Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Ved professor, dr. med. Mogens Hørder.

Præsentationer af emnet: "Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Ved professor, dr. med. Mogens Hørder."— Præsentationens transcript:

1 Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Ved professor, dr. med. Mogens Hørder

2 Baggrund I – behov for styrket samarbejde ”Dansk Sundhedsforskning — Status og Perspektiver” fra april 2009 Rapporten indeholdt 15 konklusioner om dansk sundhedsforsknings muligheder og udfordringer for fremtiden: – blandt andet: Behov for at styrke samarbejdet mellem blandt andet sygehuse, regioner, universiteter, forskningsråd, faglige organisationer, Videnskabsministeriet og sundhedsmyndigheder. Det bliver det nye forums opgave at styrke dette samarbejde. ”Vi har jo lavet mange overbliks- og statusrapporter om sundhedsforskning. Men de er endt som rapporter på hylden, og så er der lavet en ny hvert fjerde-femte år” (Mogens Hørder).

3 Baggrund II – behov for handling ”Det er det forhåbentligt slut med nu. Med det her forum vil vi blive i stand til løbende at synliggøre, hvad er behovet og status inden for, for eksempel sundhedstjenesteforskning eller inden for forskning rettet mod de store kronikergrupper. Så kan der sættes en proces i gang både politisk og hos aktører, og så får vi et bedre overblik i forhold til, hvor og hvordan vi skal spille med.” (Mogens Hørder)

4 Baggrund III I ”Visioner for sundhedsforskningen i Danmark” sættes ord på de temaer, der i den kommende tid kan tages op i det nationale samarbejdsforum. Forummet skal se på hele sundhedsforskningen – både den kliniske forskning, sundhedstjenesteforskningen og forebyggelsesforskningen. http://www.im.dk/Aktuelt/Publikationer /Publikationer/Visioner_for_sundhedsf orskn_i_DK_2009.aspx

5 Fra statusrapporten fra 2009: ”En væsentlig betingelse for, at Danmark kan fastholde sin position i den internationale elite er, at samarbejdet mellem de mange private og offentlige aktører på sundhedsområdet forbedres i de kommende år. Det er et fælles nationalt ansvar at profilere dansk forskning i udlandet. Det er vigtigt at fremstå som en stærk og velkoordineret national enhed, hvis dansk sundhedsforskning fortsat skal klare sig godt i den globale videnskonkurrence og i konkurrencen om internationale forskningsmidler på sundhedsområdet. Det er endvidere en central udfordring at sikre relevans i forskningen, således at forskningsresultaterne udnyttes systematisk i den kliniske hverdag, i kommunerne og i erhvervslivet. Dette forudsætter, at rammerne for videndeling og implementering af forsknings- resultaterne er optimale”.

6 Opgaver for NSS •Forummet skal se på hele sundhedsforskningen – både den kliniske forskning, sundhedstjenesteforskningen og forebyggelsesforskningen. •Bredt kommissorium •Kan nedsætte arbejdsgrupper med såvel interne som eksterne medlemmer etc. (Pt. er der nedsat en arbejdsgruppe om inddragelse af patienter i sundhedsforskningen •Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er hjemsted •E

7 Bred Sammensætning af NSS •Forskningsministeriet •Forskningsråd-Strategisk og Frie •Offentlige ForskningsFonde •De fem regioner: 3 repræsentanter •De 98 Kommuner 2 repræsentanter •De Videnskabelige Selskaber 4 medlemmer •Faglige organisationer •Erhvervslivet 3 repræsentanter •Patientforeningerne 1 repræsentant

8 Overordnede visioner 4 overordnede visioner: •Fremtidens sygehusstruktur skal understøtte forskningen •Der skal skabes mere synlige og attraktive karriereveje for unge forskere •Samspillet mellem forskning og klinik skal forbedres •Rammerne for udførelse af kliniske forsøg skal forbedres

9 NSS har ind til videre sat fokus på: I NSS har ind til videre behandlet temaer: 1. Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere. 2. Forbedring af rammebetingelserne for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark med fokus på patientrekruttering. 3.Patient og borger involvering i forskning 4. Hvordan etableringen af en ny sygehusstruktur og specialeplan med samling af den specialiserede behandling kan forbedre vilkårene for sundhedsforskningen?

10 NSS har ind til videre sat fokus på: II 5. Hvordan det sikres at nye forskningsresultater implementeres i praksis i klinikken? 6. Kortlægning af dansk lægemiddelforskning på tværs af videnskabelige hovedområder og på tværs af både den offentlige og private sektor. 7. Sundhedstjenesteforskning – et redskab til kvalitetsforbedring og prioritering 8. Kan sundhedsforskning betale sig? 9. Forskningsfinansiering fra private fonde

11 Klinisk forskning i Danmark – tid til handling Samfundsmæssig værdi af klinisk forskning: Vækst, beskæftigelse, eksport og velstand Fremskridt i behandling og forebyggelse af sygdomme Hjemtagning af viden fra udlandet Uddannelse af sundheds-personale Klinisk forskning Styrkeposition som kan bevares og udvikles

12

13 Udvikling I, Status •33,8% af alle registrerede fase III studier er i Asien •>25% af top 30 sponsores fase II studier har en asiatisk arm •Ca 70% af alle industrisponsorede fase III studer i Japan, Indien og Kina har mere en 5 ”sites” •Top 3 områder er er Onkologi, Endokrinologi og Kardiologi Clinical Trial Magnifier Vol. 4:2 Apr 2011

14 Udvikling II •Nordamerika og Europa har et vigende antal Industrisponsorerede fase II og fase III studier •Der satses målrettet på at oprette fase I faciliteter i Asien

15 Uvikling III (udfordringer) •Forbedrede afsætningsmuligheder (voksende markeder) •Faldende antal aktive forskere i Danmark •Store befolkningsgrupper •Hurtige forløb •Attraktive investeringsmuligheder

16 Kortlægning af Dansk Lægemiddelforskning V – resultater Mio. kr. Pct. Intern finansiering (basismidler) 16428% Eksterne statslige midler (forskningsråd/fonde, ministerier mv.) 14525% Eksterne øvrige off. midler (regioner mv.) 10 2% Eksterne midler nonprofit fonde og organisationer mv. 28 5% Eksterne midler fra virksomheder i ind- og udland 19534% Øvrige eksterne midler fra udlandet, herunder EU-midler mv. 38 7% Udgifter til lægemiddelforskning ved off. institutioner 582 100% Uoplyst finansieringskilde140 Estimerede udgifter ved kliniske institutter 154 Udgifter til lægemiddelforskning ved off. institutioner i alt 875

17 Barrierer for kliniske forsøg •Mangel på tid og personale til klinisk forskning •Klinisk forskningskarrierevej usikker •Samarbejde ml kliniske forskere og industrien •Potentielle forsøgspersoner/-patienter •Samarbejdsaftaler/kontrakter ml afdelinger •Lille patientpopulation •Vejledning og uddannelse •Manglende offentlig fokus på og prioritering af kliniske forskning •Usikkerhed om hvorvidt nye og bedre lægemidler ønskes anvendt •Fragmenteret klinisk forskning •Finansiering af klinisk forskning •Regulering af klinisk forskning (fx bureaukrati, danske særkrav)

18

19

20 Baggrund for Sund Vækst Sundhedsvæsenet har brug for nye løsninger, hvis det forventede udgiftspres skal imødegås Dansk sundhedsindustri (lægemidler, biotek og medtech) udgør et erhvervsmæssigt styrkefelt ( 70 milliarder kr. ) – og udgør Danmarks største eksportfelt Dansk kliniske forskning er internationalt set stærk og bidrager til at behandlingskvaliteten på hospitalerne udvikles Begge dele er under pres grundet høje omkostninger og omfattende bureaukrati sammenlignet med Østeuropa og Asien

21 De konkrete initiativer i Sund Vækst I OPS i fremtidens sygehusvæsen – besøgsrundtur ved industrien Afdækning af muligheden for etablering af One-Stop-Shops i regionerne (én indgang) – samling af eksisterende forskerstøtteenheder Udvidelse af rammerne for OPI i regionerne – revision af bekendtgørelse, så ”joint ventures” om offentligt/privat innovationssamarbejde muliggøres. Ny bekendtgørelse træder i kraft til sommer.

22 De konkrete initiativer i Sund Vækst II • ”Grønspættebog for klinisk forskning” samt generel fokus på regelforenkling • IT: Afdækning af muligheden for at lave en fælles it-platform for anmeldelse af kliniske forsøg til myndighederne (fælles anmeldelse til Videnskabsetisk komité og Lægemiddelstyrelsen) • Fælles national portal for kliniske forsøg • Styrket incitament til anvendelse af Informations og Kommunikations Teknologi (IKT) og telemedicin (pr. 1/1 2011) • EU-formandskab - Sund Vækst som dansk formandskabsprioritet – bl.a. ved at præge revision af GCP- og udstyrsdirektiver. Målet er at skabe gode rammevilkår for innovation

23 De konkrete initiativer i Sund Vækst III • Revision af lovgrundlaget for de videnskabsetiske komitéer (forslaget er på vej i 2. beh. i Folketinget). • Yderligere initiativer i støbeskeen bl.a. vedr. IT- og telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet og markedsføring af danske sundheds- og velfærdsydelser • Alle initiativer vedr. klinisk forskning stammer fra NSS

24 Sund Vækst - foreløbige konklusioner • Stor opbakning til tankerne om One-Stop-Shops • Virksomhederne vil gerne have deres egne forskere/udviklere gående på hospitalerne • Fokus på at tiltrække fase I forsøg bør styrkes • Større, stærke kliniske forskningsenheder kan forbedre patientrekrutteringen og hæve kvaliteten af den kliniske forskning • Kliniske forskningsnetværk inden for specialerne kan ligeledes lette patientrekruttering (tidl. foreslået af NSS) • Danmarks registre og sundhedsdata skal anvendes mere aktivt til at fremme forskning • Stor opbakning til regionernes innovationsinitiativer – men også efterspørgsel efter tværregional koordinering af bla. kontraktuelle forhold

25 REGERINGSGRUNDLAG OKTOBER 2011 •Regeringen vil derfor skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder om at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. •Partnerskabet skal indsamle gode erfaringer fra ind- og udland og komme med konkrete anbefalinger til i højere grad at nyttiggøre forskningen i Danmark. • Og det skal udvikle modeller for erhvervssamarbejde, der er meriterende for forskeren. •Samtidigt skal der skal laves udbud,hvor uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv kan byde ind med aktiviteter, der forstærker samspillet, • Erhvervsforskningscentre med udgangspunkt i universiteters, sygehusenes og erhvervslivets styrkepositioner og indsatsområder

26 Nye danske centre de seneste 5 år (opgjort til Lundbeckfondens strategiseminar 2009) •Lundbeckfonden •Membranreceptorer i neurologiske sygdomme 50 mio. 2005 •Integreret molekylær billeddannelse af hjernen 40 mio. 2005 •Neurovaskulær signalering 30 mio. 2005 •Teoretisk kemi 20 mio. 2006 •Kvantesystemer 20 mio. 2006 •Atomar-skala materialedesign 25 mio. 2006 •Applied Medical Genomics in Personalized Disease Prediction, Prevention and Care 60 mio. 2007 •Astma i barndommen 20 mio. 2007 •Translational Molecular Diagnostics and Bioinformatic Risk Assignment in Common Cancer Disease 20 mio. 2007 •Interventional Research in Radiation Oncology 30 mio. 2008 •Fast-track hofte- & knæalloplastik 35 mio. 2008 •Klinisk intervention og neuropsykiatrisk skizofreni 31 mio. 2008 •Nordeafonden •Center for Sund Aldring 150 mio. 2009 •Børns sundhed og trivsel 100 mio. 2009 •Trygfonden •Palliativt Videncenter 10 mio. 2009 •Trygfondens forebyggelsescenter 100 mio. 2009 •UNIK & Infrastrukturpuljen •Fagre nye biologi / Syntetisk biologi 120 mio. 2009 •Hjerne. kultur og sygdom 120 mio. 2009 •Fødevarer. fitness og farmaci 120 mio. 2009 •Villum Kann Rasmussen fonden •Nanomechanical sensors and actuators til udvikling af ultrafølsomme nano-sensorer og komponenter 28 mio. 2009 •Center for Sygdommes Systembiologi 24 mio. 2007 •Højteknologifonden •Anfaldsalarm til personer med epilepsi 10 mio. 2008 •Bedre behandling af skizofreni 15 mio. 2009 •Neurale proteser 30 mio. 2005 •RNA medicin mod kræft og neurologiske sygdomme 45 mio. 2009 •Lettere vej til nye lægemidler – Molekylær billeddannelse med PET 25 mio. 2007 •Novo Nordisk Fonden •Proteincentret 600 mio. 2009 •Strategisk Forskningsråd & FTP •Nano-Science Centre - ny bevilling - 28+14 mio. 2009

27

28 Tak for opmærksomheden NSG og NSS kan inspirere gensidigt ”Fremtiden kommer af sig selv – det gør fremskridtet ikke!!” (Poul Henningensen)