FSD’s årsmøde den 2.11.10 ”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning” Direktør Mette Wier, AKF – Anvendt KommunalForskning www.akf.dk.

Præsentationer af emnet: "FSD’s årsmøde den 2.11.10 ”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning” Direktør Mette Wier, AKF – Anvendt KommunalForskning www.akf.dk."— Præsentationens transcript:

1 FSD’s årsmøde den ”Nye krav til velfærd giver nye krav til forskning” Direktør Mette Wier, AKF – Anvendt KommunalForskning

2 Skattefinansierede nettodriftsudgifters fordeling på udgiftsområder, regnskab 2007-2009 (pct.)
Øvrige skattefinansierede nettodriftsudgifter omfatter fx sundhedsudgifter, miljø, vejvæsen, kultur mv. I alt 281 mia.

3 Hvad ligger bag de overskredne budgetter?
3 ud af 4 kommuner er hårdt pressede på økonomien Fattige kommuner er bedst til at styre økonomien. Det gælder en række kommuner i Vestjylland og i andre yderområder   Det er sværere for en kommune at blive fattig end at være fattig. Hvis de økonomiske vilkår ændres, fører det ofte til økonomiske problemer – også for velhavende kommuner Generelt er det ikke svigtende indtægter og forværrede økonomiske betingelser, der slår bunden ud af kommunernes økonomi. Men derimod stigende udgifter Undersøgelsen viser, at det er muligt for kommunerne at styre sig ud af de økonomiske problemer, mange af dem står i lige nu, uanset om grundvilkårene er vanskelige eller ej

4 Udsatte børn og unge

5 Modtagere omfatter kun CPR-nummer registrerede ydelser
Modtagere omfatter kun CPR-nummer registrerede ydelser. Forebyggende foranstaltninger leveret til grupper af unge er ikke omfattet af tællingen.

6 AKF’s budgetfordelingsmodel
Model for udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Socialt belastningsindex: 150 variabler for socioøkonomiske forhold, demografi og helbred fra registerdata Bruges som budgetfordelingsmodel i Københavns Kommune (ca. 1 mia.kr. fordeles hvert år på bydelenes børnefamilie-enheder). Analyse for 2007 indikerede fx, at Brønshøj-Husum skulle have øget sit budget med 20%, mens Østerbro skulle have sit reduceret med 20%, hvis fordelingen skal være ’socialt fair’. Ny analyse for 2009 er snart afsluttet. Udvidet model, som også bruges i 5 andre kommuner: Århus, Aalborg, Odense, Randers og Køge.

7

8 Gennemsnitlige udgifter pr
Gennemsnitlige udgifter pr. barn i Københavns kommune som funktion af alder

9 Tidlig opsporing 4,5 mio.kr. fra Servicestyrelsen frem mod 2012
Samarbejde med 6 kommuner (Haderslev, Kerteminde, Viborg, Assens, Norddjurs, Vordingborg) Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig opsporing af børn i en udsat position Fælles kommunikation på tværs, så den viden, der findes, kommer frem og bruges Kommunernes selvevaluering af metode og implementeringen Ekstern evaluering Vidensformidling til landets øvrige kommuner

10 Det specialiserede socialområde
På grund af kommunalreformen kan oplysningerne ikke sammenlignes med tal for 2006 og før. Basistakster steget 5%, tillægstakster 11%, særligt lønomkostninger steget (vikarer)

11 ADHD: Samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger
3,7 mio.kr. til AKF og AAU fra Servicestyrelsen Hvordan påvirke ADHD-relationer til arbejds-marked og samfund? Hvilke indsatser kan forbedre disse relationer? Håndtering institutionelt og individuelt (familie, socialforvaltning, skole, jobcentre, kriminal-forsorg)

12 Ældreområdet Ikke korrigeret for opgaveændringer
Ældreområdet er adskilt fra handicapområdet ved et kontoplanssnit. Udgifter til funktionshæmmede kan i praksis IKKE udskilles fra ældreudgifter. Udgifterne i tabellen omfatter fx udgifter til handicappede på plejehjem, men fx ikke udgifter til høreapparater til ældre

13

14 De væsentligste udfordringer i fht,
De væsentligste udfordringer i fht,. at vurdere den økonomiske krises betydning for kommunernes (skatte)indtægter knytter sig til: Muligheden for ved budgetteringen af udskrivningsgrundlag at vælge statsgaranti giver en – intenderet – forsinkelseseffekt på 3 år, inden borgernes faktiske skattepligtige indkomster slår igennem på kommunernes skatteindtægter. Når det budgetterede udskrivningsgrundlag i figuren stiger fra 2009 til 2010 hænger det fx sammen med at langt størstedelen af kommunerne i 2010 valgte statsgaranti – der er en fremskrivning af skatteindtægter i 2007, året før den økonomiske krise. Kommunerne kompenseres til dels for faldende skatteindtægter gennem forhøjelse af bloktilskuddet (ved regulering af ”balancetilskuddet”). Man kan derfor ikke se på udviklingen i skatteindtægter isoleret fra udviklingen i de generelle tilskud. De faktiske skattepligtige indkomster (slutligningen) opgøres først 2½ efter indkomståret. Aktuelt er den seneste slutligningsopgørelse således for 2008, og siger derfor ikke meget om den aktuelle situation Når udskrivningsgrundlaget pr. indbygger falder allerede fra 2003 hænger det også sammen med den ændrede demografi, hvor der bliver flere ældre (der typisk har mindre skattepligtig indtægt end erhvervsaktive) og relativt færre i den erhvervsaktive alder

15 Beskæftigelsesområdet
– stigende ledighed De svageste grupper kom aldrig med, heller ikke da ledigheden ramte bunden Nu vokser ledigheden

16 Inddelt efter kvintiler 2007

17 Inddelt efter kvintiler 2007

18 Inddelt efter kvintiler 2007
I 2009 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag til lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at arbejdsstyrken er mindre end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

19 Samfundsøkonomiske gevinster af beskæftigelsesindsatsen (2005 kr)
Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 87.000 Uddannelse Andre

20 Uddannelse -85.000 Hvor mange deltagere?
Private løntilskudsjob Offentlige løntilskudsjob 87.000 Uddannelse Andre 2005: 9, 19, 54, 18: 1/10, 1/5, over ½ og 1/10

21 Helt ny undersøgelse: Private løntilskud er den mest effektive måde til at få langtidsledige i arbejde 40 procent af de firmaer, der har ansat en medarbejder i løntilskud, ansætter medarbejderen i en fast stilling bagefter Der er tale om nye stillinger, som ikke ville være blevet oprettet ellers De ledige, som er ansat i løntilskud, har typisk været ledige længe, og de har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet

22 Aktivering over for de svageste kontanthjælpsmodtagere uden effekt
Der kan ikke måles nogen positiv effekt og i nogle tilfælde er den endda negativ For både aktiverede og ikke-aktiverede er mellem 85 og 90% fortsat afhæng af off. forsørgelse efter 3 år Heller ikke de virksomhedsrettede indsatser virker (AKF-analyse for Rigsrevisionen)

23 Forklaringer på den ringe effekt
En stor del af de ledige består bl.a. af psykisk syge, misbrugere og andre, der har problemer ud over ledighed. Der er ingen motivations-/skræmmeeffekt for de svageste ifølge andre studier. Udsigten til aktivering hjælper ikke på deres problemer.

24 De ikke-arbejdsmarkedsparate
– undersøgelse af på kontanthjælp i 2007 70-90% af matchgruppe 4 og 5 kun folkeskole ganske få års erhvervserfaring helbredsproblemer (vurderet) 10-20% har fået diagnosticeret en sygdom i nervesystemet (fx en betændelsessygdom) eller i kredsløbsorganerne fået diagnosticeret en lidelse i knogler eller bindevæv (AKF-undersøgelse for AMS)

25 De ikke-arbejdsmarkedsparate
20-30% i matchgruppe 5 er af ikke-vestlig herkomst har misbrugsproblemer halvdelen i matchkategori 5 har på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres. For matchkategori 4 drejer det sig om 40 procent 30 procent i matchkategori 5 og 22 procent i matchkategori 4 har fået diagnosticeret en psykisk lidelse

26 Udfordringer i forhold til de svageste borgere
Har behov for ”én indgang”, skal helst ikke bruge deres (begrænsede) ressourcer på at koordinere og ”finde rundt” Det administrative arbejde fylder meget og betyder, at tiden, der kan bruges på kontakt til borgeren, indskrænkes. Det er vigtigt, at arbejdet med borgeren tager udgangs-punkt i borgerens personlige barrierer, motivation og fokus.

27 AKF’s benchmarkanalyser
Der tages hensyn til forskelle i kommunernes rammebetingelser Borgerne er mere ressourcestærke i nogle kommuner end i andre Lettere at finde relevante jobs i nogle kommuner end i andre Nøgletalssammenligninger uden korrektion for rammebetingelserne kan være mere vild- end vejledende … Korrektionerne har stor betydning

28 Hvor meget hurtigere kommer nyankomne udlændinge i job?
17 måneder hurtigere i den mest succesrige kommune i forhold til den mindst succesrige 7 måneder hurtigere ved sammenligning af den øverste femtedel af kommunerne med den nederste femtedel I gennemsnit tager det 45 mdr. at komme i beskæftigelse

29 Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

30 Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

31 Ventetid for at få et job eller uddannelse for nyankomne udlændinge, rangordning af kommunerne

32 Hvad karakteriserer de mest effektive?
Tæt opfølgning og tæt kontakt med samarbejdspartnere, herunder private virksomheder Hurtig iværksættelse af praktik Individuel og systematisk sagsbehandling Sagsbehandlere og jobkonsulenter med et særligt ansvar for flygtninge og familiesammenførte er fysisk samlet eller arbejder tæt sammen

33 Familieforsørgede indvandrerkvinder
Jobkonsulenter skal være ambitiøse på de familieforsørgede indvandrerkvinders vegne Fokus på medbragte kompetencer (forringes hurtigt i værdi, formel anerkendelse) Ikke al beskæftigelse er god beskæftigelse (job under kompetenceniveau fungerer ikke som springbræt) Stor motivation (båret af identitet, økonomi og sikring af fremtiden i DK)

34 Kommunernes brug af førtidspension og fleksjob
Hvad bestemmer omfanget af tilkendelser af førtidspension/fleksjob 2006/2007? Karakteristika ved borgerne (individet) Karakteristika ved kommunen (rammebetingelser) Kommunernes praksis (?) Hvis man tager højde for de to første, må den resterende forskel henføres til praksis

35 De anvendte data Generelle forklarende faktorer
Demografi, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, branchetilhørsforhold Helbred og medicinforbrug Sygesikringsregistret, Landspatientregistret og lægemiddelstatistikregistret Kommunale rammebetingelser Kommunestørrelse, beskæftigelsesprocent i kommunen, andel job der kræver lave kvalifikationer

36 Væsentlige faktorer for tilkendelser af førtidspension og fleksjob
Flere lægebesøg, flere indlæggelser og højere medicinforbrug Stigende med alder Mænd og ikke-samboende Faldende med uddannelse Det offentlige – især højtuddannede inden for undervisning

37 Reduktion i tilkendelser
Potentiel reduktion af de nytilkendelser Referencegruppen: De 5 kommuner der tilkender og visiterer mindst (55%) De 10 kommuner der tilkender og visiterer mindst (43%) Det kvintil af kommuner der tilkender og visiterer mindst (35%) Kilde: Egne beregninger baseret på den estimerede hovedmodel. Note: Roskilde og Hillerød kommuner indgår ikke i materialet.