Hvad bruger vi vores tid til ?

Præsentationer af emnet: "Hvad bruger vi vores tid til ?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad bruger vi vores tid til ?
Husholdningsarbejde: Et historisk blik i et kønsperspektiv Er der en relation til indkøbskurven ? Lektor Anne – Grete Rasmussen, Ernæring og sundhed Ankerhus University College Sjælland.

2 Starten af 1900 tallet: Det moderne ordensprojekt
Opdragelsesprojekt for renlighed og orden i samfundet Husmoderen skulle ud over at anvende egne sanser, hjertet, følelses- og lugtesansen og næsen nu til at handle efter en ny sans for hygiejne. (læs sundhed) Hun skulle nu have viden om, hvordan man skaber et hjem, og hvordan man holder orden i det. Rationel, naturvidenskabelig og medicinsk viden om ernæring, bakterier og tekniske apparater Husmoderen får uddannelse Anne Grete Rasmussen

3 Citater fra starten af 1900 "Masser af hjem ville blive ulykkelige og nedsynke i armod, hvis husmoderen ikke var dygtig nok til at styre huset. Og mangen en mand drives fra sit hjem til værtshus og svir, fordi hustruen ikke forstår og ikke kan hygge om hjemmet"[1]. "..et hjem, der lyses op af ægte huslig lykke, har en så samfundsopdragende betydning, at en række sådanne hjem vil være et endnu sikrere værn end noget andet i livet"[2] " Den husmoder, som ikke forstår at holde sit hus renligt og lave velsmagende, kraftig og billig kost, er en dårlig husmoder, og i hendes hjem savnes grundbetingelserne for god sundhedspleje." (2) [1] Dansk Sundhedstiende, side 261 – Nr. 18 År 1896, København. I. side [2] Hjemmet, 7. årgang ( af husmoderens Blad) nr. 35, 1904, side 348 I: side 125 Anne Grete Rasmussen

4 Uddannelse af husmødre
"Der hører en uddannelse til at være hustruer og mødre, som kvinderne ikke må gå uden om. En uduelig husmoder, en husmoder, der skal prøve sig frem i alt, er jo en ruin for det nye hjem. Der kan med billighed forlanges, at ingen kvinde går ind i et ægteskab uden at kunne præstere et bevis for, at hun har gennemgået en systematisk uddannelse i husets og hjemmets gerning, sundheds- og samfundslære, enten gennem en husholdningsskole eller ad privat vej.” "Tilfredshed og velvære i hjemmet vil give tilfredshed udadtil"[1] [1] Husmoderen, 2. årgang, 1919 nr.1, København Anne Grete Rasmussen

5 Lærerbøger om husarbejde
1914 ”Timer i køkkenet” Elin Eriksen, Svegaards Forlag Sorø ”Hun maa stundom i Stilhed paatage sig de Byrder, som bliver forsømt af andre” ”Hjemmet er Jordbunden for Livets ædleste og bedste spirer, Børnene”. Vi skal ..”sætte os ind i Hjemmets økonomiske Stilling, at ikke Budgettet overskrides, og derved forvoldes Hjemmets vanskeligheder, dets Fred og Harmoni forstyrres, maaske endog dets Ulykke og Ruin derved fremkaldes” 1938 "Gør husarbejdet lettere"[1] Kodeordene er nu blevet til planlægning, pengeøkonomi, viden og overblik til at klare både udearbejde og husarbejde. Begyndende arbejdsdelinger. Husholdningsforeninger, Statens husholdningsråd og forbrugerkonsulenter 1969 ”Plan i husarbejdet” Astrid Stoumann Det er almindeligt at man er fælles om husarbejdet, og at der laves arbejdsplaner herfor. Arbejdsbesparende teknik og boligmaterialer og tekstiler, der kræver mindre vedligeholdelse. [1] Stormann, Astrid (1938) " Gør husarbejdet lettere" Anne Grete Rasmussen

6 Ungdomsoprøret 1968 – 1970’erne
et oprør mod dette moderne ordensprojekt. Den videnskabelige rationalitet, som var indført var blevet til en lang række af moraliserende teser om, hvordan det ideale og sunde liv skulle leves. Den romantiske søgen efter en mere overskuelig verden førte til et opgør mod "projekt husmoder" og dets idealer. Anne Grete Rasmussen

7 Op igennem ’erne Op igennem 80 – 90'erne drejer sundhedsdiskussionerne sig væk fra den private sfære og over på den offentlige og den mere markedsorienterede sfære. Sundhedens læring bliver mere og mere fjernet fra familien og overgår til de professionelle i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler, læger, sundhedsplejersker og videre til sygehuse og alderdomshjem. Kommissionen ”vor fælles fremtid ” 1990 – 1994 ”Tænk globalt, handl lokalt” ”Familier køber økologiske varer som aldrig før, og virksomhederne sparer på ressourcerne og fører grønne regnskaber, mens myndighederne efter bedste evne at administrere love og regler, som skal dæmme op for vækstfanatikere og det værste vanvid fra alverdens kemiske laboratorier… … forbrugerne har æren for de miljøfremskridt, vi begynder at ane konturerne af” (Gyldendals Grønne Forbruger leksikon, 1998) Anne Grete Rasmussen

8 Det uformelle arbejde I økonomi bliver husholdningsarbejdet defineres som: A Household work is unpaid work carried out in or for the household by members of the household [1] Tidsundersøgelser opdeler husholdningsarbejdet således: Indkøb og ærinder Husligt arbejde - madlavning, opvask, rengøring, tøjvask Gør det selv arbejde - andet praktisk arbejde, havearbejde Omsorg - direkte omsorg, børnepasning, bringning / hentning af børn fra institutioner De nyeste tidsundersøgelser viser, at det stadig er kvinderne der arbejder mest med det huslige arbejde og omsorgen, hvor mændene tager sig af gør det selv arbejdet og til dels indkøb og ærinder [2] [1] FAKTOTUM - Husholdningers produktion (1995) Jens Bonke, Socialforskningsinstituttet, [2] Bonke, Jens,(2002) Tid og Velfærd, Socialforskningsinstituttet 02:26 Anne Grete Rasmussen

9 ”Tid og Velfærd” – findes online
Forskellen på den tid mænd og kvinder bruger på husholdningsarbejdet er i gennemsnit blevet mindre siden 1987. 2001 brugte gennemsnitskvinden 3½ time dagligt og manden bruger 2½ time på husholdningsarbejdet. Tilsvarende tal var for 1987 på 3 timer henholdsvis 1 2/3 time. Tallene for familier med børn viser en meget større forskel. Har parret et barn under 7 år er tidsforbruget til husholdningsarbejde 3:54 timer dagligt for manden mens kvinden anvender 5:51 time her arbejder kvinderne altså i gennemsnit to timer mere om dagen med husarbejdet. Statistisk set er arbejdet altså stadig domineret af kvinder. Anne Grete Rasmussen

10 Befolkningens tidsanvendelse
Anne Grete Rasmussen

11 Anne Grete Rasmussen

12 Anne Grete Rasmussen

13 Work-life balancen anno 2010?
Der mangler tidsstudier efter 2002! ”Work-life balance er en meget omdiskuteret emne i Danmark. Kvinder er mere tilbøjelige til at udføre ulønnet arbejde end mænd. I gennemsnit bruger kvinderne 21,5 timer om ugen på ulønnet arbejde, mens mænd bruger 11,2 timer” kilde:Eurofound. Anne Grete Rasmussen

14 Litteratur Bonke,J (2002)”Tid og velfærd” Socialforskningsinstituttet
Mere om husarbejde Klima og husarbejde med e-læring og videoklip Husholdning – Wikipaedia Lausten og Sjørup (2003) ”Hvad kvinder og mænd bruger tiden til” Center for Ligestillingsforskning Eurofound.(2009) ”Arbejdstid i den europæiske union, Danmark” Læs videre på Anne Grete Rasmussen