Politisk styring - Pædagogisk styring

Præsentationer af emnet: "Politisk styring - Pædagogisk styring"— Præsentationens transcript:

1 Politisk styring - Pædagogisk styring
Ekstern kontrol: TIMSS, PISA Nationale test Bindende trinmål Summativ evaluering – kontrollerer, sammenligner Intern udvikling: Kompetencebeskrivelse Didaktisk viden Fokus på læring Formativ evaluering – støtter og danner (former) eleverne

2 Validitet og reliabilitet

3 Spørgsmål til en metode
Kontekst-følsom? Kan bruges i hele faget/flere fag? Kan gøre en forskel? Gensidigt givende (for både elever og lærere)? Let (enkel, hurtig) at administrere? Let at reagere/svare/give feedback på, dvs. nemt at organisere og analysere data? Styrker og fremmer også selv læring (dvs. indhold og færdigheder) i det, der evalueres?

4 Fordele ved evaluering ”på klassen”
Elev-centreret. Lærer-centreret. Giver gensidigt udbytte. Formativ tilgang til undervisning. Kontekst-afhængig. Kontinuert. Fæstnet i praksis og finder sted i tide.

5 Antagelser baseret på erfaring og tro
Læringens kvalitet er forbundet med undervisningens. Lærere underviser mest ”effektivt”, når målene er klart formulerede og når de får tydelig feedback om graden af målopfyldelse. Elever behøver også feedback og øvelse i selvvurdering. Den bedste evaluering svarer også på spørgsmål, læreren stiller til egen undervisning. Den systematiske undersøgelse og intellektuelle udfordring i løbende evaluering er værdifuld kilde til lærerens egen motivation, vækst og fornyelse. En god evalueringsform må ikke kræve særlig øvelse. En god evalueringsform vil give et kvalitetsløft for læring og være personligt tilfredsstillende.

6 Trinmål 2 for 6. klasse. Muligheder: Arbejde med geometri
Trinmål 2 for 6. klasse Muligheder: Arbejde med geometri Mange Få Ingen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre X G1 undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen X G2 kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet X G3 arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse X kende til forskellige kulturers metoder til at angive dybde i billeder undersøge de enkelte tegnemetoders anvendelighed til beskrivelse af form og afstand måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer.

7 Fra læringsmål  måling
G1 Benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre Læringsmål: Bruge begreberne cirkel, trekant, polygoner, rektangel, kvadrat, kasser, cylinder og kugler til beskrivelse af f.eks. bygningsdele, husholdningsgenstande, friser og mønstre. Bruge parallel med og vinkelret på til, at beskrive genstandes indbydes relationer. G2 Undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen Vi tolker figurer i planen, også som 3-dimensionelle figurer tegnet på papir. Beskrive, undersøge og navngive 2-dimensionelle figurer som rektangel, kvadrat, parallelogram, trapez, ligebenet og ligesidet trekant samt cirkel. Beskrive, undersøge og navngive 3-dimensionelle figurer som; terning, pyramide, cylinder, kugle og kasse. G3 Kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet Skelne mellem parallelle og ikke parallelle linier. Kende og identificere vinkler der er spidse, stumpe og rette. Ordne vinkler efter størrelse.

8 Trinmål 4 for 6. klasse Muligheder: Kommunikation og problemløsning Mange Få Ingen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer X beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.

9 Et bredere grundlag! “Not everything that counts, can be counted!”
Albert Einstein

10 www.evaluering.uvm.dk 4 forløb + 12 korte

11 Et blik for progression

12 Diagnostiske opgaver 0,4 · 0,3 Hvilket tal er størst? 0,45 0,68 0,31
Læg 0,1 til 4,5 Skriv en regnehistorie til 18 : 3 = 6 0,4 · 0,2 Hvilket tal er størst? 0, ,6 0,85 Læg 0,1 til 4,563 Skriv en regnehistorie til 13 : 3,25 = 4

13 Åbne opgaver Gammel formulering
Find omkredsen af et rektangel med længde 8 m og bredde 17 m. Ny formulering Susan vil bygge en hundegård. Hun har 50 m hegn. Hvilke rektangler kan hun lave? Hvilken form ville være bedst?

14 De dygtige? 25 rør med længder på 5 m og 8 m blev lagt over en strækning på 155 m. (Hvor mange rør blev der lagt af hver slags?) En dreng har lige så mange søstre som brødre, og hans søster har halvt så mange søstre som brødre. (Hvor mange brødre og søstre er der i familien?) En cyklist kørte 20 km i timen fra A til B, men kun 10 km i timen fra B til A. (Hvad er cyklistens gennemsnitsfart for hele turen?)

15 Kvik-kassen Minut-papiret med to spørgsmål:
Hvad var det vigtigste du lærte? Hvilket spørgsmål presser sig stadig på? Det uklare sted i dette emne (i dag) Resumé i én sætning Hvem gjorde hvad for hvem, hvornår, hvordan, hvorfor? Sagt på en anden måde 2-3 sætninger om dagens indhold, som til dine forældre Hvad kan det bruges til?–kort

16 Logbog Logskrivning som tilbagemelding. Logskrivning for at lære.
Et skriftligt svar kan fortælle læreren, hvordan eleven tænker, om han/hun kan gå videre, eller om noget er uklart, og hvor problemerne så ligger. Logskrivning for at lære. Skrivning kan gøre eleven bevidste om egen læringsproces. Eleven får skriftlig træning i at sætte ord på sine tanker. Først når eleven kan forklare noget med egne ord, er det forstået. Logskrivning med det lærte. Skrivning kan medvirke til at huske, forstå, vurdere og bruge fagstof. Eleven får øvelse i at systematisere sine tanker evt. med henblik på kommunikation. Du husker bedre det, du selv har skrevet. Og læringen bliver funktionel. Logskrivning som ajourføring. Her kan indgås aftaler med en selv og/eller læreren om arbejdet i den kommende periode.

17 En matematikportefølje?
regneopgaver, besvarelser geometriske arbejder tegninger bånd fotos af spil, modeller, elever i aktivitet, plancher evt. digitale billeder videobånd udskrift eller cd med edb-arbejder projektmapper logbog

18 Kriterier i en portefølje, fx
Mellemtrin noget fra vores emne noget, jeg har brugt meget tid på noget, hvor jeg har samarbejdet med min makker noget, jeg er stolt af noget, jeg ikke kunne før, men som jeg kan nu noget, der var svært at lave

19 Gode grunde - elevens synsvinkel
Porteføljer giver elever mulighed for at demonstrere deres stærke sider i højere grad end deres svage sider fremmer elevers selvvurdering og selvindsigt fremmer elevers fortrolighed med skriftlig formulering giver mulighed for gensidig (elev-elev / "makker") støtte, respons og vurdering gør eleverne bevidste om, hvad de har arbejdet med og hvad de har lært giver eleverne ejerskab til deres eget arbejde og udvikling - medansvar for egen læring.

20 Forventning til fagteam?
Eleverne (de svage, dygtige og alle de andre) Rammerne (faghæfte, årsplan, evalueringer, ...) Økonomien (materialer, lokaler, ...) Lærerudvikling (sparring, videndeling, ...)