. Han blev i 1978 opereret og fik Tyktarmen fjernet. Tarmlidelsen blev herved helbredt. Prednisonbehandlingen medførte henfald af knoglevæv og en invaliditetsgrad på 70. Har Rigshospitalet opfyldt sin vejledningspligt? U H

15 Spotopgave - vejledning
T, der var udlænding, var tiltalt for i tiden fra 17. december 1996 til 4. februar 1997 at have overtrådt et tilhold meddelt den 9. september Betingelserne for at meddele T tilhold havde været til stede. T skulle selv sørge for oversættelse af tilholdet, der først blev oversat i februar T havde oversat tilholdet og forstået, at han ikke måtte rette henvendelse til de personer, som tilholdet omfattede. Har myndighederne begået forvaltningsretlige fejl? U V

16 Undersøgelsesprincippet (officialprincippet)
Ulovbestemt princip Indhold: forvaltningen har ved behandling af sager ansvaret for at oplyse sagen og sikre, at de relevante fakta er pålidelige.

17 Undersøgelsesprincippet
Hvad er formålet med princippet? Hvorfor har vi i dansk forvaltningsret sådan et princip?

18 Undersøgelsesprincippet
Formålet Undersøgelsesprincippet har til formål at sikre det faktiske og retlige grundlag for en sags afgørelse og derved sikre, at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og rigtige.

19 Undersøgelsesprincippet
De overordnede hensyn i afvejningen af omfanget af sagsoplysning er: retssikkerhed (hensynet til afgørelsens lovlighed og rigtighed) sagsbehandlingstiden (hensynet til, at sagen afgøres uden unødig forsinkelse) økonomiske og personalemæssige ressourcer (hensynet til den samfundsmæssige bedste udnyttelse af ressourcer. Forvaltningen har pligt til at behandle sager så effektiv/enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt.) saglighedskrav (hensynet til borgerens integritet. En unødig udstrækning af sagsoplysningen kan være i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at forvaltningen udelukkende må varetage saglige formål.)

20 Undersøgelsesprincippet
Nogle retningslinier for indholdet og omfanget af officialprincippet er: oplysningen af faktum styres af det retsgrundlag som afgørelsen søges truffet efter forvaltningen skal sikre at oplysningerne er pålidelige såfremt vurdering af spørgsmålet forudsætter særlig sagkundskab, har myndigheden ansvaret for at den nødvendige sagkundskab inddrages sagerne skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt kravene til sagsoplysningen øges jo mere betydningsfuld eller indgribende en afgørelse, der er tale om kun i nødretslignende situationer kan der slækkes på kravene til sagens oplysning og træffes en foreløbig afgørelse

21 Sagsoplysning - fremgangsmåde
Fremgangsmåden ved oplysning af sagen kan være følgende: Myndighedens egne oplysninger Videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed Oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed Undersøgelser og høringer Oplysninger fra parter

22 Sagsoplysning Videregivelse af oplysninger
Reglerne om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed fremgår af forvaltningslovens kap. 8, der gælder for al virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning, jf. fvl. § 2, stk. 3. Reglerne herom er således ikke begrænset til afgørelsessager.

23 Sagsoplysning Fvl. § 28 – Videregivelse af oplysninger
Fvl. § 28, stk. 1 og 2 - Oplysninger om rent private forhold H Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed (§ 28, stk. 1). Forvaltningslovens § 28, stk. 1, definerer hvilke oplysninger, der er fortrolige og som udgangspunkt ikke må videregives. UT. Videregivelse kan alligevel ske (§ 28, stk. 2) Ved samtykke (kravene til samtykke, jf. § 28, stk. 4 og 5) Med hjemmel i lov eller lignende til videregivelse Til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til hemmeligholdelse Hvis videregivelse er nødvendig for den modtagende myndigheds sagsbehandling eller tilsyns- og kontrolvirksomhed.

24 Sagsoplsyning Fvl. § 28, stk. 3 – Andre fortrolige oplysninger
Må videregives: I de i stk. 2 nævnte tilfælde Når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

25 Sagsoplysning Fvl. § 29 – Ansøgningssager H samtykke til videregivelse
U - lovbestemte oplysninger - hensynet til ansøgeren eller tredjemand overstiger klart ansøgerens interesse i, at oplysningerne ikke indhentes. (§ 29 gælder ikke hvis myndigheden rejser sagen). I ansøgningssager kan retsvirkningen af et nægtet samtykke, være processuel skadevirkning, d.v.s. helt eller delvis afslag.

26 Sagsoplysning Fvl. § 31 - Pligt til videregivelse
Forvaltningsmyndigheder, som er berettiget til at videregive en oplysning har pligt til at videregive oplysningen, hvis: a) en anden myndighed anmoder herom b) oplysningen er af betydning for den anden myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som denne myndighed skal træffe. Det er den myndighed, der har oplysningerne, der afgør om den er berettiget til videregivelse

27 Sagsoplysning - høringer
Høring er en udtalelse med en meningstilkendegivelse eller vurdering af et forelagt spørgsmål. Obligatorisk høring er, hvor loven foreskriver, at en udtalelse skal indhentes. Myndigheden, der bliver hørt, er forpligtet til at svare. Imperativ høring foreligger, hvor myndigheden som indhentede udtalelsen, har pligt til at følge svaret. Fakultativ høring foreligger, hvor man anmoder om en udtalelse/oplysninger uden at være forpligtet til det.

28 Sagsoplysning - oplysning fra parterne
Ansøgningssager Hvis der i ansøgningssager findes en positivliste med opregnede vilkår for en tilladelse, har borgeren krav på en positiv afgørelse, hvis han opfylder betingelserne (lovbunden afgørelse). Hvis der er tale om en skønsmæssig afgørelse, må myndigheden fortolke bestemmelsen. Der er en formodning for, at borgeren uden hjemmel kan afkræves almindelige oplysninger, som borgeren enten har eller let kan skaffe. Da borgeren har rejst sagen, er det også i dennes interesse at medvirke til sagens oplysning.

29 Sagsoplysning Udlændingeloven § 40, stk. 1.
En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålgges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

30 Spotopgave - undersøgelsesprincippet
Anna Andersen, der siden februar 1996 og med anciennitet fra juli 1989 havde været ansat som dagplejer ved kommunen, blev under et møde repræsentanter fra kommunen den 17. januar 1999 orienteret om »bysnak« vedrørende forholdende omkring hendes dagplejeinstitution. Under mødet blev hun ikke meddelte en advarsel eller lignende. Kommunen modtog efterfølgende 2 skriftlige klager over forholdene i Annas hjem. Kommunen undersøgte ikke klagernes berettigelse nærmere, men læste klagerne op for Anna under et møde den 11. februar Anna tilbageviste ikke klagerne på mødet. I samme møde blev Anna fritaget for tjeneste som dagplejer med øjeblikkelig virkning og i resten af opsigelsesperioden. Opsigelsen var begrundet i, at hendes ikke hjem fremover kunne godkendes som dagplejehjem. Har kommunen levet op til undersøgelsesprincippet? U V

31 Spotopgave - undersøgelsesprincippet
I december 1999 fik en irakisk statsborger asyl i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og i januar/februar 2000 ansøgte hans hustru og 5 børn via det danske konsulat i Libyen om familiesammenføring i Danmark. Udlændingestyrelsen anmodede konsulatet om en aldersundersøgelse af de 2 ældste børn, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da ingen læge eller tandlæge i Libyen ville undersøge dem, da de opholdt sig ulovligt i Libyen. I august 2000 meddelte Udlændingestyrelsen i medfør af den dagældende § 9, stk. 3, i udlændingeloven opholdstilladelse til hustruen og 3 af børnene, idet disses oplysninger om deres fødselsdatoer blev lagt til grund. Derimod fik de to sidste af børnene, A og B, i maj 2001 afslag på deres ansøgninger under henvisning til, at de fremstod som ældre end 18 år, og at de ikke i medfør af udlændingelovens § 40 havde meddelt de oplysninger, der var nødvendige til bedømmelse af, om tilladelserne kunne meddeles. Afgørelsen blev i august 2002 stadfæstet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Har udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet overholdt undersøgelsesprincippet? U H

32 Spotopgave – sagsoplysning og videregivelse af oplysninger
En mand, der havde været involveret i et trafikuheld, ansøgte kommunen om kontanthjælp. Han havde fået udbetalt en mén- og erhvervsevnetabs-erstatning, men kunne ikke fremskaffe dokumentation for erstatningens størrelse, og han ønskede ikke, at kommunen indhentede oplysninger fra anden side. Kommunen gav herefter afslag på kontanthjælp. Er kommunens afgørelse kritisabel? FOB

33 Spotopgave – sagsoplysning og videregivelse af oplysninger
En arbejdsgiver søgte kommunen om sygedagpengerefusion. Medarbejderen nægtede at oplyse lægens navn, sygdommens art, eller om han havde været indlagt. Kommunen afslog herefter refusionen. På baggrund af en klage besluttede klageinstansen at tage stilling til sagen i sin helhed og indhentede derfor oplysningerne blandt andet fra et sygehus. Er klageinstansens indhentelse af oplysninger problematisk? FOB