Lærred og lyrik Poul Anker Bech Tekst Jeppe Aakjær, 1904 Der dukker af disen min fædrene jord… Digt fra Peter Mouritzen til Poul Anker Bech Der var engang.

Præsentationer af emnet: "Lærred og lyrik Poul Anker Bech Tekst Jeppe Aakjær, 1904 Der dukker af disen min fædrene jord… Digt fra Peter Mouritzen til Poul Anker Bech Der var engang."— Præsentationens transcript:

1 Lærred og lyrik Poul Anker Bech Tekst Jeppe Aakjær, 1904 Der dukker af disen min fædrene jord… Digt fra Peter Mouritzen til Poul Anker Bech Der var engang en ko. Digt Søren Ulrik Thomsen At tabe det hele og bære det med sig… Niels Lergaard Tekst Lis Sørensen Verden er i farver… Digt Dan Turèll Din krop, sovende…

2 Poul Anker Bech Poul Anker Bech. En ubegribelighed af sand og tid, ca Poul Anker Bech. Den sidste sommer, 2007.

3 Tekst: Jeppe Aakjær, 1904 Der dukker af disen min fædrene jord…
Der dukker af disen min fædrene jord med åser og agre og eng. Med ryggen mod syd og med tåen mod nord den redte bag sander sin seng. Dog ej for at sove retfærdiges søvn, thi sjældent er landet i ro, men stormene går, og brændingen slår på kysten med djærveste kno. Der ruller de bække så tungt gennem dal, langmodigt ta'r åen imod og skrider til havs i en sindig spiral, forinden den drev det til flod. Men hvor den kan glitre en sensommer kvæld når laksen går op mod dens strøm, når siv og når flæg får dugstænk i skæg, og dagen går bort som en drøm.

4 De bredeste enge, jeg nogen tid så, her duger det mossede svær
De bredeste enge, jeg nogen tid så, her duger det mossede svær. Blankhornede høvder på ravgullig tå går rundt i de knortede kær. Her vokser sig plagen så trind om sin lænd i højengens vældende saft, så rød er dens lød, dens mule så blød, dens koder de fjedrer af kraft. Og ræven han slikker bag diget sit ben og soler sin syndige krop, og haren hun snuser til agerens sten og gør over stubberne hop, og odderen plumper i favnedybt høl for jæger og hund i behold, men hjejlernes hær, den flokker sig der, hvor hugormen lurer i knold. Mørkt stiger en høj over kornhavet op, med blåbær og lyng er den klædt. Blandt risenes ranker en lærke med top sig gynger og kvidrer så spædt. Det bølger af rug imod kimingens rand, i dale, på banker den står, får runding og form i godtvejr og storm som barnet, mens gængerne går.

5 Det lufter i lyng, og det ringler i rug, det sprager i agrenes strå, højt skyerne drejer den dampspændte bug og skygger en stund for det blå. Vildt bierne tørner om husmandens gavl mod kuben bag grønkål og løg. I udflyttergård mod porthjaldet slår et ekko af rimmende øg. Her lå der engang på en spergelgrøn toft et hjem med sin skorsten på hæld. Det havde en enkelt rad pølser på loft, men ellers kun armod og gæld. Dog havde det svaler bag forstuedør og blomster om sokkel og syld og malurt på væg, og hønen la' æg i skjul af den krogede hyld. Her sad hun og spelted, min bøjede mor, ind under den bjælke så lang, og delte sit bryst mellem mig og min bror, imens så vemodigt hun sang. Nu ligger hun hist under stendigets hæld i krogen, hvor valmuer står. Gør verden fortræd, tog sorgen min fred, så sagte med lågen jeg går.

6 Hvad var vel i verden det fattige liv med al dets fortærende tant, om ikke en plet med en dal og lidt siv vort hjerte i skælvinger bandt! Om ikke vi drog fra det yderste hav for bøjet og rynket at stå og høre de kluk, de mindernes suk fra bækken, vi kyssed som små! Velsignede land, hvor i stormvejret bor et folk, som er øvet i savn, jeg ejed vel aldrig et gran af din jord, som hjemløs jeg kvitted min stavn. Du rakte mig ud fra dit stenede krat en høstnat så kroget en stav. Når staven er brudt, og livsgangen slut, kanske du da skænker en grav.

7 Poul Anker Bech Poul Anker Bech. Strandko, 1997.

8 Peter Mouritzens digt til Poul Anker Bech Der var engang en ko Der var engang en ko. Den stod ved havet. Den vidste ikke, at den var en ko, den drømte om andre horisonter. Så en dag tog den mod til sig og svømmede ud. Koen kom forbi en ø med køer. Da køerne på øen så den svømmende ko, muhede de. De troede det var en haj med to finner. Muh, svarede den svømmende ko. Det er sjovt som vi taler ens, forskellige som vi er, tænkte koen. Men sandheden kommer til alle, også til køer. Det blev dens sidste muh. Pludselig kunne den ikke mere. Svømme. Den sank til bunds og druknede. Lige før den druknede, vidste den, at den var en ko. Det må være det, som filosofferne kalder for Indsigtens Sted, tænkte den, da den ramte bunden. Det var dens sidste tanke, og længere er historien da heller ikke. Men den har dybde.

9 Poul Anker Bech Poul Anker Bech. Under hav og hyld, 2009.
Poul Anker Bech. Knud, 1987.

10 Søren Ulrik Thomsen At tabe det hele og bære det med sig
Søren Ulrik Thomsen At tabe det hele og bære det med sig... Fra digtsamlingen Hjemfalden At tabe det hele og bære det med sig som en usynlig skønhed lagt til ens eneste ansigt. Indfatte grusomheden i en grøn arabesk og være den værdig. At stå som et drivhus i Islands nat; et lysende, knagende telt af glas fuldt af bristende frugter. Vende som radarens dybe tallerken mod et endeløst Asien ingen har set. At synke sammen i fuld figur - hoved, hænder, penis - og nederst to sorte sko. At lade et andet menneske smerte gå lukt igennem sit legemes sluse og se at få lidt søvn.

11 Forære sine bedste to linjer bort; dén, der lyser som en hyld og dén af tyngde som syrén. At lade nelliken urørt og lede efter et ord så urimeligt skønt at det ikke er menneskeligt muligt. At hægte de mulige sammen i tidsrum af krybdyr og tal. Lade en håndbevægelse gøre det ud for et helt livs kærlighed, og elske et helt langt liv som om man bare slog ud med hånden. At tale sig frem til sin stemme og glemme sig selv, gå planken ud og blive benådet, lade sandheden falde og lægge sjælen til ro på et brændende blad.

12 Niels Lergaard Niels Lergaard. Kirken ved havet, Gudhjem, 1939.
Niels Lergaard. Grønt landskab ved havet, 1941.

13 Lis Sørensen Verden er i farver…
Havet er Så blåt som et øje kan se Aldrig vil jeg glemme Det jeg så Livet kom Og tog mig tilbage igen Aldrig vil jeg glemme Havets blå Verden er i farver nu Siden da Har havet haft bolig i mig Altid vil jeg huske Det jeg så

14 For bølgernes brus Beruser mig Nok til at vende tilbage Til livet igen Verden er i farver nu Og jeg er fri Som fuglen selv I himlens hvælv Fri til blot at se Verden er i farver nu Havet er Så blåt som et øje kan se Aldrig vil jeg glemme Havets blå

15 Niels Lergaard Niels Lergaard. Solopgang, 1937.

16 Dan Turéll Din krop, sovende
Så mærkeligt så vidunderligt at sé din krop dér udstrakt i den første lette søvn som en doven kat der når som helst kan lette på øjnene igen sé den slappes sé alle hudens munde trække vejret synkront under blidt sløret lampelys og tænke så mærkeligt på denne krop alt dét en krop kræver og fortjener og skal få – tænke for sig selv

17 helt stille mens du ligger dèr: Denne krop skal have en varieret kost en tid for store bøffer en tid for grøntsagssuppe en tid for sort kaffe en tid for pebermynte-chokolade en tid for stiv whisky en tid for müesli-flager det skal alt sammen være der der er plads til det hele i den krop – Denne krop skal have kærtegn vandes som en blomst dyrkes som en mark fra svimlende sugende swingende salige samlejer til kælne klap og sirlige strygninger fra bløde bid til nakkehårs-nap –

18 Denne krop er så mange glæder og så mange farer venter den fra forkølelse til feber til forfald fra trafikulykker til rheumatisme fra influenza til invaliditet eller døvstumhed eller død… Åh jeg skal passe på denne krop det dyreste jeg véd – Din krop ligger og sover med min fremtid i sig og jeg véd det og jeg kan næsten ikke sé på den så mærkeligt så gennemsigtigt og så vidunderligt er det er den –

19 Undervisningsforslag 1 Lærred og lyrik
Pararbejde – hvert par får tildelt maleri(er) og tekst. Flere par må gerne arbejde med samme materiale. Redegør for hvordan maleri og tekst passer sammen. Gå rundt i udstillingen og undersøg, om I finder malerier, der passer bedre sammen med den tekst, som I arbejder med. Hvis I finder andre sammenhænge, så begrund disse. Teori til ovennævnte arbejde: Symmetrisk – Fortæller maleri og tekst det samme? Kompletterende – Udfylder maleriet tomme pladser? Ekspanderende eller forstærkende – Forstærker maleriet teksten? Kontrapunktisk – Er maleriet modsætningsfyldt? Modstridende – Er maleri og tekst helt forskellige? Til læreren – Undervisningsforslagene er udarbejdet med henblik på overbygningen. Trinmål efter 9. klasse: Vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer. Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andtre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Maria Nikolajevas teori om billedanalyse.

20 Undervisningsforslag 2 Lærred og lyrik
Pararbejde: Udvælg et maleri på udstillingen, som ikke er benyttet her. Find et stykke musik, der passer til maleriet. •Find en lyrisk tekst, der passer til maleriet. •Læg jer under et dejligt grønt træ, lad jer flyde med stemningen og læs lyrikken for hinanden.

21 Undervisningsforslag 3 Lærred og lyrik
Udvælg et maleri af henholdsvis Poul Anker Bech og Niels Lergaard Fang paletten og sammenlign deres farvevalg Til læreren: Medbring tegnepapir og farvekridt. Fang paletten = Mal de farver på papir, som den enkelte kunstner har brugt.

22 Kilder Thomsen, Søren Ulrik, Hjemfalden, Forlaget Vindrose, 2001
Turèll, Dan, Udvalgte Digte II , Borgens Forlag, 2004 , Gamle danske sange, besøgt , Peter Mouritzens hjemmeside, besøgt , Lyrics, besøgt Undervisningsmaterialet er udarbejdet af: Anne Marie Larsen, Gitte Gram Kusk, Anne-Mette Kjærup, Kristina Juhl, Line Gemmer - alle studerende på Læreruddannelsen i Aalborg. Ansvarshavende er lektor Bodil Christensen, Læreruddannelsen i Aalborg.