Digital kunst.

Præsentationer af emnet: "Digital kunst."— Præsentationens transcript:

1 Digital kunst

2 Definition på kunst Ars Electronica i Linz Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 Mimesis Narcissisme > Oceanisk evne Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie Temaer i digital kunst

3 Definition på kunst: Originalitetskrav Autonomi Kulturel kapital
Ontologi Det kulturelle felt

4 Definition på kunst: Originalitetskrav:
Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.) Autonomi: Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra: Design – brugervenlighed f.eks. Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur

5 Definition på kunst: Kulturel kapital:
Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold. Ontologi: Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)

6 Definition på kunst: Det kulturelle felt:
Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.

7 De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres.
Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme). Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed. Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd. Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse. Smag: Gæsterne var unge og børn primært. Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden. Metafiktion: Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket. De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.

8 Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926
Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten. Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.

9 Mimesis, modalitet og konvergens
Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik) Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte

10 Mimesis, modalitet og konvergens
Troværdighedsmarkører: Farver: Mætning Forskelle Kontekstualisering: Artikulerede baggrunde Fokus Overeksponering Ellipse - eller fravær af rekvisitter Abstraktionsgrad: Detaljemængde Dybde Komposition

11 Mimesis, modalitet og konvergens
Troværdighedsmarkører: Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske. En kontrakt med aflæseren parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,

12 Mimesis, modalitet og konvergens
Samme binære sproglige dybdestruktur kodetab det virtuelle - Platoniske Pygmalion-paradokset betragteren tekstualiseres

13 Narcissisme > Oceanisk evne

14 Narcissisme > Oceanisk evne
Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier Immersion Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst

15 Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie
To typer: 1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj. 2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium. Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)

16 Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie
Kunstinstitutionen og digital kunst: Dada Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet. Fluxus Konceptkunst Installationer

17 Temaer i digital kunst Kunstigt liv Kunstig intelligens
Intelligente agenter Telenærvær Telerobotter Krop og identitet Databaser, - visualiseringer og –mapping Subversiv aktivisme Hybride former

18 Kunstigt liv Life Spacies II

19 Kunstig intelligens Robotskulpturer http://accad.osu.edu/~rinaldo/ -
Ken Rinaldo

20 Intelligente agenter Ken Feingold
(silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

21 Intelligente agenter Ken Feingold
(silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

22 Telenærvær – Telepresence eller telematics
Ken Goldbergs Telegarden fra

23 Krop og identitet Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998

24 Krop og identitet Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998

25 Databaser, - visualiseringer og –mapping
Alex Galloway, Carnivore, 2001

26 Databaser, - visualiseringer og –mapping
Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998 og også med webcam:

27 Subversiv aktivisme iSee-projektet - institute of applied autonomy

28 Subversiv aktivisme iSee-projektet - institute of applied autonomy

29 Hybride former Epidemic af Nikolaj Bendix

30 Opgave Besvar på baggrund af læsningen og af forelæsningen om digital kunst disse spørgsmål og emner. Din besvarelse skal fylde ca. én side i alt: Vælg mellem disse to: eller 1. Originalitet og remediering (med remediering menes her forholdet til tilsvarende analoge værker) 2. Betragterens involvering i værket: Hvor stor indflydelse har betragteren på værkets form og indhold? 3. Giver kendskab til værket betragteren kulturel kapital? 4. Beskriv metafiktive elementer.