Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

”Samtaler for livet” Hvordan kan man være en god samtalepartner for sin søster eller nabo? Kunsten at samtale er i høj grad kunsten at lytte til, hvad.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "”Samtaler for livet” Hvordan kan man være en god samtalepartner for sin søster eller nabo? Kunsten at samtale er i høj grad kunsten at lytte til, hvad."— Præsentationens transcript:

1 ”Samtaler for livet” Hvordan kan man være en god samtalepartner for sin søster eller nabo? Kunsten at samtale er i høj grad kunsten at lytte til, hvad den anden siger.

2 Dagens program At samtale ”Hvad er en samtale egentligt”
Forskellige typer af samtaler Nøglebegreber i samtalen Opmærksomhedsøvelse Hverdagens samtaler “hvis jeg var dig”øvelse Værktøjskassen Læring fra coachens samtaler Afsluttende øvelse Opsamling

3 Kort om mig Sarah Krøger Ziethen Sogne og Hospicepræst
Samtalevejleder på Linien Cert.coach Mor, veninde, datter

4 At samtale – min synopse
Et kommunikativt forhold med et andet menneske, indenfor en kontekstbestemt, meningsbærende ramme, som vi må forholde os til. ”Alt hvad der siges, siges af nogen”. Og det kan tilføjes ”og alt hvad der høres, høres af nogen”. Kommunikation er cirkulært. Multivers – univers. ”At anerkende en anden som et medmenneske betyder, at man forsøger at sætte sig ind i den andens inderste tanker og et øjeblik se verden ud fra den andens synsvinkel” Maturana og Varela: Kundskabens træ - Den menneskelige erkendelses biologiske rødder, Forlaget Ask, 1987, s. 43 . Savater, 1995, s 133, citeret fra Molte og Molly (red), 2009: Systemisk coaching – en grundbog, Dansk Psykologisk Forlag, s. 66

5 Forskellige typer af samtaler - groft skitseret
Hverdagen Snakke om løst og fast Social handling Vende småting Krise Akut opstået problem Personlige problemer Relationelt Holde forbindelsen vedlige Omsorg Nærvær Formålsrettet En konkret problemstilling Råd Løsninger I samme øjeblik jeg indgår i en hvilken som helst form for kommunikativt forhold med et andet menneske, vil dette foregå indenfor en kontekstbestemt, meningsbærende ramme og vi kan kun forstå indholdet af kommunikationen ved også at forholde os til den ramme, kommunikationen foregår indenfor. Ved at være bevidst om dette, kan der rettes en opmærksomhed mod at klargøre konteksten for samtalen for at undgå unødig frustration eller forvirring om roller. En af de systemiske teoretikere, Humberto Maturana, udtrykker det meget klart: ”Alt hvad der siges, siges af nogen”. Og det kan tilføjes ”og alt hvad der høres, høres af nogen”. Maturana og Varela: Kundskabens træ - Den menneskelige erkendelses biologiske rødder, Forlaget Ask, 1987, s. 43

6 De 4 grundvilkår i livet - baseret på Yaloms redegørelse
Når mennesket støder på disse grundvilkår opstår angsten – som så igen forplanter sig i konflikter, frustrationer, overvejelser og eksistentielle tanker I samtaler med mennesker kan det være vigtigt at holde sig for øje, at den krise eller det problem de præsentere, på en eller anden måde er forbundet med disse grundvilkår Ved at løfte blikket til grundvilkåret kan vi måske bedre forstå den konkrete samtale bedre Irvin D. Yalom, Irvin David Yalom, f , amerikansk psykiater og forfatter, professor i psykiatri ved Stanford University. Yalom er en fremtrædende repræsentant for eksistentialistisk psykologi, som han har genformuleret igennem 1980'erne og 1990'erne. Ifølge Yalom stilles hvert menneske over for mindst fire eksistentielle livstemaer: døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Det er i forholdet til disse temaer, at mennesket har muligheden for at sætte sig ud over egne præmisser og skabe et mere righoldigt liv. For Yalom er der ikke givet nogen mening anden end den, mennesket selv er i stand til at skabe. Til gengæld er det altafgørende, at det sker.

7 Friheden og Døden Vi ved alle, at vi engang skal dø.
Drømmen om frihed begrænses af, at vi – når alt kommer til alt – er ansvarlige for vores liv. Livet består af tilvalg og fravalg. At være fri betyder at have valgmuligheder og at tage ansvar for de valg vi træffer. Når vi bliver ramt af krise eller sorg, føler vi os mere end nogensinde uden sikkerhedsnet – frit svævende – uden fast grund under fødderne. Det dramatiske vendepunkt – eller krisens udviklings muligheder, er ikke mindst er et ændret forhold til vores valgmuligheder. Vi ved alle, at vi engang skal dø. Vi lever nu, men en dag skal vi ophøre med at eksistere – dette kan medføre angst. Livets paradoks er, at liv og død hænger sammen, at dødsbevidsthed giver livskvalitet. Først når vi har fået dødsbevidstheden ”ordentlig” på plads, får livet mening – fordi vi tør leve.

8 Meningsløshed og Isolation
Sorg og krise kommer uventet og passer derfor ikke ind i vores almindelige billede af os selv og vores verden. Når vi konfronteres med det ukontrollerbare liv, møder vi naturkræfterne, og angsten opstår når vi mister tillid til os selv og andre. Verden bliver et fjendtligt og ligegyldigt sted være. Hver gang vi magter at gå ind i den proces det er at acceptere vores magtesløshed og manglende kontrol, finder vi med tiden ny mening og nye veje til tilværelsen. Det kan være traumatisk pludseligt at blive konfronteret med, at vi mennesker dybest set er alene (om ikke andet så i døden). Det er skræmmende at se i øjnene, uanset hvor nære relationer vi har til andre mennesker, så er vi fundamentalt adskilt fra dem. Der må være et jeg for at være et du. Mødet med vores eksistentielle alenehed kan være brutalt. Først når vi tør mærke at vi er alene, bliver vi bedre til at mestre både nærhed og afstand til andre.

9 Forskellige typer af samtaler – belyst eksistentielt
Hverdagen Eksistentiel afvisning af meningsløsheden Anna og laksen Krise At forholde sig til døden Hans i skovbrynet, som vil turde leve fordi han skal dø Relationelt Opgøret med isolationen Kvinden som har levet i symbiose med sin mor – og pludselig står alene Formålsrettet Fordi friheden kan være svær at håndtere Maria og dyrene- og afvisningen af muligheder

10 Autenticitet Nærvær og eksistens Engagement og initiativ
Nøgle- begreber i samtalen Autenticitet Nærvær og eksistens Engagement og initiativ

11 Autenticitet - at vide hvem man er og ikke gå på kompromis

12 Nærvær og eksistens Ingen mennesker kan undvære kontakt med andre
Derfor er en medmenneskelig kontakt noget af det fineste, du kan give et andet menneske Det er vigtigt, at blive set og anerkendt med alt hvad man er Også det svære og ”unævnelige” skal have sin plads

13 Engagement og initiativ
Du kan ikke give et andet menneske initiativ Du kan komme til at tage det, på den andens vegne Du kan altid understøtte og anerkende den andens initiativ Husk, at selv det mindste initiativ kan påskønnes Vi er alle eksperter på eget liv Se og anerkend den andens kompetence Lad gerne den anden benytte sin kompetence over for dig

14 Opmærksomhedsøvelse Gå sammen 2 og 2
Den ene fortæller om hvad der gjorde størst indtryk de sidste par dage og hvad der ses mest frem til nu – og om der er nogle tanker der har meldt sig. Den anden lytter – uden at kommentere – men lægger mærke til hvad det der bliver sagt gør ved ham/hende og hvilke tanker der kommer, samtidigt med, at fokus holdes på det den anden siger. Efter 5 min bytter I positioner uden at tale – og til sidst samler I op sammen - og samler vi op sammen

15 Hverdagens samtaler Fordi det trods alt er dem, vi har allerflest af..

16 Hvad er hverdagen? Arbejde /kolleger /studiekammerater Madlavning
Rengøring Samvær med venner eller familie …. Fjernsynskigning Avislæsning Indkøb Tøjvask …..

17 Hverdagens betydning Tryghed Genkendelighed Ro Sikkerhed
Inddeling af dagen – ugen – året Føle sig anerkendt og set Have en plads i samfundet Vide der er noget man forventes at gøre – noget /nogen der er afhængigt af én

18 Hverdagens forudsigelighed er et bolværk
Mod følelsen af kaos… Mod en uendelig angst… Så man kan vokse i det trygge Så man er sikker MEN…

19 Hverdagen kan også være
Uoverskuelig Lang Ensom Angstfyldt Kedelig Samtaler med døende på Hospice Samtaler på Linien Samtaler med Bedste Samtaler med studerende

20 Eksempel: Hvad der fylder
En kvinde fik brystkræft, men det som fyldte var hendes oplevelse af at være træt, så hun ikke kunne gøre det lidt hun plejede. Hverdagen var vigtigere end sygdommen – og det ikke at have en hverdag var værre end det at vide hun var syg. Er det for at tale udenom det som er svært – eller fordi hverdagen er højeste kontekst? Sammen kan små ting blive store – når vi snakker om det. Men glæden ved hverdagen kan blegne, hvis vi tier den ihjel, ikke hører den, eller overtrumfer den med vores egen historie : Samtalepartner: “Jeg har haft en pragtfuld eftermiddag – se jeg har købt disse dejlige støvler”

21 SMALLTALK - Når man bare lige skal sige hej..
-en måde at være i kontakt på -en måde at opbygge tillid på - en måde til at sikre at man ikke er alene med en oplevelse - rummer anerkendelse af den anden som person - måde at føle sig som del af et større hele, af et fællesskab

22 Som når aber nusser hinanden i pelsen..

23 Hvorfor er smalltalk vigtig?
Anerkendende. Hegel “Anerkendelse er en forudsætning for at kunne udvikle selvbevidsthed” At anderkende det andet menneske er at sætte sig I dets sted. Når vi taler sammen kan et “jeg” blive til et “du” Lyttende At være nysgerrig efter hvad der får den anden til at tale og gøre som han gør. At høre hvad der betyder noget for den anden. Respekterende overfor det den anden siger

24 Store øre, lille mund Det er ikke sikkert, at vores forståelsesramme er den samme som brugerens Ord kan betyde noget forskelligt for os hver især Vi møder livets udfordringer forskelligt Vores erfaringsgrundlag er forskelligt Vores livsværdier er ikke nødvendigvis ens Forkerte antagelser kan resultere i, at brugeren ikke føler sig set og hørt SPØRG ALTID I STEDET FOR AT ANTAGE! Tilsidesæt dine forudfattede opfattelser og meninger (lad være med at tænke: ”hvordan ville jeg selv have det i den situation”, eller ”det, der er det sværeste for brugeren er nok…”) Se verden gennem den andens vindue

25 Værktøjskassen Også i vores almindelige samtaler med hinanden kan vi med små ændringer få bedre samtaler

26 “Hvis jeg var dig”øvelse
Sid overfor hinanden 2 og 2 Den ene fortæller om en let problemstilling og den anden fortæller hvad det får ham til at tænke på og hvad han synes, den første skal gøre. Den første forsøger at holde tråden I sin samtale – den anden bliver ved med at associere og komme med råd Byt roller

27 Læring fra coachens samtaler
At lytte Nøgleord Spejling Helikopterperspektiv

28 At lytte At øve sig i at være nysgerrig og interesseret
Bliv i den andens verden Undgå at overtage samtalen Undgå løsninger Hold til en start dine egne holdninger ude af samtalen Samle op Erfaringsudveksling kan være ok – men ofte er vi interesserede I at høre om den andens erfaringer, fordi vi mere eller mindre bevidst søger en bekræftelse på det underliggende spørgsmål: Gjorde jeg selv det rigtige I en lignende situation? Selvbiografisk lytning: Man lytter for at finde åbninger I det den anden siger, som gør det muligt for os at dele vores egne erfaringer.

29 Nøgleord Ord som er særligt betydningsbærende og som åbner for mulige veje i samtalen. Særlig betoning eller hyppig brug Giv ordet tilbage til den anden ved at gentage ordet – og se hvor det fører hen Fører ofte til en uddybelse af det der er vigtigt for den anden Ex: Samtale med mand med angst (anerkendelse)

30 Spejling Gentage ord eller sætninger som den anden siger
Virker kunstigt, men det er faktisk opbyggeligt for den man taler med. Hvis man lægger mærke til en sætning, som gentages, kan man gentage den for den anden Ex: Pige med lille dreng. Gentager hendes ord om ham – og om deres liv. Hun ser det udefra.

31 Helikopterperspektivet Mere brugbart end man regner med
): 1) Evnen til at afklare den kontekst hvori samtalen finder sted. Dette sikrer, at FP og coach har den samme forståelse af det sprog hvori der tales og at begge er klar over hvad coachens relation til FP er (leder, kollega, ekstern). 2) At kunne styre den proces, en samtale er, altså det at mestre procesniveauet, samtidigt med at 3) coachen formår at hjælpe FP til, gennem sine spørgsmål og kommentarer, selv at blive klogere på sin situation og tankemåder.

32 Sidste øvelse: Værktøjssamtalen Den ene vælger en samtale fra den forgangne uge, og den anden bruger værktøjerne herunder. Efterfølgende reflekteres over hvad det gjorde for samtalen – og så bytter I roller . Spejling Gentag ord eller sætning med spørgsmålstegn bagefter Nøgleord Tag et ord og bed den anden uddybe hvad det betyder: Kan du sige mere om det her..? Aktiv lytning Holde egne meninger tilbage Aktivt vise at man lytter opsamling Gamemaster Prøv at tale om, hvad samtalen skal handle om Brug timeout for at se om det virker

33 Afslutning: Kritik, ris og ros – spørgsmål?


Download ppt "”Samtaler for livet” Hvordan kan man være en god samtalepartner for sin søster eller nabo? Kunsten at samtale er i høj grad kunsten at lytte til, hvad."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google