# En praktikers bekendelser  Hvor og hvordan giver det mening at samle informationerne fra alle de eksisterende GIS data kilder - ledningsdata, kortinformationer,

Præsentationer af emnet: "# En praktikers bekendelser  Hvor og hvordan giver det mening at samle informationerne fra alle de eksisterende GIS data kilder - ledningsdata, kortinformationer,"— Præsentationens transcript:

1 # En praktikers bekendelser  Hvor og hvordan giver det mening at samle informationerne fra alle de eksisterende GIS data kilder - ledningsdata, kortinformationer, billedmateriale mv. - med informationer skabt i forbindelse med bygge- og anlægsfasen? På baggrund af blandt andet udviklingen af Metroens integrerede informationssystem MARD og det fremtidige informationssystem for den nye banelinje København- Ringsted vil Morten Krebs, COWI fortælle om muligheder og udfordringer. 1 5 sep 2010 BIPS 2010

2 # introduktion  Kort præsentation  Morten Krebs – Landinspektør og markedschef, Landmåling og Ejendomsret  Har været beskæftiget på større danske infrastrukturprojekter siden 1996.  Særligt fokus på areal og rettighedserhvervelse gennem ekspropriationer og aftaler.  Herunder ledningsaftaler i forbindelse med ledningsomlægninger 2 5 sep 2010 BIPS 2010

3 # Fra hyldemeter til database  Indhentning af areal og ledningsoplysninger sker tidligt i projektforløbet. Før alle projektstrukturer er på plads  På store projekter begynder ekspropriationsarbejdet mindst 3 år før anlægsstart.  Tilsvarende gælder ledningsomlægning  Informationer (data) skal anvendes i en lang periode  Data skal kunne genfindes i relevante sammenhænge  Analog opbevaring er ikke fremtiden og stærkt pladskrævende 3 5 sep 2010 BIPS 2010

4 # udfordringerne  Københavns Metro  Anlægsperiode (tre etaper), 1997 – 2008  Areal- og rettighedsopgaver, 1994 – on going  tre kommuner (som f.eks. myndighed, vejejer og grundejer)  DSB, DSB S-tog, Vejdirektoratet, Sund og Bælt, CPH  mange ledningsejere (f.eks. KE, DONG, TDC)  + 1200 øvrige lodsejere ( virksomheder, private, kolonihaver etc.) Der stiftes rettigheder på en række forskellige måder  ekspropriation, permanent og midlertidig  Aftaler  Servitutter 4 5 sep 2010 BIPS 2010

5 # dagens udfordringer  Metro Cityringen (2008 – "2021") Drift fra 2018  Som Metro  to kommuner og 4000 lodsejere  København – Ringsted, Nybygning af bane (sep 2010 - …….) Drift fra 2018  8 kommuner  mange ledningsejere (ændrede ejerformer)  400 lodsejere 5 5 sep 2010 BIPS 2010

6 # Indsamling og opbevaring  Der anvendes materiale fra mange kilder  Projekteringsdata (f.eks.) linjeføring er en kilde blandt øvrige.  Servitutter er ikke (har trad. ikke været) stedfæstede  ledningsoplysninger findes i S34s eller lokale systemer 6 5 sep 2010 BIPS 2010

7 # fra access 2.0 til MARD  første system access 2.0, ikke GIS kun egne data  andet system baseret på GIS og "eksterne" data  udviklet til MARD (Metros Areal & Rettigheds Database)  GIS løsning med udgangspunkt i ………….  indeholder forskellige data typer –matrikelkort –tekniske kort –ejendomsnumre –ejeroplysninger (OIS adgang) og historiske oplysninger –ekspropriationsprotokoller (pdf) –aftaler (pdf) 7 5 sep 2010 BIPS 2010

8 # fremtiden – potentiale  der er en voksende erkendelse af at en "georeference" er en stor hjælp i det daglige arbejde – bl.a. genfindelse af aftaler med lang løbetid, f.eks. ved den afsluttende reetablering.  sikker identifikation er en forudsætning for god nabokontakt 8 5 sep 2010 BIPS 2010