TILKNYTNINGSTEORI PÆDAGOGISK PRAKSIS I ARBEJDET MED BØRN

Præsentationer af emnet: "TILKNYTNINGSTEORI PÆDAGOGISK PRAKSIS I ARBEJDET MED BØRN"— Præsentationens transcript:

1 TILKNYTNINGSTEORI PÆDAGOGISK PRAKSIS I ARBEJDET MED BØRN
PETER SABROE JANUAR 2013 Niels Peter Rygård aut. cand. psych.

2 Mit arbejdsfelt: Hvordan omsættes forskning i tilknytning til praksis?
Hvordan forenes de 3 grupper? – Omsorgsgivere og daglige ledere: - Beslutningstagere: - Forskere: Når de nu lever hver for sig, har hvert sit sprog, tænkemåde, etc.

3 GRATIS INTERNETUDDANNELSE R FOR PLEJEFORÆLDRE/ institutioner
EUs Leonardo Division ønskede forslag til standarder for uddannelse af omsorgsgivere for anbragte børn, baseret på afprøvning af et design. Med støtte fra Adoptionsnævnet og Dansk Psykologforening – i samarbejde med Sosumedia - designede undertegnede en 15 modulers uddannelse i forskningsbaserede metoder til organisation og praksis i arbejdet med anbragte – med særligt fokus på de 0-3 åriges tilknytning. Familiepleje/børnehjemsledere fra Rumænien, Italien, Spanien, Tyrkiet og Grækenland blev uddannet i programmet i DK, og anvendte det i deres plejefamiliegrupper/ på børnehjem med gode resultater. Uddannelsen er tilgængelig på 8 sprog på og kommer også på dansk i projektet FairTrans Se endvidere videoen på dansk på

4 En række faktorer spiller ind på kvaliteten af en anbringelse:
TEORI – Hvordan omsættes den tilknytningsbaserede forståelse i anbringelser? En række faktorer spiller ind på kvaliteten af en anbringelse: Lovgivningens rammer og organisation Samarbejde i forvaltningen mellem grupper Samarbejdsrelationerne mellem plf og tilsyn plejefamiliens forhold til det lokale netværk Plejeforældres tilknytningsadfærd Plejeforældres stimulationsadfærd

5 KULTUR HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTURS MÅDE AT DANNE RELATIONER PÅ? I DEN RAMME VI SÆTTER FOR TIDLIG TILKNYTNING?

6 KULTURNIVEAUET: BARNETS REFORM
Politisk signal om holdningsændring: Barnet i centrum. Hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten vejer tungere end før – i alle professionelle sammenhænge. Plejefamilien skal levere nærhed og stabil kontakt. Familiepleje tenderer mod at blive en profession: Ret til løbende supervision og efteruddannelse for plf. Ny type plf til mere behandlingskrævende børn. PLF skal høres ved hjemgivelse – er dermed blevet myndighedsaktør og semi-professionel. Barnet får ret til samvær med familie og netværk. Kan klage fra 12 år. Bisidderordning. 2 x tilsyn årligt. Mere fagekspertise i udvalg og klageinstanser. Hvor kommer de tanker fra?

7 Barnets reform spejler den nye europæiske anbringelsespolitik
Globalt: forældreløse - stigende Europa: ca stigende Børn 0-3 år anbragt i Europa: ca 90 % har levende forældre. Italien og Spanien: børn under 3 må kun anbringes i plf. Rumænien: 80 % af institutionsbørn nu anbragt i plf. Hovedårsag: flytning til byer tema for UNICEF er ”Børn i byer”. Antallet af anbragte børn i Europa stiger selvom børnetallet falder. Flytningen til byerne, arbejdskraftens mobilitet, den stadigt mindre familie og afhængigheden af opdragelsesnetværk peger mod omsorg som: et samarbejdssystem mellem forældre og det offentlige. Det påvirker lovgivningen i hele Europa.

8 DE NYE VILKÅR FOR FAMILIER OG TILKNYTNING
I DAG: FØDEALDER 30 ÅR, 80 % UDEARBEJDENDE, 42 % SKILSMISSER, PASNING 0-6 ÅR DAGENS BØRN: MANGE GRUPPESKIFT, MANGE VOKSENSKIFT, MANGE RELATIONSSKIFT OG -BRUD = STRESS-SYGDOMME. DIAGNOSEKULTUR I SYNET PÅ BØRNS PROBLEMER. BØRNS REAKTIONER PÅ FOR MANGE ADSKILLELSER OG GRUPPESKIFT: BØRN TOLKER FØLELSESMÆSSIGT LANGVARIG OG HYPPIG ADSKILLELSE SOM AFVISNING. DERFOR ER LAVT SELVVÆRD HOS BØRN - OG SKYLDFØLELSE HOS FORÆLDRE - EN KLASSISK FØLGE AF DEN MÅDE VI ORGANISERER BØRNELIV PÅ. BØRNS FORSVARSMEKANISMER MOD FØLELSEN AF AFVISNING: FLINKESKOLE, ENEBOER, FALSK KYNISME, PRÆSTATIONSTVANG, AFMAGT/ VREDE, SELVCHECK, SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADENDE ADFÆRD, HYPERAKTIVITET, TAB AF MENING. EN TRYG OPVÆKST I DAG ER EN NETVÆRKSFUNKTION: ET SAMSPIL MELLEM MANGE GRUPPER: FORÆLDRE, DAGINSTITUTION, FRITIDSAKTIVITET. FORÆLDRE ER NETVÆRKSBESTYRERE. FORVALTNINGEN OG DENS INSTITUTIONER FÅR FLERE OG FLERE AF DE OPGAVER, SOM TIDLIGERE BLEV VARETAGET AF STORFAMILIEN-

9 AKTUELLE UDFORDRINGER
Barnets Reform kom samtidig med krisen. Derfor skar mange kommuner ned på løn og tilsyn Samtidig var mange plejefamilier utilfredse med vejledning og supervision. Der har været sager i medierne Derfor skal tilsyn med plejefamilier ikke længere foregå i den enkelte kommune, men af udvalgte kommuner i regionerne På Sjælland skal Holbæk, Næstved og Frederiskberg kommuner varetage supervisionsfunktionen. Det rejser en del spørgsmål...

10 INTERGRUPPE FAMILIE, SKOLE, SFO, KAMMERATER, ANDRE FAMILIER, FORVALTNING, ETC.

11 INTERGRUPPENIVEAUET På intergruppeniveauet taler vi om f.eks. relationer mellem: PLEJFAMILIEN og dens forvaltning Skole/ daginstitution/ dagpleje og forældre. Fraskilte forældre Plejefamilie og biologisk familie Plejebarnets forhold til andre børn Forskningens hovedkonklusion: Jo større konflikter mellem de grupper der har ansvar for barnet, jo ringere trives det. Det er ligegyldigt HVAD de er uenige om. I den gode anbringelse er plejefamilien og rådgiverne sammen om at skabe respekt for og bedst muligt samarbejde med de biologiske forældre-

12 INTERGRUPPE NIVEAU Nancy Bratt: ”Det sværeste ved at arbejde med grænseløse og identitetsløse klienter er, at behandlerne regredierer til 2 års alderen inden for fjorten dage”. Konsulentens opgave er at stabilisere de grupper som skal arbejde med barnet. Børn og familier med svære vanskeligheder: udløser ofte latente spændinger og balkanisering i forholdet mellem grupper: de professionelle, familien, plejefamilien, daginstitutionen, skolen, PPR, bistandsafdeling, børnepsykiatrisk afd. udløser ofte uenighed om tidsperspektivet og samarbejdsformen for et behandlingsforløb, eller ”parallelle interventioner” uden prioritering. Udløser ofte de forskellige parters egne tabsoplevelser. Tilknytning er en kraft, der også skaber sociale konflikter –som ethvert skilsmissebarn ved…

13 ENGAGEMENTSSKALAEN – eksempel: plejefamilie og egen familie
Det anbragte barns forældre: Lavt engagement Forældreidentitet gennem “Kampen om hjemgivelse” Plejeforældrene: Lavt “Løveplejeforældre”: forsøg på at monopolisere barnet

14 RELATIONER TRILLER NEDAD!
Kvaliteten i plejeforhold afhænger af: Kvaliteten af samarbejdsrelationerne i plejefamiliens netværk.

15 GRUPPE PERSPEKTIVET

16 GRUPPE: DE UDSATTE BØRNS FORÆLDRE
FAMILIEMØNSTRE SOM PRODUCERER ANBRINGELSER: Satellitfædre/ voldelige fædre/ vege fædre Mødre: ustabil personlighed mens barnet er 0-3 år Mødre som selv har oplevet omsorgssvigt Psykoseprægede og svært depressive mødre. Mødre i svær krise fra fødsel og frem, eller kontakt med barnet afbrudt af ydre omstændigheder. Depriverede adoptivbørn og børn med fysiske handicap. Både minusser og plusser forstærker hinanden…

17 BETINGELSER FOR PLEJEFORHOLD
ORGANISATORISKE BEHOV: Det gode plejeforhold forudsætter: At have få behandlere over lang tid Tværfaglige teams med ansvar for en række familier En prioriteret behandlingsplan Særlig indsats under graviditet, fødsel og de første leveår

18 TILKNYTNING OG PLEJEFORHOLDET
PERSONLIGHEDEN DANNES I DE FØRSTE RELATIONER: OBJEKTRELATION (psykoanalysen, europæisk) TILKNYTNING (tilknytningsteorien, angelsaksisk) FONAGY M.FL. (brobygning mellem de to teorier)

19 Tryghed og omsorgsgiveradfærd
Gensidighed Agerer sammenhængende Tilgængelighed er sensitiv Føler med - aldrig som - barnet, hvis det er ophidset Reflekterer over barnets følelser og motiver = højt selvværd, megen udforskning, kommer hurtigt over tab, er selvstændig.

20 TILKNYTNING - forskningsresultater
Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors tilknytningsmønster hvis de anbringes < 20 mdr. gamle. (Mary Dozier) Hvis plejemor agerer afvisende, ambivalent eller desorganiseret vil barnet oftest blive kategoriseret som desorganiseret senere. Plejeforældre misforstår ofte det ”afvisende” barns adfærd. (Mary Dozier) Børn hvis adoptivforældre modtager regelmæssig supervision vil oftere udvikle et trygt/ autonomt mønster. (Femmie Juffer)

21 Hvad betyder relationsarbejde for nervesystemets udvikling?
Celle CentralNerveSystemet

22 Hvordan påvirker tidligt samspil babyens hjerne?
Generne er vildt aktive det første leveår – de danner forbindelser mellem hjerneceller. Hvilke baner og hvor mange der opstår styres af samspillet mellem omsorgsgiver og baby. De forbindelser som omsorgsgiveren opmuntrer bliver stærkere, dem hun ikke opmuntrer dør. Så hjernens indre organisation opbygges af samspil og relationer. Så: hvad er hyppigheden af samspil, dialog, berøring med børnene? Og: Hvor længe varer samspillene Hvis du ser denne adfærd er CNS aktivitet OK:

23 Stimulation og aktivering
Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS – det Retikulære AktiveringsSystem. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, etc.) hæver akt. niveauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

24 Utilstrækkelig relation = utilstrækkelig aktivering af hjernen
Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt afhænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

25 The Bucharest Intervention Study: Zeanah, Nelson, Smyke Hjerneaktivitet normale og institutionsbørn

26 Klassiske tegn på understimulering
Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = ”psykosocial dværgvækst” Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) – ofte spiseforstyrrelser/ problemer. Manglende vækst af neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

27 HVILKE PROBLEMER – SET VED ADOPTION SOM 2 ÅRIG – FANDTES FORTSAT I 4 ÅRS ALDEREN?
ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4-årige Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % Aggressiv adfærd 69 % Ukritisk kontaktform 67 % Selvskadende adfærd 60 % Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % Spiseproblemer 38 % Apatisk adfærd 21 % Husk at listen ikke betyder at alle havde sådanne problemer, men hos hvor mange de stadig fandtes hvis de sås lige efter adoptionen i 2 års alderen. Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for et bedre miljø senere i livet. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

28 DE 3 OPGAVER I TIDLIG STIMULATION
BASAL AKTIVERING AF HJERNEN SKABES AF BERØRING/ BALANCE 0-12 MDR. FOKUSERING DANNELSE AF OBJEKTRELATION/ TILKNYTNING VED KONSTANTE SAMSPIL MELLEM OMSORGSGIVER OG BARN DIFFERENTIERING SKELNEEVNE, OBJEKTKONSTANS VED AT HÅNDTERE FLERE RELATIONER, OG GRADVIST FORSTÅ FORHOLDET MELLEM DEM Den første glemmes ofte i arbejdet med depriverede børn

29 Stimulationspraksis Gradvis tilvænning til mere fysisk kontakt
Brug: at sidde hos en voksen – brug mange ritualer med berøring, især før aktiviteter. Brug vugger eller hængekøjer frem for senge. Hæng en trapez over en madras der hvor i mest opholder jer. Gynger, karusseller, etc. Sanseintegrationsterapeuter (ring ergo/ fys. Foreningen – liste over lokale SI-terapeuter) Et muligt projekt?

30 Tryg Base Skema Er et spørgeskema, som giver et 360 graders overblik over et socialt systems evne til at skabe tryghed for småbørn. Som øvelse: I dag skal i prøve at udfylde det i forhold til jeres praktiksted. Det består af en række spørgsmål der scores fra 0-6. Du kan score skemaet i din udlandspraktik

31 Henvisninger Project site: www.fairstart.net
To open training program: Dansk præsentation af det globale projekt: Background paper: , write Rygaard in “quicksearch author” Global Orphanage Program: click “video”, choose your language, choose between 4 tutorial videos. Bog: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse Book: “Severe Attachment Disorder”: Click flag – links to local Amazon pages in different languages. For program contents, research and EU recommendations papers please mail Rygaard at: Video: Rygaard about attachment and orphan care in English on Youtube: