Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme"— Præsentationens transcript:

1 ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme
Udvikling af borgernes IKT-færdigheder i Danmark Guldborgsund Bibliotekerne ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme

2 Dagsorden Er Danmark godt med eller hvad?
2006 IT færdighedsanalyse og i 2007 Sammenligning med Norge Behov for IT færdigheder i fremtiden - Diskussion Eksempler på kunder Virksomhedernes behov –Dansk Erhverv 2007 Hvad skal der til? Hvad er bibliotekernes rolle Diskussion – Det ideelle læringsforløb

3

4 Hvad er problemet? EUROSTAT (2007): Danmark har europæisk førsteplads,
fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over Internettet.  Economist Intelligence Unit (2007): Danmark er den mest e-parate nation i verden; mere parat end USA, Sverige, Schweiz og Hong Kong.   Danmarks Statistik (2007): IT anvendelsen i danske virksomheder intensiveres og bliver mere sofistikeret Mange konkluderer: Vi er jo ret godt med, men er det godt nok?

5 2006 analyse - Analyseaktiviteter
Kvantitativ analyse af 1500 danskers IT færdigheder Laboratorieforsøg med 15 danskere Interview med private og offentlige virksomheder samt fokusgrupper Stresstest af borgerpolitikken med 15 danskere i fokusgrupper Ekspertvurderinger af fremtidige krav til IT færdigheder Analyse af potentielle økonomiske gevinster og omkostninger for virksomheder ved forbedret niveau

6 Store grupper er dårligt kørende
20% af befolkningen benytter aldrig computere (heraf ¾ uden for arbejdsstyrken) 18% har svage IKT-færdigheder

7 De danskere som aldrig har rørt en computer (barrierer)
Mener ikke at de har et behov for at lære IKT Har svært ved at overskue anskaffelse af computer og Internetopkobling For mange ældre kan hardware og software være svært at betjene (Mus og keyboard, små ikoner på skærmen, etc.) Mange har ikke de fundamentale læse-, skrive- og regnefærdigheder (og sprog) Især de ældre kræver en meget tilpasset og tålmodig pædagogik

8 Forskel mellem Norge og Danmark
Der er dobbelt så mange uden IT færdigheder i Danmark end i Norge 20% mod ca. 10% (Kilde: VOX og Teknologisk Institut – identiske analyse metoder) For dem der har IKT færdigheder er der ikke de store forskelle på gennemsnitsniveauerne i det to lande Interessant … hvad har man mon gjort i Norge, som man måske burde have gjort i Danmark? Betyder det noget at folk bor længere fra hinanden i Norge?

9 Borgere med svage IKT-færdigheder
Fortrinsvis lavtuddannede 35% klasse som sidst afsluttet udd. 17% - kort uddannelse som sidst afsluttet 19% Elev-lærlinge uddannelse Mange ældre, efterlønnere/pensionister 35% efterlønnere/pensionister, ude af erhverv Også mange i alderen år 43% i offentlig administration/service 16% i bygge og anlæg samt 11% i industri

10 Borgere med svage IKT-færdigheder
Underholdning, lettelse af hverdag Kun 27% siger det er nødvendigt for at følge med på arbejde eller uddannelse Uinteresserede i nye teknologier 88% sætter sig kun i begrænset grad eller slet ikke ind i nye teknologier Oplever begrænset behov for IKT Kun 37% benytter computeren hver dag 37% benytter computeren 1 gang om ugen eller sjældnere Kun 27% benytter Internettet dagligt Kun 35% benytter computeren på arbejdet

11 Konkrete eksempler på personer med svage IT færdigheder
Kranbygningsarbejder (ca. 40 år): ”Jeg burde gå på et IT kursus, men på arbejdet bruger jeg sjældent computeren og derhjemme spiller jeg bare eller bruger nettet til at læse sportsnyhederne.” Laborant (50 år): ”Jeg bruger computeren hele dagen på arbejdet, men i det samme system. Når jeg kommer hjem skal det virkelig være fordi det interesserer mig hvis jeg skal åbne computeren igen.” Håndværker (35 år): ”Jeg har taget PC kørekortet, men da jeg ikke har brugt en computer meget siden har jeg glemt meget af det. I dag tager jeg på biblioteket hvis jeg skal søge efter byggematerialer. Jeg er ikke på nettet hjemmefra”.

12 Konkrete eksempler på personer med svage IT færdigheder
Tandlæge (ca. 53 år): ” Hun er i kontakt med sin yngre bror der bor i USA via Messenger, Skype og selvfølgelig s. Hun har lært det hele undervejs takket være hendes første nevø Mathias. Det gået langsomt og med en masse problemer, men hun er nu der, hvor det virker. Sådan da.” Biblioteksmedhjælper (ca. 45 år): ”Hun har lært at sende s og skrive dokumenter på arbejdet. Privat er hun glad for netbank; det gør livet nemmere og hun kunne godt tænke sig at lære at arbejde med digital fotografering og billedbehandling.”

13 Stor ”afstand” mellem borgernes IKT-færdigheder

14 Store økonomiske fordele ved bedre IKT-anvendelse
Effektivisering i produktionen Kvalitetsforbedringer Potentiel årlig økonomisk gevinst ca. 79 mia. kr. Opkvalificering af alle borgere i arbejdsstyrken til færdighedsniveau 3 vil koste ca. 38 mia.

15 Situationen 2008 Tre femtedele af danskerne har gode eller meget gode færdigheder. En femtedel har visse it-færdigheder. Det er stadig en 1/5 del af befolkningen, der aldrig har anvendt en computer Der er fortsat mange ældre i den gruppe som aldrig har anvendt en computer Men hvor meget kan vi forvente at folk skal kunne?

16 Fremtidige udfordringer
Andelen af Internet brugere blandt alle ansatte – 2002/55% og i 2007/64% hvad bliver det i 2012? 73% eller mere? Behov for at flere personer bliver længere på arbejdsmarkedet og derfor løbende behov for opdatering af IT færdigheder. IT anvendelsen intensiveres i samfundet, via de offentlige services, virksomheder, medierne og borger til borger interaktioner. Den større fokus på IT i de yngre år løser ikke problemet alene.

17 ”Tidens gang” løser ikke problemet
Fremskrivning af borgernes IKT færdigheder til 2012 viser, at der vil være store grupper med svage IKT-færdigheder Fremtidens krav til IKT-færdigheder forventes at stige

18 Kunne anvende digitale offentlige services
Fremtidens behov for IT færdigheder Privat På jobbet Kunne anvende digitale offentlige services Kunne købe og sælge ydelser på nettet Kunne skabe ny information og sende til andre personer (herunder profil af sig selv) Kunne anvende forskellige net baserede kommunikations-platforme (kunne skabe netværk) Kunne anvende IT til at håndtere, sortere og skabe overblik over informationer Kunne evaluere informationer og sammenligne med anden information Kunne anvende et stigende antal objekter med IT indbygget Kunne anvende IT til at understøtte hukommelse Virus forebyggende anvendelse af IT Kunne anvende IT til samarbejdsprojekter og videndeling Kunne anvende IT til løbende at lære nyt Kunne anvende IT til at skabe overblik over store informations og datamængder Kunne anvende IT faciliteter der øger den personlige produktivitet (optimal anvendelse af kommunikation og informationsstyring) Kunne indsamle, præsentere og kommunikere information/data Kunne anvende stadig mere avanceret IT styring af produktions- og serviceaktiviteter Kunne anvende IT til at beregne og analysere

19 Eksempler på e-services
Virk.dk – fakturablanketten Biblioteket – reservation/bestilling af bøger Spar penge over nettet Flybilletter – køb af billetter Køb bøger/musik i udlandet Netbank prissammenligninger Renoveringspuljen favoriserede digitalt stærke Kommunikation Nyheder Etc..

20 Undersøgelse af IT kompetencebehov i 100 virksomheder 2007
Næsten trekvart million danskere vil om kun fire år være så langt bagud på IT-fronten, at det reelt er et problem for de virksomheder, de arbejder i. Opkvalificering: på jobbet med fuldt offentligt tilskud (31%); på jobbet med delvist offentligt tilskud (38%); på jobbet med fuld virk. Betaling 15%; i fritiden 16% Hvad virker bedst: kursusaktivitet 38%; sidemands/kollega oplæring 31%; digitale materialer/e-læring 19%; og informationsmøder 12%. 39% af virksomheder vil gerne involveres; 18% stort behov, men ansatte må selv klare det; 34% mindre behov og ansatte må selv klare det. Kilde: Dansk Erhverv 2007

21 Barrierer for de IKT-svage
Mangler motivation, interesse og behov for at styrke deres IKT-færdigheder Også de borgere, som er på arbejdsmarkedet Mangel på kursustilbud og økonomiske forhold opleves ikke som væsentlige barrierer De vil helst styrke deres færdigheder med hjælp fra venner/familie – eller gennem kursus

22 Styrke borgernes IKT-færdigheder Hvordan?
Generelle oplysningskampagner uden lokal/virksomhedsopfølgning vil have begrænset effekt Mød borgerne i de sammenhænge, hvor de kan motiveres til at gøre bedre og mere brug af IKT Mobilisér virksomhederne Brug det offentlige Differentiér indsatsen efter målgrupper og læringsstile Og involver bibliotekerne!

23 Hvorfor har bibliotekerne en rolle?
En stor andel af målgruppen med ingen eller svage IKT færdigheder må formodes at komme ”jævnligt” på bibliotekerne (dog ikke alle) På bibliotekerne er der adgang til computere samt Internettet og ofte også både teknisk hjælp og vejledning i anvendelse Bibliotekerne er et naturligt sted at arrangere arrangementer der har almen interesse for borgerne inkl. hvordan folk kan udnytte IT Biblioteket er stadig et naturligt sted at gå hen hvis man søger oplysninger og informationer og bibliotekaren betragtes som en troværdig vejleder og rådgiver i valget af kilder og underholdning.

24 Hvad ligger der i rollen?
Væk interessen for IT - Vær opmærksomme på fordele og mulige gevinster for borgerne ved øget IT anvendelse i en lang række sammenhænge. Giv mulighed for at træne IT - Biblioteket har mulighed for at arrangere tilpassede IT-forløb for små grupper af borgere – brug frivillige. Skab et lokalt netværk af interessenter - Igennem samarbejde med fagforeninger, IT klubber, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, m.m. Vis vejen til andre læringsmuligheder – udbrede kendskabet til steder hvor borgerne kan komme videre med udvikling af deres IKT færdigheder.

25 Styrk borgernes IKT færdigheder Hvad kan bibliotekerne gøre?
Proaktiv kunde (borger) servicering/håndtering med fokus på internet som kilde og computeren som værktøj Etablering og facilitering af interessegrupper i lokalmiljøet Bedsteforældre og børnebørns dag i samarbejde med skolerne og ældresagen i byen Ældres adgang til borger services Jobsøgningsstøtte i samarbejde med jobservice Viden søgning og billedbehandling for mødregruppen

26 De IKT-svage Tydeliggør konkrete gevinster ved brug af IKT - og fremtidige krav og trusler Gør det sjovt og underholdende at lære IT Tilpas læringsforløb til folks forskellige læringsstile, behov og interesser – involver den nærmeste kreds af venner, familie og kolleger Kombinér IKT læringstilbud med jobnære, læse-skrive-regne kurser/øvelser Støt virksomheders og fagforeningers indsats – sikre løbende anvendelse Uvildig hjælp til anskaffelse af computer og Internet-opkobling

27 Det ideelle læringsforløb
Motivation Et regulært behov, problem eller udfordring Interesse og vilje Interessestyret læring, tidlig succesoplevelse, indivi-duelt tilpasset læringsforløb, konkrete gevinster for den enkelte Øvelse og praksis Involvering af venner, familie og kolleger, kobling til opgaver personen alligevel skal/kunne tænke sig at løse; synliggørelse af gevinster/udbytte; Forankring i daglig adfærd Anerkendelse på job eller i hjemmet; reel ændring af adfærd; synliggørelse af fremtidig udviklings-trappe

28 Cartoon by Peter Steiner. The New Yorker, July 5, 1993 issue (Vol
Cartoon by Peter Steiner. The New Yorker, July 5, 1993 issue (Vol.69 (LXIX) no. 20) page 61


Download ppt "ved Knud Erik Hilding-Hamann Analyse og Erhvervsfremme"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google