ADHD/ADD og konflikthåndtering

Præsentationer af emnet: "ADHD/ADD og konflikthåndtering"— Præsentationens transcript:

1 ADHD/ADD og konflikthåndtering
Af Flemming Platz Specialklasselærer og forfatter til bogen ”Relationer og anerkendelse – Specialpædagogisk værktøjskasse for lærere og pædagoger”

2 Forebyggelse er bedre end brandslukning!
Hvordan kan vi det? Start med relationen Registrering Struktur/skemaer Regler Low arousal Tænke/alarmhjernen Nærmeste udviklingszone Afledning At trække sig tilbage Rummets indretning Belønning og Ros fremfor straf Din tilgang til barnet med ADHD At passe på dig selv i konflikten

3 Forståelse for barnets reaktion 1
”Den tilsyneladende dårlige opførsel hænger sammen med manglende impulskontrol, eller fordi barnet ikke magter at kommunikere på en socialt acceptabel måde” (Relationer og anerkendelse s. 54) Barnet er let afledeligt – reagerer på alt Barnet kan ikke veje for og imod– især ikke i konfliktsituationer. Og kan derfor ikke træffe en gennemtænkt beslutning

4 Forståelse for barnets reaktioner 2
Du skal derfor fjerne årsagerne til at barnet kommer i konflikt Altså forebygge Dermed giver du barnet en dagligdag så det ikke kommer i så mange konflikter Ellers render du rundt og brandslukker

5 Forståelse for barnets reaktion 3
Når man har tankemylder er det tankerne der bestemmer over barnet. Et barn med ADHD kan ofte ikke styre sine tanker og følelser. Derfor havner det oftere i konflikt. Så vi skal guide barnet og lave en passende ramme – altså forebygge. Vigtigt – Barnet VIL gerne men KAN ikke altid. Og det kræver energi – barnet et træt når det kommer hjem – været på overarbejde i skolen.

6 Relationer er forebyggende
De første måneder opbygges en relation til barnet. Hvis egne børn dyrk en positiv relation hvor i mødes om det barnet kan – ROS. Opdyrk relationen mellem børnene i klassen/søskende også Det kan være gennem spil, computerspil m.m. I skoleregi: Lære at være sammen medfører tryghed basis for faglighed Skab en relation mellem de børn barnet har svært ved at være sammen med. Dem der er potentielt konfliktpotentiale med. Sæt dem til en sjov opgave/spil sammen Man slår ikke en man kender

7 Din relationskompetence
Du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati Du kan aflæse barnets signaler Du kan give omsorg Kan se, høre og forstår Du udviser interesse og anerkender Altså anerkender det der er – ikke nødvendigvis rose. Fx sige at jeg kan godt se at du synes det er svært.

8 Relationsarbejde -eksempel
”En tidligere kollega havde en masse kampe om det faglige med børnene i klassen det første år. Senere fandt hun og kollegaen ud af, at der var en skole to kilometer væk, som havde haft succes med tilsvarende børn. Den anden skole havde primært beskæftiget sig med relationspædagogik det første halve år, før de tog fagligheden op. Altså det stik modsatte af, hvad de selv havde haft som udgangspunkt.” Relationer og anerkendelse s.13 Hvis man starter med noget fagligt i skolen, eller nogen krav i hjemmet stresser man barnet og det medfører tit konflikter.

9 Registrering forebygger gennem overblik
Hvad er det der sker, før den uønskede adfærd/konflikten opstår? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor? Er der et mønster eller nogen forudsætninger for at konflikterne opstår? Det kan fx være ved overgange til nyt, i frikvarteret, i matematiktimerne m.m. Lav en logbog med iagttagelser. Alle ændringer - udviklingsområder starter med bevidstgørelse hos dig – som forælder/lærer m.m.

10 Selvregistrering At barnet selv registrer noget, som du ved der kan eskalere til en konflikt. I skoleregi er det at et barn ofte rejser sig i timen noget der fører til konflikt med andre. Især de andre børn der er let-afledelige Så vi får barnet til selv at sætte en streg hver gang det rejser sig I hjemmet kan det fx være i forbindelse med aftensmaden hvis barnet rejser sig tit og skal noget andet. Det kan give selvindsigt – og mindske adfærden Konflikter opstår ofte ved uro – og at rejse sig tit er uro.

11 Forebyg med struktur og skemaer
En organisatorisk måde at mindske konflikter på Struktur er den måde du organiser dagligdagen på med dit barn – altså ledelseskompetence Hvem skal hvad? Hvornår? Med hvem? Og hvor længe? Kan suppleres med visuelle støttesystemer (Skemaer) Copyright:

12 Struktur og skemaer i praksis
Vi foregriber den manglende evne til at planlægge, evnen til at overskue og ringe tidsfornemmelse Så sæt struktur på barnets dag Her et eksempel for morgenritualer Barnet ved hvad det skal ske og konflikter undgås Ved ændringer, så forbered barnet med hvad det skal, hvordan og hvornår og med hvem. Relationer og anerkendelse s.56

13 Struktur og skemaer – i praksis
Det kan være et whiteboard / tavle eller andet Eller en tavle i gangen i hjemmet Skriv/tegn hvad der skal ske i dagens løb – ugens løb. Gentagelsen/rutiner er vigtig – det samme HVER dag. Vi søger at automatisere hensigtsmæssige handlinger Gentagelsen mindsker angst og giver tryghed, Og dermed færre konflikter. Tager hensyn til barnets manglende evne til at strukturere og tage valg Copyright:

14 Forebyg med regler Referer til regler/strukturer og undgå diskussioner og konflikt. For regler er faktuelle - ikke emotionelle. Regler jeg referer til: Det er en skole Det står på skemaet Det er en aftale vi har lavet på klassen, eller en aftale jeg har lavet med dig (laves i forvejen) Vi plejer at gøre…. – det samme hver dag. Jeg bruger min telefon til tidtagning når vi har læsetid – Det er bippet på uret og ikke mig der angiver arbejdstiden. I institutionen kan der være specielle regler på gangen, i skolegården, man stopper med at spille pc når uret ringer m.m. Copyright:

15 Undgå for mange skift og valg - hav en fast struktur
Hormonet Cortisol er ofte højt ved ADHD – så stress Når man udsættes for mange påvirkninger, så kan man komme til at opleve kaos. Og der kan komme konflikter Spørg dig selv hvilken stress barnet er udsat for i løbet af en dag, og om du udfordrer barnet meget Stressniveau Tid

16 Fastholdelse – og stress
Undgå for enhver pris dem – det hæver kun barnets Cortisolniveau

17 Affekt – vores påvirkning af barnet og mulige konflikter
Måske bliver vi vrede eller kan ikke overskue Vi kan være usikre på hvad barnet skal Det aflæser barnet/den unge og bliver usikker Så er der risiko for at barnets Cortisol stiger Det øger risikoen for konflikter Og barnet kan ikke sige ”Har du det godt eller lignende” – men usikkerheden udtrykkes som ”konflikt” Så vi må styre vores egne emotioner Copyright:

18 Forebyg gennem Low arousal?
Low Arousal går i høj grad ud på ikke at optrappe en konflikt, eller yderligere stresse en person deri forvejen er i affekt, eller er meget påvirket af en situation. Undgå flugt/kæmp reaktion Sigtet er at undgå fastholdelser – og konflikter ”Når man arbejder med børn der er meget stressede, lytter de ikke altid til dig” Så der er nogen ting vi ikke skal gøre: Fx stå tæt på, hæve stemmen mm. Og fastholde krav når barnet er stresset

19 Low arousal - fortsat Undgå direkte Øjenkontakt . Psykologen Stern siger at øjenkontakt over 20 sekunder ender med sex eller konflikt. Berøring direkte – bagfra Flyt dem der er rundt om barnet i stedet for barnet Barnet bliver mere ophidset hvis der er publikum Sig mindre end du plejer. Hvis du også er stresset kommer man til at sige noget man ikke vil. Så gå og kom tilbage. Reducer kravene til barnet Tænk over din positur. Puste sig op – sæt dig ned.

20 Tænke hjernen/alarmhjernen
Barnets alarmhjerne tager over hvis det presset for meget, og skubber tænkehjernen af banen. Alarmhjernen skaber en kamp/flugt reaktion i barnet, og i den tilstand er rationel tækning sat på standby. Jo mere stressende en situation du bringer børnene i jo mindre er deres tærskel før der er konflikt. (jvf Cortisomniveauet) For eksempel hvis strukturen en dag er helt brudt op. Bared det at der er vikar. Sæt rammer og stukturer, så barnet ikke stresses.

21 Tænke hjernen/alarmhjernen
Kilde: Robuste børn af Poul Lundgaard Bak Læge og chef for Videncenter for Sundhed og Trivsel (Århus Kommune)

22 Eksempel: Cortisol og sengetid
Børn med ADHD kan typisk ikke gå tidligt i seng, fordi deres cortisol niveau simpelthen er or højt til at kunne falde i søvn. Så det gælder om fx at få noget motion for at få cortisol niveauet ned. Eller stille tid den sidste halve time inden sengetid Og ikke spille pc inden man skal i seng fx Eller lys fra telefonen i sengen aktiverer også Melatoninbalancen (Et søvn hormon)

23 Forebyg derfor gennem passende udfordringer
Hvis barnet skal hoppe for at se målet er det for langt Men omvendt er passende udfordringer udviklende Både fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt Passende udfordring udvikler robusthed, da barnet får succeshistorier at trække på

24 NUZO (nærmeste udviklings zone)
Langsigtet mål Stress-Zone – Resignation – konflikt potentiale Udviklingszone – udvikling Komfortzone – Rutiner – ingen udvikling Copyright:

25 Forebyg gennem ”afledning”
Bruges hvis det er meget tæt på konflikt (Baseret på dine registreringer) En afledning er at fjerne fokus fra konfliktsituationen. Du sætter noget andet mere spændende i stedet for. Du bryder et mønster ved at gøre noget overraskende eller noget der er bedre, spændende Fx skal vi spille Kalaha, vil du med ned i haven, skal vi spille Nintendo, gå udenfor og spille bold, spille pc, vil du med ned i kantinen. Find ud af hvad det enkelte barn skal have Det skal være noget du ved barnet har lyst til

26 Praksiseksempel afledning
Vi har haft en dårlig dag med Peter, som har været flagrende hele dagen, ikke har kunnet koncentrere sig, har kaldt de andre børn grimme ting og er begyndt at kaste ting efter personalet også. Situationen er eskaleret og han løber rundt på gangene og kalder alle han kommer forbi grimme ord og kaster med ting. Det har stået på 3 timer, da en af mine kollegaer siger til ham: ”Vil du med ned og have en sodavand”. ”Ja tak” siger drengen så, og følger med. Og der er ikke konflikt mere. Copyright:

27 Forebyggelse er også at barnet skal kunne trække sig
Barnet skal have en mulighed for at trække sig Så ved barnet i en senere konfliktsituation hvad det skal gøre Så find ud af hvad det er der skal til, ved at spørge barnet når i har en god samtale i ro. Nogen af mine elever har brug for at gå en tur, gå ind i rummet ved siden af, spille pc 10 min eller andet. Så kommer de tilbage og siger ”Jeg er klar” Brug evt. en overtagelse hvis i er to personer – så den ene af jer kan hjælpe barnet med at trække sig (Afledning)

28 Praksiseksempel: At trække sig
En dreng med ADHD reagerede altid aggressivt, hvis vi udfordrede ham fagligt. Han kunne typisk ikke overskue hvad der skulle ske Det endte tit med fastholdelser af ham,. Han kunne ikke flygte fra situationen – manglede kontrol Vi fandt ud af at han skulle have mulighed for at gå fysisk ud i skolegården og vende tilbage når han var klar I den forbindelse skulle vi stille os med siden til ham – så han kunne komme forbi os Vi skulle heller ikke røre ham når han var vred Copyright:

29 At trække sig er helt normalt
Hvordan håndterer man normalt sin egen vrede og stress? Det viser sig at de fleste faktisk har brug for at trække sig og få alene tid. Det er meget normalt at ville løbe væk At løbe væk er for at få kontrol over sig selv. Så løb ikke efter barnet (i de fleste tilfælde) Det må vi have i baghovedet når vi har med børnene at gøre

30 Lær barnet at høre ordet stop
Børn med fx ADHD kan ofte ikke aflæse andres mimik og kropssprog. Så lær barnet at ”Stop” er det ultimative ord – så skal der stoppes. Barnet ved ikke det skal stoppe med at fjolle/drille – derfor skal du støtte det (fx i frikvarteret er der mange konflikter – andre klasser mange børn) Men det er vigtigt når ordet ”Stop” bruges skal du mene det Du skal fuldføre at du mener det – og føre det til ende – også også hvis det medfører konflikt Copyright:

31 Så spørg dig selv Hvor vigtig er denne konflikt at følge til dørs?
Skal jeg lave en afledning i stedet? Husk her at barnet ikke opfatter det som en belønning at du laver en afledning For det kan ikke koble dets egen konfliktadfærd med at du tager et valg og at gøre noget andet Så vær ikke bange for at lave afledninger Men vær opmærksom på afledninger trætter (Struktur er bedre) Copyright:

32 Forebyg gennem rummets inddeling
Skærm mellem eleverne da de er let afledelige på lyde, bevægelser m.m. Den enkelte elevs plads med foto af eleven. Det er min plads Det er jeres opgave som forældre eller fagpersoner at finde ud af hvad der fysisk skal til for at barnet trives konfliktfrit.

33 Rummets inddeling Her er skærmet rum til læsning og PC.
Det er en fordel af skærmene kan flyttes rundt. For det giver fleksibilitet, hvis to elever fx ikke kan tåle synet af hinanden en dag. Det mindsker konfliktpotentialet med væggene.

34 Eksempel fra en lærer ”Jeg har en dreng med ADHD, som kan sætte ord på, hvornår han ikke kan koncentrere sig. Den manglende koncentration er især, hvis der er larm i klasselokalet, siger han. Larmen kan stamme fra to børn, der er sat til at læse højt for hinanden. Den støj kan genere ham så meget, at han ikke kan lave sit skolearbejde. Jeg har fundet ud af, ved at give ham en mp3-afspiller og et par hovedtelefoner, at så kan han lukke sig inde i sin egen verden og dermed fjerne sig fra indtrykkene udefra. Jeg oplever ham, når han bliver lukket inde i sit eget rum, at han ikke reagerer så meget på ydre stimuli.” Relationer og anerkendelse s.75

35 Forebyg med belønning Giv belønning som fremmer ønskelig adfærd (Undgå straf) – ønskelig adfærd fremmes og færre konflikter Lav et skema barnet kan følge med på Successikre– alle skal kunne nå i mål og få belønning. Gerne et kortsigtet mål – belønningen udløses umiddelbart – især ved mindre børn ”Du får en vingummibamse fordi du gjorde….” – Kobling af adfærd og belønning. Konkurrencer med belønninger er også en mulighed Vi arbejder for tiden med sproget, da det kan give konflikter – også støttet ved et belønningssystem

36 Belønning eksempel ”Vi har i vores klasse arbejdet med, at børnene samlede point ved at være rare ved hinanden. Vi ville have det til at fungere godt, når vi var ude af huset. Vi ville for eksempel undgå, at der blev konflikter, når vi kørte med offentlig bus. Jo bedre dagligdagen gik i forhold til den adfærd, vi ville forstærke, jo flere point scorede de. De point blev sat op på en kartonmodel, vi havde på opslagstavlen. Den ønskede adfærd og dermed færre konflikter udløste en fælles belønning sidst på ugen. Hvis der var point nok. Belønningen var typisk at have en times ekstra legetid, eller se en DVD. Dette system har sikret os, at vi har fået væsentlig færre konflikter i vores dagligdag.” Relationer og anerkendelse s. 59

37 Belønning som en struktur - praksiseksempler
Vi indfører et pointsystem i dansk – en bog hvor jeg noterer hver gang med point når de har lavet dansk. Man kan få op til 5 point en dag. 20 point udløser computertid i arbejdstiden. Endvidere får de en pose slik ved 5 runder. Vi har også indført en bogorm – som går på en fælles ting de kan få. Fx en tur til legeland. Det sidste vi har indført er over middag 20 min læsning – stilletid kan vi også kalde det. Men det har også taget 2 år at nå dertil. Når de har læst er der frit valg. Det er den faste struktur – hver dag det samme Copyright:

38 Andre muligheder med belønning
Hav et hæfte med klistermærker – hver dag kan eleven tjene klistermærker op som tælles sammen sidst på ugen – udløser fredagsslik eller andet Lav en oversigt på tavlen, hvor eleven kan følge med i hvordan det går. Der kan sættes krydser for god adfærd m.m. Find ud af hvad der kan motivere den enkelte elev og sæt det som belønning for udført arbejde Copyright:

39 Straf eller ros 1 Brug ros til at forstærke ønskelig adfærd. Gerne meget ros. Straf går ud over selvfølelsen, fremmer depressive tilstande og skam Hvis der skal straffes skal det hænge i umiddelbar forlængelse af det uønskede adfærd. Barnet kan ikke koble handlesekvenser og har manglende tidsfornemmelse – så at vente med at sanktionere til dagen efter giver ingen mening Ved udviklingsforstyrrelser vil den uhensigtsmæssige adfærd være der hele tiden. Så straf får kun barnet til at skamme sig.

40 Straf eller ros 2 Ny forskning hvor forsøgspersonerne sorterer kort på en pc skærm. Pc en besvarer med Rigtigt eller Forkert. Hos børn indtil 15 er det at blive irettesat med ”forkert” ikke godt, fordi de holder op med at tænke – voksne derimod begynder at reflektere. Så det hjælper faktisk ikke at irettesætte børn. Det er bedre at rose dem. Så børn lærer med at få at vide de har gjort det rigtigt…. Voksne derimod lærer ved afvigelser – fordi de ikke så tit gør noget forkert. Børn derimod laver hele tiden fejl og trækker blot på skuldrene og går videre. Bo Hejlskov Elvén 2010: 55

41 Ros barnet Barnet vokser af din ros, når det laver sine lektier
Får at vide det klarer sig godt socialt i klassen. Ros giver motivation. Motivationen gør, at barnet vil prøve noget nyt og udfordrende (NUZO) Barnet vil gerne gøre sig umage, for at du skal være stolt af det Forstærkes af den relation, du har til det. Relationer og anerkendelse s.32

42 Tænk på dit eget udgangspunkt!
Hvad er problemet med Peter? Han er motorisk urolig Han er ukoncentreret Han er uopmærksom Han har en stærk forstyrrende adfærd Han har voldsomme konflikter med klassekammerater og andre elever Han er uefterrettelig Han bliver provokerende Han skal fjernes med magt ved nogle konflikter med voksne Han skal fjernes fra klassen i nogle situationer Han overholder ikke de aftaler, vi har lavet med ham, når han står i konflikter Han er ustruktureret i faglige situationer Han får intet lavet fagligt Han hører nok ikke hjemme i folkeskolen Der er ikke rigtigt noget, der er en succes Kilde: Pia Hutters: Børn og unge Århus

43 ”Som du spørger får du svar”
Hvad tænker i Peter kan og hvilke ressourcer har han? Han har dejlige smil og et godt humør, som gør lærerne glade Han er god til at se, hvordan de andre børn i klassen har det Han er opmærksom på de andre børn i klassen Han er venlig og kærlig Han er hurtigt tænkende i mundtlige aktiviteter Han er en god kammerat; låner gerne sine ting ud Han er hjælpsom i familien – en god storebror og vild med små børn Han er god til humor og ironi – hurtig i replikken Han er god til ALT sport Han er ærlig og tillidsfuld Han er ægte i sin kontakt til mennesker Han er tænksom og nærværende i samtaler Han er engageret i/optaget af, det han laver Han er god til at forklare – han giver sig god tid til det Han er god til at lytte Han er god til at læse Han har charme og kan danse Han er en god kammerat for sine venner Han er god at lege med – han kan mange ting Han er hamrende intelligent Så det vi leder efter finder vi, og det kan få betydning for den måde du er sammen med børnene på. Ser du hullerne i osten får du øje på dem og intet andet.

44 En samling af råd hvis der alligevel er konflikt – og den er voldsom!
Prøv at være rolig og tal roligt Udgå øjenkontakt Respekter det personlige rum – giv eleven muligheden for at bevare selvkontrollen Stil dig aldrig op foran brugeren – hav noget mellem jer ”At stå overfor en bruger, selv på to meters afstand, medfører en dobbelt så stor affekt som at stå lidt til siden med blikket rettet forbi brugeren” Undgå at markere dig ved at gøre skuldrene brede og spænde musklerne. Sæt dig gerne ned på gulvet. Så optager du mindre plads i brugerens opmærksomhed. Giv efter – At give efter for et krav er faktisk en mulighed for at undgå en konflikt. Skift personale – i situationen – Affekten der er opbygget mellem dig og eleven Brug billardtricket – Tal roligt til den der sidder ved siden af den der er i affekt (for eksempel din kollega). Vent – brugeren kan ofte berolige sig selv (fx ved at trække sig og skabe kontrol igen). Bo Hejlskov Elvén s.218 ff. Copyright:

45 Hvordan undgår du selv at brænde ud?
Hav et overgangsritual til når du er hjemme/eller hav et ”stille rum” Lad kollegaen/partneren tage over – fx ved konflikter Forforståelse for diagnoser, problematikker og psykologi Fysisk og psykisk robusthed – du skal vide at du til tider vil føle dig inkompetent – løb selv en tur for at sænke dit eget Cortisol Tag her imod supervision – og tag til foredrag som her Mind dig selv og din kollega/partner om at det er specialpædagogik Find det du kan lide ved børnene, se ikke hullerne i osten Skru op for relationer og klasseledelse og ned for fagligheden til at starte med Vær en empatisk professionel voksen Copyright:

46 Afrunding Der er ingen der vokser af skæld ud men derimod af ros
Skæld ud er når vi bliver pædagogisk magtesløse – og det gør vi en gang imellem Så det gælder om at forebygge gennem gode sikre rammer Og hvis der alligevel opstår en konflikt, at barnet så har lært den mulighed det skal bruge for at trække sig ud af konflikten Husk – børn er børn med ADHD – ikke ADHD børn. De er børn først og fremmest med lige så forskellig personlighed som alle os andre

47 Tak for opmærksomheden!