Teknologi, Talent og Tolerance: Den kreative klasse i svensk kontekst

Præsentationer af emnet: "Teknologi, Talent og Tolerance: Den kreative klasse i svensk kontekst"— Præsentationens transcript:

1 Teknologi, Talent og Tolerance: Den kreative klasse i svensk kontekst
Præsentation Svensk Biblioteksförening Malmö, 11. maj 2006 Høgni Kalsø Hansen, Ph.D Student Institutionen för kulturgeografi och ekonomisk geografi, Lunds universitet Professor Bjørn T. Asheim, CIRCLE/Institutionen för kulturgeografi och ekonomisk geografi, Lunds universitet

2 Technology, Talent and Tolerence in European Cities: A Comparative Analysis
Professor Bjørn T. Asheim, Lund University, Sweden (co-ordinator) Høgni Kalsø Hansen, Lund University, Sweden Mark Lorenzen and Kristina Vaarst Andersen, Copenhagen Business School, Denmark Meric Gertler, University of Toronto/University of Oslo, Norway Arne Isaksen, Agder University College, Norway and Markus Bugge, NIFU-STEP, Norway (Uppsala University, Sweden) Markku Sotarauta and Mika Raunio, University of Tampere, Finland Phil Cooke and Nick Clifton, University of Cardiff, UK Ron Boschma and Ronald Snel, University of Utrecht, The Netherland Michael Fritsch, Technical University Freiberg, Germany Tina Haisch and Christof Klöpper, University of Basel, Switzerland

3 Tesen om den kreative klasse
Den vestlige verden kan ikke konkurrerer på lønninger og må derfor konkurrerer på viden At konkurrerer på viden kræver en arbejdsstyrke der besidder et højt vidensniveau

4 Tesen om den kreative klasse
3. Virksomheder lokaliserer sig hvor de har adgang til højt uddannet arbejdskraft – gerne i rigelige mængder. 4. At tiltrække den kreative og højtuddannede arbejdskraft bliver derfor meget vigtig for regioners konkurrenceevne.

5 Tesen om den kreative klasse
5. Den kreative klasse tæller en bred vifte af yrker – IKKE KUN KUNSTERE ETC.

6 Tesen om den kreative klasse
Succesfulde regioner skal have både et godt ’business climate’ og ikke mindst et godt ’peoples climate’ Business climate: God og rigelig adgang til arbejdskraft, en bred vifte af företag etc. Peoples climate: Bosteds kvalitet, kulturelle udbud, tolerant miljø, multikulturelt udbud, velfærdsydelser

7 Tesen om den kreative klasse
Peoples climate og business climate kan indfanges af tre T’er Teknologi: Innovation sikrer et økonomisk in-flow Talent: Højt uddannet og kreativt tænkende arbejdskraft sikrer et højt vidensniveau Tolerance: Lave adgangs barrierer og plads til folk der tænker anderledes – ’quasi anonymitet’

8 De 3 T’er Teknologi, Talent og Tolerance ses som grundelementer i den moderne storbyregion. Ved at have en kritisk masse af alle tre faktorer kan man fremme økonomisk vækst. De tre T’er udøver en gensidig positiv indflydelse på hinanden. Der er tale om tre ligestillede faktorer. Kun ved tilstedeværelsen af alle tre sikres en dynamisk regionaludvikling. Teknologi Højt teknologiniveau sikrer konkurrenceevne og cash in-flow Tolerance Bosteds kvaliteter Tiltrækker kreative og talentfulde personer Åbenhed Kulturelt udbud Velfærd Talent En høj koncentration af Talenter øger mulighederne for innovation og entrepreneaurialisme

9 Hvad er den kreative klasse
Den kreative klasse tæller to grupper: Creative Core: forskere, arkitekter, læger, computeringeniører, undervisere, bibliotekarer etc. Creative Professionals: jurister, sygepleje personale, adm. personale, business og financial managers etc.

10 Hvem er den kreative klasse
Aldersgrupper Kreative klasse ”Ikke” kreative 18-29 11,91 24,66 30-49 53,68 47,27 50-65 34,41 28,07

11 Hvem er den kreative klasse
Uddannelsesniveau Kreative klasse ’ikke’ kreative Under bachelor niveau 58,78 93,72 Bachelor og master niveau 38,43 5,85 Doktorand niveau 2,55 0,09 Ukendt 0,24 0,34 Fødselsland Kreative klasse ’ikke’ kreative ikke-vestlige lande 1,96 4,41 Vestlige lande eksklusiv de nordiske lande 3,14 4,19 Nordiske lande 2,72 3,52 Sverige 92,19 87,88

12 Hvor bor den kreative klasse
A-Region Creative Class (%) Creative core (%) Creative professionals (%) Location quotient (LQ) Sweden 35,68 11,43 24,25 1,00 Stockholm/Södertälje 45,98 14,95 31,03 1,29 Uppsala 44,69 19,16 25,52 1,25 Linköping 42,29 17,58 24,71 1,19 Malmö/Lund/Trelleborg 41,40 14,67 26,73 1,16 Göteborg 40,19 13,02 27,17 1,13 Västerås 37,38 12,06 25,32 1,05 Umeå 36,28 14,56 21,72 1,02

13 Hvor bor den kreative klasse

14 Hvor bor den kreative klasse
Luleå/Boden Umeå Uppsala Västerås Stockholm/Södertalje Linköping Göteborg Malmö/Lund/Trelleborg

15 De 3 T’er Teknologi: Teknologi opgøres i et TechPole Index. Indekset indikerer graden af high-tech specialisering i en region som andel af Sveriges samlede high-tech. Indekset opgøres på baggrund af ansatte (SNI dagbefolking) og inkluderer i vores analyse high-tech industrier samt videnintensive serviceerhverv

16 TechPole Index 2002

17 TechPole Index 2002 Uppsala Trollhättan/Vänersborg
Stockholm/Södertalje Linköping Göteborg Malmö/Lund/Trelleborg

18 De 3 T’er Talent: Talent Index opgøres som andelen af befolkingen over 17 år som har en længere videregående uddannelse – minimum bachelor niveau (ISCED97 5A)

19 Talent Index 2002

20 De 3 T’er Tolerance: Tolerance opgøres af to forskellige variabler: Bohemer pr beskæftigede (yrke) og den procentvise andel af befolkningen der er født i et andet land

21 De 3 T’er Tolerance: Bohemian Index er antallet af beskæftigede i bohemeagtige arbejdsfunktioner per 1000 beskæftigede (forfattere, fotografer etc.)

22 Bohemian occupation LQ
Bohemian Index 2002 A-Region Bohemian occupation LQ Bohemian pr employed Sweden 1,00 11,71 Stockholm/Södertalje 1,95 22,89 Malmö/Lund/Trelleborg 1,24 14,56 Göteborg 1,13 13,19 Vaxjö 0,95 11,09 Uppsala 0,91 10,70 Luleå/Boden 10,67

23 De 3 T’er Tolerance: Openness 1: andelen af folk af ikke-vestlig oprindelse Openness 2: andelen af alle folk af ikke-svensk oprindelse Openness 3: en indekseret forskel beskæftigelsesraten på svensk fødte og på udenlandsk fødte (18-64). En slags integrationsindeks. ((Udenlandsk fødte i arbejde /udenlandsk fødte)/(svensk fødte i arbejde/svensk fødte) )*100

24 Openness 1

25 Openness 2

26 Openness 3

27 Kvalitet i Byen Public Provision Index: Andelen af sysselsatte i utbildnings og helse sektorerne, dvs. velfærdsydelser Cultural Opportunity Index: Andel af ansatte i de kulturelle erhverv, dvs. det kulturelle udbud

28 Public Provision Index

29 Cultural Opportunity Index

30 Teknologi, Talent og Tolerance
Creative Class LQ Bohemian LQ TechPole Talent Openness 1* Openness 2* Openness 3* PPI COI Firm Formation pr inhabitant Total score Stockholm/Södertälje 1 2 7 24 35,5 Uppsala 5 4 11 8 6 43 Göteborg 3 20 19 56,5 Malmö/Lund/Trelleborg 25 17 57,5 Umeå 13 22 72 Luleå/Boden 12 23 73,5 Östersund 15 95,5 Linköping 21 9 18 101,5 *Openness 1 tæller 0,25; Openness 2 tæller 0,25 og Openness 3 tæller 0,5

31 T’er og den kreative klasse
Korrelation Signifikans TechPole + Talent Bohemian Openness 1 Openness 2 - Openness 3 PPI COI

32 Den kreative klasse og vækst
Job growth

33 Kritik af den kreative klasse
Den kreative klasse er et ’fuzzy’ begreb. Håndværkere skal ofte være lige så kreative som eksempelvis en arkitekt (Markusen, 2005) For mange byer stræber mod at blive kreative uden at have de grundlæggende forudsætninger. De hopper på konsulenternes peptalk (Peck, 2005) Den vækst som Florida forklarer med tilstedeværelsen af en kreativ klasse kan i virkeligheden udelukkende forklare gennem tilstedeværelsen af højt uddannet arbejdskraft. ( Glaeser, 2004) At fremstille 40% af den sysselsatte befolkning som havende samme idealer og behov er naivt. (Hansen et. al 2006) Den kreative vinkel i regionaludviklingen kan fører til en ’blaming the victim’ opfattelse – det er regionernes egen skyld at de ikke kan skabe grobund for kreativ produktion.

34 Hvordan udvikler vi den kreative klasse tanke – og hvorfor?
Den kreative klasse tæller % af sysselsätningen i den vestlige verden. Denne gruppe arbejder inde for en række forskellige ’vidensbaser’(knowledge bases). Disse opdeles i en analytisk, en syntetisk og en symbolsk Der er forskellige præferencer og trade-offs företag, syselsätning og sted. Eksempel: Ingeniører har ikke de samme ønsker/behov som reklamefolk. Den syntetiske vidensbase: Folk følger i højere grad jobs end jobs følger folk (business climate stadig vigtigst) Den analytiske og symbolske vidensbase: Job følger i højere grad job end folk følger job (people climate er vigtig for at tiltrække arbejdskraft, specielt for der arbejder i kreative og symbolbaserede brancher som film, reklame, design etc.)

35 Business Climate, Peoples Climate and Knowledge Workers
Synthetic Knowledge Base Analytical Knowledge Base Symbolic Knowledge Base Peoples Climate