Underviseren – hvordan kan du arbejde med dig selv

Præsentationer af emnet: "Underviseren – hvordan kan du arbejde med dig selv"— Præsentationens transcript:

1 Underviseren – hvordan kan du arbejde med dig selv
Underviseren – hvordan kan du arbejde med dig selv? - hvordan udvikler du dig som underviser?

2 Professionelt nærvær “Kommunikativ succes består i professionelt nærvær. Det opfatter jeg som en kombination af indlevelse (evne til at lytte), distance (evne til at have overblik) og engagement (evne til at have sig selv og hjertet med).   …Indlevelse er… en evne til at se deltagerne, som mennesker, der er forskellige fra en selv - kombineret med faglige og sociale antenner for deres faglige og personlige behov og forudsætninger...   … Distance betyder…, at man både har kontakt med deltagerne og med sig selv og samtidig et fagligt og socialt overblik, som gør, at man kan se situationen oppe- og udefra...  …Engagement betyder…, at man forbliver i kontakten med deltagerne, samtidig med at man selv er optaget af situationen - fagligt og socialt.”    Marianne Kristiansen: Professionelt nærvær. I "Personlig kommunikation og formidling". 1993

3 Teknikeren – afstand Lige på og hårdt – ingen motiverende indledning
Stor informationsmængde og mange præcise tekniske detaljer Ubevidst antagelse om at målgruppen har samme forudsætninger som læreren Begrænset øjenkontakt – fysisk afstand – ensartet stemmeføring Ofte mænd – med naturvidenskabelig baggrund

4 Antennepædagogen – for meget nærhed
Stor indlevelsesevne Aktiv lytning – mange nik og smil Evner at stille deltagerrelevante spørgsmål og bruge rammende eksempler Lader sig afbryde – overlader ”scenen” til deltagerne ”prøve”, ”forsøge”, ”måske”, ”håbe”, ”hvad synes du?” Meget øjenkontakt – bruger rummet Manglende styring og distance – ”autoritetsproblemer” Ofte kvinder – i ”bløde job”

5 Perfektionisten – den korrekte
Grundighed – præcision - alvor Faglig kompetent – tager egne fejl meget alvorligt – selvkritisk overjeg Velforberedt Ofte god til at fastholde overblik – nogle har dog en svaghed for at detaljerne også skal med Struktur Lille indlevelse En vis belærende distance

6 Turbopædagogen – fit for fight?
Begejstret – engageret Fylder rummet Manglende fornemmelse for deltagerne – giver meget lidt plads til deltagerne Stresser ofte sig selv Taler hurtigt – megen gestik – bruger rummet

7 Troværdighedsdyder Kompetent Åben Engageret sikker konsekvent
velfokuseret Åben ærlig velvillig beskeden humoristisk medmenneskelig Engageret ægte nærværende levende

8 Professionelt nærvær tænkeøvelse
Hvor ligger du selv i forhold til ”blå” – professionel – overblik – distance – tidsstyring ”rød” – nærvær – engagement – indlevelse – anarki - kaos

9 Teknikeren – hvad kan han gøre?
Forbered motiverende indledning Stil åbne spørgsmål – gå i dialog uden at have en præcis ”løsning” Væk med troen på at undervisning skal være 100% planlagt Arbejd med øjenkontakten og kropslig frigørelse – brug rummet Vov at bruge din personlighed

10 Antennepædagogen – hvad kan hun gøre?
Lære at respektere sig selv – også når hun siger fra, skærer igennem, bliver vred Markere hvem det er der styrer – kropsligt og sprogligt Ikke ”devaluere” egne udsagn Bede om uddybninger og eksempler fra eleverne – ikke blindt godtage alt

11 Perfektionisten – hvad kan hun gøre?
Tag imod ros Accepter og tillad egne fejl Brug humor Undgå forældre-agtige kommentarer til eleverne Undgå overforberedelse

12 Turbopædagogen – hvad kan han gøre?
Slap af! Hold pauser Se på deltagerne – hvordan har de det? Lad være med at tage dialog som en ”hanekamp” Du er god nok – så det er ikke farligt at give plads til andre

13 Tilhørerne Kim Carstensen, Verdensnaturfonden
”Det er vigtigt at tillade sig selv at sige noget sludder og være villig til at grine ad det bagefter. Det er ikke verdens undergang, at man har sagt noget forkert… Det er heller ikke en ulykke at måtte sige til folk, der spørger om noget: ”Det ved jeg ikke”.” ”Tilhørerne skal betyde noget for en, når man taler, ellers betyder man sikkert heller ikke noget for dem” Kim Carstensen, Verdensnaturfonden

14 Pentagrammet Taler Emne Tilhørerne Omstændigheder Sprog

15 Lærer - elev - fag -balancen
- for meget: show, underholdning, selvsmagende, uinteresseret i eleverne Læreren skal befordre læring - ikke mere - for lidt: uengagerende, genert, ingen autoritet, usynlig Engagement, troværdighed og autoritet er vigtigt lærer for meget: for tungt, for kedeligt, for svært, ikke-relevant stof - for lidt: eleverne får for lille udbytte, eleverne arbejder ikke nok fag - for meget: anarkistisk/kaotisk, stoffet nås ikke, enkelte elever kan dominere, ”terapi” - for lidt: forkerte emner og/eller niveau, manglende dialog undervejs elever

16 Nervøsitet I al mundtlig formidling er det utrolig vigtigt at være der, at være 100% til stede. Og der er nervøsitet en gave, fordi nervøsiteten gør, at man kan geare sig selv op. Man bliver simpelthen bedre, hvis man er lidt nervøs…. ”Man skal være lidt nervøs for at være rigtig til stede. Nervøsiteten er en slags drivkraft, bare man kan kontrollere den.” Annette Juhler Kjær, TV2 Kim Carstensen, Verdensnaturfonden

17 Spørgsmål ”Når man får stillet et spørgsmål, tror jeg, at det er en fornuftig ting, at man ikke snubler over sig selv for at besvare spørgsmålet, næsten før det er stillet. Man skal ikke lægge skjul på, at man tænker sig lidt om. Det skal ikke være som Jehovas Vidner ved døren… Det skal selvfølgelig heller ikke være en krukket kunstpause, men en pause der viser, at man lytter og reflekterer og efter en kort overvejelse svarer som en troværdig formidler” Hans Gammeltoft-Hansen

18 Spørgsmålstyper De helt enkle og opklarende De gode
Gode spørgsmål - blot ikke på ”ret tidspunkt” De lidt specielle spørgsmål, men ret emne Uden for emnet De grove, generende, perfide....

19 Søren Kierkegaard: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mereforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse: hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske, men det at tjene….

20 Den gode underviser professionelt nærvær: distance - engagement
autoritet humor ansvar for at der kan ske en læring lærerens kontaktevne og troværdighed betyder mere end fagligheden

21 Herskerteknikker for undervisere!
Usynliggørelse - når eleverne taler, roder du i dine papirer Latterliggørelse - ”det var sandelig et specielt spørgsmål” Tilbageholdelse af information - brug ord/navne som tilhørerne ikke kender Ligegyldigt hvad du gør så er det galt - hvis folk spørger, forstyrrer de – hvis de ikke gør, er de sløve Påføring af skyld og skam - ”nå, så er vi vist endelig alle på plads”