Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate” – brobygning på tværs

Præsentationer af emnet: "Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate” – brobygning på tværs"— Præsentationens transcript:

1 Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate” – brobygning på tværs
Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate” – brobygning på tværs DGI-byen 4. Marts 2013

2 Hovedpunkter: De ”ikke uddannelsesparate” – hvad betyder social baggrund? En sammensat gruppe – målrettet individuel indsats! Motivation og læringsmiljø Den svære overgang og tværprofessionelt samarbejde Hvad skal der til? Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

3 Personkarakteristika
Familiebaggrund Familietype Forældres uddannelse Forældres beskæftigelse Samvær i familien Er udannelsen parat? (”dropouts” - ”pushouts”) Socialt miljø Undervisningsmiljø Undervisningens tilrettelæggelse Personkarakteristika Køn Etnicitet Alder Egne børn Trivsel og helbred Den unges uddannelsesbaggrund Afsluttet skoleuddannelse Faglige kompetencer fra folkeskolen Personlige og sociale kompetencer Lokalområdet Boligområde Vennekreds I forbindelse med Uddannelsesparathed megen fokus på ”dropouts” – mindre på ”pushouts” Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

4 Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

5 De måske ”ikke-uddannelsesparate”, en sammensat gruppe
De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres Fra Ulla Højmark og Torben Pilegaard Jensen: Unge uden uddannelse, SFI, 2005 Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

6 De ”ikke-uddannelsesparate” er ofte kendetegnet ved:
Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold Psykiske problemer – traumer og udviklingsforstyrrelser Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen Fysiske sygdomme Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt Misbrug og kriminalitet i større eller mindre omfang ”Ondt i livet” (ensomhed, mangel på netværk) Belastede bolig- og lokalområder Dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder Der er behov for en tvær- faglig og tværpro- fessionel indsats Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

7 Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

8 Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen
Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

9 Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

10 En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene
Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

11 Færdigheder og læringsmiljø
Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder og selvværd Ikke alle grundskoler tilbyder de unge optimale læringsmuligheder En praktisk tilgang til læring kunne for mange unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

12 Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

13 Tidlig og målrettet indsats
Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse Behov for en mere praksisnær vejledning: Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge 10. klasse på/med EUD (20 20 model) og på efterskole/frie fagskoler m.v. Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte 2/3 -dele af de 15½-årige har ikke idéer om, hvad de har af job som 30-årige. Viser at vejledningen ikke retter sig mod jeg og karriere, men om uddannelse! Selv blandt dem der går i gang med en EUD gælder det for godt 40%!!!!!!!!!!!!!!! Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

14 Overgang, fastholdelse, indsatser og aktører
Overgang, fastholdelse, indsatser og aktører. Husk social arv og udbytte af skolegangen. Nævn UU´s kritiske vurdering af folkeskolens bidrag til samarbejdet om identifikation af unge med svage forudsætninger og af samarbejdet med de kommunale forvaltninger Erhvervsskolen skal som udgangspunkt uddanne, opbygge kompetencer. Men at skabe et læringsmiljø for alle unge stiller krav om socialpædagogiske kompetencer på uddannelsesinstitutionerne. Skal disse krav ikke vokse vildt må andre aktører træde til. Citat fra CeFu, s. 13 og 22 Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

15 Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor?
Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge – evt uden for det etablerede system Kan bidrage til kvalitet og sammenhæng i tilbud! Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling og dermed for et tværprofessionelt samarbejde om den nødvendige indsats Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

16 Det vanskelige samarbejde
Erfaringerne viser imidlertid, at det i praksis er forbundet med betydelige udfordringer at etablere bæredygtige og velfungerende tværfaglige samarbejdsformer. Det tværfaglige arbejde hæmmes ofte af kompetencestridigheder samt manglende gensidig tillid og anerkendelse mellem de involverede faggrupper KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010) Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

17 En helhedsorienteret ungeindsats – partnerskab om unge
”På trods af barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven.” Er ambitionen realiseret? Er der sammenhæng og kvalitet i indsatsen/ tilbuddene? Bliver de unge klædt på til ungdoms- uddannelserne? KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010) Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

18 Hvad skal der til? Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen behov for at ændre udskolingen De ikke-uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej Bruges produktionsskoler og efterskoler/frie fagskoler m.v. i tilstrækkeligt omfang? Behov for en ny uddannelse til de udsatte unge? Flexud-dannelse udsat – Igen! Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

19 Den gode uddannelse for de unge med mindre stærke forudsætninger?
Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde, skaber dialog og støtter Gode elev-elev-relationer via organisering, der udvikler inkluderende socialt faglige fællesskaber Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i praktisk orienteret undervisningen, der involverer krop og bevægelse Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

20 Tre anbefalinger Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer – ikke flere standardtilbud! Mange ”rejser sig af støvet”, når de møder et praktisk og kropsligt orienteret læringsmiljø! Tilbyd det også i grundskolen! Ikke flere kokke i køkkenet, men en sammenhængende indsats, med udgangspunkt i den unge! Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

21 Referencer Folkesundhed & Kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen (2012): Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15): Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr , Kbh., Undervisningsministeriet, Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de ”gode skoler”. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013