Historie i fagligt samspil

Præsentationer af emnet: "Historie i fagligt samspil"— Præsentationens transcript:

1 Historie i fagligt samspil

2 Histories særlige forpligtelse
”Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet. Faget forpligtes på aktivt at spille sammen med de øvrige fag og fagområder.” (stx) (Gymnasieforliget 2003, her fra Historiedidaktik, 2005

3 Historie i KS: identitet ifølge læreplanerne
KS-gruppen på HF (B): Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder. 1.2 Formål Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.

4 Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: – globalisering og kulturmødet – områdestudium – identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund – værdier og livsformer – religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv – det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner.

5 Kernestof i historie a) dansk historie og identitet
b) hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag c) natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv d) styreformer i historisk og nutidigt perspektiv e) ideologiernes kamp i det 20. århundrede f) forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.

6 Eksempel på problemorienteret tilgang
Er islam en trussel mod Europa? Problemstillingen ridses op gennem aktuelle tekster: præster, historikere og politikere. Islam op gennem historien Islam som samfundsgrundlag Korstog Kulturmøde Den osmanniske arv Baggrundsviden og elementære for- udsætninger for at klare pyrami- dens top!

7 Historie 1.Fra Vikingetid til Reformation
Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde

8 fortsat 2. Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat
Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Myter og realitet i historien

9 fortsat 3. Tysk identitet og selvforståelse
Hovedlinier i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald

10 fortsat 4. USA – det gode samfund? USA’ s historie fra 1947-2008
Borgerrettigheder Menneskesyn Samfundssyn - Den amerikanske drøm Velfærdsstaten

11 Fra Vikingetid til Reformation
Historie Religion Samfundsfag Fokus Fra Vikingetid til Reformation Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde Religions-fænomenologi Nordisk religion Kristendom - katolicisme - protestantisme Samfundstyper; - det traditionelle samfund - det moderne samfund - det senmoderne samfund Forholdet mellem stat, religion og individ. Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Islam – generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Hvad er politik? Styreformer EU Tyrkiet og EU Europa, islam og demokrati. Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinier i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Jødedom – generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? Subkulturer generelt Nynazisme Den tyske identitet og selvforståelse. USA – det gode samfund? USA’ s historie fra Borgerrettigheder, Menneskesyn, Samfundssyn, Den amerikanske Drøm, Velfærdsstaten Amerikanske værdier, inklusiv kristendom Sekularisering Abort Velfærdsmodeller generelt Fattigdom i USA Den amerikanske drøm Værdier i USA

12 Synopsisvejledning og –træning:
1. Fra vikingetid til reformation opstille simple problemstillinger i fællesskab med læreren eller i grupper synopsispræsentation synopsistræning især med henblik på problemstillinger taksonomi arbejde med enkelte punkter fra synopsen 2. Det osmanniske Imperium og den moderne tyrkiske stat opstille selvstændige problemstillinger ud fra 3 tekster udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis mundtlig fremlæggelse i grupper 3. Tyskland – identitet og selvforståelse Studietur til Berlin opstille selvstændige problemstillinger individuel mundtlig fremlæggelse 4. Det gode samfund udarbejde en synsopsis i eksempelvis eksamensgrupperne hvor problemstillingerne drøftes og problemformuleringen udarbejdes i fællesskab men synopsen udarbejdes individuelt

13 Særfagligt forløb i 2hf Historie:
Overblik og sammenhæng fra antikken til i dag Danmarks historie fra enevælde til i dag Ideologiernes kamp Varighed: 12 uger (oktober – januar)

14 Hvad er så en synopsis? En problemformulering: Omdrejningspunkt for hele synopsis: Et overordnet spørgsmål/en problemstilling, der kan være udtryk for en undren – eller et paradoks. Analyse eller undersøgelse: Et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at få svar på det overordnede spørgsmål. Undersøgelse af problemstilling og underspørgsmål ved brug af det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof. (Ved 24 timers prøve inddrages desuden det fundne materiale. ) Konklusion: En konklusion hvor underspørgsmål og problemstilling besvares og evt. opstillede hypoteser be- eller afkræftes. Problemstilling, evt. hypoteser og konklusion skal i synopsen være forsøgt udfoldede. Svarene på underspørgsmålene kan være stikordsform.

15 Hvad er en god synopsis? Indhold:
Et godt undre spørgsmål/en problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der arbejdes med At fagets metode afspejler sig i synopsen En god synopsis på 3 – 5 sider kan udarbejdes på mangfoldige måder!

16 Prøve i KS med projekt Mindst 4 fællesfaglige emner
2 uger før sidste undervisningsdag: Trække emne med varieret bilagsmateriale på normalsider. Grupper er muligt. 2 uger: Eksaminanden formulerer en fællesfaglig problemformulering. Lærerne vejleder. Eksaminanderne udarbejder en synopsis på 4-5 sider, som sendes til censor sammen med prøvematerialet.

17 Fortsat: Synopsen skal indeholde en problemformulering, der skal besvares ud fra Prøvematerialet Relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde Stof fra alle tre fag i det trukne forløb. Synopsen skal indeholde fordybelse i forhold til gennemgået stof og må ikke indeholde genanvendelse af synopser eller besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet. Eksaminanden fremlægger synopsen efterfulgt af god tid til uddybende spørgsmål fra eksaminator(er) og censor og en faglig dialog med udgangspunkt i synopsen. Eksaminationstid: 45 minutter.

18 Slanke pinde : Kernestof i historie Dansk identitet ud
Dansk og europæisk historie fra antikken til i dag ny

19 Bedømmelseskriterier i KS
undersøge emnet ud fra den fællesfaglige problemformulering selvstændigt finde og anvende relevant og væsentligt supplerende materiale anvende og kombinere begreber, teorier og metoder fra faggruppens fag i forhold til problemformulering og materiale karakterisere og analysere materiale perspektivere til relevante emner fra undervisningsbeskrivelsen anvende og kombinere relevant viden fra fagenes kernestof indgå i faglig dialog formulere sig selvstændigt og kritisk om faglige problemstillinger fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde disponere og strukturere eksaminationstiden NB. Det understregede er udkast til nye formuleringer

20 Historie og AT – de faglige mål
Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Vurdere hvorledes et givent emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige fag og faglige metoders muligheder og begrænsninger

21 fortsat HUSK! AT er sag før fag!
Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter HUSK! AT er sag før fag!

22 Historie: et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
Historie og metode

23 Historie: Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.

24 Histories historie Positivisme Systematisk iagttagelse og beskrivelse
Fra Comte Systematisk iagttagelse og beskrivelse Hermeneutik Fortolkning, sammen- hæng mellem del og helhed Kritisk teori Indsigt i undertrykkende mekanismer og fremmedgørelse Socialkonstruktivisme Til Foucault Afdækning af hvordan virkeligheden konstrueres

25 Historie i stx et humanistisk fag og et samfundsvidenskabeligt fag – en hybrid – der bevæger sig mellem: at forstå og forklare at fortolke og systematisere at tage udgangspunkt i et aktørsynspunkt og et struktursynspunkt at arbejde historisk-konkret og alment systematisk

26 Historieundervisning
En spørgsmål - svar proces Hvilke historiske spørgsmål, problemstillinger og/eller hypoteser opstiller vi? Hvordan inddrager vi elevernes forforståelse? Kræver undersøgelse og fortolkning

27 Det funktionelle materialebegreb
Mangfoldighed af materialer og genstandstyper Har signifikans i forhold til problemstillingen Materialevurdering Ingen opdeling i levn og beretning Ingen opdeling i primære og sekundære kilder Hvad du søger, skal du finde!

28 Materiale bearbejdning/vurdering: - det kommunikative materiale
Materialet, lige meget hvilket, skal stilles overfor de samme undersøgelseskrav: ophavssituation hvad, hvor, hvornår afsender og modtager budskab, indhold tendens og troværdighed

29 Materialetyper: Tekster af alle genrer Statistik
Optegnelser/regnskabsbøger fra købmands/eller adelsfamilier Diagrammer Kort Film Billed- og skulpturkunst samt arkitektur Musik Genstande, redskaber m.m.

30 Historisk metode At anvende materiale der er relevant for problemstillingen At sætte materialet ind i den rette kontekst og ophavssituation Verificere og falsificere At opstille relevante problemstillinger/hypoteser At analysere/undersøge materialerne for gyldige svar for at kunne drage slutninger

31 Historisk metode Materialekritik:
Genre bestemme teksterne og vurdere deres troværdighed Tekstanalyse: undersøge holdninger, argumentation og struktur, anvende et relevant begrebsapparat, kunne sammenligne teksterne Dokumentation: Sammenholde forskellige synspunkter og påstande, kunne underbygge opfattelser og udsagn

32 Historisk metode Modeller, skemaer og statistik:
Anvende modeller og kunne aflæse tabeller og generalisere Undersøgelsesmetoder: kunne gennemføre et interview, udarbejde spørgeskemaer, arbejde kvalitativt og kvantitativt

33 Hvad kræver videnskabelig forskning?
At der tages afsæt i problemer At der søges ny viden At der søges gyldige svar At der argumenteres for konklusionen og konklusionens holdbarhed At dette kan formidles

34 Videnskabelig beskæftigelse:
At vide hvad man gør og begrunde hvorfor Teori: system af antagelser og forsøg på forklaringer af et fænomen Metode: fremgangsmåde og værktøjer Empiri: alt relevant materiale fra den konkrete virkelighed

35 Videnskabelig metode:
Induktion: drager almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta den induktive gris – det induktive menneske – 1989 kvantitative, induktive undersøgelser til kvalitative Deduktion: fra teori til enkelt tilfældet Den hypotetisk-deduktive metode Barselsfeber – falsificere og verificere

36 Historie i flerfagligt samarbejde
Humaniora: Ideografisk Intentionel samfunds-videnskab Ideografisk -nomotetisk Naturvidenskab: Nomotetisk Kausal genstand mennesket menneskelig adfærd /samfund naturlovene metode fortolkning/analyse anvendelse af modeller/teorier /undersøge anvendelse af matematiske modeller opstiller teorier som er individualiserende generaliserende mål er at forstå Forklare (forstå) forklare

37 Historie i samspil med andre fag - hvilke problemer ?
Samfundsfag Sprog og herunder dansk De kreative fag med idræt Naturvidenskaben HUSK! den historiske metode

38 Historie som humanistisk fag:
en problemstilling som tager udgangspunkt i menneskets handling, begivenheder, forløb og vilkår Det levede liv er levede historier - aktørsynsvinkel forstå sammenhænge via fortolkning anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb

39 Historie som samfundsvidenskabelig fag
en problemstilling som tager udgangspunkt i forløb og vilkår, proces eller model Økonomiske og sociale processer som undersøges med udgangspunkt i et struktursynspunkt forklare sammenhænge ud fra teoridannelse anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb

40 Historie som et nomotetisk og ideografisk videnskab
Nomotetisk – det generelle Ideografisk – det enestående Et eksempel: Den russiske revolution i 1917. I historie(som humaniora) vil man interessere sig for de særlige – enestående – forhold der gjorde sig gældende på dette tidspunkt i den russiske historie, f.eks. Lenins flugt fra Schweiz og oprettelsen af de første sovjetter i St. Petersborg. I historie som samfundsvidenskabeligt fag vil man være interesseret i at opstille en generel teori om revolutioner, d.v.s. kunne forklare hvorfor revolutioner i al almindelighed – og ikke kun den russiske – opstår. Studiet af den russiske revolution bruges som udgangspunkt (induktiv metode) eller som underbygning af en generel revolutionsteori (deduktiv metode). (Hans Branner)

41 Historie i AT – dansk og historie
”Hvordan formede og udviklede den danske udvandring til USA sig i perioden , og hvilke konsekvenser fik det for Danmark og USA?”

42 Historie i AT – med oldtidskundskab (fra nyt fra fagkonsulenten januar 2009)
Værket er ”Odysseen” – fagene oldtidskundskab og historie. Oldtidskundskab tager sig af egne metoder og humanistisk videnskabsteori. Historie skal så i denne sammenhæng anvende samfundsvidenskabelig metode. Først må problemstillingerne i emnet stå klart. Skal synsvinklen på Odysseen være styreformer, civilisationsteorier eller demokratiopfattelser? Skal Odysseen ses som et svar på datidens ligestillings problematik set i lyset af nutidens? Er det ære og skams problematikken? Herefter opstilles hypoteser eller problemstillinger. Der anvendes teorier og/ eller modeller. Derudover skal Odysseen selvfølgelig også sættes ind i sin rette historiske sammenhæng, og hvad Odysseen siger os om den samtid, den opstod i. Der skal kunne demonstreres indholdsanalyse i det anvendte materiale. De ovennævnte synsvinkler giver således mulighed for at nutidsrelatere problemstillingerne, som også er et af de faglige mål i historie. Således kan de faglige mål for historie komme i spil i en AT og eksamen. Dertil skal man selvfølgelig også huske de faglige mål for AT. Det er således ikke emnet alene, der afgør om, der arbejdes samfundsvidenskabeligt eller humanistisk, men metoden!

43 De flerfaglige forløb – kernefagligheden og metode skal i spil!
Historie bør spille en hovedrolle i almen studieforberedelse – det er vigtigt at bygge på kernefagligheden og fagets mål i de fælles forløb! Fagets metode og videnskabsteoretiske overvejelser skal ikke gemmes til AT! Almen studieforberedelse - læreplan: AT på EMU: Hf: Inspiration til ks-gruppen på EMU:

44 Historie i samarbejde med dansk
Historie og dansk i samspil om et forløb med vægt på overblik og sammenhæng Bjørn Nørgaard: 17 gobeliner til Dronning Margrethe II Da/hi eller dansk eller historieopgave eks. Nation, nationalstat og identitet

45 Overblik og sammenhæng via gobelinerne?
Præsentation Forbrug af lektioner 5-6 lektioner Valg af gobelin (grupper) Materiale: gobelin Cd-rom Danmarks historie

46 Gruppens forberedelse og produktkrav
1. Sæt gobelinen ind i sin rette samtid 2. Redegør kort for gobelinens historie 3. Udvælg del af gobelinen til nærmere analyse 4. Gør rede for rammen/borduren – a) en person b) en symbolfigur og forklar, hvilken begivenhed i verdenshistorien den henviser til 5. Vurder hvilket historiesyn, der ligger til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse. Produktkrav: 2 sider til ”gobelin danmarkshistorien” Mundtlig fremlæggelse min – udarbejdelse af ”talepapir

47 HF- enkeltfag (B) Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer….

48 GIF B og C Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år. – 100 år Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. … Eksamen: 3 timer