Ecodesign og LOT4 LOT4: Industrial furnaces and ovens

Præsentationer af emnet: "Ecodesign og LOT4 LOT4: Industrial furnaces and ovens"— Præsentationens transcript:

1 Ecodesign og LOT4 LOT4: Industrial furnaces and ovens
Præsentation af NVE’s ekspert-team: Peter Maagøe Petersen – Viegand & Maagøe Christian Risborg – Viegand & Maagøe

2 Hvad er ECO-DESIGN? Rammedirektiv om miljøvenligt design
Giver mulighed for at stille energi- og miljøkrav til energirelaterede produkter Formål at fjerne de mindst energieffektive og mest ressourceforbrugende produkter fra markedet Kravene skal konkretiseres i gennemførelsesforanstaltninger (forordninger)

3 Erfaringer….processen
Processen fra studium til lovgivning går langsommeren end planlagt – men alligevel er det ikke så dårligt Studierne trækker som regel ud Der kan gå meget lang tid fra et studium er færdigt til der kommer lovgivning Der går mindst 2 – 4 år fra et studium igangsættes til lovgivning publiceres (som regel tættere på 4 år end 2 år) Fra publicering går der typisk yderligere 1 – 3 år før kravene har virkning

4 Status på LOT4….Første gang med industri teknologier

5 Erfaringer…forhandlinger
Det kan betale sig at komme med kommentarer og forslag Der kan komme ændringer lige til det sidste Jo større indsats jo større indflydelse Det er muligt at blive direkte involveret i udformningen af lovgivningen (i tæt sammenspil med kommisionen) Meget komplicerede forslag bør undgås (skrækeksempler er kedler og vandvarmere)

6 LOT 4: Industrial and Laboratory Furnaces and Ovens (IFO)
Kortlægning af norsk industri NVE 9. Februar 2011

7 Formål med kortlægning
At afdække anvendelsen af ”industrial furnaces and ovens” i Norge At vurdere betydning af LOT-4-studie og de kommende krav for Norsk industri ”blast furnaces”, ”melting furnaces”, ”heat treatment furnaces” ”rotary ovens”, ”cement kilns”, ”incenerators” ”sterilizers, ”drying cabinets”, ”baking ovens” At give oplæg til varetagelse af norske interesser i studie effektivitetskrav? fuel switch / primær energifaktor? interesser for producenter og leverandører

8 Samlet energiforbrug* i Norsk industri
*Data fra Norsk Statisk 2010 tal

9 LOT 4 – Aluminiumsproduktion i Norge
28 % af Norges energiforbrug anvendes af aluminiumsbranchen. Stor branche, med meget stort forbrug til ”Industrial furnaces and ovens” (elektrolyseproces) ”Grå-zone” om elektrolyseproces bliver en del af studiet. Fuel Switch (i forhold til krav)

10 LOT 4: “Ferro-legering” og “Aluminium”
Branche Energiforbrug Smeltning Tørring Inddampning [-] [GWh] [%] Ferro-legering 7.080 21% 0% 1487 Total_LOT4 1.487 - Aluminium**: Branche Energiforbrug Smeltning Tørring Inddampning [-] [GWh] [%] Aluminium 22.419 86% 0% 19281 Total_LOT4 19.281 - * Data fra kortlægning i Danmark og snak med Norsk Industri (Finn Eivik) ** Data fra Enovas / Mckenzie’s rapport 2008

11 LOT 4: “Raffinaderier” og “Kemisk industri”
IFO = 0 (Vurderet efter samtale med Norsk Industri) Kemisk industri**: 1/3 Petroliums raffinering, LOT4 = 0 ”Samtale med Norsk industri” 1/3 Silicium produktion 1/3 Methanproduktion, LOT 4 = 0 ”Samtale med Norsk industri” Branche Energiforbrug Smeltning Tørring Inddampning [-] [GWh] [%] Silicium 5.850 21% 0% 1229 Total_LOT4 1.229 - * Samtale med Norsk Industri (Finn Eivik) ** Data fra kortlægning i Danmark og snak med Norsk Industri (Finn Eivik)

12 LOT 4: “Nærings og nydelse”, “Træforædling”
Branche Energiforbrug Smeltning Tørring Inddampning IFO [-] [GWh] [%] Bagerier 84 0% 48% 40 Bryggerier 243 17% 7% 41 17 24% Fiskeri 317 Fiskefoder 482 19% 8% 92 39 27% Mejerier 809 16% 13% 129 105 29% Slagteri 904 15% 2% 136 18 Korntørring 73 90% 66 Opkoncentrering 161 70% 112 Sildemel 591 47 Næringsmiddel øvrig 856 25% 12% 213 103 37% Total_LOT 4 4.520 - 830 441 1.271 * Forbrug vurderet ud fra danske forhold

13 LOT 4: “Nærings og nydelse”, “Træforædling
IFO = 0 (Vurderet i samarbejde med Marit Holtermann Foss) (Papirproduktion ikke en del af studiet) * Forbrug vurderet ud fra samtale med Marit Holtermann Foss

14 LOT 4: “Øvrig industri produktion”
Branche Energiforbrug Smeltning Tørring Inddampning [-] [GWh] [%] Kommunikationsudstyr 1.068 0% Trælast 611 33% 202 Andre transportmidler 458 Andre metaller 23% 5% 105 23 Gartneri Tagpap/asfalt og mineraluld 14% 64 151 Jern og stålproduktion 21% 96 Trævarer Halvfabrikata af aluminium 6% 8% 27 37 Metalvarer 9% 2 41 Maskiner og udstyr 382 30% 3% 115 11 Gummi og plast 305 Andre mineralprodukter 229 15% 34 Forlagsvirksomheder 7% 10% 16 Motorkøretøjer 153 14 Møbler 21 50 Gipsvarer 57% 2% 87 3 Glasfiberproduktion 5 Andet elektrisk udstyr Betonvarer Vaskeri Måleinstrumenter 76 Total 7.635 551 822 - *Forbrug vurderet ud fra danske forhold

15 Specifikke brancher/processer
Ferrolegering Siliciumslegering (smelteovne) Manganlegering (smelteovne) Kromlegering (smelteovne) ”Aluminium” Elektrolyse (stadig usikker) Kemisk industri Siliciumsproduktion (smelteovne) Nærings- og nydelsesbranchen Bagerier (bageovne – afgrænsning i forhold til tidligere studie) Mejerier (spraytørring) Slagterier (svideovne)

16 Specifikke brancher/processer….fortsat
Øvrig industri produktion Produktion af andre metaller (smelteovne) Tagpap/asfalt og mineraluld (tørreovne, tromletører, roterovne m.m. ) Jern & stål produktion (smelteovne) Gummi og plast (Opvarmnings/plastificering i tørreovne) Fremstilling af gipsvarer (tørreovne) Fremstilling af glasfibervarer (smelteovne) Betonvarer (tørreovne, tromletørrer, roterovne m.m.

17 Konklusion /aktionsplan
IFO særdeles vigtig i Norge (31% af energiforbrug – Worst cast og 7 % af energiforbrug – Best case) I hvilket omfang er ”fuel switch / primær energifaktor” teknisk relevant? (grøn elproduktion i Norge) Norge skal ligge pres på for at studiet ikke omfatter aluminiumsproduktionen. Der kan slås på studiets definition af industrial furnaces and ovens Produktion næsten ikke udbredt i EU

18 Konklusion /aktionsplan
Norge kan foreslå andre typer af krav, der ikke medfører diskrimination af elteknologier (primær energifaktor). Ovne drevet af fossile brændsler (gas, olie, kul osv.) Ovne drevet af el Norge kunne foreslå specifikke krav til ovne på tværs af energikilde Overfladetemperatur Luftoverskud Varmegenvinding