Overgangen fra barn til voksen.

Præsentationer af emnet: "Overgangen fra barn til voksen."— Præsentationens transcript:

1 Overgangen fra barn til voksen

2 Om dagens program: Samfund i bevægelse Typiske problemfelter
Opmærksomhedspunkter og handlemuligheder Centrale regler i lovgivningen – rettigheder & pligter Første del: proces – anden del: Regler Form: Oplæg –spørgsmål - dialog - opaver

3 Om oplægsholder Søren Møller Petersen
Uddannelse: Socialrådgiver – 1980 Erhvervsbaggrund: 33 år inden for social- og beskæftigelsesområdet Sagsbehandler, underviser, leder, konsulent mv Fra 2006 til 2012 – konsulent & faglig leder i DUKH Aktuelt: Afdelingsleder i ”Center for Voksne med Autisme og ADHD” i Århus kommune - i afdelingen ”Bostøtte for Voksne med ADHD og Øvrige Udviklingsforstyrrelser”

4 Forskellige baggrunde Forskellige erfaringer
Om deltagerne: Forskellige baggrunde Forskellige erfaringer Forskelligt fokus 2 ord om dig selv og din familie Hvor er Jeres familie i overgangsfasen ? Hvad er det for nogle spørgsmål og temaer, der fylder lige i øjeblikket?

5 DUKH Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Selvejende institution under Socialministeriet Lovgrundlag - Servicelovens § 15: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” Pjecer - fagtidskrift Hjemmeside – hjælp til selvhjælp Telefonisk rådgivning til borger Medvirken i ”hårdknudesager” - kontakt til myndighed, deltagelse i møder etc

6 Den samfundsmæssige kontekst Bevægelsen fra medio 1990'erne til i dag
Dengang: Enstrenget og enkelt system Ensartet værdigrundlag for indsatsen i relation til borgere med nedsat funktionsevne i de forskellige dele af det offentlige system Afsæt for indsatsen: Borgerens vision om det gode liv I dag: Fragmenteret og komplekst system Forskellige værdigrundlag i forskellige dele af systemet Afsæt i socialforvaltning/handicapafdelinger: Borgerens vision om det gode liv Bekæftigelsesområdet: Samfundets behov og samfundets vision for borgeren i centrum

7 Problemområder / udfordringer
Specielt vedrørende jobcentret: Menneskesynet/det ideologiske afsæt har været i konflikt med støttebehov hos voksne med ASP (og andre handicaps) – i opbrud Heraf følger problem med sagstilrettelæggelse, forståelse for koordinationsbehov – i opbrud Endvidere problem med kontinuitet. Overgangen fra ung til voksen: Koordinationsproblemer Manglende / utilstrækkelig forberedelse af den unge og forældrene Modsætningsfyldte værdimæssige afsæt for indsatsen Voksne med sager i flere afdelinger: Generelt vilkår: Bevillingsniveauet under pres

8 Vær opmærksom på de grundlæggende vilkår:
at lovens muligheder for at yde støtte ikke nødvendigvis er sammenfaldende med borgerens/de pårørendes opfattelse af, hvad der er et retfærdigt ydelsesniveau at der kun gives få objektive rettigheder, at de fleste afgørelser beror på faglige (subjektive) skøn at borgeren/de pårørende ofte skal samarbejde med ”systemet” livslangt borgeren har mest ”på spil” i samarbejdet med myndigheden at kommunikation og samarbejde er uomgængeligt

9 Samarbejde… eller konflikt
Sagen – det faglige spørgsmål er i forgrunden Parterne er i dialog – uden nødvendigvis at være enige gensidig tillid Svært at holde fokus på sagen. Personlige uoverensstemmelser træder i forgrunden. Dialogen forløber konfliktfyldt. Der er ringe tillid parterne imellem Der kan være behov for ekstern bistand til at løse op for konflikten Konflikten er transformeret til en ”krigslignende” tilstand hvor målet er at skade, ydmyge latterliggøre, eller påføre den anden skade. Ingen tillid overhovedet. Overordentlig svært – ofte ikke muligt – for selv erfarne og kompetente konsulenter at løse op for konflikter på dette niveau

10 Der tales ud fra en bestemt position
Der tales til en bestemt position Som fagmand, lægmand etc mor, far, datter, søn, ven man tillægger sig selv bestemte værdier Som fagmand, lægmand etc mor, far, datter, søn, ven og tillægger modtager bestemte værdier modtager kan være enig eller uenig i den tilbudte position positioneringen foregår ofte ubevidst. Der opstår problemer i kommunikationen, hvis den der bliver positioneret ikke kan genkende sig selv i den tilbudte positionering

11 Tværgående lovbestemmelser
Retssikkerhedsloven § 3 – kommunen skal fastsætte frister for sagens behandling og give borgeren besked, hvis fastsatte frister overskrides § 4 – kommunen skal tilrettelægge sagsforløbet så borgeren kan medvirke §§ 5, 6 & 7 – tidlig helhedsorienteret indsats § 10 – kommunen skal sikre sig at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen Offentlighedsloven § 6 - notatpligt Forvaltningsloven §§ aktindsigt § 19 – partshøring § 21 - skrifttlige begrundede afgørelser § klagevejledning

12 Klage over afgørelser Afgørelser kan påklages til:
Det Sociale Nævn – afgørelser efter serviceloven Beskæftigelsesankenævnet – afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning – vidtgående specialundervisning & STU forløb Klagefrist – 4 uger Klage afleveres til myndigheden Klage kan være mundtlig eller skriftlig – begge dele har gyldighed Klage over sagsbehandlingen: Hvis man ønsker at klage over sagsbehandleren eller sagsforløbet rettes klagen til lederen af den pgl afdeling Sagsbehandlerskifte: Anmodning rettes til nærmeste leder. Såfremt anmodningen er velbegrundet og det i øvrigt er muligt imødekommes borgerens anmodning

13 Servicelovens børneafsnit
Centrale regler Servicelovens børneafsnit § 41- støtte til merudgifter ved forsørgelse af barn under 18 med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Bagatelgrænse: pr år / 364, pr md Eksempler på merudgifterKost og diæt, medicin befordring, forældrekurser, aflastning, mv § 42 – orlov og tabt arbejdsfortjeneste v. pasning af barn Max grænse på refusion: v. 37 timer Stort plejebehov, behov for konstant nærvær/opsyn, ledsagelse til behandling m.v., ikke udnytte dagtilbud i fuldt omfang § 45 timers ledsagelse til børn mellem 12 og 18 – 15 timer ugentlig §52 - diverse foranstaltninger, bl.a Dagtilbud mv Aflastningsordning i plejefamilie eller opholdssted Kontaktpersonordning for barnet/den unge evt hele familien Ledsagelse: Børn og unge mellem 12 0g 18, der ikke kan færdes på egen hånd på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funkjtionsevne

14 Overgangen fra barn til voksen Vær særlig opmærksom på:
Fokusskift fra familie i centrum til den unge i centrum § 42 bortfalder - ingen alternativer § 41 bortfalder - § 100 har snævrere målgruppe Forsørgelsesspørgsmål: Kontanthjælp, revalideringsydelse, SU, førtidspension Obs på formueregler ved kontanthjælp Uddannelsesspørgsmål: STU, EGU, Mentor, SPS i fbm ungdomsuddannelse Handicaptillæg i forbindelse med videregående uddannelse

15 Flere Centrale regler – Voksne -Servicelovens voksenafsnit
§ 85 bostøtte, d.v.s hjælp til at fungere i dagligdagen med afsæt i egen bolig, herunder også nødvendig ledsagelse § timers mdl ledsagelse § midlertidig botibud – f.eks med henblik på at blive optrænet til senere at klare sig til en dagligdag i egen bolig § 108 længerevarende botilbud § 100 merudgifter voksne bagatelgrænse kr 6.000,- pr år /500,- pr md Tilskud rundes op til nærmeste hele 100 kr pr md ( ) udgifterne kan være medicin, håndsrækninger, transport til og fra arbejde/ uddannelse m.v, behandling, familiebesøg

16 Førtidspension og fleks fra 01.01.13
Ressourceforløb: Sårbare og udsatte unge i fremtiden skal have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Der investeres massivt i ressourceforløb, så kommunerne får mulighed for at sætte de nødvendige og rigtige tiltag i gang. Der skal være plads til at give tid og ro i en periode til fx et behandlingsforløb i psykiatrien, hvis den enkelte har behov for det. Ressourceforløbene erstatter i fremtiden førtidspension for personer under 40 år. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension til personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan komme til at arbejde igen. Kommunerne opretter rehabiliteringsteam, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen. De største tilskud gives ikke længere til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod til de fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne.

17 Muligheder til understøttelse af et sagsforløb:
Søg kendskab til regler – brug google Afstem forventninger – spar kræfter Hjælp sagsbehandleren med viden om Asperger – jf. f.eks DUKH's konkrete råd til sagsbehandlingen Deltag i netværksgrupper / ASF- forening Få en ven eller et familiemedlem til at støtte op Kontakt DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

18 Nyttige links Retsinformation - www.retsinfo.dk
Social- og integrationsministeriet - Beskæftigelsesministeriet - Undervisningsministeriet - Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning - Ankestyrelsen - VISO - DUKH -