Eller: ”hvad fanden er det, der foregår?” Jens Eistrup

Præsentationer af emnet: "Eller: ”hvad fanden er det, der foregår?” Jens Eistrup"— Præsentationens transcript:

1 Eller: ”hvad fanden er det, der foregår?” Jens Eistrup
Tolkninger af nye social- og beskæftigelsespolitiske reformer - og et lille blik på den politiske forståelse af socialrådgiverprofessionens funktioner og rolle… Eller: ”hvad fanden er det, der foregår?” Jens Eistrup

2 Udgangspunkter 1. Mit videnscenterprojekt om velfærdsdiskurser og deres betydning som politisk ramme om socialrådgiverprofessionens praksis. 2. Løbende diskussioner i bl.a. team C og VO4 om de seneste reformer i social- og beskæftigelsespolitikken – ’Hvad fanden er det, der foregår?’ 1 + 2 = følgende spørgsmål, som forfølges i dette oplæg: kunne mine ’velfærdsdiskurser’ bruges som forståelsesramme omkring den nyeste reformbølge? Hvad betyder den politisk kamp om velfærdsdiskursen for socialrådgiverprofessionen?

3 Oversigt Afsæt En politologisk model til lejligheden
Velfærdsdiskurser og socialt arbejde – inspireret af Healy Nedslag i reformkompleks: Kontanthjælpsreformen – en symptomatisk, underlig fisk? Hvad er egentlig det sociale problem? Medborgerskab, ret og pligt … og hvordan stiller det socialrådgiveren? Velfærdsteoretiske tolkninger En ‘klassisk’ velfærdspolitisk tolkning Tolkning med afsæt i en typologi om velfærdsdiskurser Konklusion og perspektiver

4 En selvbygget politologisk model
DEMOKRATISK DISKURSIV LEGITIMERING semantik AKTØRER INTERESSER POLITISKE HANDLINGER SAMFUNDS- STRUKTURELLE FORHOLD struktur

5 Videnscenterprojektets fokus – 1.del
DEMOKRATISK DISKURSIV LEGITIMERING semantik AKTØRER INTERESSER POLITISKE BESLUTN. SAMFUNDS- STRUKTURELLE FORHOLD struktur

6 En kontekstualiseret model – inspireret af Healy: fokus på omgivende diskursers betydning for socialt arbejde Professional purpose Dominant discourses Alternative discourses Behavioural and social science discourse Competing discourses of welfare (Environmental social work) (Citizens’ rights) Neuroscience: Brain development

7 biomedical Welfare discourses Law Social work practices The capacity to speak back has been weakened by changing institutional structures.

8 Kontanthjælpsreform – politiske hovedpointer
Nedsatte ydelser til unge (< 30) uden uddannelse (”udd.hjælp”) Nyt visitationssystem - afgør ydelsesniveau! ”jobparat” – ”uddannelsesparat” – ”aktivitetsparat” Sondring mellem ”dem der kan” = skal arbejde/uddanne sig (≈ beskæftigelsespolitik). ”dem der ikke kan – endnu” = helhedsorienteret indsats (≈ socialpolitik). Gensidig forsørgerpligt til samlevende ”Nyttejobs”/”Nytteindsats” - krav om arbejde for kontanthjælpen for ’jobparate’.

9 Kontanthjælpsreform (1)
Problemforståelse 1: ”Regeringen vil skabe et nyt kontanthjælpssystem. Målet er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har.” (Reformudspil, regeringen februar 2013, s7) ”Vi opgiver ingen : Alle skal mødes med en forventning om, at de med den rette hjælp kan udvikle sig. Derfor skal alle have mulighed for at realisere deres potentiale og blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.” (ibid.) DVS: ledighed som borgeres afskårethed eller ’deprivation’ (Halvorsen) ift. selvrealisering i arbejdsfællesskabet.

10 Kontanthjælpsreform (2)
Problemforståelse 2 ”Enlige mødre, der er låst fast i en tilværelse med offentlig forsørgelse – og hvor der er stor risiko for, at deres børn også får et liv uden ret mange muligheder.” (udspil, s7) ”Og det er udsatte unge og voksne med store sociale og psykiske problemer, der aldrig har fået hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.” (ibid.) ”Mennesker, som lige nu ikke har en plads i arbejdsfællesskabet, som bliver fastholdt i passivitet og får slukket deres drømme.” (ibid.) ”Hverken som medmenneske eller som samfund kan vi acceptere, at mennesker bliver overladt til sig selv og en passiv hverdag.” (ibid.) ”Med et nyt kontanthjælpssystem ønsker regeringen at flytte mennesker væk fra passiv forsørgelse, fordi det er et liv, der kan have store konsekvenser.” (ibid.) DVS: offentlig forsørgelse træder frem som socialt problem i sig selv pga. dens ’passiviserende’ virkninger.

11 Kontanthjælpsreform (3)
En tolkning mht problemforståelse: Overordnet set båret af en ’deprivations’-forståelse af ledigheden: den, der er udenfor arbejdsmarkedet, er afskåret fra et centralt samfundsmæssigt felt eller gode, og har derfor krav på samfundets (solidariske) hjælp mht. at få adgang til dette felt. Kontanthjælpsmodtageren = et ufuldbyrdet medborgerskab . MEN: Der opstår en særlig cocktail af hårdt og blødt sprog når man ser på, hvilke barrierer samfundet skal hjælpe borgeren med at overkomme: komplekse sociale problemer som barriere (for aktivitetsparate) manglende kvalifikationer som barriere (for uddannelsesparate) selve forsørgelsen som barriere (for jobparate og uddannelsesparate)

12 Kontanthjælpsreform (4)
Set i et medborgerperspektiv: Forskydning i rettighedsbegrebet: Svækkelse af rettigheder ift. forsørgelse italesættes som en nødvendighed for at styrke arbejdsmarkedsaspektet af medborgerskabet. (velfærdsstaten som ’trampolin’ snarere end ’sikkerhedsnet’, jf. Astrid Krag 2012) De ’bløde’ mål (selvrealisering, fællesskabsdeltagelse) fremmet med ’hårde’ midler (økonomiske incitamenter og rådighedskontrol) medfører forskydning i pligtbegreb: Pligt til arbejde → pligt til rådighed → pligt til udvikling

13 Kontanthjælpsreformen (5)
Summen af denne cocktail af forskydninger i ret/pligt ses i formuleringer som: ”Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats. Alle skal mødes med tillid og klare rettigheder. Den enkelte skal understøttes i selv at gøre en aktiv indsats for at komme i job eller uddannelse.” (Reformudspil s.13) ”Et nyt kontanthjælpssystem skal have fokus på at mobilisere den enkeltes egne ressourcer, så han eller hun får bedre mulighed for at tage ejerskab og handle i eget liv. Nye rettigheder, flere valgmuligheder og mere medindflydelse skal understøtte det.” (ibid.)

14 Kritiske perspektiver for socialt arbejde (1)
Kontrast mellem omsorgsfulde, mobiliserende og inddragende formuleringer ↔ klare mål om arbejde/uddannelse og kontante metoder mht. sanktioner og ydelsesniveau. Reformen intensiverer det pædagogiske ved ret og pligt: at forsørge borgeren giver staten retten til at underkaste borgeren et omformningsprogram, der skal gøre borgeren ‘fri’ af den afhængighed, der ligger i at være på forsørgelsesydelser. Det relationelle aspekt af ledighedsproblematikken skjules (f.eks. efterspørgselsaspekt ift. rummelighed, kvalifikationspres, effektivitetspres, forskydninger i erhvervsstruktur, outsourcing m.m.) → pres på socialt arbejde for at forankre problemstillingen på individniveau. der er for den, der søger hjælp, ingen vej udenom pligten til at være i udvikling og gøre sig nyttig – men denne hårde kerne lanceres i termer fra en omsorgsdiskurs, en empowermentdiskurs og en medborgerskabsdiskurs, der er i stærkere samklang med socialarbejderens sprog.

15 Velfærdstolkninger - classic
I et ‘klassisk’ velfærdsteoretisk perspektiv: Set regimeperspektiv/velfærdstrekants-perspektiv Universalisme under pres som følge af kombi af (1) nedsatte ydelser og skrappere krav/sanktioner og hermed forbundet (2) stigning i selvforsikring ift. ledighed, sygdom, alderdom. Forrykkelse af ansvarsgrænser ml. stat og civilsamfund pga. samlevendes gensidige forsørgelsespligt. Medborgerskabsstatus for ikke-selvforsørgende redefineres Pres på ‘flexicurity’: når ledighedsperspektivet bliver mere truende (økonomisk, moralsk, socialt) opstår lønmodtager-pres for ansættelsessikkerhed. Fra de- til rekommodificering som følge af det økonomiske og moralske ideal om selvforsørgelse på markedspræmisser.

16 Udgangspunkter for min tilgang til ‘velfærd’ i projekt (1)
To citater til illustration: 1. Velfærdsstaten som samfundsstruktur: ”The welfare state is an essential institution in any modern society.” (Goul Andersen 2013, s4) dvs. velfærdsstaten/velfærdssystemerne som det moderne samfunds uundværlige ’bindevæv’. 2. Velfærdsstaten som politisk semantik i dansk kontekst: velfærdsstaten som hegemonisk ”social imaginary - en absolut horisont for social orientering og politisk handling.” (Torfing 1999, s6) dvs. velfærdsstaten/velfærdsbegrebet spiller historisk set i DK en særlig identitetspolitisk rolle.

17 Udgangspunkter for min tilgang til ‘velfærd’ i projekt (2)
Velfærd – identitetspolitisk set: Historisk præmis: at ’velfærdsstaten’ siden 2. verdenskrig er blevet en central del af fortællingen om, hvad Danmark er og hvor Danmark skal hen → et identitetspolitisk begreb. Dvs. at ’velfærd’ fungerer som samlende overskrift for et bredt felt af politikområder (uddannelse, økonomi, bolig, social, sundhed, skat mm.) Demokratiteoretisk præmis: at politiske projekter skaffer sig demokratisk legitimitet ved at: kunne redegøre for forbindelsen mellem fortid/nutid/fremtid på samfundets/folkets vegne (i tid) kunne redegøre for forholdet mellem samfundet selv og dets omverden (i rum) kunne redegøre for samfundets symbolske enhed

18 Diskursive spilleregler i demokratisk politik
ENHED RUM TID DEMOKRATISK DISKURSIV LEGITIMERING semantik AKTØRER INTERESSER POLITISKE BESLUTN. SAMFUNDS- STRUKTURELLE FORHOLD struktur

19 Velfærdsbegrebet i et kampfelt
kulturvelfærd konkurrencevelfærd socialvelfærd

20 Idealtypiske velfærdsdiskurser
Socialvelfærd: ”DK’s fremtid som samfund skal skabes igennem en omfordelende politik, der sikrer (1) inklusion gennem udbredt medborgerskab, (2) minimale sociale og politiske spændinger og (3) social og politisk opbakning til velfærdsordninger gennem universalisering.” Kulturvelfærd: ”Dk’s fremtid som nationalt fællesskab afhænger af, at det kulturelle fællesskab fastholdes. Velfærdsordningernes omfang kan aldrig overstige det kulturelle fællesskabs styrke/tæthed” Konkurrencevelfærd: ”DK’s fremtid afhænger af Dk’s evne til, som en virksomhed på det globale marked, at optimere sin økonomiske konkurrenceevne gennem politiske initiativer. Konkurrencehensynet skal derfor have policy-primat i social- og beskæftigelsespolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik, forskningspolitik m.m.” Uddybende om idealtypernes teoretiske og politiske grundlag Evt. et eksempel på, hvordan de tre begreber kan kobles sammen.

21 ”Konkurrencevelfærd”
Sociale problemer? [hypoteser!] ”Socialvelfærd” Problemer vedr. - ulige fordeling af ressourcer og livsmuligheder - individers og gruppers udelukkelse fra det fulde medborgerskab (f.eks. misbrug, fattigdom, ledighed, sygdom, diskrimination, fordomme, stempling, social arv, udstødning m.m.) ”Kulturvelfærd” Problemer, vedr. : - konsekvenser af opløsning af kerneværdier (f.eks. ensomhed, opløste familier, uansvarlige forældre, egoisme, adfærdsvanskeligheder, kriminalitet, misbrug m.m.m ) - mangelfuld overlevering og indoptagelse af kulturelle normer og værdier - mangelfuld integration/assimilation ”Konkurrencevelfærd” Problemer vedr.: - individers manglende arbejdsmarkedsdeltagelse (pga. helbredsproblemer, psykiske lidelser, manglende motivation, kvalifikationer, netværk m.m.) - konsekvenserne af for langs passivitet og inaktivitet på arbejdsmark. - individers fastlåsthed i et problemfokus frem for et ressourcefokus.

22 ”Socialvelfærd” ”Kulturvelfærd” ”Konkurrencevelfærd”
Socialrådgivers rolle? [hypoteser!] ”Socialvelfærd” Socialt arbejde et nødvendigt korrektiv til det moderne (markeds)samfunds eksklusions- og ulighedskabende mekanismer Social praksis - afsøger og afhjælper uligheder i medborger-skabsstatus - herunder diskrimination pga. race, køn, religion osv. - bekæmper ulighed i livsmuligheder og forsørgelsesgrundlag Sociale indsatser tilfører ressourcer til defavori- serede grupper og individer ”Kulturvelfærd” et integreret element i det kulturelle fællesskabs selvomsorg - understøtter civilsamfundets værdibærende institutioner - familie, frivillige, kirkelige org. - understøtter inklu-sion/integration i et kulturfællesskab (fx arbejdsetik, sprog, kønsroller m.m.) - skelner mellem medlemmer-/ikke-medlemmer udfra kulturelle kriterier. ”Konkurrencevelfærd” et element i den løben-de vedligeholdelse af et stort, motiveret og om-stillingsparat arb.udbud - fokuserer på beskæftigelsesmuligheder (som mål og som middel) - bidrager til dannelse af sunde, præstations-orienterede, omstillingsduelige borgere Socialarbejderen som ’beskæftigelsesrådgiver’ eller kvalifikations og motivationsorienteret coach

23 Kontanthjælpsreform i dette lys? (1)
Incitamentlogik bag ydelsesudmåling (ikke f.eks. begreber som ’fattigdom’, ’levevilkår’ eller ’lighed’) fokus på arbejdsmarkedsintegration og begrebet ’nytte’ som solidaritetens kilde Fokus på uddannelse som den enkeltes vej tilbage i selvforsørgelse Fokus på ’passiv forsørgelse’ som en barriere Markante træk af en konkurrence-diskurs: ’passivitet’ og nytte-løshed som trusler mod den sociale orden – økonomiske midler centralt i kampen mod dette.

24 Kontanthjælpsreform i dette lys? (2)
Omsorgs- og hjælpe-sprog står centralt, især ift. ’de, der ikke kan – endnu’ Anerkendelse af de sociale problemstillingers primat – for ’de allermest udsatte’. Anerkendelse alle medborgeres ret til og behov for at gøre nytte, udvikle sig og realisere sig selv på arbejdsmarkedet. Træk af en socialvelfærdsdiskurs: betoning af statens politisk-institutionelle ansvar for inklusion af alle borgere [i et arbejdsfællesskab…] som modgift mod den sociale deroute og dens truende konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

25 Kontanthjælpsreform i dette lys? (3)
”Tentative konklusioner” en legering af et socialt omsorgssprog og et sprog, der betoner selvansvar og udvikling af arbejdsmarkedsrelevante kompetencer et led i en bredere bevægelse mod en politisk samfundsforståelse, hvor den økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige performance har primat individets selvrealisering, social inklusion og samfundets overlevelse knyttet til kombi af økonomisk effektivitet og arbejdsmarkedsmæssig integration. en aktiv, støttende og disciplinerende stat understøtter dette med løbende reformer af offentlige systemer

26 Kontanthjælpsreform i dette lys? (4)
Kritiske perspektiver: Jo tykkere politisk streg under (det ordinære) arbejdets lyksagelighed for samfund og for borgere – jo hårdere et socialt pres på de ikke-arbejdende. Den samlede reformtendens (dagpenge, førtid/fleksjob, kontanthjælp): et fremskridt mht. at betone arbejdsaspektet i medborgerskabet et tilbageskridt både i et socialt lighedsperspektiv (ang. omfordeling og ydelsesniveau) og et tilbageskridt i et liberalt frihedsperspektiv (ang. statens interventionsmuligheder overfor borgeren)

27 Nyere reformer plottet i kampfeltet
kulturvelfærd Udviklling konkurrencevelfærd socialvelfærd

28 Under indtryk heraf: Hvor peger pilen hen for socialt arbejde?
biomedical Welfare discourses Law Social work practices The capacity to speak back has been weakened by changing institutional structures.

29 Nyt politisk-diskursivt pres på socialt arbejde?
Hvad betyder forskydninger i diskursen egentlig for socialt arbejde? Nogle betragtninger med afsæt i bl.a. Healy: 1. Politisk diskurs sætter præg på juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer. 2. Forandringer i politiske problemforståelser → forandringer i legitimeringssproget for praksis (EX ’uddannelse og arbejde’ på individniveau de legitime mål) 3. Politisk diskurs sætter betingelser for, hvordan socialrådgivere kan agere som ’socialpolitiske aktører’. 4. Særlig finte med seneste reformer: skarpt definerede politiske mål med indsatsen serveres delvist pakket ind i socialt arbejdes egne kernebegreber. ’Beskæftigelsesrådgiveren’ sneget ind af bagvejen?

30 Konklusioner og perspektiver
Kan velfærdsdiskurs-tilgangen kaste nyt lys over hvad f….. det egentlig er, der foregår? Det er et ufuldstændigt og ufærdigt – men forsøgsvis og til nærmere efterprøvning: Den politiske kamp om velfærdsstaten står ikke primært som et for/imod – men om at definere velfærdsbegrebets betydning og i forlængelse heraf velfærdsinstitutionernes formål - skal dette forstås ud fra økonomiske, kulturelle eller sociale termer? Udfaldet af denne kamp har afgørende betydning for socialrådgiverprofessionens status og funktion – sætter rammer om de mulige og legitime problemforståelser i socialt arbejde. ’Trenden’ i aktuelle reformer peger primært mod konkurrencevelfærdens syn på borgeren, sociale problemforståelse og opfattelse af socialrådgiveren – spændende, hvordan socialrådgiverprofessionen vil gribe det an…

31

32 Akademiske discipliner
Levevilkårssociologi Socialforskning Kulturhistorie Nyklassisk økonomi Fremtidsforskning Hvad er velfærd? Selve limen i samfundets konstruktion. Udtryk for social retfærdighed og midlet til at bekæmpe social opløsning Et udtryk for den omsorg, der finder sted imellem mennesker, der deler en fælles historie og fælles værdier. Velfærdsordninger kun mulige pga. det før-velfærdsstatslige fællesskab. Fremtidigt: belønning for konkurrencedygtighed og institutionel omstillings-parathed i nationernes økonomiske kapløb Nutidigt: investering i at skabe institutionel konkurrencedygtighed. Syn på borgeren Behovsvæsen (?) og rettighedsbærer, der tænkes både dekommodificeret, myndiggjort og inkluderet i kraft af velfærdsrettigheder Kulturbundet væsen, der for at begå sig i samfundet må være bærer af bestemte, kulturelle værdier Præstationsmenneske, som dannes til at forfølge incitamenter i egen og samfundets interesse. Tidssemantik Progressivt progressiv: ”Frem til fremtiden” Reaktionært progressiv: ”Frem til fortiden” Tidsskemaet suspenderet: ”Fremtiden manifesteret i nutiden”

33 ’Kulturvelfærd’ - citater
”Kun ved at styrke civilsamfundet og inddæmme velfærdsstaten får vi også åndeligt set råd til den velfærd, der i sin oprindelige form vidner om noget positivt, nemlig en stærk kulturelt forankret solidaritet. For denne solidaritet er hverken skabt eller vedligeholdt af velfærdsstaten.” ”Det er kort sagt den kulturelt baserede sociale sammenhængskraft, der tillader opbygning og vedligeholdelse af omfattende velfærdssystemer; det er ikke velfærdsstaten, der skaber tillidskulturen.” (Kasper Støvring, 2010)

34 ’socialvelfærd’ – citater??
Her har jeg ikke kunnet se et enkelt træ for bare skov – leder stadig efter en tale/tekst, der præsenterer en idealtype…

35 ’Konkurrencevelfærd’ – citater (1)
Her fra Løkkes ’drømmetale’ i 2009: ”Jo mere vi arbejder, jo rigere bliver vi. Jo flere, der arbejder, jo færre skal forsørges. Jo flere, der arbejder, jo færre føler sig overflødige. Et højt arbejdsudbud er både et bidrag til velstanden og et bidrag til en succesrig socialpolitik. Det er også en forudsætning for at finansiere velfærden samtidig med at skatterne holdes i ro.” ”Vækst og velstand. Det er de byggesten, vi skal bygge vores velfærdssamfund med. Det er i virkeligheden ret enkelt: Vi skal fortsat være et af de rigeste lande i verden for at kunne fastholde og finansiere et af verdens bedste velfærdssamfund.”

36 ’Konkurrencevelfærd’ – citater (2)
”Drømmen - den danske drøm - er vokset i takt med udviklingen af det åbne, frie, socialt retfærdige og liberale Danmark, vi kender i dag.” ”Vi har et stærkt udgangspunkt, men det skal forsvares. Der skal kæmpes for det.” ”Fremtiden står for døren. Den er mere udfordrende end i årtier.”

37 ’Konkurrencevelfærd’ - citater (3)
”Man kan sammenligne det lidt med tv-serien Matador. I gamle dage skulle "Damernes Magasin" nok klare sig, selvom priserne var høje og servicen var så som så. Kunderne havde ikke så mange andre steder at gå hen. Men i moderne tider er der en Mads Skjern overalt i verden, som lokker med gode tilbud. I globaliseringens tidsalder er verden blevet til ét stort Korsbæk. Derfor nytter det ikke at drive Danmark, som om vi var "Damernes Magasin."