Samarbejde med primærsektor om peroral cytostatikabehandling

Præsentationer af emnet: "Samarbejde med primærsektor om peroral cytostatikabehandling"— Præsentationens transcript:

1 Samarbejde med primærsektor om peroral cytostatikabehandling
Udviklings- og kvalitetskoordinator Dorte Hemmingsen Onkologisk og Palliativ Afdeling

2 ECCO 15 i Berlin september 2009
Mange især engelske og canadiske studier omkring peroral cytostatika der viser: Patienterne tager ikke medicinen korrekt Usikkerhed om håndtering af bivirkninger Utryghed hos patienter og pårørende Kilde: B. Quinn, J. Campbell, G. Best, J. Brookes, R. Jjumba, L. Igoe, F. Lofts, D. O'Connell, P. Grayston, C. Oakley, St George's NHS Hospital, Oncology, London, United Kingdom 25. november 2010

3 Peroral cytostatika: Et samarbejdsprojekt mellem hospitalsbehandling og hjemmesygeplejen
De toksiske effekter af cytostatika (uanset administrationsform) kan være alvorlige Korrekt håndtering på bivirkninger er af afgørende betydning for patienten Patienter, der får intravenøs cytostatika har lejlighed til at drøfte problemer med personale, som er uddannet til at håndtere cytostatika Patienter, der tager peroral cytostatika, har ikke altid denne mulighed. 25. november 2010

4 Uddannelse af hjemmesygeplejersker
Peroral cytostatika: Et samarbejdsprojekt mellem hospitalsbehandling og hjemmesygeplejen Uddannelse af hjemmesygeplejersker Alle patienter, som fik peroral cytostatika, fik besøg af hjemmesygeplejersken indenfor den første uge Udbygning af kommunikation mellem hospital og hjemmesygepleje 25. november 2010

5 Patienter mistede færre doser og tog medicinen korrekt
Peroral cytostatika: et samarbejdsprojekt mellem hospitalsbehandling og hjemmesygeplejen Patienter mistede færre doser og tog medicinen korrekt Hjemmesygeplejerskerne følte sig mere trygge ved at håndtere bivirkninger Hjemmesygeplejerskerne værdsatte den nye og tættere kommunikation med hospitalet 25. november 2010

6 Hvordan overføre noget af dette til vores praksis?
Afdelingssygeplejerske, sygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist og udviklings- og kvalitetskoordinator sammensatte et program for en temaeftermiddag og en invitation til 1-2 sygeplejersker fra hver i kommune i vores optageområde Afdelingsledelsen var underskrivere Udsendtes via Forebyggelsesenheden til ledere i de 9 kommuner 25. november 2010

7 Vores ønske for temaeftermiddagen
At videregive nødvendig og relevant viden om cytostatika, primært den oralt administrerede, til samarbejdspartnere i primærsektor At skabe mulighed for bedre kommunikation mellem sektorerne, bl.a. ved at kende til vores kollegaers ønsker og behov At skabe netværk med en ”nøgleperson” i hver kommune, der var vores kontakt og havde mulighed for at formidle viden videre ud i egen organisation 25. november 2010

8 Temaeftermiddag februar 2010
I alt 28 deltagere fra 7 forskellige kommuner Lyst til at få ny viden, mange spørgsmål Indlæg i På Tværs og en lille notits i Hillerød posten efter vores arrangement! 25. november 2010

9 Undervisningens indhold:
Præsentation af de udvalgte diagnosegrupper og deres særlige karakteristika (sygdomsforløb osv.) Præsentation af patientens kontakt til afd. i forbindelse med udlevering af tabletterne Generelt om cytostatika (anvendelse og virkning). De mest almindelige bivirkninger Håndtering af cytostatika (med fokus på håndteringen i borgerens hjem) Præsentation af de enkelte præparater med særlige karakteristika, indikationer, bivirkninger og andet Oplæg til diskussion om netværksdannelse i forbindelse med selvadministration af cytostatika Rundvisning i afdelingen 25. november 2010

10 Håndtering af cytostatika
Virkning og bivirkninger generelt med gennemgang af de mest almindelige bivirkninger Administration og udskillelse Forholdsregler i hjemmeplejen – information til hjemmehjælpere omkring personlig pleje af borgere, spild af ekskreter, tøjvask osv. Kort om de enkelte præparater til oral administration MANGE MYTER OG SPØRGSMÅL 25. november 2010

11 Oplæg til diskussion om netværksdannelse
Vores ønske at have et netværk - en kontaktperson i kommunen – som vi kunne kontakte, når der kommer nye behandlingstiltag, ændrede procedurer eller som ”nøgleperson” for kræftpatienter 25. november 2010

12 Evaluering af dagen Hjemmesygeplejerskerne blev bekendte med, hvem de kunne kontakte, hvis de fik problemer. Hjemmesygeplejerskerne udtrykte usikkerhed og et stort behov for mere viden på området. Behov for at gentage den konkrete undervisning, da mange forskellige organisationer var repræsenteret. Behov for at få lederne med, da de er vigtige vidensformidlere i den enkelte organisation De enkelte kommuner er meget forskelligt organiseret, så det er svært at lave en fælles aftale, som gælder samarbejdet. 25. november 2010

13 Hvordan komme videre Stor begejstring og entusiasme på dagen, men ingen helt konkrete forslag til evt. næste temaeftermiddag Modulopgave på masteruddannelse anledning til at undersøge nærmere hvilke behov sygeplejersker i primærsektor oplevede for yderligere undervisning indenfor området Udarbejdet interviewguide og gennemført 2 interviews for at få afdækket dette yderligere 25. november 2010

14 Overvejelser i forhold til interviews
Alle deltagere blev pr. mail inviteret til at stille sig til rådighed for interview, det ”dobbelte” formål med interviews blev præsenteret Analyse ud fra: Udbytte af undervisning omsat til handling Udvikling af kompetencer Organisationens læring Kilder: Kvale & Brinkmann (2009): InterView Bente Elkjær (2005): Når læring går på arbejde 25. november 2010

15 Interview 1 Sygeplejerske med 40 års erfaring, heraf langt hovedparten i primærsektor som hjemmesygeplejerske Ingen onkologisk erfaring fra hospital men stor erfaring med kræftpatienter i primærsektor Ansat i et privat firma, der varetager hjemmesygeplejen for pågældende kommune 25. november 2010

16 Interview 1 – fra undervisning til handling
”…Vi fandt jo ud af da vi havde været på kurset… jamen den mand, han tog slet ikke sin medicin som han skulle. Han vidste ikke rigtigt, hvad det var… det var slet ikke gået op for ham, at det var kemo. Da vi så begyndte at spørge ind til det, …så havde han et eller andet sted fået det at vide, men det var ligesom gået i glemmebogen” ”Da vi så begyndte at overtage doseringen så puttede vi det i æsken, vi vidste jo ikke bedre… så vi er blevet klogere” 25. november 2010

17 Interview 1 – udvikling af kompetencer
”Altså det er jo sandsynligvis jeres viden der skal gives videre… så der vil jeg nok bruge jer noget mere vil jeg tro” ”Det er ikke så meget faglig udvikling, som der er mulighed for, så det er derfor vi med kyshånd siger tak til et gratis kursus ud af huset. Og der møder vi glad og gerne op” 25. november 2010

18 Interview 1 – organisationens læring
”… Der gik vi videre til vores leder, som jo så formidler det videre til vores hjælpergruppe omkring håndtering bl.a. af vasketøj… vi går videre til hende og så bliver det bragt videre på de møder som hjælperne har. Vi har bragt det videre i vores gruppe” ”… vi bliver nødt til at være mere fremme i skoene og sætte os mere ind i det… og netop også som du siger, give vores viden videre til andre faggrupper” 25. november 2010

19 Interview 2 8 års erfaring fra onkologisk afdeling, gennemført kemokursus, hæmatologisk efteruddannelse og nøglepersonuddannelse i palliation 7 års erfaring fra primærsektor, gennemført projekt i primærkommune om palliative patienter 25. november 2010

20 Interview 2 – fra undervisning til handling
”vi har været igennem undervisning om hvordan håndterer man kemoterapi, hvad er det for forholdsregler der er omkring kemoterapi, faktisk ud fra den pjece, som I har lavet deroppe…, men det ville være udmærket hvis man, når man kommer hjem får en pjece om, hvad skal man præcis være opmærksom på ved lige denne behandling” 25. november 2010

21 Interview 2 – udvikling af kompetencer
”Jeg synes altid det er interessant med symptombehandling, at blive opdateret på dette. Det handler også om at have en baggrundsviden når borgeren kommer hjem med en ny behandling” ”nogen gange kunne jeg godt tænke mig, at man kunne gennemgå noget på det niveau, som nogen andre var på. Det er svært at vide, hvem der komme til sådan nogen møder, og hvilket niveau skal man lægge det på… jeg kunne godt tænke mig en udvikling i forhold til niveauet i undervisningen” 25. november 2010

22 Interview 2 – organisationens læring
”Det er jo vores opgaver som sygeplejersker at få omsat den viden til hjælperniveauet. Vi er i en gruppe med hjælpere og assistenter, så det vil jo være os, der skal videregive det” 25. november 2010

23 Hvad lærte vi så af det Vi har gentaget undervisningen for at sikre, at en større gruppe har fået undervisningen. Der inviteres også mellemledere (gruppeledere, da de kan være ansvarlige for implementering af ny viden) Der er interesse for, opbakning til og ønske om at deltage i undervisning indenfor kræftområdet, også selvom primærsektoren har mange typer patienter Det er til en vis grad personafhængigt hvordan viden om kræftområdet er i den enkelte kommune/område 25. november 2010

24 Temaeftermiddag september 2010
I alt 37 deltagere fra 6 kommuner Mange (andre) spørgsmål Mange forslag til kommende emner, f.eks. Genterapi og forskning, den svære samtale, strålebehandling, dyspnø, ernæring, psykolog og socialrådgiver i afdelingen, sygdomslære, ”nye” behandlinger 25. november 2010

25 Fremtiden Realistisk at afholde temaeftermiddage 2 gange om året, evt. 2 ens møder med kort interval. Vil invitere ud fra den gruppe på i alt 65, der indtil videre har deltaget i undervisning Arbejde mod at forbedre vores praksis i forhold til hvordan vi sikrer kommunikation med hjemmeplejen, uden at patienten skal være den ansvarlige! Der er masser af muligheder for forbedringer og behovet er stort med de lange og komplekse patientforløb vi har! 25. november 2010

26 Tak for opmærksomheden!
Hvis I vil vide mere: Se posteren og/eller kontakt mig! Tlf 25. november 2010