sosu-ikt : slutfortælling

Præsentationer af emnet: "sosu-ikt : slutfortælling"— Præsentationens transcript:

1 sosu-ikt 2000-1: slutfortælling
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Til undervisningsministeriet, de deltagende social- og sundhedsskoler og vores samarbejdspartnere Dette er slutfortællingen om eller slutevalueringen af Social- og sundhedsskolernes fælles IKTprojekt, der startede 1. januar -00 og slutter ved udgangen af -01. Vi forventer at fortsætte med et nyt 3-årigt projekt frem til udgangen af 04. I overensstemmelse med et Learning Lab-projekts visioner, Den kreative alliance, tager evalueringen form af små fortællinger i tekst og billeder. Teksterne findes også i en traditionel tekstversion. Der findes ingen form for talmateriale i slutfortællingen. Kvantitative data fortæller intet om, hvor langt vi er nået med forandringen af læreprocesserne eller om i hvilket omfang IT er blevet en naturlig del af lærernes didaktiske design. sosu-ikt : slutfortælling

2 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Den bærende idé, der fra starten hjemsøgte projektlederen, var at gå på to ben: der skulle tages nogle centrale initiativer, som kunne løfte hele uddannelsesområdet kollektivt, men der skulle også, og endda som bærende strategi, satses på IT fra neden. Til forskel fra en række andre uddannelsesområder er der i dette projekt satset meget stort og meget tålmodigt på, at integrationen af IT i undervisningen skulle, og også fremover skal, være frugten af et omfattende og meget konkret og nærværende inspirationsarbejde sammen med lærerne. Kun i kraft af lærernes lyst, nysgerrighed, interesse og konkrete erfaringsproduktion kan IT komme til at understøtte udviklingen af nye og mere spændende læringsrum. Vi har derfor fra starten og åbenlyst satset på den strategi, der hedder IT fra neden - vel vidende at en anden strategi kunne have givet hurtigere ”resultater”. Vi har valgt at satse på den langvarige, pædagogisk reflekterede og holdbare integration af IT... it fra neden

3 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Der er blevet reflekteret meget i projektet ud fra de erfaringer, man har gjort sig i uddannelsesektoren. Integrationen af IT kan ske på to fundamentalt forskellige måder, med tilsvarende konsekvenser. Den positive integration af IT resulterer af lærernes engagement, viden og evne til at lade IT være løftestang for nye, fleksible læreprocesser. Over lang tid skal det afprøves, netop hvor IT understøtter kreative læreprocesser og hvor det blot er strøm til papiret og skinfornyelser. Den anden måde at integrere IT på er ikke en integration, men en implementering af store, færdiglavede ITsystemer (netbaserede, cdrom- eller serverbaserede), der virker fremmedgørende på lærerne og mest af alt har rationaliserings- og legitimeringsgevinster som mål. Vi har satset på den langsomme, kreative vej, hvor det er udviklingen af lærernes didaktiske kompetencer, der er i fokus – vel vidende at der ingen rationaliseringsgevinster er at hente her og at resultaterne først viser sig efter længere tid. den store forskel

4 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektets mål har været at integrere IT i undervisningen. Men ikke på hvilken som helst måde. Man kan integrere IT i undervisningen uden at selve læreprocesserne forandrer sig en tøddel. Vi har derfor defineret målet som en ITintegration, der skulle understøtte afviklingen af gamle læringsformer og udviklingen af nye former for læreprocesser, hvis vigtigste kendetegn er: Udvidelse af læringsrummet og kontinuitet i læringen uanset tid og rum Differentieret læring og understøttelse af forskellige elevers forskellige læringsstile Udviklingen af elevens selvstændige evne til at søge, finde og bearbejde viden i samarbejde med andre - Understøttelse af problembasering, proces og projekt projektets mål

5 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Samtidig med at der er taget en række intiativer til at løfte lærerne bredt (f.eks. Det pædagogiske ITkørekort), så har den primære målgruppe for projektet været gruppen af ITinteresserede på den enkelte skole. Det har været et strategisk sigte, at den brede lærergruppe bedst inspireres af deres egne kolleger – eksemplets magt – og derfor har gruppen af ITinteresserede været meget vigtig for projektet, ikke mindst gruppen af IKTkontakter. Resultatet er også tydeligt nok: det er IKTkontakterne og en større eller mindre gruppe rundt om dem, der for alvor er kommet i gang med at udforske mulighederne med IT. Det kan vare ganske længe inden større grupper af lærere for alvor træder ind på ITscenen. De vil så til gengæld have allerede gjorte erfaringer at bygge videre på... projektets målgruppe

6 improvisation og didaktik
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t SOSUikt omfatter 22 ud af de 24 sosuskoler i Danmark. Der blev ansat en projektleder under Ledersammenslutningens IT-udvalg. Han skulle, i dialog med IT-udvalget, udvikle projektets idéer og gennemføre dem. Der var intet planlagt på forhånd. Aftalen var at arbejdet skulle udvikles indefra – dvs. i løbet af en genstandssensitiv og immanent proces, der samtidig kunne afdække, hvorledes IT overhovedet skulle og kunne integreres i undervisningsmiljøet på sosuskolerne. Arbejdsstilen har hele vejen igennem være improviserende: initiativerne og aktiviteterne er udsprunget af behov og muligheder – ikke af overordnede teoretiske principper. Kun ét princip var gældende fra starten: det var udviklingen af det didaktiske rum, der var i fokus, ikke teknologien. strategien: improvisation og didaktik

7 lærernes egne kompetencer i centrum
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Vi har altså med andre ord valgt at gå den besværlige vej. I stedet for at købe software har vi satset på, at lærerne skulle lære at lave det selv. Målet er, at en lærer skal kunne udtænke, planlægge og producere det materiale og det forløb, der er brug for. Det gælder alt fra konferencer til multimediepræsentationer. Denne strategi indeholder mange positive træk: - der er ITlæring i alt, hvad vi laver - lærerne tvinges til at tænke elektronisk didaktik - materialet bliver til på baggrund af en stor faglig og pædagogisk erfaring - materialet og forløbene målrettes meget snævert og præcist, fordi producenten har et meget stort kendskab til målgruppen. lærernes egne kompetencer i centrum

8 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Hvorfor har projektet ikke satset på fjernundervisning fra starten ? Fordi intet tyder på, at fjernundervisning giver bedre læring, bedre sociale kompetencer og dybere refleksion. Vi har fra starten af ikke delt begejstringen for fjernundervisning. Så snart menneskelige egenskaber og kompetencer er på spil i læreprocesserne, så mister fjernundervisningen sin i forvejen tvivlsomme relevans. Derfor har vi fra starten haft den grundholdning, at IT skulle understøtte nye læreprocesser og at nye læreprocesser for os ikke betyder mindre levende dialog, tværtimod. Det er netop passiviseringen fra klasserummene, vi skal afvikle – ikke erstatte den med en ny passivitet. Nemlig den nye dialogiske passivitet, hvor det levende ord forstummer. Fjernundervisning er født i rationaliseringens tegn – og rationalisering og kreativ læring er modsætninger. fjernundervisning ?

9 elektronisk kommunikation
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t SOSUikt blev organiseret som et samspil mellem ITudvalget og projektlederen og projektlederen og IKTkontakter på de enkelte skoler. IKTkontakterne skulle fungere som vidensspredere og inspiratorer og som formidlere af IKTprojektets arbejde. Rygraden i organisationen var den elektroniske kommunikation gennem konferencer på First Class/SkoleKom. Der er i projektets forløb oprettet en række tematisk definerede konferencer – og de er fyldt op af indlæg, inspiration, demoer og aktuel information. Denne første 2-årige projektperiode var designet som projektlederens input til skoler og lærere - ikke som en omfattende elektronisk dialog. elektronisk kommunikation

10 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Gennem hele forløbet har der været afholdt landsmøder for IKTkontakter og for andre ITinteresserede på skolerne. Emnerne har været alt om IT og uddannelse fra elektronisk vejledning til træning i multimedieprogrammet Mediator. I marts 2001 afholdtes en meget stor landskonference i Nyborg med titlen Læring og IT. Der var et stort opbud af kompetente personer som indsparkere fra såvel uddannelsesinstitutioner som private virksomheder. 130 personer deltog og konferencen blev evalueret ”på stedet” af Karsten Juul-Olsen og Jane Andersen. De har senere nedskrevet rapporten, der findes på SkoleKom. Denne rapport har været udgangspunktet for designet af det nye 3-årige projekt. Landskonferencen var uhyre vellykket og bidrog til udviklingen af et ITmiljø på og mellem skolerne. landsmøder

11 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Det var klart fra starten at projektlederen skulle fungere som inspirator for de ITinteresserede lærere. Udover et hav af konkrete initiativer har det været hensigten, at han i denne periode skulle give til lærere og skoler og ikke modtage og sparre. Og de to år har utvivlsomt skabt netop rammerne for, at et nyt strategisk og mere dialogisk sigte kan udvikles i næste projektperiode. Her bliver der tale om en dialog, en sparring og et samarbejde, hvor skolerne forpligter sig til at producere og tage ansvar. Således kan disse to første projektår betegnes som en introduktion til feltet IT og uddannelse for lærerne på sosuskolerne – ikke mindst for de ITinteresserede lærere. IKTprojektet har til løsning af denne opgave produceret en række faciliteter, som kunne udvikle interessen på skolerne. Herom senere. inspiration

12 strategier og værktøjer
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t strategier og værktøjer Dette inspirationsarbejde har været meget alsidigt og meget givende for alle involverede – ikke mindst for projektlederen selv. Det har bestået i møder på skolerne om strategiudvikling, workshops med aktuelle emner, træningsseancer i programmer og elektronisk kommunikation og meget, meget mere. Ofte har dette inspirationsarbejde kastet processer af sig, som endnu udvikler sig på og mellem skolerne. Der er i sidste del af perioden satset meget på konkret træningsarbejde i de standardprogrammer, der er tilgængelig for alle. Målet har været at demonstrere, at lærerne kan udvikle stort set alle elektroniske redskaber med de programmer, der allerede ligger på deres pc.

13 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Det konkrete læringsarbejde om mulighederne med IT har udviklet sig til, at projektlederen har produceret en række demoer til skolerne. Demoer om produktion af logbøger, casematerialer, miniportaler og meget mere. Disse demoer er udviklet i kraft af en meget kreativ proces, hvor en række særligt interesserede lærere, ikke mindst fra skoler i det midtjyske, har udvekslet synspunkter med og stillet krav til projektlederen og dermed afstedkommet nye udviklinger af værktøjerne. Denne kreative proces bør fastholdes og uddybes i den kommende projektperiode. Den er optimal for integrationen af IT og for udviklingen af kompetencer hos de involverede – inklusiv projektlederen. en kreativ proces

14 inspiration i både form og indhold
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektlederen har forsøgt at inspirere lærerne med en større strøm af små indlæg i Word, Excel, Power Point og Mediator. Indlæggene har handlet om alle relevante emner og har altid haft et dobbelt sigte: dels at fortælle om spændende muligheder med IT, men også samtidig at inspirere til brugen af de konkrete ITværktøjer, som indlæggene er produceret i. Indlæggene kan ses på SkoleKom og på projektets cdrommer. To produktioner har fået særlig opmærksomhed, nemlig skriftet om kreativ læring og logbøgerne lavet i Excel. Men indlæggene giver et godt billede af, hvad debatten og arbejdet har handlet om i de to år – og udgør en fin dokumentation for projektet. inspiration i både form og indhold

15 offensiv kompetence strategi
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Det har været et bærende strategisk sigte, at uanset hvad vi skulle foretage os og hvad vi skulle producere, så skulle det indeholde udviklingen af selvstændige ITkompetencer hos de deltagende. Derfor er de veje, hvor deltagerne lærte mest om IT og læring, ofte valgt frem for mere strømlinede veje, der tilsyneladende førte hurtigt til målet. De ganske få økonomiske midler til ITarbejdet på skolerne har også fra starten tvunget os til at improvisere og arbejde problembaseret: der har ikke været midler til professionelle løsninger i særligt stort omfang. Men det matchede fint med projektlederens holdning til lærernes ITkompetencer: den offensive kompetencestrategi blev lanceret og den handler om, at lærerne ikke skal blive gennemsnitlige pc-brugere, men derimod didaktiske superbrugere: de skal kunne udnytte ITmulighederne optimalt i planlægning og gennemførelse af undervisningen. offensiv kompetence strategi

16 de store kollektive initiativer
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Der er iværksat en række store, kollektive initiativer i løbet af projektet: Der er udviklet en versionering af det pædagogiske ITkørekort i samarbejde med UNI-C og vi forventer at samtlige lærere har gennemført det i løbet af 3-5 år En omfattende internetportal til brug i undervisningen er under udvikling i samarbejde med UNI-C’s emuportal, der skal udvikles til universer for de enkelte uddannelsesområder; sosuportalen forventes at kunne tages i brug fra foråret -02 Der planlægges i skrivende stund en elektronisk uddannelsesbog til støtte for sosureformens fokusering på den enkelte elev og dennes læreprocesser og i denne sammenhæng diskuteres mulighed for at integrere den i en større produktion, sosuuddannelse, der også skal omfatte en kollektiv netbaseret vidensbank for lærere og elever. de store kollektive initiativer

17 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Ud over gennemførelse af den etablerede pædagogiske ITefteruddannelse har projektet garanteret alle lærere og skoler, at projektet ville arrangere og gennemføre alle former for ITtræning, såvel for større grupper lærere, som for enkelte lærere, der havde særlige ønsker om ITtræning. Projektet har således arrangeret og gennemført en række læringsdage om IT på mange skoler og for mange lærergrupper. Det har drejet sig om alt fra introduktion til elektronisk kommunikation til indførelse i multimedieprogrammer og grafisk arbejde i det professionelle program Photoshop. Planen med de næste tre år er dels at fastholde disse aktiviteter, dels udvide dem til at omfatte lyd og video og satse målrettet på træning i at anvende skolens hjemmesider som en integreret del af læringsaktiviteterne. projektets tilbud

18 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektet har samarbejdet med en bred vifte af institutioner og enkeltpersoner. Internt er der spontant opstået grupper til løsning af konkrete opgaver og der er kollektivt nedsat grupper til løsning af de større delprojekter som sosuportalen. En række aktanter indenfor uddannelsesområdet er knyttet tættere og tættere til projektets arbejde og har været en afgørende ressource for projektet. Udadtil er der samarbejdet med institutioner eller personer fra itai, AUC, CTU, CUTA, Matchware, Amtscenteret i Århus Amt og mange flere. Ikke mindst UNI-C har været en solid og stærk samarbejdspartner for projektet ved adskillige lejligheder. samarbejdspartnere

19 samarbejdspartnere – også fra erhvervslivet
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t I løbet af projektets andet år er der i stigende omfang udviklet samarbejde med ITvirksomheder fra det private erhvervsliv. Ikke mindst gennem FLUID er der opnået bred kontakt til mange forskellige interessenter og projektlederen uddyber i efteråret -01 samarbejdet med en række virksomheder – bl.a. omkring valg af læringsplatform og valg af samarbejdspartner til produktion af netbaseret uddannelsesbog, vidensbank mv. Dette samarbejde med institutioner udenfor uddannelsesområdet er overmåde spændende og givtigt for alle parter og vil givetvis blive udvidet voldsomt i den kommende projektperiode. Ikke mindst virksomheden Courseware har været en spændende og meget kompetent sparringspartner ved flere lejligheder. Projektet vil formentlig uddybe dette samarbejde fremover. samarbejdspartnere – også fra erhvervslivet

20 optimalt samarbejdsklima
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t optimalt samarbejdsklima Samarbejdet mellem projektlederen og ITudvalget på den ene side og projektlederen og IKTkontakterne på den anden har, givet ressourcerne, været noget nær optimalt. På baggrund af en meget begrænset tilførsel af ressourcer til ITarbejdet til skolerne må man sige, at vi ved fælles indsats er nået ganske langt. Det skyldes ikke mindst et godt arbejdsklima og nogle meget engagerede IKTkontakter rundt om i landet. Det må konstateres, at der ikke har været nogen form for problemer i samarbejdet mellem aktanterne i de to år projektet har varet og det giver næring til en ikke ringe optimisme, hvad angår de kommende tre års arbejde.

21 ringe ressourcer, ringe midler…
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Til gengæld må det erkendes, at skolernes og lærernes rammer er ganske utilstrækkelige – i forhold til de krav der stilles fra myndighederne omkring integrationen af IT og udviklingen af nye læringsformer. Mange lærere oplever stærkt at der stilles krav og anvendes visionsretorik, der kun i meget begrænset omfang følges op af konkrete midler til IT-arbejdet. Frustration og stress er en del af hverdagen – ikke mindst hos de ITinteresserede, der oftest må bruge fritiden til at dygtiggøre sig. Vi står her overfor den eneste tilbageværende store barriere på social- og sundhedsskolerne, når det gælder IT og nye læringsformer og den barriere hedder tid… Tid til træning, eksperimenteren, samarbejde, innovation etc. etc. Skal regeringens og ministeriets ITmål nås, skal der ske drastiske ændringer i disse forhold fremover... ringe ressourcer, ringe midler…

22 barriererne: modstanden mod IT
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t barriererne: modstanden mod IT Modstanden mod IT eller en grundlæggende skepsis overfor IT var fremherskende på skolerne ved projektets start. IT blev set som en modsætning til det, der var og er i fokus på området: arbejdet med sociale, holdningsmæssige og personlige processer. IT repræsenterer for mange en steril, fremmedgørende og ”matematisk” verden. Interessen for f.eks. problembaseret læring var udbredt, men man oplevede ikke, at IT kunne understøtte sådanne læringsstrategier. Frem for at beklage disse udbredte holdninger, kunne man spørge: hvor kommer de fra ? Spørgsmålet har nemlig været og er stadig, om ikke ITverdenen selv er skyld i dette rygte hos humanisterne. Der er stort set ingen tradition for at arbejde med en kreativ form for IT, der understøtter holdningsprocesser og sociale processer. IT har hidtil kun gravet grøfterne mellem det humanistiske og det naturvidenskabelige dybere.

23 forsvar for levende dialog
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Modstanden mod IT går meget på, at IT vil ødelægge den levende dialog mellem mennesker og mellem grupper af mennesker. Sådan som IT nogle gange bruges, nemlig til fjernundervisning og effektivisering af læreprocesser (”undervise” mange på én gang), så har skeptikerne ret: IT kan på ingen vis erstatte det levende ord og skal det heller ikke. IT skal heller ikke reducere mængden af levende dialoger. IT skal kvalificere hele læringsmiljøet og skabe tilgængelighed, fleksibilitet og understøtte flere læringsstile. Man kan ikke ”diskutere” i elektroniske konferencer – men man kan formidle viden, gøre processer synlige og bygge bro over mange gamle adskillelser i uddannelserne, f.eks. praktik og skoleperioder. Projektet har derfor fra starten og stadig mere markant støtte sig til Bent B.’s kloge ord: kombinere det bedste ved traditionel undervisning med det bedste ved ITstøttet læring. Vores proces handler om at lære, hvordan vi gør det – der har ikke været mange forbilleder… barriererne: forsvar for levende dialog

24 barriererne: fraværet af ITmiljøer
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Kun ganske få skoler havde udviklet noget der lignede et ITmiljø ved projektets start. Flertallet af skoler skulle starte helt forfra. Udviklingen omkring ITarbejdet har i de to år været meget forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler er inde i en rivende udvikling, andre er dårligt kommet i gang. Næsten to år efter projektets start er der stadig skoler, der ikke har arbejdet med f.eks. SkoleKom. Mange af lærerne på disse skoler ved ikke, at IKTprojektet findes og har aldrig hørt om vores konferencer. Det har været en forudsætning for projektet, at den enkelte skole suverænt selv bestemmer sit engagement. Projektet har kun kunnet tilbyde og opfordre. Det har været op til den enkelte skoles IKTkontakt og ledelse at åbne op for inspirationen fra projektet. Ikke alle skoler har åbnet op. Nogle har nedprioreteret ITudviklingen til fordel for andre opgaver. barriererne: fraværet af ITmiljøer

25 barriererne: ledelsesengagement ?
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t På mange skoler skyldes den manglende åbning mod ITområdet meget tydeligt et manglende engagement hos ledelsen. ITarbejdet er blevet sat på bænken til fordel for mere akutte opgaver. Det er en særdeles tydelig erfaring, at de skoler, der er kommet langt på ITrejsen, det er også dem der har markant ledelsesopbakning. Og ikke bare opbakning, men også engagement. På flere skoler er initiativrige ledere den direkte årsag til fremgangen i ITprocesserne. Ledelsens manglende interesse kan vise sig på mange måder: Ingen initiativer Ingen timer til ITarbejdet Ingen opfordringer om deltagelse i projektet Pålægning af andre opgaver til lærerne, så ITarbejdet nedprioriteres barriererne: ledelsesengagement ?

26 barriererne: stive normer
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Social- og sundhedsskolerne ligner mange andre uddannelsesområder i det offentlige: stive, traditionelle arbejds- og tidsaftaler, der spænder ben for kreativt arbejde, f.eks. med IT. Det er begge sider af bordet, der fastholder de gamle systemer og skoleejerne og de faglige organisationer deltager ikke i konstruktiv nytænkning på dette område. Alt er tidsdefineret – stort set intet er opgavedefineret. Derfor går der ind i mellem mere tid med forhandlinger om timer, end der gør med spændende læringseksperimenter. Disse problemer handler om det man kalder organisationernes forandringsvillighed. Denne forandringsvillighed skal klart udvikles, hvis IT skal bruges til andet end administration. IT og nye læringsformer kræver simpelthen organisationer i vedvarende forandring… Den næste projektperiode vil givetvis stille langt større krav til skolernes evne til at håndtere forandringer... barriererne: stive normer

27 barriererne: ringe midler
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t barriererne: ringe midler Mængden af ITretorik på uddannelsesområdet er omvendt proportional med mængden af de midler, der stilles til rådighed. Og man kan ikke lære noget som helst om og med IT, når man arbejder fire lærere om én pc med 14 tommer skærm og en langsom internetforbindelse. Først på det seneste er skolerne begyndt at kunne tilbyde lærerne rimelige arbejdsforhold. På softwaresiden kniber det lidt med fleksibiliteten. Amterne har regler for indkøb af software og de ITansvarlige på skolerne har nu og da deres egne holdninger til, hvad der er godt og skidt. Vi måtte derfor igennem en længere periode i starten, hvor vi ikke kunne åbne hinandens filer…

28 barriererne: tid til refleksion ?
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Vi har erfaret på tætteste hold, hvor mange barrierer der er for kreativ anvendelse af IT i uddannelserne. Mange af dem er allerede nævnt. Den vigtigste barriere er dog alt overskyggende, fordi den er årsag til mange af de andre barriere: økonomiske midler til køb af tid. Tid til eksperimenter, tid til at lege og prøve noget nyt, tid til samarbejde, tid til at lære programmerne, tid til at lave nye læringsforløb, tid til at lære af det, man er prøvet af, tid til at fastholde det etc. etc. Skolerne bruger uendelig megen tid på ansøgninger om økonomisk støtte til ITprojekter. Tid der kunne have været anvendt langt bedre… Hvorfor er nogle ledelser ikke engagerede i IT og ny læring ? Har de for mange opgaver og for lidt tid ? Gælder det ikke også lærerne ? Projektets konkrete erfaring er den, at når lærerne først får tid til ITarbejdet, så er de ivrige, lærer hurtigt og er fuld af gode idéer… barriererne: tid til refleksion ?

29 barriererne: Paperts ord…
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t barriererne: Paperts ord… ”You should buy every child a computer”, sagde Papert på Learning Labs åbningskonference. ”You can afford it.” Han tøvede lidt og sagde så med et lakonisk glimt i øjet: ”But you probably won’t !”. Hvorfor sagde Papert det ? Hvordan kan det være, han mente han kendte svaret på forhånd ? Fordi myndighederne i Danmark stadig tror, at penge til uddannelse er udgifter. Det er det ikke – det er investeringer… Nu tales der meget om ”ITguld til Danmark”. Det er lidt svært at følge disse udsagn, når der føres en daglig kamp på skolerne for blot at få et par timer til ITarbejdet…

30 barriererne: Liebergs ord…
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t barriererne: Liebergs ord… Lieberg og andre internationale eksperter har kritiseret det danske ITarbejde for at være for kortsigtet og have for lidt varig virkning. Igen er årsagen at der ikke investeres i disse varige virkninger. Det føles ofte som om projekterne er til for at legitimere politiske institutioner og aktanter, og ikke fordi der er en ægte interesse for at udvikle det nedslidte danske uddannelsessystem. Måske er disse ord lidt store, men det er projektets erfaring, at mange af barriererne, der hindrer kreativ integration af IT, egentlig stammer fra myndighedernes økonomiske politik – og ikke skyldes uengagerede ledere eller gammeldags lærere. Begge grupper synes nemlig at blomstre – også omkring feltet IT og nye læringsformer – så snart rammerne giver dem lov !

31 rammesætningens ringe..
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Lærerne skal være kreative rammesættere for elevernes selvstændige læring. Skolerne skal være kreative og forandringsvillige rammesættere for lærerne. Alt dette forudsætter dog, at myndighederne også er kreative rammesættere for skolerne og skolelederne. Den måde myndighederne rammesætter på, den har store konsekvenser ned gennem hele den videre rammesætning. Og for tiden ender den som manglende tid og ressourcer hos ellers innovative lærere på Social- og sundhedsskolerne. Der skal rammesættes ordentligt omkring IT og nye læringsformer. Thi der ikke tale om en aktivitet blandt andre, men om en mulig, kun en mulig, revolutionering af industrisamfundets læreprocesser. barriererne: rammesætningens ringe..

32 den formelle organisering
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t særligt tilknyttede lise steinmüller ervind fahlberg (multimedieprojektleder) rikke reif (iktkontakt, lærer) uddannelesesverdenen uni-c @ventures del dlh/dpu auc langkjær fluid amtscentret i århus amt særlige ressourcer karsten juul-olsen (nelleman) jane andersen (it-højskolen) folmer kjær (itai) den private sektor itai cuta courseware matchware convergens edutorium probe zenaria projektets kontaktflader... den formelle organisering ledelsessammenslutningen ITudvalget projektlederen skolernes iktkontakter særlige udvalg (kørekort, portal)

33 forandringsvilligheden begrænset mange steder
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t En anden, men noget mindre, barriere er traditionerne i offentlige institutioner. Fleksibilitet, fokusering på kreativitet og ansvar, nye samarbejdsformer etc. er en retorik, der oftest anvendes på eleverne. Offentlige institutioner er ikke så gode til at vise vejen og hænger ikke sjældent fast i gamle mønstre. Det gælder både skolerne som institutioner og mange aktanter i skolemiljøerne. Det er i høj grad en ledelsesopgave at skabe rammer for nye måder at agere og arbejde på og mange skoler har ikke taget fat på disse forandringsprocesser endnu. Og de er afgørende, når der tales om ITintegration i større omfang, thi en sådan kan ikke finde sted i de stive systemers miljø. Til gengæld må det også konstateres at skoleejerne, amterne, er meget lidt synlige som inspiratorer og rammesættere i forhold til disse forandringer... forandringsvilligheden begrænset mange steder

34 ideelt landskab for it og nye læringsformer
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Social- og sundhedsuddannelser har ikke ry for at være et sted for ITinteresserede. Dette har vist sig at være en helt fejlagtig holdning. Skolerne råder over mange aktiver, der kan sættes i spil i forandringsprocesser: Det er nye og friske uddannelser Der er en enorm spredning i baggrunde og kompetencer Der er stor interesse for nye læringsformer og problembaseret læring Området råder over et begrænset antal skoler (omkring 25), hvilket gør at samarbejdsmulighederne er overordentligt realistiske Der findes masser af kreative og nysgerrige lærere, der hurtigt udvikler sig til dygtige elektroniske didaktikere, samtidig med at de bevarer deres kritiske holdninger… ideelt landskab for it og nye læringsformer

35 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Faktisk er social- og sundhedsuddannelserne en kæmpe udfordring for det danske uddannelsessystems ITvisioner – og en vigtig prøvesten for den megen retorik… Ikke mindst fordi: Uddannelsernes fokus i høj grad er på holdninger, personlige kompetencer og social læring – ikke på informationer og paratviden Uddannelserne har masser af elever med alt andet end succesfulde uddannelseserfaringer Uddannelserne ofte søges af personer med andre læringsmåder end den boglige Uddannelserne arbejder med målgrupper (typisk kvinder mellem 16 og 50), der ikke umiddelbart har IT i bagagen og på ønskesedlen. Derfor er dette uddannelsesområde et meget spændende sted, når der tales om it for alle og fokusering på den enkeltes læringsstil… udfordringen

36 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Derfor må det siges, at social- og sundhedsuddannelserne er et område, hvor kreativ IT virkelig kan gøre en forskel. Rigtigt anvendt, kan mødet med IT blive en overraskende positiv oplevelse for mange af skolernes elever. Kombineret med fokusering på den enkelte kompetencer og læringsstil, kan IT betyde en ny chance for mange, der har dårlige erfaringer med at uddanne sig og med at lære… Men ”rigtigt anvendt” forudsætter tre ting: Lærerne bliver de ledende i integrationen af IT – dvs. IT fra neden Der satses på kreativ brug af IT – ikke administrationsIT At rammesætterne kommer på banen og skaber langt bedre vilkår for skolernes arbejde med IT og nye læringsformer visionen

37 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Det er en ganske alvorlig erfaring fra de to års projektperiode, at de ikke tilfredsstillende rammer, man giver lærerne til at udvikle IT og nye læringsformer, meget hurtigt kan give store problemer: De meget ITinteresserede lærere har for mange arbejdsopgaver og brænder ud, hvis ikke de får bedre vilkår De lærere, der er skeptiske overfor IT, bliver det endnu mere, når de ikke får tiden til at komme ind i det nye landskab på en positiv måde. Disse objektive vilkår skal tages meget alvorligt, når vi går ind i faser, der stiller langt større krav til skolerne og lærerne… Revolutioneringen af uddannelserne må ikke strande på at man baserer sig på frivillighed og opofrelse… advarslen

38 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektet har fra starten været inspirator og koordinator. De enkelte skoler bestemmer suverænt, hvad de arbejder med. Der er meget store forskelle på skolernes arbejde med IT. Forskellen skyldes: Ressourcer Tilstedeværelsen af ITinteresserede lærere Tilstedeværelsen af kreative processer, f.eks. problembaseret læring Forskelle i vilkårene i forskellige dele af landet Ledelsens interesse for IT og nye læringsformer Målet for projektet har ikke været at tilstræbe ensartethed, men at yde inspiration til såvel de skoler, der er langt fremme, som de skoler, der kun lige er kommet i gang. Sådan må det også være fremover. Differentieret læring ! meget store forskelle

39 øjne på itverdenen i danmark
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektlederen har været projektets øjne på den verden, der hedder IT og uddannelse i Danmark og har i den anledning deltaget i et hav af konferencer og møder landet over. En af de mest givtige var FLUIDs traditionsrige FLUID on Tour - denne gang tre døgn gennem det jyske ITlandskab. FLUID besøgte bl.a. SOSU-Århus og hørte om den nye multimedieproduktion om Demens. Projektlederen har forsøgt at formidle den viden videre, der blev indhentet ved disse lejligheder. Den danske ITverden er derfor ikke længere en fremmed størrelse på Social- og sundhedsskolerne. Projektlederen har endvidere deltaget i konkret sparringsaktivitet med f.eks. forlagene og en række private virksomheder, når det syntes til gavn for IKTprojektet. F.eks. blev der investeret en rum tid i deltagelse i test (teknik og brugertest) af den cdrom, UNI-C og EPOS producerede til social- og sundhedsuddannelserne: Demens og Arbejdsvilkår. øjne på itverdenen i danmark

40 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Målene var fra start at introducere til IT, at skabe et ITmiljø på tværs af skolerne og at tilvejebringe grundlaget for kommende og mere omfattende og mere organiske integrationer af IT i uddannelsesmiljøerne. På trods af de store forskelle mellem de enkelte skoler, kan det konstateres at et samlet billede af situationen dags dato er, at målene i stort omfang er nået – når vi taler om de ITinteresserede lærere som målgruppe og om 2/3 af skolerne -, samtidig med at der er sat processer i gang, der rækker længere end det blev anset for muligt fra projektets start. Mange skoler arbejder målrettet med ITprojekter af forskellig karakter og mange lærere er inde i en rivende udvikling. Der er dog først og fremmest skabt et fællesskab om IT og nye læringsformer på landsplan og dette fællesskab er det vigtigste aktiv i kommende projektperioder. Iagttagere har godtgjort, at dette ITfællesskab og samarbejdet mellem skolerne er en helt afgørende betingelse for succes i arbejdet fremover. har vi nået målene ?

41 det nye projekts tre ben
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t det nye projekts tre ben Den nye projektperiode går ikke på to, men på tre ben: Det lokale inspirationsarbejde og IT fra neden skal fastholdes – så der er udfordringer til alle niveauer Centrale og vigtige produktioner skal sættes i værk som kollektive løft og understøttelse af reformen Der skal defineres delprojekter, der etablerer og uddyber samarbejde med for uddannelsesområdet utraditionelle partnere, f.eks. private virksomheder, og der skal løbende sparres med professionelle evalueringsressourcer.

42 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Dokumentationen til UVM omfatter: cdrom med denne Power Point samt den omfattende Power Point SOSUikt. Desuden en række prints af nærværende dokument. Projektet har i øvrigt produceret en righoldig dokumentation, der foreligger i flere former: Papirformat Cdrommer (ikke mindst produktionen SOSUikt) Skolekom-konferencerne (der er åbne konferencer med gæsteadgang) Og snart på den netbaserede sosuportal, hvor projektets hjemmesider fremover vil være at finde. Alle faser af arbejdet er dokumenteret og dokumentationen kan ses af enhver, der måtte ønske det. Henvendelse: dokumentationen

43 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Projektet har bekræftet at det at ændre gamle uddannelsesmønstre er en lang proces. Integrationen af IT er også en langvarig proces – hvis IT vel at mærke skal understøtte nye og kreative læreprocesser. Det er let nok at købe nogle ITsystemer og en cdrom. Men det ændrer intet ved læreprocesserne. Kun i det omfang IT understøtter nye måder at organisere undervisningen på, kan man tale om integration af kreativ IT. Hvis målet er at lærerne skal kunne vælge de måder, IT bedst støtter de nye læringsrum på, så kræver det omfattende ITkompetencer og en lige så omfattende erfaring med brugen af IT i forskellige sammenhænge. Det kommer til at tage mange år – men der er ingen shortcuts; med mindre man køber nogle systemer og kalder dem kreative læreprocesser… slutord

44 kontakt projektlederen
s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Alle informationer og alt materiale, der er fremkommet i løbet af det to-årige projekt, kan fås elektronisk og trykt ved henvendelse til Projektleder Jan Gejel SOSUikt Olof Palmes Allé 25 8200 Århus N Stien til konferencerne er: lærere / erhv / SOSU ERH kontakt projektlederen

45 s l u t f o r t æ l l i n g s o c i a l - o g s u n d h e d s s k o l e r n e s i k t p r o j e k t Jeg vil gerne rette en stor tak til alle der har været involveret i de to års arbejde. Landskabet IT og uddannelse i Danmark er et meget åbent, givende og frugtbart miljø at arbejde i. En særlig tak til: ITudvalget for et fremragende samarbejde - ressourcerne til trods! Vibeke for din altid kompetente og reflekterede sparring Leo for din risikovillighed og ressourceopfindsomhed Karsten Juul-Olsen for din vedvarende interesse for dette uddannelsesområde Ervind for altid at være der, når der er brug for dig Rikke for din irriterende vilje til hele tiden at ville noget mere Lise for dine adskillige og meget kompetente optrædender på sosu-scenen Poul Erik fra Courseware for din yderst skarpsindige sparring og kreative professionalisme En megatak til IKTkontakter og andre lærere på sosu-skolerne for at knokle r…. ud af bukserne ! - ikke mindst til dem der frivilligt går ind i konferenceplanlægning, redaktioner af forskellig slags og dem der kaster sig ud i nye projekter... tak