Harm-reduction? ________________________________ og svært alkoholmisbrug.

Præsentationer af emnet: "Harm-reduction? ________________________________ og svært alkoholmisbrug."— Præsentationens transcript:

1 Harm-reduction? ________________________________ og svært alkoholmisbrug

2 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  Adgang til offentlig døgn-alkoholbehandling er ekstremt sparsom  Alkoholisme i denne gruppe er nærmest blevet betragtet som et livsvilkår som ikke kan adskilles fra den sociale marginalisering

3 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  Antallet af alkohol-afhængige individer i Danmark ca. 160,000  17,000 fik behandling i ambulatorier  Svarende til 10,6% af alkoholafhængige  700 fik plads i døgnbehandling  0,44% af alkoholafhængige  Men der er ikke nogle døgnpladser med specielt fokus på de sværeste tilfælde.

4 Men almen praksis behandler allerflest – her set ud fra udskrivning af medicin StofAntal personer i behandling 1997199819992000 20012002200320042005 Disulfiram 24.88325.82126.29725.11824.89524.89825.29425.85525.714 Acamprosat 56 178 299 374 359 471 Naltrexon 45 371 327 292 221 128 101 89 85 Acamp.+ Naltr. 45 371 327 348 399 427 475 448 556

5 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  Til sammenligning  27,000 stofmisbrugere i 2005.  13,000 personer fik ambulant behandling  48.1% af alle stofmisbrugere  2,700 i døgnbehandling  10% af alle stofmisbrugere

6 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  Et forsøg på at opdele de tungeste alkoholmisbrugere med henblik på at kunne behandle bedre  1. Alkoholmisbrugere som er tilgængelige for behandling  2. Alkoholmisbrugere som ikke er tilgængelige for behandling – lige nu  3. Alkoholmisbrugere som ikke er i stand til at deltage i terapi på grund af ustabil adfærd  4. Alkoholmisbrugere i sidste del af livet

7 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  1. Alkoholmisbrugere som er tilgængelige for behandling  Personer som oftest lever (alene) i lejlighed og  Som frekventerer drikkegrupper i nabolaget  Uden arbejde  Lever af social bistand eller pension

8 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  1. Alkoholmisbrugere som er tilgængelige for behandling  Behandlingsmuligheder  Ofte kun det de salv kan opsøge det vil sige ambulante klinikker – ofte baseret på Antabus og evt. gruppeterapi nogle dage om ugen  Kræver deltagelse i strukturerede forløb som personen ikke er i stand til at følge uden hjælp

9 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  1. Alkoholmisbrugere som er tilgængelige for behandling  Skadesreducerende tiltag for denne gruppe  Skal respektere personens grænser ved opsøgende indsats  Kan ofte tage form af vedvarende kontakt med opsøgende socialarbejdere som ser til drikkegruppen.  Den vedvarende kontakt giver basis for højere niveauer af assistance til personen hvis det skulle blive nødvendigt  Med hensyn til reduktion af fysisk skade formidles kontakt til sundhedsvæsenet ( i København – SundhedsTeam)

10 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  1. Alkoholmisbrugere som er tilgængelige for behandling  Forhindringer for behandling  Problemer med tilstrækkelige afgiftningsenheder  Medicinsk behandling med anti-craving midler eller anden stabiliserende behandling er ekstremt sjælden  Stort behov for døgnbehandlingspladser  Kommunal forankring(?)

11 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  2. Alkoholmisbrugere som ikke er tilgængelige for behandling – lige nu  Som gruppe 1  Svære alkoholmisbrugere som evt. lever på gaden i institutioner eller i eget hjem  Drikker og ønsker ikke at stoppe nu  At en person ikke lige nu ikke vil i behandling eller ophøre med alkoholmisbrug behøver ikke betyde at han aldrig vil ophøre

12 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  2. Alkoholmisbrugere som ikke er tilgængelige for behandling – lige nu  Behandlingsmuligheder  Ofte via det sociale system  Der er et stort fokus på at få alkoholmisbrugeren motiveret til behandling  Der gøres et stort arbejde for at skabe en sådan motivation  Men når misbrugeren udtaler at han er motiveret kan der være mange dagsordener på spil så denne ”motivation” kan være ret uholdbar  Afbrydelser af behandling eller ”kontrakter” om adfærd opfattes ofte som fejl eller svigt fra misbrugerens side  For mange svigt kan give prædikatet ”ubehandlelig”

13 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  2. Alkoholmisbrugere som ikke er tilgængelige for behandling – lige nu  Skadesreducerende tiltag for denne gruppe  Lette de fysiske, psykiske og sociale skader som følge af misbruget.  Behandling skal være til stede når misbruget igen falder.  Der skal være mulighed for at træde til når der er behov for hjælp og, måske, modtagelighed for ændring

14 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  2. Alkoholmisbrugere som ikke er tilgængelige for behandling – lige nu  Forhindringer for behandling  Ingen afgiftningsenheder med langvarig detox  Manglende mulighed for omsorg mellem drikketure.  Ingen organiserede muligheder for at komme fra detox i terapeutisk behandling.

15 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  3. Alkoholmisbrugere som ikke er i stand til at deltage i terapi på grund af ustabil adfærd  Som 1 og 2 men med sværere psykopatologi  Måske beboer i skæv bolig  Hyppigt problemer med alkoholudløste psykoser og adfærdsforstyrrelser eller en regulær psykiatrisk sygdom.  Alkoholmisbrug forværrer generelt en samtidig psykiatrisk sygdom  Resulterende i en ustabil og irrationel adfærd som til tider kan virke højst truende

16 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  3. Alkoholmisbrugere som ikke er i stand til at deltage i terapi på grund af ustabil adfærd  Behandlingsmuligheder  Opsøgende arbejde er essentielt her  Forsøg på at skubbe personen i behandling inde fra et institutionelt netværk kan være problematisk.  Væresteder der accepterer personen og er i stand til at opretholde et godt forhold er vigtige

17 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  3. Alkoholmisbrugere som ikke er i stand til at deltage i terapi på grund af ustabil adfærd  Skadesreducerende tiltag for denne gruppe  Kontinuert kontakt i ser især ud til at have en effekt på personens liv generelt  Kontinuert mulighed for at give den bedste behandling i den kontekst der er givet og baseret på personens syn på omverdenen  Gradvis bedre behandling efterhånden som et tillidsfuldt forhold opbygges  Stabiliserende medicin

18 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  3. Alkoholmisbrugere som ikke er i stand til at deltage i terapi på grund af ustabil adfærd  Forhindringer for behandling  Lang venteliste til den rette understøttede boligform  En generel holdning om at denne grupper er udenfor rækkeviddde  Beboere i skæve boliger følges ikke automatisk af opsøgende medarbejdere  De fleste behandlingsinstitutioner er ikke i stand til at følge den langvarige sociale reintegration der kan følge  Der er målgrupperelaterede barrierer i form af adfærd og psykiatrisk co-morbiditet

19 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  4. Alkoholmisbrugere i sidste del af livet  Fysisk og neurologisk skade der er så alvorlg at man ikke kan klare sig selv  Evt. alvorlig demens  Ofte kaotisk mønster af alkohol og stofmisbrug skiftende med perioder med alvorlig abstinens  Nogle har en meget lavere tolerance for alkohol end tidligere hvilket betyder rus ved meget lavere indtag

20 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  4. Alkoholmisbrugere i sidste del af livet  Skadesreducerende tiltag for denne gruppe  Stabilisering af bolig og sundhedsforhold  Målrettede plejehjem giver ofte meget store forbedringer i personens generelle liv.  Men det skal være et hjem der er målrettet på gruppen og som accepterer at der drikkes

21 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  4. Alkoholmisbrugere i sidste del af livet  Behandlingsmuligheder  Evt. men tvivlsomt hvis der er demens  Oftest ikke nogen muligheder  Skadesreduktion med hensyn til sundhed  For eksempel alkoholindkøb

22 Harm-reduction og svært alkoholmisbrug  4. Alkoholmisbrugere i sidste del af livet  Forhindringer for behandling  Sundhed og adfærd  Ingen eller få behandlingsinstitutioner har et passende niveau af medicinsk og terapeutisk behandling til den gruppe (?)

23 System-case Alkoholbehandling  Alkoholbehandling involverer  Case-management  Motiverende arbejde  Medicinsk behandling  Afrusning  For fysiske følgeskader  For craving  For DD-problemer  ADHD  Angst  Psykose / grænsetilstande  Tværfaglige psykosociale tiltag  Forberedelse til egentlig misbrugsbehandling  Forskning i (screenings-) metoder

24 Niveauer i mulig kommunal alkohol- og stof- behandling

25 Ud – bliver ædru Overforbrug, Lettere afhængighed Lettere til middelsvær afhængighed Almen praksis Privat behandling Anden offentlig behandling Rådgivning & ud II: +/- social funktion Niveau I: + social funktion Niveauer i mulig kommunal alkoholbehandling Længerevarende ambulant behandling Kort intervention

26 Ud – bliver ædru Alkoholenheden Region H Døgnbehandling alkohol Region H fx. SHH Niveauer i mulig kommunal alkohol- og stofbehandling Lettere til middelsvær afhængighed Niveau II: +/- social funktion Længerevarende ambulant behandling Kort intervention Niveau III: ingen social funktion Rådgivning

27 Koordinering Gadeplan; socialt og sundhed Syge plejeklinikker E-huset, plejeafdelinger SHH afdeling M, mm. Marginaliserede, blandingstilstande, DD Hjemløse, Ekstremt marginali- serede Niveau III: Ingen social funktion Niveauer i mulig kommunal alkohol- og stofbehandling Døgnbehandling Stof- og alkohol Efterbehandling Stofmisbrugs- behandling Lokale alkoholambulatorier Kronisk skades- reduktion