Formålet med kurset Undervisningsministeriets hensigt med undervisningen på kurset beskrives i undervisningsplanen således: Formålet med uddannelsen.

Præsentationer af emnet: "Formålet med kurset Undervisningsministeriets hensigt med undervisningen på kurset beskrives i undervisningsplanen således: Formålet med uddannelsen."— Præsentationens transcript:

1 Formålet med kurset Undervisningsministeriets hensigt med undervisningen på kurset beskrives i undervisningsplanen således: Formålet med uddannelsen er at sikre, at de tilsynsførende får indsigt i og forståelse for tilsynsopgaven, udførelse af tilsynet og dets afrapportering.

2 Min hensigt I forlængelse af dette formål er det min hensigt med undervisningen 1) at I får et ønske om at bevare den frie skoletradition, der, som en unik dansk skoletradition, er udtryk for en bestemt demokratisk holdning i Danmark 2) at I forstår og respekterer sammenhængen mellem en skoles idegrundlag og dens hverdagspraksis 3) at I ser friskolelovgivningen som et redskab for og opfordring til stor variation og forskellighed inden for de frie grundskolers valg af praksis.

3 Tilsynsopgavens formål
Den tilsynsførende er valgt af forældrene! Tilsynsopgaven er derfor først og fremmest et forsøg på at give forældrene en garanti for, at undervisningen og skolevirksomheden i det hele taget er som den skal være i forhold til deres forestillinger om god skole og i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen.

4 Tilsynets funktion Tilsynet med de frie grundskoler er derfor i lige så høj grad en udviklingsfunktion som en kontrolfunktion i forhold til den enkelte skole.

5 Tolkning og personlig vurdering
De formelle krav til tilsynet er således formuleret, at tilsynsarbejde i høj grad er et individuelt tolknings- og vurderingsarbejde. Der vil være meget, der er usikkert og beror på den tilsynsførendes personlige vurdering.

6 Ideen bag de frie skoler
Præsentation af 5 forhold vedrørende ideen bag de frie skoler 1) om idealet om mindretalsret og forældreret 2) den private skoles legitimerede struktur 3) de fem frihedsprincipper 4) om ”at stå mål med” historisk og begrebsanalytisk 5) om udviklingen i forholdet mellem skoleformen og staten (UVM)

7 Grundlaget for de frie skoler
Grundlaget for de frie skolers lovgivning og udvikling er en bestemt opfattelse af demokrati en bestemt opfattelse forholdet mellem stat og borger (fællesskab og individ)

8 Frie grundskolers frihed
Fem principper om frihed til og frihed fra: 1. princippet om åndsfrihed (værdier som ikke er forbudte at have er tilladte som skolegrundlag) 2. princippet om pædagogisk frihed (indhold, metode og materialer) 3. princippet om økonomisk frihed (vægte og prioritere i forhold til ideen) 4. princippet om ansættelsesfrihed (ansætte og afskedige på grundlag af sindelag) 5. princippet om elevfrihed (at optage og bortvise elever på grundlag af ”sindelag”)

9 At stå mål med Grundlovens § 76 siger, at børn i den undervisningspligtige alder, hvis ikke de går i folkeskolen, skal have ”en undervisning, der kan stå mål, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

10 At stå mål med Grundlovens ord rejser fem problemstillinger 1. Hvad er folkeskolen? (lovens begreb, en forestilling om praksis eller praksis?) 2. Hvad er almindeligvis? (et begreb som er en relativeringskategori) 3. Hvem kræver: lov eller praksis? (lov er absolut – praksis er relativ) 4. Hvad er folkeskolens undervisning? 5. Hvad er ”at stå mål med”?

11 At stå mål med ”stå mål med” er en måling der leksikalt har to hovedbetydninger: 1. at være ens med/at være det samme som = en objektiv, kvantitativ måling (måske endda ud fra et fastsat mål) 2. at være lige så god som = en subjektiv, kvalitativ måling (dvs. at noget har samme værdi som noget andet - uden at det nødvendigvis er ens med hinanden)

12 Temaer I denne blok vil temaerne være
Tema 1) Helhedsvurdering af skolevirksomheden i forhold til ASMM Tema 2) Skolens mål og faglige tilbud i forhold til ASMM Tema 3) Evaluering  

13 Tema 1: Helhedsvurdering af skolevirksomheden i forhold til ASMM
Formål: Formålet er, at den tilsynsførende får kendskab til og forståelse for kravene til, hvordan der føres tilsyn med om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med hvad, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

14 Det samlede undervisningstilbud
Det samlede undervisningstilbud kan defineres som: De aktiviteter, som skolen bevidst tilbyder og tilrettelægger for at få skolens formål opfyldt.

15 Helhedsvurdering En helhedsvurdering betyder en vurdering, som ikke går i detaljer med enkeltaktiviteter men svarer på spørgsmålet: Opfylder den skolevirksomhed, du ser, skolens ide og formål og lærer eleverne samlet set det, man almindeligvis lærer i folkeskolen?

16 Gruppeopgave 1 Spørgsmål til grupperne: Hvilke forhold og aktiviteter i skolens hverdag Kan være med til at opfylde skolens ide og formål?

17 Tema 2: Skolens mål og faglige tilbud i forhold til ASMM
Formål: At den tilsynsførende får kendskab til og forståelse for at føre tilsyn med om skolens mål set i forhold til kravene herfor i folkeskolen samt sammenhængen mellem skolens eventuelle årsplaner, mål, del- og slutmål og skolens planer for undervisningen.

18 Fælles mål Folkeskolens Fælles Mål er meldt ud fra undervisningsministeren og begrebet dækker over: 1) slutmål og trinmål 2) vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger Alle folkeskoler i Danmark skal følge Fælles Mål, men det skal frie grundskoler ikke!

19 Folkeskole - Friskole Folkeskolen Friskolen
Slutmål for fagene Slutmål for fagområderne Slutmål for obligatoriske emner Slutmål for obligatoriske emner Trinmål for fagene og obl. emner Delmål på bestemte tidspunkter for undervisning i da., reg/mat., eng., geo., bio., fy/ke. Læseplaner for fagene Undervisningsplaner for med udviklingsbeskrivelser fagområder og emner med mod slutmålet angivelse af - udvikling mod slutmål - klasse- eller alderstrin for arbejdet Undervisningsvejledninger ingen krav

20 Slutmål Slutmål er en beskrivelse af de færdigheds og kundskabsområder, som eleverne skal være i besiddelse af ved undervisningsforløbets afslutning Kravene til slutmålene er: 1) at de afspejler/stemmer overens med skolens overbevisning 2) at de udformes således, være så konkrete og have en sådan detaljeringsgrad, at de kan ligge til grund for en vurdering af om de står mål med folkeskolens slutmål i faget/emnet

21 Delmål Delmål er en beskrivelse af de kundskaber og færdigheder eleverne skal have tilegnet sig på et givet tidspunkt i undervisningsforløbet Kravene til delmålene er: 1) at de beskriver, hvilke kundskaber og færdigheder der skal opnås 2) at de beskriver hvornår målet skal være opfyldt 3) at de føre frem til slutmålet

22 Undervisningsplanen Kravene til uv-planen for et fag/fagområde eller emne er * Den skal angive slutmål og sammenhængen til skolens formål og værdigrundlag * Den skal angive delmål samt klasse- eller alderstrin for arbejdet med faget/fagområdet/emnet * Beskrive udviklingen hen imod målene * Beskrive hvorledes uv. i faget/fagområdet/emnet samlet set giver eleven mulighed for personlig og alsidig udvikling.

23 Evaluering Skolen skal - fortage en formativ evaluering af de enkelte elevers udbytte af undervisningen - underrette forældrene om deres barns udbytte af skolegangen - jævnligt foretage og beskrive resultatet af en evaluering af skolens samlede virksomhed i forhold til skolens formål og idegrundlag - udarbejde en plan for det fortsatte evalueringsarbejde - på dens hjemmeside offentliggøres resultatet af evalueringen af skolens samlede virksomhed samt dens evalueringsplan Det er op til skolen selv at afgøre, hvornår og hvordan evalueringen skal foretages!

24 Temaer i blok 3 Temaerne i denne blok vil være: Tema 1) Skolens undervisningsfrihed – muligheder og begrænsninger Tema 2) Forberedelse af eleverne til et samfund med frihed og folkestyre Tema 3) Elevernes alsidige personlige udvikling

25 Tema 1: Skolens undervisningsfrihed – muligheder og begrænsninger
Formål: At den tilsynsførende får kendskab til og forståelse for, hvordan der føres tilsyn med organiseringen af undervisningen, rammerne herfor samt arbejdsformerne

26 Undervisningens organisering
Folkeskolelovens krav til organiseringen § 2. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

27 Undervisningens organisering
FS-loven § 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

28 Undervisningens organisering
FS-loven § 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

29 Undervisningens organisering
Friskolelovens krav: § 1 a. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. § 1 b. Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

30 Undervisningens organisering
Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse osv. ”Skolen beslutter selv, hvordan den vil organisere undervisningen i klasser og på klassetrin, og hvordan den vil tilrettelægge undervisningen inden for de normalt 200 skoledage hvert skoleår.” Vejledningen om del- og slutmål ”Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og undervisningsmidler, der skal anvendes.”

31 Gruppeopgave 2 Hvilke forhold som vedrører undervisningen og undervisningslokalet mener I har positiv henholdsvis negativ indflydelse på opfyldelse af undervisningens formål?

32 Tema 2) Forberedelse af eleverne til et samfund med frihed og folkestyre
Formål: De tilsynsførende skal have kendskab til og forståelse for krave til tilsynet med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

33 Gruppeopgave 3 Hvad vil det sige at have kendskab til grundlæggende friheds- og menneskerettigheder? Hvad vil det sige at have kendskab til ligestilling mellem kønnene? Hvad vil det sige at have respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder? Hvad vil det sige at have respekt for ligestilling mellem kønnene?

34 Tema 3: Elevernes alsidige, personlige udvikling
Formål: at den tilsynsførende får kenskab til og forståelse for, hvordan der kan føres tilsyn med skolens sikring af elevernes mulighed for alsidig personlig udvikling.

35 Elevernes alsidige udvikling
Fra Undervisningsministeriets faghæfte nr. 47: Elevens alsidige udvikling: ”Der lægges (..) vægt på, at eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk (min fremhævelse – TB). Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed.”

36 Alsidig personlig udvikling
En elevs alsidige personlige udvikling har ifølge Undervisningsministeriets vejledning om udarbejdelse af del- og slutmål mv. 5 dimensioner: - den åndelige, - den intellektuelle, - den musiske, - den fysiske - den sociale

37 Gruppeopgave 4 I UVMs vejledning for frie grundskoler tales der om: elevens alsidige, personlige udvikling – og her er dimensionerne for elevernes udvikling: åndeligt, intellektuelt, fysisk, socialt og musisk. I UVMs vejledning for folkeskolen tales der om elevens alsidige udvikling – og her er dimensionerne for elevernes udvikling: emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Hvordan vil I beskrive forskellen mellem de to vejledninger?

38 Gruppeopgave 5 Hvilke forhold i skolen og hos eleven mener I fremmer en alsidig, personlig udvikling?

39 Alsidig, personlig udvikling
Nogle af de vigtigste videnskabsbaserede forudsætninger for en vellykket, alsidig udvikling for alle elever omfatter (1): - elevens fysiske og psykiske sundhedstilstand - elevens oplevelse af at have tilstrækkelig kontrol over egen situation i skolen - elevens oplevelse af lærerne som gode rollemodeller for læring, kreativitet og social ansvarlighed - elevens oplevelse af engagement i undervisningen - elevens oplevelse af et meningsfuldt fremtidsperspektiv via undervisningen

40 Alsidig, personlig udvikling
(2): - elevens oplevelse af at kunne udfordre og bruge sine intellektuelle styrker (talenter/intelligenser), sine karakterstyrker og sine mest effektive læringsmåder - elevens oplevelse af inspirerende æstetik i skolen - elevens oplevelse af, at undervisningen har karakter af en opdagelsesrejse med eleven selv som hovedperson -elevens oplevelse af at kunne være meningsfuldt bidragende (kreativ/innovativ) i skolen

41 Alsidig, personlig udvikling
(3): - elevens oplevelse af både at være en unik person og være en anerkendt del af et socialt forpligtende fællesskab i skolen - elevens oplevelse af, at skolen giver den enkelte en kombination af positivt medspil og positiv modspil i skolen. - elevens oplevelse af at kunne udfordre og bruge sine intellektuelle styrker (talenter/intelligenser), sine karakterstyrker og sine mest effektive læringsmåder - elevens oplevelse af inspirerende æstetik i skolen

42 Alsidig, personlig udvikling
(4): - elevens oplevelse af, at undervisningen har karakter af en opdagelsesrejse med eleven selv som hovedperson - elevens oplevelse af at kunne være meningsfuldt bidragende (kreativ/innovativ) i skolen - elevens oplevelse af både at være en unik person og være en anerkendt del af et socialt forpligtende fællesskab i skolen - elevens oplevelse af, at skolen giver den enkelte en kombination af positivt medspil og positiv modspil i skolen.

43 Fra vejledning om undervisningspligtens opfyldelse mv.
”Der er ikke noget krav om, at de frie grundskoler skal gennemføre undervisning i alle folkeskolens fag. Det fremgår dog af lovbemærkningerne til friskoleloven af 1977, at de frie grundskoler tilbyder en undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske).” ”Det må dog anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt. Det følger af bestemmelsen i friskolelovens § 9, stk. 2, om den tilsynsførendes tilsyn med elevernes standpunkt i disse fag.”

44 Fra vejledning om undervisningspligtens opfyldelse mv
”Det vil være vanskeligt at konstatere, at undervisningen på de frie grundskoler står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, medmindre undervisningen som minimum omfatter folkeskolens fagkreds på en sådan måde, at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Skolen vælger imidlertid selv form og omfang.” ”Der er ikke noget krav om, at folkeskolens fag eller emner direkte kan identificeres på den frie grundskoles skema med navns nævnelse. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige undervisnings-forløb, projektorienteret undervisning mv. Skolen kan selv beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes.”

45 Fra vejledning om undervisningspligtens opfyldelse mv
”Det har således altid været anset for en fri grundskoles ret at undlade at undervise i bestemte fag og emner, som anses for at stride imod skolens målsætning og det grundlag, som skolen er dannet på.” ”Det er ligeledes overladt til den enkelte frie grundskole at vurdere, på hvilke klassetrin eller alderstrin bestemte fagområder skal placeres i skoleforløbet, og med hvilken vægt de skal indgå.”

46 Fra vejledning om undervisningspligtens opfyldelse mv
”Skolen beslutter selv, hvordan den vil organisere undervisningen i klasser og på klassetrin, og hvordan den vil tilrettelægge undervisningen inden for de normalt 200 skoledage hvert skoleår.” ”Eleverne skal ikke nødvendigvis klassetrin for klassetrin kunne det, som en læseplan/undervisningsvejledning for folkeskolen opstiller som model.”