Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afPernille Laursen Redigeret for ca. et år siden
2
Forstander Tine Heede og Afdelingsleder Kim Rose
Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og pædagogiske bidrag til psykodymanisk miljøterapi Forstander Tine Heede og Afdelingsleder Kim Rose
3
Behandlingshjemmet Der er i alt 28 børn og unge i alderen 5 til 18 år
Børnene/ de unge bor på Stutgården i 3-6 år Stutgården tilbyder: Miljøterapeutisk dag-og døgnbehandling, specialundervisning, individuel intensiv psykoterapi og forældrebehandling
4
Hvad vil vi tale om i dag Miljøterapi for børn med tilknytningsforstyrrelser Miljøterapi for børn med diagnoser Struktur, udviklingspsykopatologi og diagnoser Kontakt mentalisering og arousal Mentalisering og leg Leg som en miljøterapeutisk aktivitet
5
Organisationen som terapeut
Selve organisationen er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave. (systembevidsthed) De fysiske rammer er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave (rammebevidsthed) Tilrettelæggelse af den daglige struktur og omsorg afspejler den primære opgave (strukturbevidsthed) Kontakten med barnet afspejler den primære opgave (rollebevidsthed)
6
Struktur og relation Struktur Relation T i d
7
Tid Sted Opgave
8
Rollekastning i den terapeutiske organisation
Store stygge ulv Medusa Ofelia Rollekastning i den terapeutiske organisation
9
2 anbringelsesformer, 2 målgrupper og 2 opgaver
2 døgnafdelinger for tilknytningsforstyrrede og tidligt traumatiserede børn 1 døgnafdeling for psykiatriske syge børn, herunder børn, der lider af autisme 1 dagafdeling for børn med emotionelle, relationelle og adfærdsmæssige vanskeligheder 1 miljøterapeutisk specialskole
10
Miljøterapi for børn med diagnoser
Uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med opholdsstedet TAO og UCC i Titangade Organisationen som terapeut Et bredt udviklingspsykologisk fundament Videreudvikling af centrale miljøterapeutiske begreber Udviklingspsykopatologisk forståelsesramme
11
Udviklingspsykopatologi
En integration af vores viden om normaludviklingen og psykopatologien, for at finde ud af hvordan specifikke fejludviklinger opstår Miljøterapeutens opgave er dels at afdække og modvirke en patologiske udvikling og dels at fremme normaludviklingen
12
Struktur på Stutgården
Aftalestruktur (støtter relationsarbejdet) Tidsstruktur (støtter jeg-funktioner) Rækkefølgestruktur (støtter motivation og orientering)
13
Struktur på Stutgården
Struktur er rammen for kontakt tilbuddet, men også udviklingsfremmende i egen ret
14
Struktur og relation Struktur Relation T i d
15
Kontakt og mentalisering
Kan mentaliseringsteorien kvalificere kontaktarbejdet i den miljøterapeutisk behandling?
16
Kommunikation og arousal
17
Arousal: Erfaringer på egen krop
Meget kommunikation glippede, fordi man ikke tjekkede tilbage med øjenkontakt. Vigtigheden af at ”forberede” en kommunikation og sikre sig at begge parter bliver parate til at kommunikere Bekræftelse og opmuntring fremmede den fælles opgaveløsning og det var ind imellem nødvendigt at skabe et ”fælles ordforråd” om den konkrete opgave Det var vigtigt, at være bevidst om non-verbal kommunikation og det krævede at man som voksen havde et ”ydre” blik på sig selv Nogle gjorde sig erfaringer om, hvordan man aktivt bliver nødt til at udelukke noget stimuli for at koncentrere sig om andet
18
Arousal: Erfaringer på egen krop (2)
Nogle reflekterede over om succeskriteriet : Er det lykkedes at kommunikere meningsfuldt om en del af opgaven, sådan så en del af den blev rigtig, eller skal det færdige resultat være korrekt for at det er en succes Man havde en tilbøjelighed til at ”fylde ud eller ”digte” noget indhold, hvis man ikke helt havde forstået instruktionen, i stedet for at stoppe op. Nogle oplevede, at de lod som om de forstod, noget de egentlig ikke havde forstået Andre oplevede, at kontakten blev dårligere, når stressniveauet steg og at arousal niveauet ”smittede” Efter en afbrydelse var det en opgave at reetablere kontakten Det, at etablere en fællesskabsfølelse om opgaven, hjalp på præstationen Konkurrenceelementet øgede arousal
19
Kontakt og mentalisering
Tolkning Non-verbal regulering af affektive tilstande Kommunikationsprocessen her og nu som mål i sig selv Viden om arousal niveauet hjælper os til fokusere på timingen Verbal spejling Indsigt som mål for kommunikationen Arbejde i konfliktsituationerne
20
Mere hvornår og hvordan og mindre hvad
21
Som om - tilstand Barnet ved, at indre oplevelser ikke er det sammen som den virkelige verden Barnet hengiver sig til sin indre verden af fantasier og leg uden at sætte dette i relation til den ydre verden Barnet kan ikke befinde sig i den ydre eller indre verden samtidig
22
Som om- tilstand
23
Psykisk ækvivalens Barnet er bundet til sin psykiske realitet
Barnet sætter lighedstegn mellem sin oplevelse og virkeligheden (barnet skræmmes derfor let) Når oplevelsen af virkeligheden ændrer sig, ændrer barnets indre sig også (barnet oplever ingen indre kontinuitet)
24
Ækvivalenstilstand
25
Leg og udvikling Integrativ proces : barnet lærer fleksibelt at kunne skifte mellem som-om tilstand og ækvivalens tilstand Som om tilstand Den voksne som stillads
26
Sikring af som-om tilstanden
Børns lange forhandlinger om roller og regler forud for legen, hjælper til at understøtte og betrygge børnene i, at det er som-om tilstand Så boede de på et slot og jeg var prinsessen… Nej, jeg var prinsessen!! Ok, så sagde vi , at der to prinsesser
27
Legens betydning for mentalisering
Integration af som-om tilstand og ævivalenstilstand Den voksne som stillads Forhandling af roller og regler
28
Legeøvelse
29
Legeøvelsens læring Selvforglemmelsen (som-om tilstand) er noget man ”hopper ud af og ind i”. Nogle (både børn og voksne) har lettere ved det end andre. En, der har let ved at lege, kan trække andre med sig og få skabt en legende stemning Det føles akavet og kunstigt, så længe man er utryg ved situationen. Man bliver nødt til at føle sig i trygge rammer for at kunne udfolde sig spontant og kreativt. Det er derfor vigtigt at etablere en særlig stemning Regler og lege opbygges i grupper, hvor man både skal tage hensyn, men også være spontan Det understøtter legen, hvis man har en figur man kender, som forbillede
30
Legeøvelsens læring 2 I fælles leg er der mange uskrevne regler, man ikke tænker over Noget legemateriale er mere indbydende og spændende end andet og nogle finder noget materiale spændende og andre ikke. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale vi tilbyder til børn, der har svært ved at lege Det vil understøtte børnenes udvikling, hvis vi i miljøet aktivt kan støtte op om børnenes spontane lege og udvikling af en legekultur. Måske kunne man understøtte ”lange lege”, der udvikler sig over hele sommeren eller længere. Så børnene kan få en fornemmelse af at glide ind i en leg, som allerede ”er” der
31
Legens betydning Stilads til udvikling Vindue til det ubevidste
Mulighed for af ved hjælp af et mentaliserenede stilads (voksen/ældre barn) at integrere som-om tilstanden og ækvilanstilstanden og udvikle mentaliseringsevne Mulighed for at afdække og bearbejde barnets ubevidste forestillingsindhold f. eks via overføringen i psykoterapien
32
Leg som miljøterapeutisk aktivitet
Systembevidsthed Rammebevidsthed (lego-rummet) Strukturbevidsthed (aftaler, børnekonstellationer) Rollebevidsthed (den voksne som det ældre barn)
33
Kirsebærhuset
34
Legen er som et "rundt atom" - en kugle eller en bold
Den kan være stor som den store leg, lille som den lille leg Bolden har en skal, som tydeligt viser dens størrelse og muligheder - akkurat som legen har nogle grænser og regler bestemt af de legende Indholdet i bolden - den historie der bliver leget i en leg - kan være sammensat af mange forskellige ting og små elementer
35
Legen kan være harmonisk og uendelig smuk, akkurat som den runde bold eller kugle
Legen kan, som bolden, blive punkteret og derved miste sin harmoni og runde form, blive akavet, ligge stille, være ubevægelig i en aflåst tilstand og stilstand Hvis der sker forandringer - hvis indholdet flytter sig - bliver både legens og boldens tyngdepunkt ændret, og der kommer bevægelse - bolden begynder at rulle - legen flytter sig et andet sted hen eller ændrer sig til at blive en anden leg
36
Aftalestruktur i Kirsebærhuset
Hvad skal vi lave? Indhold Hvorfor skal vi lave det? Mening Hvornår skal vi lave det? Tidspunkt Hvor skal vi lave det? Placering Hvem laver vi det med? Voksne, børn Hvordan laver vi det? Metode Hvor længe laver vi det? Tidsperspektiv Hvor meget skal vi lave? Mængde Hvad skal vi lave bagefter?
37
Leg er underlagt 5 vigtige betingelser:
den tid og det rum den foregår i de mennesker/personligheder der leger den begivenhed, som har medført, at vi leger lige netop denne leg og de ting der bliver leget med - legetøj, redskaber eller genstande
38
Den voksne som stillads
40
Mulighed for fortløbende lege
43
Gruppetænkning og legeaktivitet
kamp-kamp kamp-overtilpasning overtilpasning-overtilpasning Rasborg, 2013
44
Leg og aftalestruktur Ifølge Peter Fonagy er børnegruppens, ofte omfattende ”scene-sættelse” hvor roller og regler forhandles, en understregning af vigtigheden af et klart skel mellem ”leg” og ”virkelighed” for små børn Den miljøterapeutiske aftale struktur kan i dette lys ses som udvidet stillads til barnets leg
45
Mentalisering og miljøterapi
Betydning af kommunikationsprocessen Betydning af arousal niveauet Betydning af legen
46
Is there something new in mentalisation?
Struktur kan bruges til mere end som ramme for kontakt Kontakt kan bruges til mere end middel til erkendelse Leg kan bruges til mere en udtryk for barnets indre konflikter
47
Referancer Birkholm T. Aarkrog P: Rollekastning i Kornerup H: Børn på behandlingshjem 1999, Perikon 1999 Christensen, Jørgen Steen: Den paradoksale miljøterapeutiske relation i Kornerup, H: Miljøterapi med Børn – Udvalgte temaer, forlaget Perikon 2003 Fonagy P, Gergely G, Jurist E, Target M: Affect regulation, mentalization and the development of the self. Other Press 2002, New York Larsen E: Miljøterapi – organisationen som terapeut Rasborg L: Miljøterapi I gruppe og organisation, Akademisk forlag 2013 Sharp C, Fonagy P, Goodyer I: I Social cognition and developmental psychopathology, 2008, Oxford University Press Skårderud F, Sommerfeldt B: Miljøterapiboken – Mentalisering som holdning og handling (MBT-M), Gyldendal Norsk Forlag 2013 www. Vidensbutikken.dk
48
Tak for jeres opmærksomhed!
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.