Kasper Sørensen Oplæg ved Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet

Præsentationer af emnet: "Kasper Sørensen Oplæg ved Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Kasper Sørensen Oplæg ved Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet
Kildekritik Kasper Sørensen Oplæg ved Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet

2 Disposition Hvad er kildekritik? Kildekritikkens historie
Kildekritikkens begreber Forskellige tilgange til historien Gruppearbejde: Aksel Larsen og CIA

3 Hvad er kildekritik? Kildekritik kunne også kaldes kildeanalyse.
Kilder kan være meget forskellige: gamle redskaber, malerier, bygninger, byplaner… Men oftest anvender historikere tekster. Kildekritik er en bestemt måde at læse en kilde på, hvor man forsøger at få svar på to spørgsmål: 1) Hvad står der i denne tekst som jeg kan bruge til at belyse mit emne? (kaldes kildens ”udsagnsevne”) 2) Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger jeg får i teksten? (kaldes kildens ”udsagnskraft”) Med kildekritikken undersøger man både hvad der står i kilden og hvilken kontekst kilden er skrevet i.

4 Hvad er kildekritik – Et eksempel
Christian den 4. om bord på Trefoldighed, den 1. juli 1644 ved Koelberger Heide. Maleri af Wilhelm Marstrand 1865.

5 Hvad er kildekritik – Endnu et eksempel
“In the Battle of Iraq, the United States and our allies have prevailed. Because of you, our nation is more secure. Because of you the tyrant has fallen and Iraq is free” Tale af USA’s præsident George Bush 1. maj På hangarskibet USS Abraham Lincoln.

6 Kildekritikkens historie
Kristian Erslev ( ). Professor i historie ved Københavns universitet. Opfattes af mange som kildekritikkens fader.

7 Kildekritikkens historie
Fra en positivistisk (naturvidenskabelig) til en hermeneutisk (fortolkende) inspiration. Positivisme: Det er muligt at finde objektive sandheder. Indenfor historien nå frem til ”hvordan det egentlig var” (Leopold von Ranke, 1824). Hermeneutikken: Fokus på fortolkninger. Ikke én, men flere mulige tolkninger af historien.

8 Kildekritikkens historie
Fra det materielle (kildestyrede) til det funktionelle (problemorienterede) kildebegreb. Det materielle kildebegreb: Kilderne har en værdi i sig selv, og nogle kilder er bedre end andre. Det funktionelle kildebegreb: En tekst bliver først en kilde i det øjeblik der stilles spørgsmål til den. Kildens værdi afhænger af hvilke spørgsmål man stiller.

9 Kildekritikkens begreber
Målet med kildekritikken er at nå frem til en vurdering af kildens udsagsevne og udsagnskraft: Udsagnsevne: Hvad kan kilden oplyse om det emne og den problemstilling jeg undersøger? Udsagnskraft: Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger, jeg har udvundet af kilden? For at gøre det anvendes en række begreber/redskaber.

10 Kildekritikkens begreber
Svares der på det spørgsmål vi stiller i det givne materiale (funktionelt udgangspunkt)? Det første man skal undersøge er om kilden svarer på det spørgsmål man ønsker svar på. Eks. Hvordan og hvorfor blev Knud den Hellige dræbt i 1086? Kilde: Saxo. Gesta Danorum (dansk: Danernes bedrifter).

11 Kildekritikkens begreber
Hvad er ophavssituationen? Hvem, hvor, hvornår, hvorfor. I hvilken situation er kilden skrevet? Eks. Saxo: Dansk munk, sekretær for biskop Absalon der var ven af kong Valdemar ”den Store”, nedskrevet i starten af 1200-tallet, næsten gået tabt, men bevaret i tryk fra 1514.

12 Kildekritikkens begreber
Primær eller sekundær? (sekundære kilder afvises) Er det første gang det er skrevet ned? Eks. I Saxos tilfælde findes kun nogle få rester af den originale kladde og det meste af den trykte, latinske udgave fra 1514 er derfor primærkilde. Den danske udgave fra 2005 er en sekundærkilde.

13 Kildekritikkens begreber
Levns- eller beretningsudnyttes kilden? Beretning: Kilden sættes i relation til den historiske virkelighed, den handler om. Levn: hvad er kilden et levn af? Kilden sættes i relation til dens ophavssituation, dens kontekst. Eks. Saxo: Anvendt som beretning kan Saxo være en kilde til Knud den Helliges død i Anvendt som levn kan Saxos tekst fortælle os noget om Saxos kongeideal i 1200-tallet.

14 Kildekritikkens begreber
Levns- og beretningsaspektet kan forstås som to læserpositioner at anskue kilden fra som historikeren veksler imellem. Eks. Skal vi vurdere Saxos udsagnskraft (troværdighed) som en beretning om mordet på Knud den Hellige, må vi anskue kilden som levn af dens ophavssituation. Vi må altså forestille os den situation som Saxo sad og skrev i: Hvem var han? Hvilket publikum skrev han til? Hvornår skrev han? Hvad var formålet med bogen?

15 Kildekritikkens begreber
Vurdering af udsagnsevne og udsagnskraft ved levnsudnyttelse: Hvilke kontekstuelle forudsætninger er på spil og hvilke informationer kan opnås ved levnsudnyttelsen? Eks. Hvad kan Saxo som kilde fortælle os om sin egen samtid, f.eks. om kongeidealer.

16 Kildekritikkens begreber
Vurdering af udsagnsevne og udsagnskraft ved beretningsudnyttelse: Første- eller andenhåndsvidne? (førstehånds- bedre end andenhåndsvidner) Har forfatteren af kilden selv set den begivenhed han beskriver?  Eks. Knud den Hellige blev myrdet i 1086 og Saxo skrev sin beretning i starten af 1200-tallet, så han kan ikke have været førstehåndsvidne.

17 Kildekritikkens begreber
Samtidighed? (jo tættere på begivenheden jo bedre) Hvornår er kilden skrevet i forhold til den begivenhed kilden omhandler? Eks. Saxo kan ikke siges at være samtidig, men må basere sin beretning på andre historier, som eventuelt er baseret på atter andre eller mundtlige overleveringer. Tendens?   Hvilket formål havde kilden? Eks. Saxo står gennem hans chef biskop Absalon i et nært loyalitetsforhold til kong Valdemar, hvis bedstefar fik kåret den myrdede kong Knud som helgen. Konfidentiel eller offentlig kilde? Er kilden skrevet til offentligheden eller er den privat? Er der flere uafhængige kilder der svarer det samme?

18 Historie er mere end kildekritik
Historie ifølge hylderne i boghandlen: Krig, mere krig og lidt politik - magtfulde mænds store gerninger Sådan var historievidenskaben stort set også indtil et stykke ind i 1900-tallet I dag har historievidenskaben heldigvis udviklet sig – der er mange tilgange til historieforskningen

19 Økonomisk og social historie
Hvem byggede Runde Tårn? Christian d. 4 eller folket?

20 Økonomisk og social historie
Interesserer sig for: Erhvervsforhold – f.eks. fra landbrugssamfund til industrisamfund til videnssamfund Leveforhold – f.eks. fra dyb fattigdom til overflodssamfund Befolkningsforhold – f.eks. fra landsbyliv til storbyliv ”Historien set fra neden”, bønderne og arbejderne får en plads i historien Udviklingstræk der måske er vigtigere end hvem der har vundet hvilke krige?

21 Kvinde/kønshistorie Bøndernes og arbejdernes historie var stadig ofte mændenes historie Reaktionen blev kvindehistorien, hvor kønsstrukturer får en plads ved siden af økonomiske og sociale strukturer, og kvinderne får en plads i historien

22 Globalhistorie En udfordring til den ”eurocentriske” historieskrivning
Globalhistorikerne mener ikke at Europa er unik Asiatiske kulturer overlegne indtil ca. 1800 Traditionel historie forsvarer (direkte eller indirekte) vestlig dominans

23 Sprogteoretiske tilgange
Historieforskning inspireret af sprogfilosofi Begrebshistorie, diskursanalyse, fortællingsanalyse Ofte kritisk overfor kildekritikken – det interessante ikke om kilderne siger ”sandheden”, men hvad de siger og hvordan de siger det – hvordan de konstruere sandheden

24 Tilgange til historien
Politisk historie Økonomisk historie Social historie Kvindehistorie Global historie Sprogteoretisk inspireret historie At fokusere på andet end blot krig og politik kan give et mere nuanceret billede af historien og føre til spændende diskussioner – og måske vise overblik og indsigt der belønnes til eksamen 

25 Gruppearbejde: Aksel Larsen og CIA
Vi mødes igen kl , hvor i skal lave en praktisk øvelse i kildekritik. I får et kildesæt, som i skal analysere ved hjælp af de begreber vi har gennemgået. Hver gruppe skal præsentere deres analyse af én tekst i morgen. Gruppe 1 præsentere tekst 1, gruppe 2 tekst 2, osv. Men alle grupper skal også forsøge at give et samlet svar på den problemformulering der er til kildesættet.