Før FN samt FN´s oprettelse og virke

Præsentationer af emnet: "Før FN samt FN´s oprettelse og virke"— Præsentationens transcript:

1 Før FN samt FN´s oprettelse og virke
Af: Anders Hüttel november 2010

2 TYSKLAND 1914 1913: In honour of the 25th crown jubilee of the emperor: festive procession of young girls in front of the palace. 1913: Mercedes Brandbiler Friedrich Wilhelm Albert Victor Friedrich Wilhelm Albert Victor (født 27. januar 1859 i Berlin, død 4. juni 1941 i Doorn, Holland) blev født som prins af Preussen. Han regerede Tyskland som kejser fra 1888 til 1918.

3 Første Verdenskrig 1. august 1914 til 11. november 1918

4 Første Verdenskrig 1. august 1914 til 11. november 1918

5 Første Verdenskrig Sidste amerikanske veteran Frank Woodruff Buckles (der lever i alt 4 veteraner). Var ambulancekører ved Vestfronten under den Første Verdenskrig. Var krigsfange i en Japansk fangelejr under Anden Verdenskrig som civil. Bor i Charles Town, West Virginia. født 1. feb (verdens ældste veteran fra Første Verdenskrig!)

6 Den 08. januar 1918 fremlægger Præsident Woodrow Wilson en fredsplan bestående af 14 punkter
De 14 punkter blev af De Allierede accepteret som det grundlag en fred skulle sluttes på. 1. Offentliggørelse af alle aftaler om fred, hvorefter der ikke skal forekomme private underhåndsaftaler af nogen art. Derimod skal diplomatiet altid forhandle åbent og offentligt. 2. Ubetinget frihed for sejladsen på havet uden for de enkelte staters søterritorier, både i freds- og krigstid, undtagen i tilfælde af hel eller delvis afspærring af havene ved international foranstaltning til gennemtvingelse af internationale aftaler. 3. Om muligt ophævelse af alle økonomiske hindringer og indførelse af lighed i handelsbetingelserne for alle nationer, der anerkender freden og forener sig om at opretholde denne. 4. Passende garantier ydes og kræves for, at nationale oprustninger indskrænkes til det minimum, som opretholdelsen af den indre sikkerhed kræver. 5. Fri, oprigtig og absolut upartisk ordning af alle kolonialkrav baseret på nøjagtig efterlevelse af princippet om, at de pågældende folks interesser ved fastsættelsen af alle spørgsmål angående selvstændighed skal tillægges samme vægt som kravene fra den stat, hvis stilling skal fast- lægges. 6. Rømning af alt russisk landområde og ordning af alle spørgsmål angående Rusland, således at det mest uhindrede samarbejde med verdens andre nationer sikres, hvorved Rusland kan opnå ubegrænset adgang til selvstændigt at fastlægge sin egen politiske udvikling og nationale politik og under selvvalgte institutioner blive optaget som et kærkomment medlem af de frie nationers samfund. Ud over denne varme velkomst vil de kunne få al den hjælp, de behøver og ønsker. Den behandling, Rusland vil modtage fra hendes søsternationer i de kommende måneder, vil stå som garant for deres gode vilje, for deres forståelse for Ruslands nød adskilt fra deres egne interesser og for deres forstandige og uselviske medfølelse.

7 Den 08. januar 1918 fremlægger Præsident Woodrow Wilson en fredsplan bestående af 14 punkter
7. Hele verden vil enes om, at Belgien må rømmes og rekonstrueres uden noget forsøg på at begrænse den selvstændighed, som landet nyder i fællesskab med alle andre frie nationer. Ingen anden enkelt handling vil i samme grad som denne tjene til at genoprette nationernes tillid til de regler for deres forhold til hinanden, som de selv har vedtaget og fastsat. Uden denne genrejningsakt vil det internationale samfunds struktur og gyldighed for altid være svækket. 8. Alt fransk landområde skal rømmes og de besatte dele gives tilbage, og den uret, som Preussen tilføjede Frankrig i 1871 med Alsace-Lorraine, hvilket i næsten et halvt århundrede har undergravet verdensfreden, må der rådes bod på, for at freden atter kan sikres i alles interesse. 9. Italiens grænser bør reguleres efter klare og tydelige nationalitetslinier. 10. Det østrig-ungarske folk, hvis trygge og sikre plads blandt nationerne vi ønsker at værne om, bør sikres udstrakt adgang til selvstændig udvikling. 11. Rumænien, Serbien og Montenegro skal rømmes; besatte områder gives tilbage; Serbien skal nyde fri og sikker adgang til havet; og de enkelte Balkanstaters indbyrdes forhold skal fastsættes gennem venskabelige forhandlinger i henhold til de historisk fastsatte afhængigheds- og nationalitetslinier; og der bør stilles folkeretlige garantier for de enkelte Balkanstaters politiske og økonomiske selvstændighed og territoriale ukrænkelighed.

8 Den 08. januar 1918 fremlægger Præsident Woodrow Wilson en fredsplan bestående af 14 punkter
12. De tyrkiske dele af det nuværende osmanniske rige sikres uanfægtelig suverænitet, mens de andre nationaliteter under tyrkisk herredømme skal garanteres ubetinget sikkerhed for overlevelse og fuldstændig uhindret adgang til autonom udvikling, og Dardanellerne må nok for bestandig holdes åbent for passage for alle nationers skibsfart og handel under international garanti. 13. En uafhængig polsk stat. bør dannes på grundlag af de landområder, som bebos af en utvivlsomt polsk befolkning, og denne stat skal have fri og sikker adgang til havet. Statens politiske og økonomiske uafhængighed og territoriale ukrænkelighed skal garanteres gennem indgåelsen af en international aftale herom. 14. En bred sammenslutning af nationer i henhold til særlige overenskomster må oprettes for at skabe gensidige garantier for alle, store såvel som små, staters politiske uafhængighed og territoriale ukrænkelighed.

9 Versailles freden 1919 Versaillestraktaten åbning

10 28.6.1919 Underskrivelse af traktaten om fred i glassalen i Versailles
Kunstner: William Orpen

11 Tyskland protesterede imod Versailles-traktaten
Traktaten slog Tysklands ansvar for krigen fast og pålagde landet krigsska- deserstatninger. Et beløb blev ikke fastsat, men til en begyndelse overtog sejrherrerne den tyske handelsflåde, tyske akti- ver i udlandet, kul, jern- banemateriel mv. I 1921 blev beløbet fastsat til 132 mia. guldmark. Som garanti for betalingen skulle det vestlige Rhinland besættes i 5-15 år. Endelig rummede traktaten bestemmelser om, at kejser Vilhelm 2. og andre tyske ledere skulle for en krigsforbryderdomstol, hvilket dog ikke blev gennemført. Demonstration foran Rigsdagen Endelig forbød traktaten en sammenslutning af Tyskland og Østrig. Traktaten begrænsede også det tyske militær: Værnepligt, angrebsvåben og større flådefartøjer og ubåde blev forbudt, og hæren måtte højst bestå af mand. Rhinlandet skulle demilitariseres. Ingen af disse begrænsninger var tidsbestemte.

12 Tyskland efter 1919 Efter folkeafstemninger i 1920 blev Nordslesvig afstået til Danmark Tyskland måtte afstå Alsace-Lorraine til Frankrig, Eupen og Malmédy til Belgien Posen, Vestpreussen og Den Polske Korridor til Polen, mens Memel kom under allieret kontrol (og i 1924 overgik til Litauen). Danzig (Gdansk) blev fristad, mens Saar-området kom under Folkenes Forbund og reelt under fransk kontrol i 15 år. Tysklands kolonier blev mandatområder under Folkenes Forbund.

13 Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, eller Folkeforbundet
Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, eller Folkeforbundet, organisation for internationalt samarbejde Oprettelsen af en inter-national samarbejds-organisation indgik i den amerikanske præsident Woodrow Wilsons fredsprogram De Fjorten Punkter, fremlagt i 1918 før 1. Verdenskrigs afslutning; men alle-rede fra 1915 havde fremtrædende politikere i USA og i Det Britiske Imperium gjort sig til tals-mænd for oprettelsen af et "Folkenes Forbund". Derfor kunne retningslinjerne for Forbundet relativt hurtigt fastlægges på fredskonferencen i Paris og indføres i fredstraktaterne efter 1. Verdenskrig. Folkenes Forbund etableredes i 1920 af 29 af krigens sejrherrer. En række neutrale lande, heriblandt Danmark, tilsluttede sig fra begyndelsen, og senere indtrådte andre lande, bl.a. krigens tabere og Sovjetunionen, der i første omgang var blevet udelukket. USA kunne ikke godkende Versaillestraktaten og stod derfor uden for Folkenes Forbund, hvilket afgørende svækkede organisationen.

14 Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, eller Folkeforbundet
Folkenes Forbund fik sæde i Genève og havde to hovedorganer; dels en Generalforsamling med repræsentanter for alle medlemslande, dels et råd, hvori stormagterne Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Kina havde permanent sæde, mens oprindelig fire, efterhånden 11 medlemmer var indvalgt efter rotationsprincippet. Alle beslutninger skulle træffes ved en- stemmighed. Folkenes Forbunds opgave var at sikre freden ud fra princippet om kollektiv sikkerhed, dvs. at en trussel mod et medlem af det internationale samfund blev betragtet som en trussel mod alle, og alle havde derfor pligt til at medvirke til at standse aggressorstaten med sanktioner af forskellig art. For at sikre freden skulle Folkenes Forbund også arbejde for nedrustning. En permanent domstol for mellemfolkelig retspleje blev oprettet i Blandt rådets andre opgaver var opsyn med mandatom-råderne, udvikling af økonomisk og socialt samarbejde samt sikring af "rimelige og humane arbejdsforhold". Til dette formål dannedes Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO.

15 Folkeforbundets oprindelige medlemmer
NORD & SYD AMERIKA Argentina Bolivia Brasilien (udm. 1926) Canada Chile (udm. 1938) Colombia Cuba El Salvador (udm. 1937) Guatemala (udm. 1936) Haiti (udm. 1942) Honduras (udm. 1936) Nicaragua (udm. 1936) Panama Paraguay (udm. 1935) Peru (udm. 1939) Uruguay Venezuela (udm. 1938) EUROPA Belgien Danmark Frankrig Grækenland Holland Italien (udm. 1937) Jugoslavien Norge Polen Portugal Rumænien (udm. 1940) Schweiz Spanien (udm. 1939) Storbritannien Sverige Tjekkoslovakiet AFRIKA Liberia Sydafrikanske Union ASIEN mfl. Australien Indien Iran Japan (udm. 1933) Kina New Zealand Thailand

16 Folkeforbundets senere medlemmer
EUROPA 1920 Albanien (udm. 1939) Belgien 1920 Bulgarien Danmark 1921 Estland Frankrig 1920 Finland Grækenland Holland 1923 Irland Italien (udm. 1937) Jugoslavien 1921 Letland 1921 Litauen 1920 Luxembourg Norge Polen Portugal Rumænien (udm. 1940) Schweiz 1934 Sovjetunionen (ekskluderet 1939) Spanien (udm. 1939) Storbritannien EUROPA fortsat Sverige Tjekkoslovakiet 1926 Tyskland (udm. 1933) 1922 Ungarn (udm. 1939) 1920 Østrig (udm. 1938) NORD & SYD AMERIKA Argentina Bolivia Brasilien (udm. 1926) Canada Chile (udm. 1938) Colombia 1920 Costa Rica (udm. 1925) Cuba 1924 Dominikanske Republik 1934 Ecuador El Salvador (udm. 1937) Guatemala (udm. 1936) Haiti (udm. 1942) Honduras (udm. 1936) 1931 Mexico Nicaragua (udm. 1936) Panama Paraguay (udm. 1935) Peru (udm. 1939) Uruguay Venezuela (udm. 1938) AFRIKA 1937 Egypten 1923 Etiopien Liberia Sydafrikanske Union ASIEN mfl. 1934 Afghanistan Australien Indien 1932 Irak Iran Japan (udm. 1933) Kina New Zealand Thailand 1932 Tyrkiet

17 Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, eller Folkeforbundet
Især i 1920'erne havde Folkenes Forbund succes som mægler i den svensk-finske strid om Ålandsøerne samt i stridigheder på Balkan og i Mellemøsten; desuden opnåedes gode resultater mht. afhjælpningen af flygtningeproblemerne og med udarbejdelsen af økonomiske rekonstruktionsplaner for bl.a. Østrig. Også ILO ydede en stor indsats, og en økonomisk verdenskonference resulterede fra 1927 i et bedre internationalt samarbejde. Fra begyndelsen af 1930'erne vendte billedet imidlertid. Det internationale økonomiske samarbejde brød sammen, i takt med at den økonomiske krise slog igennem, og den store nedrustningskonference fra 1932 nåede ingen resultater, men medvirkede tværtimod til, at Tyskland året efter forlod organisationen. Det værste var dog, at princippet om kollektiv sikkerhed blev tilsidesat, hvilket svækkede Forbundets autoritet. Således blev Japans besættelse af Manchuriet i 1931 nok fordømt, men der blev ikke iværksat sanktioner over for Japan, heller ikke da landet i protest mod fordømmelsen forlod Folkenes Forbund. Det gjorde der til gengæld over for det fascistiske Italien, da det angreb Abessinien i 1935, men sanktionspolitikken blev undermineret af Frankrig og Storbritannien. Tysklands ekspansionspolitik over for Østrig og Tjekkoslovakiet og Italiens anneksion af Albanien i 1939 blev der ligeledes ikke grebet ind over for. Det var symptomatisk, at udbruddet af 2. Verdenskrig i september 1939 skete, uden at Folkenes Forbund blev påkaldt. Til gengæld blev Sovjetunionen ekskluderet pga. angrebet på Finland i 1939. Under krigen var Forbundets politiske arbejde indstillet, og ved dannelsen af FN i 1945 var dets rolle udspillet. Folkenes Forbund blev officielt nedlagt i 1946.

18 ANDEN VERDENSKRIG

19 FNs OPRETTELSE OG VIRKE
De Forenede Nationer er en international organisation grundlagt i 1945 efter Anden Verdenskrig med 51 lande forpligtet sig til at opretholde international fred og sikkerhed, udvikling af venskabelige forbindelser mellem nationerne og fremme sociale fremskridt, bedre levestandard og menneskerettigheder. På grund af sin enestående internationale karakter, og de beføjelser i sin pagt, kan organisationen tage handling på en lang række spørgsmål, og være et forum for sine 192 medlemsstater til at udtrykke deres synspunkter, gennem Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet , Det Økonomiske og Sociale Råd og andre organer og udvalg. Arbejdet i De Forenede Nationers når alle hjørner af kloden. Selvom bedst kendt for fredsbevarelse, fredsopbygning, konfliktforebyggelse og humanitær bistand, der er mange andre måder De Forenede Nationer og dens system (særorganisationer, fonde og programmer) påvirker vores liv og gøre verden til et bedre sted. Organisationen arbejder på en bred vifte af grundlæggende spørgsmål, fra en bæredygtig udvikling, miljø og flygtninge beskyttelse, katastrofehjælp, bekæmpelse af terrorisme, nedrustning og ikke-spredning, fremme demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og fremme af kvinders, regeringsførelse, økonomisk og social udvikling og internationale sundhedsorganisationer, rydde landminer, udvide fødevareproduktionen, og mere, med henblik på at nå sine mål og koordinere indsatsen for en sikrere verden for denne og fremtidige generationer.

20 FN PAGTEN DE FORENEDE NATIONERS PAGT
VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PÅ - at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden, - påny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder, - at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og - at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed, OG MED DISSE FORMÅL FOR ØJE - at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer, - at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, - at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder, - at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse,og - at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag, HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅL.

21 LIDT INDTRYK AF FN siden OPRETTELSEN

22 FREDSBEVARENDE MISSIONER – JULI 2010
UNITED NATIONS PEACEKEEPING OPERATIONS Peacekeeping operations since Current peacekeeping operations 15 Current peace operations directed and supported by the Dept.of Peacekeeping Operations (DPKO) 16 PERSONNEL Uniformed personnel * ( troops, police and military observers) Countries contributing uniformed personnel 116 International civilian personnel (31 July 2010) * Local civilian personnel (31 July 2010) * UNV Volunteers * Total number of personnel serving in 15 peacekeeping operations Total number of personnel serving in 16 DPKO-led peace operations ** Total number of fatalities in peace operations since FINANCIAL ASPECTS (US$) Approved budgets for the period from 1 July 2010 to 30 June 2011 About $7,26 billion Estimated total cost of operations from 1948 to 30 June 2010 About $69 billion Outstanding contributions to peacekeeping About $3.23 billion * Numbers include 15 peacekeeping operations only. Statistics for UNAMA, a special political mission directed and supported by DPKO, can be found at ** This figure includes the total number of uniformed and civilian personnel serving in 15 peacekeeping operations and one DPKO-led special political mission—UNAMA.

23

24 FREDSBEVARENDE MISSIONER – JULI 2010

25 NUVÆRENDE FREDSBEVARENDE MISSIONER - OKTOBER 2010
Established Troops Military Observers Police International Civilans Local Civilians UNV Volunteers Total Personnel Fatalities Budget (US$) UNTSO May 1948 152 89 123 364 50 ( ) UNMOGIP Jan. 1949 40 23 48 111 11 ( ) UNFICYP Mar. 1964 859 69 39 112 1.079 180 UNDOF Jun. 1974 1.044 103 1.187 43 UNIFIL Mar. 1978 11.724 322 659 12.705 290 MINURSO Apr. 1991 27 192 6 98 161 20 504 15 UNMIK Jun. 1999 8 9 138 240 26 421 54 UNMIL Sep. 2003 7.930 130 1.301 434 986 221 11.002 147 UNOCI Apr. 2004 7.185 184 1.267 389 736 274 10.035 71 MINUSTAH Jun. 2004 8.645 3.105 470 1.222 220 13.662 159 *** UNMIS Mar. 2005 9.442 478 627 865 2.810 383 14.605 UNMIT Aug. 2006 35 1.485 335 891 174 2.940 UNAMID Jul. 2007 16.940 259 4.769 1.121 2.658 466 26.213 75 MINURCAT Sep. 2007 2.127 22 132 396 595 151 3.423 7 *** MONUSCO Jul. 2010 17.536 708 1.193 954 2.776 598 23.765 Total: 83.459 2.208 13.963 5.733 14.120 2.533 1.171 Ca. $7,26 mia.* UNTSO - UN Truce Supervision Organization UNMIL - United Nations Mission in Liberia UNMOGIP - UN Military Observer Group in India and Pakistan UNOCI - United Nations Operation in Côte d'Ivoire UNFICYP - UN Peacekeeping Force in Cyprus MINUSTAH - United Nations Stabilization Mission in Haiti UNDOF - UN Disengagement Observer Force UNMIS - United Nations Mission in the Sudan UNIFIL - UN Interim Force in Lebanon UNMIT - United Nations Integrated Mission in Timor-Leste MINURSO - UN Mission for the Referendum in Western Sahara UNAMID - African Union-United Nations Hybrid Operation in Darfur UNMIK - UN Interim Administration Mission in Kosovo MINURCAT - United Nations Mission in the Central African Republic and Chad MONUSCO - United Nations Organization Stabilization Mission in the Democratic Republic of the Congo

26 FNs SIKKERHEDSRÅD 1. Hvad er FN's sikkerhedsråds hovedopgaver? Sikkerhedsrådet er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden. Organets beføjelser fremgår af FN-pagten, og involverer fredsbevarende operationer, etablering af internationale sanktioner, samt brug af militær magt. 2. Hvor mange lande sidder i sikkerhedsrådet? 15 3. Hvilke lande er midlertidige medlemmer i 2010? Nuværende midlertidige medlemmer: 2011: Bosnien-Herzegovina, Gabon, Nigeria, Libanon, Brasilien. 2010: Japan, Mexico, Tyrkiet, Uganda og Østrig. 4. Hvornår har Danmark siddet i sikkerhedsrådet? 1953–54, 1967–68, 1985–86 og 2005–2006. 5. Hvilke lande er permanente medlemmer af sikkerhedsrådet? USA, Frankrig, Folkerepublikken Kina, Rusland og Storbritannien. 6. Hvorfor er netop disse lande permanente medlemmer af sikkerhedsrådet? De fem permanente medlemmer blev udvalgt på baggrund af den geopolitiske magtbalance i kølvandet på 2. verdenskrig. Populært sagt så er det 2. Verdens-krigs sejrherrer, der gør krav på de permanente pladser. I forbindelse med den kinesiske revolution, der resulterede i de to Kina'er (Taiwan og Folkerepublikken), var der i en kort periode kamp mellem USSR og USA om hvem der sad med. 7. Hvem har veto ret og hvad vil det sige at have veto ret? Sikkerhedsrådets permanente medlemmer har veto ret. De kan "forbyde" - (læs: veto på latin: "jeg forbyder") - en given beslutning i sikkerhedsrådet. 8. Enkelte medlemslande gør krav på at blive permanente medlemmer, hvilke? og hvorfor netop disse lande? Japan og Tyskland gør krav på at blive faste medlemmer fordi de er FNs anden og tredjestørste netto bidragsydere. Tyskland er også den næststørste bidragsyder af tropper til FN-operationer efter USA. 9. Den tidligere generalsekretær Kofi Annan har foreslået at udvide antallet af faste medlemmer i sikkerhedsrådet, hvilke lande er blevet foreslået? Kofi Annan har foreslået at udvide med Japan, Tyskland, Indien, Brasilien og et afrikansk land.

27 UNAMA i AFGHANISTAN – SEPTEMBER 2010

28 UNDOF i GOLAN-HØJDERNE – JUNI 2010

29 MINUSTAH på HAITI – OKTOBER 2010

30 DOBBELT KLIK PÅ BILLEDET OG DU HAR 35 SIDERS INFO OM FN

31 COP 15 - Hopenhagen eller Nopenhagen?
Lars Løkke Rasmussen havde arbejdet i over 28 timer i træk, da en aftale blev nået.

32 Hopenhagen - Nopenhagen

33 COP 15 - Hopenhagen eller Nopenhagen?
FN-forbundets repræsentantskab forsamlet til møde i København, lørdag den 31. oktober 2009 udtaler: Klima-konference uden folket? FN-forbundet mener ikke, at en succesfuld klimakonference i København i december sikres ved at smide civilsamfundet ud af Danmarks forhandlingsdelegation eller foretage forebyggende anholdelser. Et godt resultat i København afhænger ikke af statslederne, regeringerne og deres embedsværk alene. Den mangeårige tradition for tæt dialog med Civilsamfundet i internationale forhandlinger om miljø- og udviklingsspørgsmål må ikke brydes ved at smide NGO’erne ud af den officielle danske forhandlingsdelegation; det er også et tilbageskridt i forhold til den internationale Århus- konvention, hvor man ellers i sin seneste afrapportering i 2007 anfører, at ”… angående offentlig deltagelse i internationale beslutningsprocesser på miljøområdet er der praksis for at inkludere medlemmer af ikke statslige organisationer i de statslige delegationer.” FN-forbundet har været med til at stifte ”People’s Climate Action” som det brede, samlende NGO- netværk, der har været med til at skabe en fælles fredelig platform for at mødes og give civilsamfundet en mulighed for at komme til orde. Tusindvis har arbejdet for – og arbejder lige nu med klimaproblematikken for at motivere og engagere civilsamfundet til at stå sammen om at bedre vores klima og vores fremtid. Dette arbejde må ikke fejes til side med en ”lømmelpakke”, der snarere end at være konfliktdæmpende skaber en unødvendig provokation og begrænser den ellers grundlovssikrede ytringsfrihed. Hold fokus på sagen! FN-forbundet anbefaler derfor at deltage i den fredelige 12. december demonstration. FN-forbundet opfordrer civilsamfundet til at fastholde presset på politikerne for en ambitiøs og bæredygtig klimaaftale. Og vi opfordrer politikerne til at huske deres ansvar, når de sidder ved forhandlingsbordet – og ikke ignorere civilsamfundet.